Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle
Sammendrag Formålet med Boksforsøg nr. 110 var at undersøge betydningen af at reducere antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning med henblik på kyllingernes vækst, foder- og vandoptagelse, foderudnyttelse samt trædepudesundhed. Der indgik tre behandlinger, hvor der var fem drikkenipler i behandling 1, fire drikkenipler i behandling 2 og tre drikkenipler i behandling 3. Der var høj belægning i boksene indtil dag 30 (80 kyllinger pr. boks), hvorefter 12 kyllinger blev vejet ud af forsøget for at simulere en delslagtning. Antal kyllinger pr. drikkenippel i de tre behandlinger var: Behandling 1: 16,0 kyllinger pr. drikkenippel (13,6 kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning) Behandling 2: 20,0 kyllinger pr. drikkenippel (17,0 kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning) Behandling 3: 26,7 kyllinger pr. drikkenippel (22,7 kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning) Resultaterne i boksforsøgene viste, at der ikke var signifikant forskel på behandling 1 (kontrol) og behandling 2. Til gengæld var kyllingernes vægt, foder- og vandoptagelse i behandling 3 lavere indtil dag 30 sammenlignet med behandling 1 og 2. Kyllingernes vægt i de tre behandlinger var ikke længere signifikant forskellig ved afslutning af forsøget på dag 35. Dette skyldes kompensatorisk vækst, hvilket også medførte en forbedret foderudnyttelse i behandling 3. Trædepudescoren i forsøget var lavest i behandling 3. Dette hang sammen med det lavere vandforbrug, som blev registreret i denne behandling. Det samlede resultat af boksforsøget viser, at produktionsresultaterne forringes ved behandling 3: 26,7 kyllinger pr. drikkenippel (22,7 kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning). Afstanden til vandstrengene vil være større i konventionelle slagtekyllingestalde end i forsøgsboksene. De opnåede forskelle i produktionsresultaterne i dette forsøg vil derfor være endnu større i praksis. En reduktion i antallet af drikkenipler øger også risikoen for, at kyllingerne ikke får dækket deres vandbehov i varme perioder og ved et eventuelt udbrud af sygdomme. Der bør derfor ikke være flere end 26,7 kyllinger pr. drikkenippel (22,7 kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning). Normalt anbefales det, når der ikke anvendes delslagtning og afhængig af drikkenippeltype, at der er 10-12 kyllinger pr. drikkenippel, når der ikke anvendes spildbakke. Ved drikkenipler med spildbakke anbefales det, at der er 16-20 kyllinger pr. drikkenippel. 2
1 Indledning 1.1 Formål Formålet med Boksforsøg nr. 110 var at undersøge betydningen af en reduceret vandforsyning til slagtekyllinger ved høj belægning med henblik på kyllingernes vækst, foder- og vandoptagelse, foderudnyttelse samt trædepudesundhed. 1.2 Baggrund Resultater fra tidligere forsøg med forskellige drikkenippeltyper og forskellige vandprogrammer har vist, at vandforsyningen er altafgørende for en høj produktivitet hos slagtekyllinger. Landscentret, Fjerkræ (nu Videncentret for Landbrug, Fjerkræ) har tidligere vist i Boksforsøg nr. 98, 100 og 101, at især tilvæksten reduceres, hvis vandforsyningen ikke er tilstrækkelig. Siden 2002 har interessen for strøelse og trædepudesundhed været forøget. På baggrund af dette har flere producenter valgt at hæve de yderste vandstrenge i kyllingehuset i hele eller visse dele af produktionsperioden. Det har ligeledes været diskuteret, hvor mange vand- og foderfaciliteter, det er nødvendigt at etablere ved nybyggeri. Antallet af drikkenipler afhænger af kyllingerne vægt og drikkenippeltype. I nybyggede huse er antallet af kyllinger pr. drikkenippel i omegnen af 17-19 kyllinger pr. drikkenippel (slagtevægt 2.300 gram). Ved en slagtevægt på 2.025 gram vil der i de samme huse være 19-22 kyllinger pr. nippel. Ved delslagtninger ved 1.800 gram vil antallet af kyllinger pr. drikkenippel være oppe omkring 22-24,5 kyllinger pr. drikkenippel. Ved delslagtning vil antallet af kyllinger pr. drikkenippel være 26-27 kyllinger pr. drikkenippel indtil delslagtning. Det er derfor relevant at belyse, hvilken effekt antallet af drikkenipler har på produktionsresultater og trædepudesundhed. 2 Materiale og metoder 2.1 Dyremateriale og forsøgsopstilling Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række (boksrække 4) i hus 3 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Forsøget startede ved indsættelse den 20. oktober 2009. Forsøget sluttede på dag 35, den 24. november 2009. Alle kyllingerne blev leveret af DanHatch A/S. Kyllingerne var af Ross 308 afstamning og fra en forældredyrsflok på 48 uger. Hver forsøgsboks har et areal på 3,59 m 2, og der blev indsat 80 kyllinger (40 høner og 40 haner) i hver boks. Der blev i alle bokse anvendt fintsnittet hvedehalm som strøelsesmateriale svarende til en mængde på 1.500 gram/m 2. På dag 30 blev der foretaget en udtynding, hvor 12 kyllinger (6 høner og 6 haner) blev udtaget fra alle bokse for at simulere en delslagtning. I forsøget indgik tre behandlinger og fire gentagelser (se tabel 1). Der er taget udgangspunkt i antallet af drikkenipler, som anvendes i praksis. I behandling 1 var der installeret fem drikkenipler pr. boks (kontrol). I behandling 2 var der installeret fire drikkenipler pr. boks og i behandling 3 var der installeret tre drikkenipler pr. boks. Indtil dag 30 svarede det til 16,0 20,0 og 26,7 kyllinger pr. drikkenippel i hhv. behandling 1, 2 og 3. Fra dag 30 og frem til slagtning (dag 35) var der, når der korrigeres for døde kyllinger i forsøget, 13,6, 17,0 og 22,7 kyllinger pr. drikkenippel i hhv. behandling 1, 2 og 3 (se tabel 1). 3
Tabel 1. De tre behandlinger i forsøget. Behandling Antal drikkenipler Antal kyllinger pr. boks* Kyllinger pr. drikkenippel Ved forsøgets start Efter udtynding** 1 5 80 16,0 13,6 2 4 80 20,0 17,0 3 3 80 26,7 22,7 * Der blev foretaget en udtynding, når kyllingerne vejede 1.800 gram (dag 30). ** Her er det forudsat, at ingen af kyllingerne dør i perioden. 2.2 Fodring Hver boks var forsynet med én fodersilo, og kyllingerne fik tildelt konceptfoder fra DLG (hhv. Optima Start, Optima Vokse og Optima Slut). Der blev tildelt startfoder på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Der blev anvendt startfoder de første 8 dage, og på dag 9 blev der skiftet til voksefoder. Voksefoderet blev anvendt til og med dag 29, hvorefter der blev skiftet over til slutfoder på dag 30. Alle kyllingerne blev fodret ens og med stigende tildeling af hel hvede gennem produktionsperioden. Mængden af tildelt hvede gennem produktionsperioden kan ses i bilag 1. 2.3 Drikkenipler og vandtildeling Til hver boks var der etableret individuel vandforsyning. Drikkeniplerne var af typen Corti 110 og monteret med spildbakke. Bærerørets højde blev reguleret i forhold til kyllingernes størrelse. Vandprogrammet, som blev tilstræbt anvendt i alle tre behandlinger, er skitseret i bilag 2. Vandsøjlehøjden blev målt i cm fra bunden af trykregulatoren. 2.4 Registreringer Kyllingerne blev vejet på dag 7, 21, 30 og 35, og samtidig blev foder- og vandforbruget registreret for hver boks. På dag 7, 21 og 35 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Trædepudebedømmelserne blev udført i henhold til bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 2001 Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Døde kyllinger blev registreret dagligt. 2.5 Statistisk analyse af data Produktionsresultaterne blev analyseret ved hjælp af GLM proceduren i programmet SAS (SAS 9.1). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af antallet af drikkenipler (behandling). For hver behandling er gennemsnitsværdierne for de undersøgte egenskaber beregnet. Fishers Exact Test blev benyttet til at teste for en effekt af behandling på trædepudescore. Det antages, at der er en statistisk sikker effekt af behandlingerne, når sandsynligheden (pværdien) er mindre end eller lig med 0,05. 4
3 Resultater 3.1 Produktionsresultater og trædepudepoint På dag 7 vejede kyllingerne gennemsnitligt 211 gram, og der var ingen forskel mellem de tre behandlinger. Foderoptagelsen lå på 183-184 gram pr. kylling, og der var ingen forskel mellem de tre behandlinger. Foderudnyttelsen var ligeledes ens for de tre behandlinger og lå på 0,87 kg foder/kg kylling. Der var heller ingen forskel på vandoptagelsen mellem de tre behandlinger (se tabel 2). På dag 21 var der en signifikant forskel på kyllingernes vægt i behandling 3 sammenlignet med behandling 1 og 2. Vægten i de tre behandlinger lå mellem 1.016-1.037 gram pr. kylling. Kyllingerne vejede 21 gram mindre i behandling 3 end i behandling 1 og 2. Foderoptagelsen for de tre behandlinger lå mellem 1.308-1.328 gram/kylling, og der var ingen forskel mellem behandlingerne. Foderudnyttelsen var ens i alle tre behandlinger og lå på 1,28 kg foder/kg kylling. Vandoptagelsen var heller ikke forskellig i de tre behandlinger (se tabel 2). På dag 30 var der ligeledes en signifikant forskel på kyllingernes vægt i behandling 3 sammenlignet med behandling 1 og 2. Vægten i de tre behandlinger lå mellem 1.792 1.841 gram/kylling. Vægten var stort set ens i behandling 1 og 2, men i behandling 3 vejede kyllingerne 49 gram mindre end kontrollen. Foderoptagelsen i behandling 3 var 78 gram/kylling lavere end i behandling 1 og var signifikant forskellig. Foderudnyttelsen i de tre behandlinger var ikke forskellig og lå på 1,47 kg foder/kg kylling. Der var en tendens til (ikke signifikant forskellig), at vandforbruget pr. kylling var højere i behandling 1 end i behandling 3 (se tabel 2). Efter vejningen på dag 30 blev der foretaget en simulering af en delslagtning, hvorved antallet af kyllinger pr. boks blev reduceret. På dag 35 var der ingen signifikant forskel på kyllingernes vægt i de tre behandlinger. Til gengæld var der en signifikant forskel på kyllingernes foderoptagelse ligesom på dag 30, som lå på 3.434-3.526 gram/kylling. Den laveste foderoptagelse blev registreret i behandling 3, hvor der var en forskel på 85 gram/kylling sammenlignet med behandling 1. Der var ingen forskel på foderudnyttelsen på dag 35. Vandoptagelsen lå mellem behandlingerne på 7,12-7,45 l/kg kylling og var signifikant forskellig. Kyllingernes vandoptag var højest i behandling 1 og lavest i behandling 3 (se tabel 2). Trædepudescoren på dag 7 var ens i alle tre behandlinger. På dag 21 var der signifikant forskel mellem de tre behandlinger. Den højeste score blev registreret i behandling 1 med 16 point, den næsthøjeste i behandling 2 med 5 point og den laveste score i behandling 3 med 1 point. På dag 35 afspejlede et faldende vandforbrug ved reducering af antallet af drikkenipler sig i trædepudesundheden hos kyllingerne. Trædepudescoren på dag 35 var 29 point i behandling 3, mens der var registreret henholdsvis 49 og 43 point i behandling 1 og 2. Trædepudescoren lå over, men dog tæt på den tilladte grænse på 40 point i behandling 1 og 2. Ved omregning til en fast levende vægt på 2.200 gram ved slagtning var der ingen signifikante forskelle i alder og foderudnyttelse mellem de tre behandlinger. Der er ikke udarbejdet en økonomisk beregning for de tre behandlinger, da der ikke var nogen signifikant forskel på kyllingernes vægt og foderudnyttelse på dag 35. 5
Tabel 2. Gennemsnittet af kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug, foderudnyttelse, andel helt korn tildelt, dødelighed og trædepudesundheden i forsøget. Behandling 1 Behandling 2 Behandling 3 p-værdi Kyllinger pr. drikkenippel 16 (13)* 20 (17,5)* 26,7 (23,3)* Antal bokse 4 4 4 Vægt dg 7, g/kyll. 211 210 211 0,92 Foderopt. dg 0-7, g/kyll. 184 183 183 0,53 FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. 0,87 0,87 0,87 0,67 Vandopt. dag 0-7, ml/kyl. 350 373 330 0,23 Trædepudepoint dag 7 35 38 38 0,95 Vægt dg 21, g/kyll. 1.037 a 1.037 a 1.016 b 0,03 Foderopt. dg 0-21, g/kyll. 1.328 1.325 1.308 0,08 FU, dg 0-21, kg foder/kg kyll. 1,28 1,28 1,28 0,68 Vand l/kg kylling dag 0-21 2,48 2,47 2,44 0,79 Trædepudepoint dag 21 16 a 5 b 1 ab <0,01 Vægt dg 30, g/kyll. 1.841 a 1.838 a 1.792 b 0,01 Foderopt. dg 0-30, g/kyll. 2.707 a 2.699 a 2.629 b <0,01 FU, dg 0-30, kg foder/kg kyll. 1,47 1,47 1,47 0,96 Vand l/kg kylling dag 0-30 5,0 4,9 4,8 0,07 Vægt dg 35, g/kyll. 2.272 2.272 2.241 0,19 Foderopt. dg 0-35, g/kyll. 3.519 a 3.526 a 3.434 b <0,01 FU, dg 0-35, kg foder/kg kyll. 1,55 1,55 1,53 0,27 Vand l/kg kylling dag 0-35 7,45 a 7,24 ab 7,12 b 0,046 Trædepudepoint dag 35 49 a 43 ab 29 b 0,03 Vægt korrigeret til dag 38 1 2.487 2.487 2.453 0,19 FU korrigeret til dag 38 2 1,65 1,66 1,64 0,36 Alder ved 2.200 gram 1 35,1 35,1 35,4 0,19 FU ved 2.200 gram 1 1,61 1,61 1,60 0,67 Andel helt korn, % 17,9 18,0 17,8 - Dødelighed, % 4,0 2,6 2,2 - * Tallet i parentes angiver kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning. ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 1. Vægt korrigeret til dag 38: Slutvægten på dag 35 er fratrukket et forventet faste og transportsvind på 81 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder og FU ved 2.200 gram er ligeledes korrigeret for faste og transportsvind, da den korrigerede vægt på dag 38 benyttes til at beregne alder v. 2.200 gram. 2. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse, justeret for antal døde samt den korrigerede vægt v. dag 38. 3.2 Produktionsresultater i perioden 30-35 dage Som tidligere nævnt blev der foretaget en simulering af en delslagtning på dag 30, hvor 12 kyllinger blev fjernet fra hver boks. Resultaterne tyder på, at der er sket en kompensatorisk vækst hos kyllingerne i behandling 3 de sidste fem dage i produktionsperioden. Der er derfor 6
foretaget en beregning af kyllingernes gennemsnitlige vægt, tilvækst, foder- og vandoptag samt foderudnyttelsen i perioden dag 30-35 (se tabel 3). På dag 30 er den gennemsnitlige vægt beregnet på baggrund af de kyllinger, der var tilbage i boksene efter udtyndingen. Der er få gram til forskel fra den gennemsnitlige vægt, der er beregnet på dag 30 i tabel 2 (se tabel 3). Der er derfor stadig signifikant forskel på kyllingernes vægt på dag 30 i behandling 3 sammenlignet med behandling 1 og 2. Som tidligere nævnt var der ingen forskel på kyllingernes vægt på dag 35. Til gengæld er der signifikant forskel på kyllingernes tilvækst i perioden dag 30-35, hvor der er 18 gram/kylling til forskel på behandling 3 og 1. Den største tilvækst blev registreret i behandling 3. Der var ingen forskel på foder- og vandoptagelse samt foderudnyttelse i perioden dag 30-35 (se tabel 3). På trods af, at der ikke er signifikant forskel, ses en tendens til et lavere foderforbrug og en bedre foderudnyttelse i behandling 3 sammenlignet med behandling 1 og 2. Tabel 3. Gennemsnittet af kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug samt foderudnyttelse i perioden dag 30-35 (efter delslagtning). Behandling 1 Behandling 2 Behandling 3 p-værdi Kyllinger pr. drikkenippel 13 17 22 Antal bokse 4 4 4 Vægt dg 30, g/kyll. 1842 a 1837 a 1792 b 0,02 Vægt dg 35, g/kyll. 2.272 2.272 2.241 0,19 Tilvækst samlet dg 30-35, g/kyll. 430 a 435 a 448 b 0,02 Foderopt. samlet dg 30-35, g/kyll. 838 857 827 0,50 Foderopt./dag, g/kyll. 168 172 165 0,50 FU, dg 30-35, kg foder/kg kyll. 1,95 1,97 1,84 0,14 Vandopt. dag 30-35, l/kyl. 1,49 1,44 1,48 0,62 ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 4 Diskussion og konklusion Resultaterne fra dette forsøg viste, at der som forventet var en sammenhæng mellem foderog vandoptagelsen. Sammenhængen mellem kyllingernes vand- og foderoptagelse er også fundet i tidligere boksforsøg (98, 100, 101 og 106). Ved at reducere antallet af drikkenipler drikker kyllingerne mindre vand, og dermed æder de mindre foder. Dette resulterer i en mindre vægt og en længere produktionsperiode, inden de opnår den ønskede slagtevægt. Vægten på kyllingerne i behandling 3 er allerede signifikant mindre på dag 21 sammenlignet med behandling 1 og 2, hvilket naturligt nok gentager sig på dag 30, hvor kyllingerne vejede 49 gram mindre sammenlignet med behandling 1. Efter vejningen på dag 30 blev der foretaget en simulering af en delslagtning, hvorved antallet af kyllinger pr. boks blev reduceret. På dag 35 var der ikke længere signifikant forskel på vægten mellem de tre behandlinger. En separat opgørelse for perioden dag 30-35 viste, at der var signifikant forskel på både kyllingernes vægt og på deres samlede tilvækst i behandling 3. Dette skyldes kompensatorisk vækst, som typisk ses, når kyllingerne underforsynes med næringsstoffer i en periode og derefter fodres i henhold til eller over behovet, hvorved kyllingernes tilvækst øges. Det interessante ved kompensatorisk vækst er, at foderudnyttelsen forbedres. Den forbedrede foderudnyttelse gør, at behandling 3 økonomisk formentlig ligger på niveau med behandling 1. Det vil derfor være interessant at se nærmere på kompensatorisk vækst i nye forsøg. Trædepudesundheden på dag 7 var ikke signifikant forskellig i de tre behandlinger. Der var til gengæld en signifikant forskel på trædepudesundheden på dag 21 og 35 i de tre behandlinger. 7
Den højeste score blev registreret i behandling 1, den næsthøjeste i behandling 2 og den laveste i behandling 3. Dette hænger sammen med det lavere vandforbrug, som blev registreret på dag 35 i behandling 2 og 3 sammenlignet med behandling 1. Trædepudescoren var i behandling 1 og 2 over de tilladte 40 point registreret på dag 35. Tidligere boksforsøg har vist, at halm giver dårligere trædepudescore, end når der anvendes spåner. I dette forsøg blev der anvendt halm, og trædepudescoren havde derfor sandsynligvis været lavere, hvis der havde været anvendt spåner i forsøget. Det samlede resultat af dette boksforsøg viser, at der ikke var signifikant forskel på behandling 1 (kontrol) og behandling 2, bortset fra kyllingernes vandoptagelse på dag 35, hvor der var signifikant forskel mellem de to behandlinger. Produktionsresultaterne var dårligst i behandling 3, hvor antallet af drikkenipler var reduceret til 26,7 kyllinger pr. drikkenippel (22,7 kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning). En reduktion i antallet af drikkenipler øger risikoen for, at kyllingerne ikke får dækket deres vandbehov i varme perioder og ved et eventuelt udbrud af sygdomme. Kyllinger har kun mulighed for at komme af med varmen ved at hyperventilere, hvilket også kræver et vandindtag. Desuden vil afstanden til vandstrengene være større i konventionelle slagtekyllingestalde end i forsøgsboksene. Der bør derfor ikke være flere end 26,7 kyllinger pr. drikkenippel før delslagtning og 22,7 kyllinger pr. drikkenippel, hvis der ikke foretages delslagtning. Normalt anbefales det, når der ikke anvendes delslagtning og afhængig af drikkenippeltype, at der er 10-12 kyllinger pr. drikkenippel, når der ikke anvendes spildbakke. Ved drikkenipler med spildbakke anbefales det, at der er 16-20 kyllinger pr. drikkenippel. Rapporterne fra de andre boksforsøg, der er refereret til i denne rapport, findes på www.landbrugsinfo.dk/fjerkrae/slagtefjerkrae.aspx. 5 Anerkendelser Hermed tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne i boksforsøget. Tak til Landmeco A/S for sponsorering af udstyr til individuel måling af vand i boksene. Boksforsøg 110 blev finansieret af midler fra Fjerkræafgiftsfonden. 8
Bilag Bilag 1. Hvedeprogram. Tabel A. Procent tildelt hvede i alle tre behandlinger i forsøget. Hel hvede Levedag (%) 0 0 1 0 2 0 3 0 4 0 5 0 6 0 7 0 8 5 9 5 10 5 11 5 12 7 13 7 14 9 15 9 16 11 17 11 18 13 19 15 20 15 21 17 22 18 23 20 24 21 25 22 26 23 27 23 28 26 29 28 30 29 31 31 32 31 33 33 34 33 35 33 9
Bilag 2: Vandtryksprogram Figur A. Kurven grøn (normalt vandprogram) viser det planlagte vandtryksprogram i forsøget. Den røde kurve viser den gennemsnitlige målte vandsøjlehøjde (cm) i forsøget. 10