Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål



Relaterede dokumenter
TESTHANDLEPLAN

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan Journal nr. KB/H-drev 1.udg Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læseprofil Årgang

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Læseundersøgelse 2009

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning

Læsepolitik og handleplan

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Læseundersøgelsen 2012

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Evalueringskultur

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Læseundersøgelse 1. og 3. årgang Skanderborg Kommune 2008

Kompetencecenter på Sebber Skole

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Læsning som indsatsområde. 2. delrapport

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018

Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Lolland Kommunes læsestrategi

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning

Egtved Skoles læsepolitik

Status for sprog og læsning i indskolingen

Læsepolitik på Damagerskolen

Langagerskolen Lokal udviklingsplan Oktober 2010

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Tom Nielsen. Holmeagerskolen. Læseundersøgelse 2006/2007 Besøg på skolen juni 2007: Konklusion og fokuspunkter

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion

Læseundersøgelsen 2013

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Læseløft & LUS. Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Læseløft side 2 LUS side 3

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER KLASSE...

Læsepolitik for Snedsted Skole

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau

Læsepolitik Skolen på Duevej

læsevanskeligheder i tide!

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

TASK på Holstebro Friskole

Handleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole

Resultatet af den kommunale test i dansk

Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Kvalitetsrapport 2013

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Læsehandleplan 2011 / 2012

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Indhold 0. årgang:... 2 Efterår:... 2 Forår:... 2 Overleveringsmøde 0.årg/1.årg: årgang:... 2

Læsepolitik for Christianshavns skole

LÆSEUNDERSØGELSEN MAJ

Evaluering af Turbodansk

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Transkript:

Strandskolens læsepolitik 2008/2009 Indhold Forside/side 1 : MÅL Side 2 + 3 : Status side 4-6 : Handleplan (stikord: Stjernestund, legeskrivning, Lus og læseløft, læseprøver, hvilke og hvornår, Læsehulen/skolens specialundervisning, kursusforløb for hele klasser, IT-kompencerende undervisning) side 7-11 : uddybende bilag om læseprøverne (s7 oversigt, s8+9 - OS/1. + 2. årg. og SL/3. + 4.årg., S10+11 LÆS5/5.årg. plus TL-prøverne) Der er nu gået 4 år, siden vi på Strandskolen formulerede vores første læsepolitik, og en revidering med status og handleplan på læseområdet er relevant. Mål Strandskolens læsepolitik har som overordnet mål, at alle elever under hele skoleforløbet udvikler læsekompetencer og højner deres læsefærdigheder. Derfor har vi fokus på: læselyst daglig læsning udvikling af læsefærdigheder udvikling af læseforståelse læsning i fagene evaluering af læsningen Fælles Mål, Faghæfte 1 for dansk, er grundlaget for læseundervisningen på alle klassetrin. Elevernes læseudvikling er alle læreres ansvar Da læsning bruges til at tilegne sig viden i alle fag, bør alle faglærere være opmærksomme på elevernes læsestandpunkt og sørge for, at der til stadighed foregår en positiv udvikling. Forældrene har et stort medansvar for deres barns læseudvikling Forældrene skal derfor løbende informeres om læseudvikling generelt, de årlige læseprøver, samt deres eget barns læsekompetence og udviklingsmuligheder. 1

I indskolingen deltager læsevejlederen ved skoleårets første forældremøde med forskellige temaer (råd og vejledning til hvordan forældre kan støtte deres barns læsning samt information om LUS, læseprøver og læsekursusforløb). På 5. årgang deltager læsevejlederen ligeledes i forældremødet, og der informeres om de voksende læsekrav samt tekstlæseprøverne i 5. 9.klassetrin. Status Stjernestunder I Strandskolens første læsepolitik fra 2004 stod der, at eleverne først og fremmest skulle læse noget mere. Alle elever skulle på et eller andet tidspunkt i løbet af skoledagen læse 20 min. Stjernestund kaldte vi det, og klassens lærere skulle periodevis sørge for, at det blev gjort. Legeskrivning/børnestavning I et samarbejde mellem læsevejleder og bh.kl.lærerne indførte vi legeskrivning/ børnestavning med vores første læsepolitik. Vi ser stor skriveglæde og er sikre på, at vores gode prøveresultater i kl. 1. i høj grad kan tilskrives det flotte arbejde med dette. Læseløft Er et tilbud til langsomme startere/læsesvage elever, og vi sætter ind med den første støtte allerede i januar 1. klasse. Læseløft-konceptet har ligeledes kørt siden 04 til glæde for rigtig mange børn, som efter Læseløft er kommet godt i gang med læsningen. I skoleåret 07-08 er vi blevet en del af kommunens Læseløft-koncept, som ligner det, vi havde, så vi er fortsat godt tilfredse og ser gode resultater. Læsekursus for hele klasser på 3. årgang På Strandskolen har vi i mange år haft tradition for, at dansklærere og spec.lærere i fællesskab planlagde og gennemførte et kursusforløb på 3. årgang. Prøver - alle Strandskolens elever gruppelæseprøves mindst en gang årligt. På 1. 4. klassetrin har vi læseprøvet eleverne i mange år. Ved indførelsen af skolens første læsepolitik i 03-04 indførte vi, at også de store elever fik en årlig læseprøve. Dette er siden blevet en del af kommunens samlede læsepolitik, og prøverne er nu obligatoriske i hele Greve kommune. 2

Læseprøverne foretages i klassen af læsevejlederne med dansklæreren som tidtager og observatør. I 1. til 5. klasse er det læsevejlederen, der retter prøverne. I 6.- 9. kl. er det dansklæreren, der retter. Der afholdes årgangslæsekonferencer, når alle børn på årgangen er prøvet. Resultaterne gennemgås og tiltag debatteres. Det er skolens mål, at alle elever senest 14 dage efter prøvens afholdelse kender deres eget resultat samt klassens samlede resultat. Er prøveresultatet bekymringsværdigt kontaktes hjemmet telefonisk, ellers informeres forældrene ved næste skole-hjemsamtale. Læseprøveresultater Generelt ligger Strandskolens elever ganske godt både i forhold til landsgennemsnittet og til kommunens samlede resultater. Især prøverne i indskolingen er flotte. I de store klasser, hvor læseforståelsen tjekkes, er det primært faglig læsning, der volder problemer. Men også fiktionen kan være svær at få styr på. Det er i høj grad ældre tekster med problematikker, der ligger langt fra elevernes hverdag, og mange ord og begreber er ukendte for flere elever. Læs mere om prøverne i vedhæftede bilag, som indeholder prøvekalender, prøvernes indhold samt deres kategoriinddelinger. Elever med særlige behov Læsehuleregi Læseløft-arbejdet fra jan. 1.kl. havde til hensigt at spotte evt. læseproblemer tidligt, og vha. meget struktureret daglig undervisning minimere antallet af elever, der senere skulle henvises til specialundervisning. Det er sket. Elever, der fortsat viser læsevanskeligheder, indstilles til specialundervisning og modtager derefter undervisning af speciallærere i vores Læsehule. Foto af Læsehulens indgang: 3

Strandskolens læsepolitik 2008-2009 Handleplan Gode tiltag fortsætter Da mange af de tiltag, vi allerede kører, giver gode resultater skal disse naturligvis fortsætte dog med løbende forbedringer med henblik på til stadighed at minimere antallet af elever, der har behov for specialundervisning pga. læsevanskeligheder. Stjernestund Greve kommune har som læsemål, at alle elever læser mindst 20 min. dagligt. På Strandskolen forpligtes alle klassens lærere fremover til på skift at have ansvar for stjernestunden. Legeskrivningen/børnestavning Der arbejdes videre med legeskrivning/børnestavning i børnehaveklassen og 1. klasse., da vi oplever, at mange børn kan skrive sig ind i læsningen. LUS og Læseløft Vi følger nu kommunens koncept, hvilket bl.a. betyder, at alle børn i 1. kl. LUSES (LUS= læseundersøgelsesskema) og Chipses (intern afdækning af læseparathed). Dette foregår i et samarbejde mellem dansklærerne og læsevejlederen, og arbejdet giver en god og præcis oversigt over børnenes udvikling, så vi ved hvilke børn, der har behov for støtte. Vi har i år endvidere fået uddannet to læseløftlærere, som står for den intensive og specielt tilrettelagte individuelle undervisning af pågældende elever i 1. og 2. klasse. Læseprøver Alle elever skal fortsat prøves mindst en gang årligt, og der vil stadig blive afholdt læsekonferencer på årgangene, hvor resultaterne debatteres og handleplan lægges. Læseresultaterne registreres kommunalt. Se vedhæftede bilag for mere information om prøverne (prøvekalender, indhold/ opgavetyper og prøvernes kategoriinddeling). Læsehulen Strandskolens specialcenter Læseløftarbejdet viser sig fortsat, som en god profylaktisk indsats, hvor vi tidligt kan hjælpe og i visse tilfælde heldigvis direkte afhjælpe evt. læseproblemer og dermed minimere antallet af elever, der må indstilles til specialundervisning. 4

Endvidere giver læseprøverne på alle årgange et godt overblik, så opståede problemer afdækkes, og der handles på dem. Det næste skridt er, at der med forældrenes samtykke, foretages en individuel læseprøve med henblik på at klarlægge elevens stærke og svage sider, så der derefter evt. kan laves indstilling til specialundervisning. Specialundervisningen foregår ofte i Læsehulen, hvor speciallærere laver status, mål og handleplan inden undervisningen går i gang. I Læsehulen er skoleåret periodeinddelt, og inden ny periode afholdes prioriteringsmøder med ledelse, psykolog, talepædagog og speciallærerne. På disse møder drøftes elevers udvikling, og der tages stilling til den enkeltes behov for undervisning i den kommende periode. Forældrene modtager brev med skema ved hver ny periodes start. Der tilbydes enkeltmandsundervisning, holdundervisning og kursusforløb. Læsekursus på 3.årgang I samarbejde mellem dansklærerne, biblioteket og spec.lærere planlægges og gennemføres et 5 ugers kursusforløb i begyndelsen af 3. klasse. Sprog og stavekursus på 6. årgang I samarbejde med dansklærerne på årgangen tilrettelægger læsevejlederen et 4 ugers kursus, hvor der arbejdes med at udvikle elevernes sproglige opmærksomhed og forståelse især med henblik på mere sikker retstavning. Faglig læsning På Strandskolen har vi i skoleåret 08/09 valgt at sætte særlig fokus på læsning i fagene/faglig læsning. 4. klassetrin læsning i/af matematikbogen: Skoleåret indledes med et mindre kursusforløb på 4. klassetrin. I et samarbejde mellem matematiklærerne og læsevejlederne tilrettelægges forløbet, hvor læse-vejlederen deltager i klassens matematiktimer. Vi skal blive bedre til at læse matematik! To kursuseftermiddage for alle lærere: I efteråret afholdes derfor to kursuseftermiddage om faglig læsning for alle skolens lærere. Kursus i faglig læsning på 4. klassetrin: Læsevejlederne følger sammen med mellemtrinnets lærere op på kurset i januar, og derefter tilrettelægges et fagligt læsekursus for 4. årgang i fagene dansk, historie og natur/teknik. 5

IT- kompencerende undervisning /CD-ORD6 I skoleåret 07/08 har skolen investeret i en skolelicens således, at alle elever, der vil kunne drage nytte af denne form for hjælp, dels kan benytte programmet i det daglige arbejde på skolen dels kan få CD-erne med hjem til installering på egen hjemmecomputer. CD-erne kan lånes på skolens bibliotek. I Læsehule-regi er CD-ORD5 primært et skriveværktøj med flg.arbejdsgang: Vi tilbyder potentielle brugere et mindre kursus-forløb (2-3 timer), hvor vi gennemprøver programmets muligheder med henblik på skriftligt arbejde fremover. Endvidere gennemgås IT-hjælpemidler i form af div. skabeloner fra Kompit (www.fmb.dk/kompit). En kombination af CD-ORD5 og Kompit er en rigtig god hjælp til læse- og skrivesvage elever. Strandskolens læsepolitik er udarbejdet af skolens to læsevejledere Mai Højlund Nielsen, som primært er vejleder i indskolingen dog til og med 4.årg. og Gitte Brink, som er tilknyttet klasserne fra 5. til 9. årgang. Læsepolitikken er vedtaget af lærere og ledelse i juni 2008. 6

Bilag om læseprøverne på Strandskolen Prøvekalender: 1. klasse OS 64 (OS= ordstillelæsning/64 opg.) i nov./dec. og i april 2 diktater (orddiktat + dinodiktat) i april Chips (intern afdækning af læseparathed) i dec. 2. klasse - OS 120 (OS= ordstillelæsning/120 opg.) i marts 3. klasse SL 60 (SL= sætningslæsning/60 opg.) i nov. og i april 4. klasse SL 40 (SL= sætningslæsning/40 opg.) i marts NB: i 1. 4. kl. retestes usikre læsere i juni samme år. 5. klasse - LÆS5 (tekstlæsning og forståelse) i januar 6. klasse TL-1 (tekstlæsning og forståelse) i sept./okt. 7. klasse TL-2 (tekstlæsning og forståelse) i sept./okt. 8. klasse TL-3 (tekstlæsning og forståelse) i sept./okt. 9. klasse TL-4 (tekstlæsning og forståelse) i sept./okt. 7

OS- og SL-prøverne ved Mai Højlund Nielsen OS64: Læseprøven er en ordstillelæseprøve, som består af 64 almindelige ord. Ordene er på 2-5 bogstaver. Til hvert ord skal eleven vælge det billede (ud af 4 billeder), som passer til ordet. Eleverne har 10 minutter til læseprøven. OS120: Læseprøven er en ordstillelæseprøve, som består af 120 ord. Ordene er på 5-11 bogstaver. Til hvert ord skal eleven vælge det billede (ud af 4 billeder), som passer til ordet. Eleverne har 15 minutter til læseprøven. Kategorierne i OS-prøverne: Resultaterne kan inddeles i 9 kategorier. Bogstaverne (A,B,C) siger noget om elevernes læsehastighed, og tallene(1,2,3) indikerer elevernes læsesikkerhed (rigtighedsprocent) A Gennemsnitlig læsetid 3 sek. pr. opgave Hurtig læser B Gennemsnitlig læsetid > 3 og 8 sek. pr. opgave Hurtig læser C Gennemsnitlig læsetid >8 sek. pr. opgave Langsom læser 1 Rigtighedsprocent er 90 % Sikker læser 2 Rigtighedsprocent er < 90% samt flere fejllæste end oversprungne Usikker læser 3 Rigtighedsprocent er < 90% samt flere oversprungne end fejllæste Usikker læser Ex. A1= hurtig og sikker læser. B2= hurtig men usikker læser. C1= langsom men sikker læser. SL60: SL60 er en sætningslæseprøve med 60 opgaver. Eleven skal læse et lille tekststykke og vælge det billede (ud af 5 billeder), der passer til teksten. Læseprøven er af stigende sværhedsgrad fra lix 8 25. Eleverne har 15 minutter til læseprøven. SL40: SL40 er en sætningslæseprøve med 40 opgaver. Eleven skal læse et kortere tekststykke og vælge det billede (ud af 5 billeder), der passer til teksten. Læseprøven er af stigende sværhedsgrad fra lix 22 38. Eleverne har 15 minutter til læseprøven. Kategorierne i SL-prøverne: Resultaterne kan inddeles i 6 kategorier. Kategorierne er en kombination af læsehastighed og antallet af rigtig løste opgaver. 8

A Læsetid 9 min. Rigtigheds% 90 Flydende læsning Hurtig og sikker læser B Læsetid > 9 min. og < 15 min. Overvejende flydende læsning Hurtig og sikker Rigtigheds% 90 læser C Læsetid 15 min. Rigtigheds% 90 Læsningen er ikke flydende der stoppes ofte op for at afkode ordene. Langsom men rimelig sikker læser D Læsetid < 15 min. Rigtigheds% < 90 og 80 Overvejende flydende læsning, men elevens afkodning er upræcis. Hurtig men usikker læser E Læsetid 15 min. Læsningen er ikke flydende der Usikker læser Rigtigheds% < 90 og 80 stoppes ofte op for at afkode ordene, og afkodningen er upræcis. F Rigtigheds% < 80 Læsningen er meget usikker Usikker læser 9

LÆS5 + TL-prøverne ved Gitte Brink TL-prøverne (TL= tekstlæsning) kan bruges i 6. til 9. klasse (TL1 til TL4 ). De er udarbejdet og afprøvet i 90-erne, men der findes ikke gruppelæseprøver af nyere dato. I øvrigt er læseprøven ved FSA bygget tilsvarende op. Prøverne er rimelig anvendelige, selvom nogle af delprøverne opleves ret så vanskelige af eleverne. Som ved alle andre prøver, kan resultatet bruges som en rettesnor, der sammenholdt med det, der ses i hverdagen, og det eleven selv oplever, give et godt billede af læseudviklingen. LÆS5 er af nyere dato (2001) og bygget over næsten samme læst, som TL-prøverne. Læseselvvurderingsskemaer En vigtig del af begge prøvetyper er elevens selvvurdering, der spørges ind til på forskellig vis. Denne vurdering/selvoplevelse kan ikke sættes i skema, men den er et godt pejlemærke og kan bruges i samtalen om elevens læseudvikling og det videre arbejde. 1) kategoriinddeling Fra 5. til 9. klassetrin består læseprøverne af større sammenhængende tekster, og tekstforståelse og læsehastighed vurderes. Dette gøres i K-kategorier: K1 K2 K3 = sikre læsere/få forståelsesfejl K1 er den hurtigste K4 K5 K6 = nogenlunde sikre læsere K3 er den hurtigste K 7- K8 = noget usikre læsere K7 er den hurtigste K9= usikre læsere hastigheden er her underordnet. 2) oversigt over opgavetyper i de forskellige prøver TL-1 er den mest omfattende prøve, idet den, som den eneste, starter med at tjekke elevernes evner til hurtigt og præcist at afkode/læse ENKELTORD. Opgave 1 indeholder 80 almindelige længere danske ord. Opgave 2 indeholder 60 fremmedord (nogle meget vanskelige og ret så fremmede). I begge opgaver er arbejdsgangen den samme som ved OS-prøverne i indskolingen dvs., at ordet læses og et tilsvarende billede afkrydses. Ovenstående informationer er også givet på forældremødet på 5. årgang. 10

Andre opgavetyper, der afdækker elevens læseforståelse og læsehastighed. Faglige tekster med indsatte parenteser, hvor eleven skal vælge mellem 4 mulige ord, vælge det rigtige og sætte streg under. Eks. fra TL-1: Gedden gyder i forårsmånederne på lavvandede områder, og de nyudklækkede små (børn fugle fisk objekter) tager hurtigt på. Skønlitterære tekster med indsatte parenteser som ovenstående opgavetype. Eks. fra TL-2: Her knælede de ned og slukkede deres tørst ved at (spise af spytte på drikke af se på) den hule hånd. Skønlitterær tekster med efterfølgende ja nej- spørgsmål, hvor man ikke må gå tilbage til teksten (bygger i høj grad på hukommelse). Informationssøgning. Opgaven indeholder en sides information, og elever skal blandt disse informationer finde det rigtige svar på 6 spørgsmål (multible choice). Skematisk oversigt prøver og opgavetyper: Faglig tekst med parenteser Skønlit.tekst med parenteser Skønlit.tekst med spørgsmål Informations- Søgning LÆS5/5.kl. TL-1/6.kl. TL-2/7.kl. TL-3/8.kl. Tl-4/9.kl. X + X X X X X X X X X X X X 11