Forudsætninger for budgettet

Forudsætninger for budgettet Byrådets årlige budgetlægning tager udgangspunkt i den økonomiske politik, som blev vedtaget af byrådet d. 30. april 2014. Af politikken fremgår det bl.a., at: Det strukturelle overskud skal være tilstrækkeligt stort til, at der kan afholdes anlægsudgifter og udgifter til lån, afdrag, finansforskydninger og renter uden kassetræk. Serviceudgifter, anlægsudgifter og beskatning skal være i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Regeringsaftalen er omdrejningspunktet for kommunernes budgetlægning og indgås hvert år i juni måned. Kommunens likvide beholdning efter kassekreditreglen (kassebeholdningen) må ikke komme under 100 mio. kr. 1 Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne klare den daglige drift, og at have mulighed for at foretage tilpasninger i løbet af året. 100 mio. kr. svarer til ca. 2,5 % af de årlige brutto drifts- og anlægsudgifter, dvs. 10 dages drift. Budgetoversigt 2018-2021 *positivt tal betyder et budgetmæssigt underskud i det pågældende år, som finansieres via et træk på kassen. Side 1 af 15

Det politiske arbejde med budget 2018: Det vedtagne budget for 2017 indeholdt samlede effektiviseringer for i alt -80 mio. kr. fuldt implementeret i 2020, hvorefter det kommunale budget ville være i balance. Økonomiudvalget blev i april 2018 præsenteret for et første administrativt oplæg til arbejdet med budget 2018 2021, hvor det blev vurderet at den opnåede budgetbalance fortsat var til stede. Økonomiudvalget anmodede imidlertid administrationen om at udarbejde forslag til supplerende effektiviseringer i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt, hvoraf minimum 10 mio.kr skulle kunne effektueres allerede fra budget året 2018. Det endeligt vedtagne budget for 2018 2021 indeholder samlede effektiviseringer for 10,2 mio. kr. i 2018 stigende til 50,7 mio. kr. i 2021. Ud af de samlede effektiviseringer mangler der fortsat at blive udmøntet for 37,4 mio. kr., som vil indgå i arbejdet med budget 2019-2022. Baggrunden for at vedtage yderligere effektiviseringer skyldes blandt andet, at det henover sommeren blev nødvendigt at tilføre voksenhandicap området 14 mio. kr. årligt, samt ældreområdet yderligere 8 mio. kr. årligt. Årsagen var en stigende sagsmængde samt kompleksitet i de enkelte sager. Udvikling i likviditeten Kommunens kassebeholdning har siden kommunesammenlægningen ligget på gennemsnitligt ca. 2-300 mio. kr. Der har imidlertid været et planlagt kasseforbrug i de senere år, og det vedtagne budget 2018-2021 indebærer også udsving i kassebeholdningen i de kommende år. Der er tale om ganske store, men planlagte udsving, hvilket primært skyldes den budgetterede aktivitet i forbindelse med udbygningen af Vinge. Nedenstående likviditetsprognose viser likviditeten som den forventede at udvikle sig, på tidspunktet for vedtagelsen af budget 2018. Side 2 af 15

Kommunernes økonomiske ramme for 2017 Rammerne for kommunernes budgetlægning fastsættes i en årlig økonomiaftale, som hvert år i juni måned aftales mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. De årlige økonomiaftaler fastlægger rammerne for den samlede kommunale økonomi, skatter, drifts- og anlægsrammer, mulighed for låneoptagelse m.v., og sikrer via et statsligt balancetilskud, at kommunernes samlede økonomi for det kommende år er i balance. De årlige aftaler tager udgangspunkt i Budgetloven fra 2012, som indeholder langsigtede udgiftsrammer for den offentlige økonomi, sanktionsmuligheder over for kommunerne såfremt rammerne ikke overholdes m.v. Økonomiudvalget vedtog i april 2017 rammerne for budgetlægningen 2018, altså før der forelå en budgetaftale mellem regeringen og KL. Disse rammer indeholdt en forudsætning om at tilvejebringe samlede optimeringer på 50 mio. kr., fuldt implementeret i 2020, svarende til en reduktion på 2,4 % af de kommunale serviceudgifter. Den 1. juni blev der så indgået en ny økonomiaftale for 2018 mellem regeringen og KL. Aftalen indeholdt rammerne for 2018 budgetlægningen, og indebar mindre ændringer for den kommunale budgetlægning i de kommende år. Allerede i budgetaftalen for 2017 blev det aftalt, at der med afsæt i et fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram skulle frigøres 1 mia. kr. årligt i kommunerne. Aftalen indeholdt endvidere en forudsætning om at halvdelen, altså 0,5 mia., forblev i kommunerne, mens de sidste 0,5 mia. skulle frigøres til prioritering bredt i den offentlige sektor. I budgetaftalen for 2018 blev det imidlertid aftalt at de sidste 0,5 mia. kr. i 2018 prioriteres til kommunerne, samt at den samlede serviceramme derudover løftes med yderligere 0,3 mia. kr. Ændringen betød et samlet løft af kommunernes økonomi på 0,8 mia. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd, herunder understøtning af kommunernes arbejde med værdig pleje og omsorg for ældre borgere. Den konkrete virkning for Frederikssund kommune kan opgøres til en budgetmæssig forbedring på ca. 6 mio. kr. Af øvrige tiltag i økonomiaftalen for 2018, med en økonomisk virkning for Frederikssund kommune kan nævnes: En samlet finansieret anlægsramme på 17 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. mere end den udmeldte ramme til budget 2017, svarende til en likviditetsmæssig forbedring for Frederikssund Kommune på ca. 5,3 mio. kr. Kommunernes samlede anlægsudgifter skal holdes indenfor den udmeldte ramme. Ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i 2018. Frederikssund kommunes andel af puljen udgør ca. 11 mio. kr. årligt. Det er forudsat at tilskuddet ikke vil blive videreført til 2019 2021, idet regeringen fortsat argumenterer for at tilskuddet bør bortfalde, idet det kan konstateres at kommunernes samlede likviditet er stigende. Lånepulje på 250 mio. kr. målrettet investeringer med et effektiviseringspotentiale. Frederikssund kommune har ansøgt den tilsvarende pulje i 2017, og fået godkendt en låneoptagelse på samlet 10,821 mio. kr. til opførelse af nyt børnehus i Skibby. Der er ikke modtaget tilsagn om lån til yderligere aktiviteter i 2018-2021. Lånepulje på 400 mio. kr. - målrettet kommuner med større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Frederikssund kommune har ikke søgt på denne pulje. Pulje på 250 mio. kr. til kommuner som vælger at nedsætte skatten. Frederikssund Kommune vil i 2018 at modtage -6,015 mio. kr. fra denne pulje, svarende til 75 % af provenuetabet, i forbindelse med nedsættelse af indkomstsskatten med virkning fra 2018 fra 25,4% til 25,3%. Tilskuddet vil i Side 3 af 15

de kommende år blive aftrappet svarende til 50% i 2019/20, 25% i 2021, hvorefter tilskuddet bortfalder fra 2022. Udover de mere økonomiske tiltag indeholder aftalen også en beskrivelse af en række indsatsområder, hensigtserklæringer m.v. for udviklingen af den offentlige forretning. For en nærmere beskrivelse henvises til selve aftaleteksten, men nedenfor er i overskriftsform oplistet nogle af initiativerne: En mere sammenhængende offentlig sektor Sammenhængende læring, dagtilbud, folkeskole m.v. Forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats Vækst, kystbeskyttelse og klimatilpasning Bedre styring på socialområdet Sammenhængende sundhed og værdig ældrepleje Indsatser som følge af det fortsatte arbejde med Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som forudsættes at frigøre 1 mia. kr. årligt i årene fremover. Driftsudgifterne Kommunens driftsudgifter er opdelt i følgende kategorier: Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Forsyningsområdet Driftsudgifterne Serviceudgifter er udgifter til de kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Det er områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede serviceniveau og dermed også udgiftsniveauet. Kommunerne er dog været underlagt et loft over serviceudgifterne, kaldet Servicerammen. Servicerammen bliver fastlagt i forbindelse med Regeringsaftalen. For 2018 udgør servicerammen 246 mia. kr. for alle landets kommuner under ét og Frederikssund Kommunes andel (budgetmæssige sigtepunkt) kunne opgøres til 2.089 mio. kr. Rammen tager udgangspunkt i niveauet fra det vedtagne budget 2017, korrigeret for den seneste pris- og lønudvikling, nye lovtiltag m.v. Side 4 af 15

Hvis kommunernes vedtagne budgetter overskrider den udmeldte ramme for serviceudgifter, er der en risiko for at kommunernes bloktilskud reduceres. I 2018 er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at der bliver budgetlagt med serviceudgifter indenfor rammen. Frederikssund Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør 22,9 mio. kr., og dette beløb svarer derfor til den potentielle økonomiske risiko, såfremt budgetaftalen ikke overholdes. Kommunens vedtagne budget 2018 indeholder serviceudgifter for i alt 2.056 mio. kr., svarende til ca. 33 mio. kr. mindre end kommunens sigtepunkt på 2.089 mio. kr. Resultatet af Økonomi- og Indenrigsministeriets den foreløbige budgetopgørelse for 2018 viser, at kommunerne samlede budgetterede service-og anlægsudgifter holder sig indenfor den aftalte ramme for 2018, hvilket bevirker at det betingede bloktilskud på 4 mia. kr. vil blive udbetalt i 2018. De endelige budgettal for kommunernes service- og anlægsudgifter offentliggøres af Danmarks Statistik til januar. Det skal dog bemærkes at der også er tilknyttet en sanktionsmulighed til regnskabsresultatet, såfremt dette afviger fra det vedtagne budget, hvorfor der i løbet af 2018 vil være behov for en fortsat stram økonomistyring. Målet om at holde de kommunale skatter i ro er imidlertid ikke lykkedes, idet de samlede kommunale skatter stiger med netto 82 mio. kr. fra 2017 til 2018. På denne baggrund kan kommunerne forvente en kollektiv straf, som forventes fordelt efter kommunernes indbyggertal. Frederikssund Kommune andel af en sådan straf kan opgøres til ca. 0,6 mio. kr. Frederikssund Kommunes serviceudgifterne på 2,056 mio. kr. svarer til 75,2 % af de samlede driftsudgifter på i alt 2,734 mia. kr. Overførselsudgifter er udgifter til kontanthjælp, førtidspension mv., svarende til områder hvor kommunerne kun i mindre grad kan påvirke udviklingen, hvorfor kommunerne under ét kompenseres for mer- og mindreudgifter. Den enkelte kommune kan dog godt opleve en finansieringsmæssig ubalance. Hvis der eksempelvis sker en stigning i udgifterne til kontanthjælp på landsplan vil kommunerne som sagt blive kompenseret, og kompensationen vil blive fordelt mellem kommunerne via bloktilskudsnøglen. Såfremt den enkelte kommune via en aktiv indsats sikrer, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger relativt lidt vil denne kommune opnå et overskud. De enkelte kommuner har således et økonomisk incitament til at holde overførselsudgifterne så lave som muligt. Der er budgetlagt med overførselsudgifter for i alt 448 mio. kr., hvilket svarer til 16,4 % af de samlede driftsudgifter. Udgifter til forsikrede ledige er udgifter til ledige, som har ret til dagpenge. Kommunernes udgifter hertil dækkes af et beskæftigelsestilskud, der sikrer fuld finansiering for kommunerne under ét. Beskæftigelsestilskuddet fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen, men via en særlig tilskudsordning, der fordeler finansieringen efter ledigheden. Der er tale om en relativ kompleks fordelingsmodel, som sikrer, at kommuner i områder, der er særlig hårdt ramt af ledighed, bliver kompenseret mere end landsgennemsnittet. Der er budgetlagt med udgifter til forsikrede ledige på 65 mio. kr., hvilket svarer til 2,3 % af de samlede driftsudgifter. Den centrale refusionsordning medfører, at kommunerne får refunderet en del af udgifterne til særlige dyre enkeltsager fra staten. Når de årlige udgifter til en person u 67 år i en konkret sag overstiger 1.070.000 kr. refunderer staten således 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb, mens refusionsprocenten udgør 50 pct. af de årlige udgifter, der ligger over 1.970.000 kr. For unge under 18 år udgør de tilsvarende beløb henholdsvis 790.000 kr. og 1.570.000 kr. På trods af refusionsordningen bærer den enkelte kommune de Side 5 af 15

fleste udgifter i forbindelse med særligt dyre enkeltsager, hvorfor kommunen har et økonomisk incitament til at mindske antallet af disse. Aktivitetsbestemt medfinansiering vedrører kommunernes medfinansiering af de regionale sundhedsydelser, som den enkelte kommunes borgere modtager. Der kan eksempelvis være tale om skadestuebesøg, indlæggelse samt undersøgelse og behandling hos speciallæger. Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering er således direkte afhængig af trækket på de regionale sundhedsydelser, hvorfor den enkelte kommune har et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser mv. Der er budgetlagt med udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på 196 mio. kr., hvilket svarer til 7,1 % af de samlede driftsudgifter. Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra beboerne. Under driften budgetteres med en huslejeindtægt, som anvendes til at finansiere renteudgifter, afdrag og henlæggelser på lån. Området bør derfor ikke have nogen nævneværdig indflydelse på det samlede kommunale nettoresultat. Forsyningsvirksomheder omfatter udgifter til affaldsområdet, og skal som udgangspunkt hvile i sig selv. Området omfatter primært dagrenovation, genbrugspladser samt diverse ordninger til storskrald m.v. Ordningen finansieres over bidrag som opkræves via ejendomsskattebilletten. Anlægsudgifter Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2018 er der fastsat en brutto-anlægsramme på det skattefinansierede område for kommunerne under ét. Rammen udgør 17,0 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. mere end den udmeldte ramme til budget 2017. Kommunerne er forpligtiget til at overholde den udmeldte anlægsramme i budgetlægningen for 2018. Hvis kommunernes vedtagne budgetter overskrider den udmeldte ramme for anlæg, er der en risiko for at kommunernes bloktilskud reduceres. I 2018 er 1 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at der bliver budgetlagt med anlægsudgifter indenfor rammen. Frederikssund Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør ca. 8 mio. kr., og dette beløb svarer derfor til den potentielle økonomiske risiko, såfremt budgetaftalen ikke overholdes. I modsætning til driftsrammen er der ikke udmeldt en vejledende ramme på kommuneniveau, hvorfor rammeoverholdelsen sker via en kommunal koordinering i forbindelse med budgetlægningen. I modsætning til sanktionen for kommunale serviceudgifter, er der ikke nogen umiddelbar sanktion, såfremt anlægsrammen ikke overholdes i de kommunale regnskaber. Frederikssund Kommunes vedtagne budget indeholder brutto-anlægsudgifter for 169,4 mio. kr. i 2018 et niveau der er afstemt med det samlede aftalte anlægsniveau for kommunerne. For at understøtte investeringsniveauet indeholder økonomiaftalen en udmøntning af 2 mia. kr. fra statens kvalitetsfond til kommunerne i 2018. I lighed med de senere år fordeles tilskuddet som en del af bloktilskuddet. Set over hele perioden 2018-2021 vil der blive foretaget bruttoanlægsinvesteringer, ekskl. de brugerfinansierede områder, for i alt 622,7 mio. kr. i Frederikssund kommune. Et højt investeringsniveau, som er vedtaget under hensyn til kommunens samlede økonomi og regeringens fastsatte loft. De forholdsvis store salgsindtægter i perioden, vedrører primært salg af byggeretter i Vinge. Side 6 af 15

Anlægsudgifter I 1.000 kr. Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 I alt 2018-2021 Bruttoudgifter excl. brugerfinansierede 169.445 178.814 126.502 147.982 622.743 Forsyningsvirksomhed, affaldshåndtering 5.700 5.700 Totale indtægter -20.529-64.573-151.310-91.550-327.962 Nettoudgifter 154.616 114.241-24.808 56.432 300.481 Der henvises til de specielle budgetbemærkninger for det samlede anlægsbudget, med hensyn til en nærmere beskrivelse af de konkrete anlægsprojekter. Budgettets bevillinger Det samlede kommunale budget 2019 er inddelt i 29 politikområder, som hver især udgør en bevilling. Nogle af disse bevillinger er yderligere underopdelt på eksempelvis service- og overførselsudgifter. Som eksempel på politikområder kan nævnes skole- klubområdet, dagtilbud, kultur- og fritid m.v. Fagudvalgene har mulighed for at disponere inden for de enkelte politikområder, naturligvis under hensyntagen til de af Byrådet fastsatte målsætninger, samt eventuelle begrænsninger fastsat i de specielle budgetbemærkninger. For bevillingerne gælder en udstrakt overførselsafgang mellem budgetårene. For at forebygge sanktion ved overskridelse af de oprindelige budgetter har byrådet vedtaget følgende principper: Uopsættelige bevillinger, som skal afholdes i tilknytning til det afsluttede regnskabsår, herunder trepartsmidler og tilskud fra staten overføres til det efterfølgende år. Netto- mindre og merforbrug (restbudgetter) kan overføres til det følgende år. Mindreforbrug vedrørende de takstfinansierede områder overføres dog til det efterfølgende år, så disse kan indregnes i taksterne. Det vedtagne budget 2018 indeholder derfor eventuelle overførsler fra 2016 vedrørende de takstfinansierede områder. Kommunens bevillingsniveau, samt gældende regler for overførsler mellem årene, er fastsat og nærmere beskrevet i principper for økonomistyring. Med henblik på at sikre en større fleksibilitet i økonomistyringen er der fra og med budget 2016 foretaget en række ændringer i politikområderne forstået på den måde, at en række steder og funktioner under politikområdet administration mv. er blevet flyttet ud under decentrale politikområder. Med virkning fra budget 2017 er administrationen desuden bemyndiget til at fortage omplaceringer på tværs af bevillingsområderne, såfremt disse er udgiftsneutrale og ikke ændrer ved det politisk fastsatte serviceniveau. Et eksempel på kan være udmøntning af en indkøbsbesparelse m.v. Pris- og lønfremskrivning af budgettet Som udgangspunkt er budgettet fremskrevet med KL s skøn for pris- og lønudviklingen, svarende til budgetvejledningens version G 1-3. For at opnå et så retvisende udgangspunkt for budgetlægningen som muligt, foretages pris- og lønreguleringen ved at der rulles 2 år bagud i forhold til budgetåret, og derefter fremskrives dette udgangspunkt svarende til den faktiske pris- og lønudvikling, samt prognose for den kommende budgetperiode. Side 7 af 15

Som en del af budgetforliget for 2017, blev det besluttet at fremskrive dele af budgettet med en lavere prisregulering fra 2016/17, end forudsat af KL. Dette lavere skøn er fastholdt i fremskrivningen af budgettet fra 2017-2018 priser. I forbindelse med udmøntningen af budgetforliget for 2018, er en del af forslagene fra handlingskataloget udmøntet via prisregistret, som eksempel herpå kan nævnes besparelsen vedrørende afskaffelse af tjenestefridag v/ runde fødselsdage. De enkelte pris- og lønskøn skøn, samt hvilke arter der ekstraordinært er omfattet af den reducerede prisfremskrivning, fremgår af opgørelsen nedenfor. Detaljeret pris- og lønudvikling Faktisk fremskrivning fra 2017-2018 Art Korr. tidl. år * KL skøn 17/18 Udmøntning budgetforlig Korrigeret fremskrivning 2017/18 Lønninger 1-0,06 1,52-0,03 1,43 Fødevarer 2-2 1,25 0,92 2,17 Brændsel og drivmidler 2-3 -1,61 2,13 0,52 Køb af jord og bygninger 2-6 -3,91 4,00 0,09 Anskaffelser 2-7 -1,99 2,38 0,39 Øvrige varekøb 2-9 -0,65 0,80-0,22-0,07 Tjenesteydelser uden moms 4-0 -1,33 2,40-0,22 0,85 Entreprenør/håndværkerydelser 4-5 0,12 2,38 2,50 Betalinger til staten 4-6 -0,36 1,41 1,05 Betalinger til kommuner 4-7 -0,36 1,72 1,36 Betalinger til regioner 4-8 -0,40 1,62 1,22 Øvrige tjenesteydelser 4-9 -1,33 2,40-0,22 0,85 Tjenestemandspensioner m.v. 5-1 -0,06 1,52 1,46 Overførsler til personer 5-2 0,00 1,32 1,32 Øvrige tilskud og overførsler 5-9 -0,47 2,80 2,33 Indtægter 7-0,36 1,72 1,36 Finansindtægter 8-6 0,00 1,32 1,32 Interne overførsler 9-0,83 2,00 1,17 * Reguleringen vedrørende tidl. År omfattet årene 2015/16 og 2016/17 Befolkningsprognose En væsentlig budgetforudsætning er befolkningsprognosen, som gør det muligt at tilpasse budgettet til den forventede udvikling i kommunens indbyggertal i budgetåret samt de tre overslagsår, både hvad angår indtægter i form af skatter, tilskud og udligning, og udgifter. Den befolkningsprognose, som ligger til grund for budgetudarbejdelsen og -vedtagelsen, er ændret i forhold til den politisk godkendte befolkningsprognose i marts 2017. Det kom som følge af den endelige aftale med udviklingsselskabet omkring Vinge, som indeholder en langsommere udbygningstakt, end forudsat i den oprindelige prognose. På denne baggrund blev der i august måned 2017 udarbejdet en revideret prognose, for at sikre en så retvisende budgettering af skatter, tilskud og udligning, samt afledte driftsudgifter (demografipulje, samt øvrig drift til Vinge). Side 8 af 15

Den nye prognose udviser følgende hovedtendenser: Befolkningsudviklingen på fire års sigt 2013 2017 2021 2013-2017 2017-2021 0-5 år 2.713 2.402 2.792-311 390 6-16 år 6.612 6.373 6.256-239 -117 17-24 år 3.521 3.774 3.748 253-26 25-59 år 19.486 19.553 20.734 67 1.181 60-74 år 8.859 8.927 8.834 68-93 75-89 år 2.938 3.724 4.804 786 1.080 90+ 236 285 326 49 41 I alt 44.365 45.038 47.495 673 2.457 I alderen 0-5 årige er antallet faldet med 311 personer fra 2013 frem til 2017. Fra 2017 og frem til 2021 vender udviklingen og der kommer en stigning i denne aldersgruppe med 390 personer. Antallet af 0-5 årige har været faldende siden 2006, hvilket har haft indflydelse på antallet af 6-16 årige, som er faldet med 239 personer fra 2013 og frem til 2017. Frem mod 2021 fortsætter denne udvikling og antallet af skolebørn falder med yderligere 117 personer. Antallet af personer i alderen 17-24 årige er steget med 253 siden 2013. Frem mod 2021 vil antallet falde med 26 personer. Fra 2013-2017 er antallet af 25-59 årige steget med 67 personer. Der forventes en mærkbar stigning i denne aldersgruppe i de kommende år, hvor antallet stiger med 1.181 personer fra 2017 og frem til 2021. I perioden 2013-2017 er der sket en stigning på 68 personer i alderen 60-74 årige. Frem mod 2021 forventes antallet at falde med 93 personer. I perioden 2013-2017 er der sket en betydelig stigning i antallet af personer i alderen 75-89 årige. I de kommende år fortsætter antallet med at stige i endnu højere grad, og i 2021 forventes de 75-89 årige at udgøre 1.080 flere personer end primo 2017. Antallet af 90+ årige er steget med 49 personer siden 2013. Frem mod 2021 vil antallet fortsætte med at stige med ca. 10 personer årligt og samlet udgøre 326 personer i 2021. Side 9 af 15

Befolkningsudviklingen på langt sigt I 2028 vil der ifølge 2017-prognosen være 51.943 indbyggere i Frederikssund Kommune. Det er en stigning i forhold til 2017 på 6.905 personer. Denne relativt høje vækst skyldes byudviklingsprojektet i Vinge, som er inkluderet i prognosen via boligprogrammet. Forskellen i 2016- og 2017-prognosen i de første år skyldes en langsommere udbygningstakt. I 2021 og frem indeholder 2017-prognosen over 2.000 flere borgere, som følge af en opjustering i antallet af boliger. Det er sket på baggrund af den indgået aftale om byudviklingen af Vinge centrum. I Danmarks Statistiks (DKS ) prognose er boligprogrammet og dermed effekten af Vinge ikke medtaget, hvorfor indbyggerantallet ligger næsten stabilt frem mod 2028. Demografiregulering Befolkningsudviklingen har væsentlig betydning for kommunernes udgifter på de enkelte serviceområder. Ved budgetlægningen tages der højde for den forventede befolkningsudvikling ved at indarbejde demografipuljer i budgettet. Demografipuljerne tager udgangspunkt i et skøn for behovet for eksempelvis skoleklasser, børnehavepladser eller ekstra hjemmeplejetimer, på baggrund af befolkningsprognosen. Da vi samtidig kender udgiften til f.eks. en børnehaveplads eller en hjemmeplejetime kan vi sætte tal på hvordan vi forventer udgifterne på et område vil udvikle sig, hvis serviceniveauet skal holdes uændret. Et fald i efterspørgslen efter en kommunal ydelse, eksempelvis fald i antallet af skolebørn, vil derfor betyde at der flyttes udgifter fra det pågældende område. Det er vigtigt at pointere at en sådan omflytning indebærer at det kendte serviceniveau fortsat kan opretholdes, idet området fortsat vil opretholde den samme bevilling pr. skolebarn. Demografipuljerne gør det muligt at afsætte de forventede udgifter i budgettet, for at sikre et uændret serviceniveau i den kommende budgetperiode. Inden for hjemmeplejen forventes øgede udgifter som følge af flere ældre i de kommende år, mens et faldende børnetal betyder færre udgifter på skoleområdet. Begge tendenser afspejler sig i demografipuljerne, der fremgår neden for. Nedenstående tabel indeholder demografireguleringer indlagt i det vedtagne budget 2018. Negative tal Side 10 af 15

bevirker at der grundet en forventet mindre efterspørgsel, fjernes budgetmidler fra det pågældende område, mens positive tal bevirker at området grundet en forventet stigende efterspørgsel, tilføres yderligere budgetmidler. Tabel: Demografipuljer beregnet ud fra befolkningsprognosen for 2017 Udgiftsområde/udvalg 2018 2019 2020 2021 Uddannelsesudvalget -11.395.205-11.108.725 425.450 18.730.841 Dagpleje 880.823 1.603.634 2.797.924 4.327.212 Vuggestue 3.154.717 5.743.508 10.020.926 15.498.158 Børnehave -3.795.698-2.401.729 1.789.072 7.882.530 Skoleområdet -9.804.955-13.723.943-12.047.862-7.567.656 SFO -1.830.091-2.330.195-2.134.609-1.409.404 Sundhedsudvalget -164.307-75.361 608.057 1.069.423 Tandpleje -164.307-75.361 608.057 1.069.423 Velfærdsudvalget 7.842.211 11.738.236 16.935.056 23.145.203 Hjemmepleje 5.112.535 7.547.081 10.930.438 14.964.891 Delegerede sygeplejeydelser 669.898 1.261.562 1.987.579 2.783.339 Boligydelse 931.367 1.238.333 1.574.686 1.987.343 Engangshjælpemidler 584.155 826.786 1.233.197 1.784.982 Genbrugshjælpemidler 544.257 864.474 1.209.155 1.624.649 Samlet for alle udvalg -3.717.300 554.151 17.968.564 42.945.467 Skatter, tilskud og udligning Statsgarantiordningen Ved budgetlægningen af skatter, tilskud og udligning har kommunerne mulighed for at vælge mellem at: Selvbudgettere - Indtægtsbudgettet baseres på kommunens eget skøn over folketal, slutligningsstatistik mv. skatter, tilskud og udligning er foreløbige, og vil være beregnet på pågrund af egne forudsætninger. Statsgaranti Indtægtsbudgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Udover at der kan være umiddelbart store økonomiske forskelle, mellem de 2 metoder, indebærer valget også at der ved valg af en selvbudgettering vil ske en efterregulering 3 år efter budgetåret, mens valget af Side 11 af 15

en statsgaranti bevirker at det udbetalte provenue for såvel skatter, som tilskud og udligning ikke efterreguleres. Beslutning om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har bindende virkning for budgetåret. Frederikssund Kommune har valgt at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2018 på 8.020 mio. kr. Ved en skatteprocent på 25,3 medfører dette et provenu på 2.029 mio. kr. Der blev også valgt statsgaranti i 2009-2017, mens der blev selvbudgetteret i 2007 og 2008. Overslagsårene 2019-2021 er budgetteret ved hjælp af KL s model for skatter, tilskud og udligning, og det er her forudsat at der fra 2019 bør vælges selvbudgettering, hvilket er en forudsætning for at få økonomisk gevinst af den kommende store vækst i Vinge. Dette skyldes at statsgarantien bygger på en betydelig mindre befolkningstilvækst, idet befolkningstilvæksten beregnes på baggrund af tal fra Danmarks statistik, som ikke indeholder et konkret byggeprogram på kommuneniveau. Skatter De samlede kommunale skatteindtægter er i 2018 budgetteret til 2.370 mio. kr., og består af følgende poster: Indkomstskat Grundskyld Dækningsbidrag Selskabsskat Øvrig skat - dødsbobeskatning De enkelte skattetyper samt provenuer er nærmere beskrevet i bemærkningerne for renter, tilskud udligning og skatter Skatteprocenter Udskrivningsprocenten (personskatten), er med virkning fra 2018 nedsat fra 25,4 til 25,3 %. Grundskyldspromille og kirkeskatteprocent er uændrede i forhold til 2017. Gældende skattesatser i 2018: Udskrivningsprocent: 25,3 Grundskyldspromille: 32,5 Kirkeskatteprocent 0,96 Dækningsafgift af forskelsværdi af forretningsejendomme Dækningsafgift af grundværdier af statslige og øvrige offentlige ejendomme Dækningsafgift af forskelsværdi* offentlige ejendomme 0,00 promille 15,00 promille 8,75 promille *Forskelsværdien er den samlede ejendomsværdi fratrukket grundværdien (bygningernes værdi). Tilskud til skattenedsættelse Det indgik i økonomiaftalen for 2018 mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skulle have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 200 mio. kr. Det var dog samtidig en forudsætning at det samlede kommunale skatteniveau ikke måtte forhøjes for kommunerne under ét, hvorfor det blev forudsat at en række kommuner tilsvarende skulle sætte skatten ned. For at tilskynde en række kommunerne til at sætte skatten ned, er der afsat en statslig finansieringspulje på 250 mio. kr., som bevirker at kommuner der vælger at sætte skatten ned, kan opnå en delvis finansiering af Side 12 af 15

deres provenuetab som følge af nedsættelsen. Kompensationen udgør i 2018 75 % af provenuetabet, 2019 og 2020 50 % og i 2021 25 %. Fra 2022 skal kommunen selv finansiere provenutabet fuldt ud. På denne bagrund vil Frederikssund Kommune i de kommende år modtage en kompensation, som følge af at indkomsskatten med virkning fra 2018, blev nedsat fra 25,4 til 25,3 %. I 2013-2017 har der ligeledes været mulighed for at blive kompenseret for provenutabet ved skattenedsættelser, hvilket kommunen har benyttet sig af. Frederikssund Kommune har tidligere opnået en kompensation til følgende skattenedsættelser, som er fuldt aftrappet i 2016/17: Sænkelse af udskrivningsprocenten i 2013 med 0,5 % fra 25,9 til 25,4 % - fuldt aftrappet i 2016 Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2014 fra 7,45 til 5,00 promille fuldt aftrappet i 2017. Frederikssund Kommune vil i de følgende år modtage en kompensation for følgende skattenedsættelser: Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2015 fra 5,00 til 2,50 promille Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2016 fra 2,50 til 1,25 promille Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2017 fra 1,25 til 0,00 promille Nedsættelse af indkomsskatten i 2018 fra 25,4 til 25,3 Budgetlagte kompensationer i budgetperioden 2018 2021: alle tal i 1.000 kr. 2018 2019 2020 2021 Komp. For skattenedsættelse i 2015-1.080 Komp. For skattenedsættelse i 2016-1.368-684 Komp. For skattenedsættelse i 2017-1.368-1.368-684 Komp. For skattenedsættelse i 2018-6.015-4.195-4.412-2.341 I alt 9.831 6.247 5.096 2.341 Tilskud og udligning De samlede kommunale nettoindtægter fra tilskud og udligning er i 2017 budgetteret til 458,6 mio. kr., og består af følgende poster: Kommunal udligning Statstilskud Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Udviklingsbidrag Særlige tilskud De enkelte poster er i 2018 beregnet på baggrund af det valgte statsgaranterede udskrivningsgrundlag. De enkelte tilskuds- og udlignings typer er nærmere beskrevet i bemærkningerne for renter, tilskud udligning og skatter. Kompensationen for skattenedsættelserne registreres indgår som end el af tilskud og udligning. Side 13 af 15

Generelt om tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt visse særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet sigter mod at udjævne de forskelle i kommunernes økonomiske muligheder, som skyldes forskelle i skattegrundlag, forskelle i alderssammensætningen og forskelle i den sociale struktur. Udligningen sikrer dermed, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde service på ligelige økonomiske vilkår. Læs evt. mere her: Finansministeriets beskrivelse af tilskuds- og udligningssystemet Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld forventes at udgøre 527,0 mio. kr. primo 2018. I den langfristede gæld, er der ikke medregnet Kommunens gæld til kommunale ældreboliger. Nedenstående graf viser den forventede udvikling af gælden fra ultimo 2017 2021. Den eksisterende gæld har en given afdragsprofil. Gældsudviklingen er derfor først og fremmest bestemt af, hvor mange nye lån, der bliver optaget i budgetperioden. For en detaljering af lånoptagelsen i 2018-2021 henvises til budgetbemærkningerne til Hovedkonto 8. 550.000 Udviklingen i kommunens langfristet gæld opgjort ultimo året i 1.000 kr. 500.000 450.000 400.000 350.000 300.000 2017 2018 2019 2020 2021 *Gælden er opgjort ekskl. ældreboliger. Renter og afdrag (ekskl. ældreboliger) Som følge af Kommunens langfristede gæld og fremadrettede låneoptagelse, vil Kommunen blive belastet med kapitalomkostninger i form af renter og afdrag. Nedenstående søjlediagram viser den årlige udvikling i Kommunens kapitalomkostninger. Side 14 af 15

50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Kapitalomkostninger opgjort i 1.000 kr. 2018 2019 2020 2021 Afdrag Renter Afdrag En stor del af kommunens gæld er optaget som annuitetslån, hvor ydelsen som udgangspunkt er fast i hele lånets løbetid. Afdrag detaljeret i 1.000 kr. 2018 2019 2020 2021 Afdrag på lån optaget inden 2018 45.831 45.247 45.393 45.551 Afdrag på ny låneoptagelse 1.082 1.524 1.792 Afdrag i alt 45.831 46.329 46.917 47.343 *Ekskl. gæld vedr. ældreboliger og leasing. Praksis for låntagning kommunen er ændret i 2016, så lån optages i de år, hvor den låneberettigede udgift afholdes. Lån i 2018, forventes først optaget i slutningen af året, og derfor er der ikke budgetteret med afdrag i 2018 for nyt lån. Lånenes løbetid Gælden ekskl. ældreboliger udgør 527,0 mio. kr. primo 2018. Gælden er fordelt på lån, som udløber i perioden 2018 til 2043. Det største lån, som primo 2018 har en restgæld på 212,9 mio. kr., udløber i 2026. Renter Som udgangspunkt optages lånene som variable lån i KommuneKredit. Kommunekredits budgetmodel bruges til at budgettererenteudgifterne. I modellen er den variable rente 0,25 % i 2018, 0,50 % i 2019, 0,75 % i 2020 og 1,0 % 2021. For at afdække risikoen ved en rentestigning er en del af gælden omlagt til fast rente ved hjælp af renteswaps. Primo 2018 er 323,8 mio. kr. svarende til 61 % af gælden konverteret til fast rente via renteswap. Side 15 af 15