Grønt Flag Tofthøjskolen Skolerapport 2016/2017. Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2016/2017

Relaterede dokumenter
[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018

Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2015/2016

Natur/Teknologi Kompetencemål

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Natur/teknologi Fælles Mål

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Natur/teknologi 3. kl

Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Mellemtrin - Energi og læring

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

GRØN BY Lærervejledning

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

Lærervejledning - Fremtidsgrøn

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Velkommen i Grønt Flag-netværket

Færdigheds- og vidensområder

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

NATUR OG TEKNOLOGI 6. KLASSE

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

En ordentlig mundfuld

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018

Natur/teknologi. Måloversigt

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Udskoling - Energi og læring

Årsplan for 6.klasse i natek

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Fysik/kemi Fælles Mål

Bliv Genbrugsambassadør klasse 2015/16 For alle 5. og 6. klasser i Vejen Kommune

Hvidovre Science Genbrugsstationen

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin

Undervisningsplan for natur/teknik

Fællesfaglige fokusområder

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Åben skole tilbud om Bæredygtigt design og miljøansvarligt tøjforbrug

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Besøgsprogram. Opgaver

Skil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt.

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Indskoling - Energi og læring

Årsplan for natur og teknik

Årsplan i biologi klasse

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Fysik/kemi. Måloversigt

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

Lærervejledning. Genbrugskørekortet. for 4. klasserne i Varde Kommune

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

År 1 med fælles naturfag. Den enkelte og samfundets udledning af stoffer. Den fællesfaglige naturfagsprøve

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Grønt Flag Grøn Skole

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Geografia rsplan for 7. kl

Årsplan, biologi

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

Biologi Fælles Mål 2019

Transkript:

Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2016/2017

Handleplan I skoleåret 2016/2017 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a, 5.b og 5.c 160 elever Klimaforandringer 6.a og 6.b 50 elever Bæredygtig produktion 6.b Energi 6.a Natur (Den store plantejagt) 1.b og 3.a 28 elever (3.a er 28 elever, som er talt med under affald) I alt 238 ud af 544 elever =44 % særligt aktive elever Affaldstemaet placeres i efteråret 2016 i natur/teknologitimerne. Målet med undervisningen er at gøre eleverne bevidste om at affald er ressourcer, som kan anvendes igen, og give dem en forståelse for, hvorfor det er en god ide at sortere og genanvende en større del af vores affald. Vi ønsker at starte med at sorterer pap og papir på skolen. I efteråret 2016 arbejdes med Klimaforandringer på 6. årgang i natur/teknologitimerne. Under arbejdet vil hver klasse desuden arbejde med hvert sit tema: 6.a: Global opvarmning og bæredygtig energiproduktion 6.b: Global opvarmning og bæredygtig fødevareproduktion Målet med undervisningen er at give eleverne en viden om klimaforandringer og den globale opvarmnings betydning for verden i fremtiden, og vise dem forskellige handlemuligheder for en mere bæredygtig fremtid I foråret 2017 deltager 1.b og 3.a i Den store plantejagt. Målet er at klasserne kender begrebet biodiversitet og undersøger betingelserne for små dyr og planter i og omkring skolen samt kommer med forslag til at øge biodiversiteten.

Affald 1. klasse Jannie Verner Pedersen Vinter 2017 31. marts Klasserne arbejder med affald og har besøg af Reno Nords skoletjeneste, som underviser klasserne i genbrug og affald. Klasserne deltager i den årlige affaldsindsamling. 3. klasse Natur/Teknologi Lone Skadkær Jensen og Thomas Hvirring Vinter 2017 31. marts Klasserne arbejder med affaldsforløb fra Clio og har besøg af Reno Nords skoletjeneste, som underviser klasserne i genbrug og affald Klasserne deltager i den årlige affaldsindsamling.

Formål 5. klasse Natur/Teknologi Mette Bonde At nedbringe affaldsmængden på skolen ved at sortere affaldet. Vigtige faglige begreber der arbejdes med: Genbrug, genanvendelse og bæredygtighed. Periode Uge 40-44 Færdigheds- og vidensmål Undersøgelse Teknologi og ressourcer (efter 6. klassetrin): Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter. Eleven har viden om stoffers og materialers egenskaber og kredsløb. Perspektivering Perspektivering i naturfag (efter 6. klassetrin): Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv. Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed. Kommunikation Formidling (efter 6. klassetrin): Eleven kan argumentere om enkle forhold inden for natur og teknologi. Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation Læringsmål for undervisningsforløbet Eleven kan opstille kategorier til sortering af affald.

Uge 1 Uge 2 Uge 3 Eleven kende lokalområdets plan for håndtering af affald. Eleven kan finde frem til bæredygtige løsninger til afskaffelse af affald. Eleven kan oplyse andre om korrekt affaldshåndtering. Undervisningsforløbet Intro til forløbet Klassen læser og arbejder med Affald gennem tiden fra affald.dk Klassen ser og arbejder med film fra affald.dk 2 temadage med besøg af Anette fra RenoNords skoletjeneste. Klasserne uddannes til affaldsagenter. Affaldsagenterne skal starte papirsortering op på hele skolen. De skal forberede små oplæg til klasserne, gøre sorteringskasser klar og lave plakater.

Uge 4 31. marts Evaluering Fortsat forberedelse af papirsortering. Klasserne holder små oplæg i alle klasser, hvor de instruerer i, hvilken slags pap og papir, der må komme i kasserne, hvor og hvornår kasserne tømmes og hvorfor vi skal sortere. Klasserne deltager i den årlige affaldsindsamling. I samarbejde med teknisk serviceleder er det lykkes at starte en papir/papsortering. Alle klasser har en kasse, de selv tømmer en gang om ugen, og 5. årgang tømmer ugentlig kasser i faglokaler, forberedelseslokaler og kontorer. Skolen har leaset en pappresser, da skoleboden har store mængder papaffald. Klimaforandringer 6. klasse Natur/Teknologi Carina Kongshøj Telsing & Mette Bonde Formål Klimaudfordringen og den globale opvarmning er en vigtig og stor udfordring for alle mennesker. Vi skal arbejde med drivhuseffekt, CO2 udledning, voldsomt vejr og smeltende poler.

Men vigtigst af alt, så skal vi arbejde med, hvordan vi finder bæredygtige løsninger for vores energi- og fødevareproduktion og hvordan vi kan finde alternative transportmidler i fremtiden. Vi arbejder med Klimanørd bogen med tilhørende forsøg og film. På temadage vil vi samarbejde med virksomheder, der har fokus på klimavenlig produktion. Periode Videns- og færdighedsmål August-september Undersøgelse Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Eleven kan gennemføre undersøgelser af energiformer Eleven har viden om energiformer Perspektivering Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier Eleven har viden om centrale interessemodsætninger Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Eleven kan beskrive interessemodsætninger i menneskets forvaltning af naturen lokalt og globalt Eleven kan forklare om sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt Eleven har viden om energiudnyttelse og drivhuseffekt Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtighedsperspektiv Eleven har viden om vedvarende og ikke vedvarende energikilder Undervisningsforløbet Problemstilling Uge 1+2 Uge 3+4 Drivhuseffekt Vi arbejder med første kapitel i klimanørd. Vi laver et forsøg, som viser at CO2 er en gas, som holder på varmen og et forsøg, som viser, at hvid reflekterer solens lys og sort absorberer solens lys. CO2 Vi arbejder med bogens 2. kapitel.

Vi laver undersøgelser af CO2s egenskaber. Konsekvenser uge 5 Uge 6 Klimaforandringer i Danmark Vi arbejder med bogens 3. kapitel. Vi laver forsøg om vejrsystemer. Klimaforandringer globalt Vi arbejder med bogens 4. kapitel. Herefter arbejder hver klasse med hvert sit tema. Løsninger 6a Energiforsyning Uge 7-10 Klassen undersøger, hvordan man mest hensigtsmæssigt placerer solceller og vindmøller. Vi laver et landskab på 2 spånplader med vindmøller og små huse med solceller og lys. Eleverne bygger vindmøller med en lille motor, som er sat til strømforsyning. Klassen laver desuden forsøg med forskellige vingetyper, som er sat på små dynamoer. Møllerne får dioder til at lyse ved brug af kompressor. Eleverne forbereder informationstavler og små info videoer til klimamessen. De forbereder at vise de besøgende, hvorfor det er nødvendigt, at skifte til vedvarende energikilder. Skolen har solceller. Klassen undersøger, hvor meget af skolens energibehov, de dækker. Løsninger 6b Bæredygtig fødevareproduktion Uge 7-10 Klassen arbejder med bæredygtig fødevareproduktion. Der er især fokus på lokaleråvarer, og klassen undersøger CO2 udledning ved transport af forskellige fødevarer. Vi har aftalt et besøg hos Limfjords dansk rodfrugter. En lokal rodfrugtsproducent, som især dyrker gulerødder. Firmaet har meget fokus på bæredygtighed, og eksperimenterer meget med hvor lidt sprøjtemiddel, de kan nøjes med. Firmaet overvejer at omlægge til økologisk dyrkning, og har investeret i soldrevne lugevogne, for at undgå størstedelen af sprøjtemidlerne. Vi besøger dem en dag, de høster gulerødder på en mark ved Skørping. Klassen ser maskinerne, graver selv gulerødder op og hører om firmaets bæredygtighedsstrategi.

Derefter planlægger klassen 3 forskellige vegetariske retter med gulerødder som hovedingrediens. 27. og 28. september 2016 Begge klasser deltager i naturvidenskabsfestivalen i zoo, hvor de har en stand. De udstiller deres arbejde og underviser besøgende klasser i klimaforandringer og bæredygtighed. Man kan cykle om kap med en solcelle og smage mad med gulerødder. Maj 2017 Begge klasser besøger elevuniversitet SKUB med workshops om grøn energi

Den store plantejagt Formål Forløbet Natur/teknologi 1.b og 3.a Mette Bonde og Lone Skadkær Jensen At eleverne kender til begrebet biodiversitet og at de er i stand til at bedømme om et område er et godt levested for forskellige dyr og planter Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur Eleven har viden om dyr, planter og svampe Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter, svampe og sten, herunder med digitale databaser Eleven har viden om hovedgrupper af sten og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe Eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen Eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser Begge klasser lærer forskellige arter at kende og undersøger derefter skolens område for at finde ud af følgende: Lever nogle af de udvalgte arter her? Er der gode levesteder for de udvalgte arter eller andre dyr/planter? Er biodiversiteten høj eller lav på skolens område? Undersøgelserne viste at vi havde en meget lav biodiversitet på skolens område, men at der er et grønt område meget tæt på, hvor både dyr og planter, har rigtig gode forhold. Der arbejdes videre med at finde et lille stykke jord, hvor der kan plantes insektvenlige planter. Miljøråd Miljørådet består af 3 elever, 1 lærer, 1 pædagog, teknisk serviceleder og skoleleder. Miljørådet har i år holdt 3 møder. Dagsordner fra møderne: september Hvem er med skal flere med? Årshjul hvilke emner drøftes på hvilke tidspunkter?

November Planlægning af flaghejsning Fungerer papirordningen? April Hvor langt er vi kommet i år? Planlægning af næste års læseplan