Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kvalitetsrapport 2014

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Dansborgskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen

Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012

Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Kvalitetsrapport. Sønderbroskolen

Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013

Kvalitetsrapport. Skoleåret

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Kvalitetsrapport. Skoleåret

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2012/2013. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_517_ e6.

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2011/2012. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_ e14.

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Kvalitetsrapport. Skoleåret

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Styrelsen for It og Læring

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Bilag 1 Oktober Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Den kommunale Kvalitetsrapport

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2010/2011. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_210_ e23.

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Kvalitetsrapport 2013

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2009/2010. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_120_ e40.

1. januar Kvalitetsrapport Nørre Snede Skole

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport Andkær skole

ca86f5c5-cf1b e-7e9ae632ec10

Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

UNI C. Indberetningsstruktur

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Kvalitetsrapport 2013

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Kvalitetsrapporten Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Læseundersøgelse

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Skolerapporter. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Lokal kvalitetsrapport

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

10 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 3 0

Aftale for Torstorp skole

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Transkript:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes automatisk i regnearket. Felt-forklaring: GUL GRÅ = Feltet skal udfyldes = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af forvaltningen MØRKEGRÅ = Oplysningen ikke relevant NORMAL-OMRÅDET Skema 1: Side 3 Elevtal Udfyldes af skolen? Skema 2: Side 3 i skolefritidsordning Skema 3: Side 3 IT Nej Skema 4: Side 4 Skolens budget Skema 5: Side 5 Andelen af liniefagsuddannede lærere Skema 6: Side 6 Undervisningstid Nej 1

Skema 7: Side 6 Elevernes fraværsprocent Nej Skema 8: Side 7 Planlagte og aflyste timer Skema 9: Side 8 Karakterer Nej Skema 10: Side 9 Resultat af læseprøver Skema 11: Side 10 Overgang til ungdomsuddannelse DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND Skema 12: Side 10 Liniefagsuddannede lærere DANSK SOM ANDETSPROG Skema 13: Side 11 Skema 14: Side 11 liniefagsuddannede lærere Skema 15: Side 11 Udgifter til undervisning SKOLEFRITIDSORDNING Skema 16: Side 12 Skolefritidsordning Oplysninger om mv. SKEMA 1: Elevtal i almentilbud Hvilke klassetrin udbyder skolen? (sæt kryds) spor pr. klassetrin (normalklasser) lærere, inkl. bh.klasselærere (årsværk) 27,8 pr. klasse (gennem) pr. lærer #VÆRDI! Skema 1: Elevtal i almentilbud Skolens undervisningsforpligtelse er sammensat af grupperne: Klasser i almentilbuddet, undervisning i særlige tilbud ved egen skole og særlige tilbud ved andre skoler/institutioner. Elevtallet indhentes fra TEA pr. 05-09-2012. Angiv antal lærere inkl. børnehaveklasseledere omregnet til årsværk, der underviser i almentibuddene. Skema 1A: Elevtal i særligt tilbud på egen skole årsværk skal skilles ad i normalklasser (skema 1) og særlige tilbud (skema 1A) SKEMA 1 A: Elevtal i særligt tilbud på egen skole lærere, inkl. bh.klasselærere (årsværk) 2,3 pr. lærer #VÆRDI! SKEMA 1 B: Elevtal total Elevtal total lærere total 30,1 lærerårsværk i TRIO Skema 1B: Elevtal total lærere total sættes i forhold til skolens planlægningstal i TRIO fra september 2012. SKEMA 2: Skolefritidsordning 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse i SFO 151 37,8 40 36 31 44 Procentandel elever i SFO #VÆRDI! #VÆRDI! #VÆRDI! #VÆRDI! #VÆRDI! Skema 2: Skolefritidsordning af skolens elever i SFO fordelt efter klassetrin. i SFO sættes i forhold til total (skema 1 B). 2

SKEMA 3: IT let af computere med internetopkobling (under 5 år gammel) let af elever pr. computer med internetopkobling (under 5 år gammel) Skema 3: IT Skoleaftet henter oplysningen fra IT-afdelingen. Forventet situation ultimo juni 2013. Skolens budget (budget 2013) SKEMA 4: Skolens budget Skolens budget 2013 lige udgifter pr. elev Budgetteret beløb til kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere 156756,40 kr Skema 4: Skolens budget Skolen udfylder budgetteret beløb til kompetenceudvikling og efteruddannelse, eksklusiv SFO. Alle typer udgifter indgår, fx deltagerbetaling, litteratur og transport men ikke arbejdstid. Budgetteret beløb til undervisningsmidler. Undervisningsmidler sat i relation til en bred definition af undervisningsbegrebet. Således indeholder posten alle udgifter afledt af skolens forskellige undervisningsopgaver, fx bøger, abonnementer, licenser, kopier og bibliotek, men ikke diverse administrationsudgifter. Budgetteret beløb pr. lærer til kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere (inklusive børnehaveklasselærere) #VÆRDI! Budgetteret beløb til undervisningsmidler 826.000 Budgetteret beløb til undervisningsmidler - pr. elev Skoleaftet henter fra budgetudmelding for 2013. I budgettet indgår alle udlagte poster til drift, herunder lederløn og rengøring. Fælleskommunale "særlige tilbud", hvor skolen løser opgaven for kommunen ved fx en specialklasse, indgår ikke. SKEMA 4A: Skolens budget til særlige tilbud Skolens budget til særlige tilbud Skema 4A: Skolens budget til særlige tilbud Skoleaftet henter oplysningen fra ressourceudmeldingen til særlige tilbud for 2013. Andelen af liniefagsuddannede lærere og lærere, der har kompetencer, der svarer til en liniefagsuddannelse SKEMA 5: Andelen af klasser der undervises af linifagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer klasser Andel klasser 16 7 1 50,0% 16 3 3 37,5% Billedkunst 10 2 0 20,0% Kristendomskundskab 15 3 0 20,0% Natur/teknik 12 3 2 41,7% 12 7 2 75,0% 4 4 Fransk 0 klasser, der undervises af liniefagslærere i faget klasser, der undervises af lærere med tilsvarende kompetencer i faget Musik 12 4 0 33,3% Skema 5: Andelen af klasser der undervises af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer Skolen angiver for hvert fag antal klasser, klasser der undervises af liniefagslærere i faget, og klasser der undervises af lærere med tilsvarende kompetencer, der svarer til liniefag. Bemærk, at lærere, der udelukkende har en grunduddannelse fra seminariet samt erfaring, ikke har kompetencer svarende til en liniefagsuddannelse. Grunduddannelsen skal være suppleret med et eller flere længere efteruddannelsesforløb. 3

Idræt 16 8 0 50,0% Historie 12 6 0 50,0% Samfundsfag 2 2 Fysik/kemi 4 4 Geografi 4 1 3 100,0% Biologi 4 4 Håndarbejde 2 2 Sløjd 2 2 Hjemkundskab 2 0 0 0,0% 145 62 11 50,3% Undervisningstid, fraværsprocent og timer SKEMA 6: Undervisningstid 2012-2013 undervisningstimer pr. lærer (gennem) Andel af samlet nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning Skema 6: Undervisningstid Skoleaftet har indhentet oplysningen fra skolerne i september 2012 via TRIO på med udgangspunkt i skolernes planlægning af skoleåret 2012-2013. Andelen er sat i forhold til nettoarbejdstiden. SKEMA 7A: Elevernes fraværsdage pr. elev fordelt på klasser 2012-2013 Årgangens spor 1 Årgangens spor 2 Årgangens spor 3 Årgangens spor 4 Skolens gennem SKEMA 7B: Elevernes fraværsprocent; gennem pr. klasse 2012-2013 Årgangens spor 1 Årgangens spor 2 Årgangens spor 3 Årgangens spor 4 Skolens gennem Skema 7A 7B: Elevernes fraværsprocent Skoleaftet henter oplysningen fra skolens indberetning i TEA for perioden 01.08.2012 31.07.2013. Det vil være oplysningerne om sygdom, ulovligt og lovligt fravær, som danner baggrund for udregningen. 4

I skema 7A er fraværet opgjort i dage pr. elev for de enkelte klasser. I skema 7B er fraværet omregnet til procent i forhold til antal elever i de enkelte klasser og 200 skoledage. For TCR sættes lektionsfraværet i forhold til antal gennemførte timer fra skema 8 omregnet til lektioner. SKEMA 8: Timer Planlagte timer - skoleåret 2012-2013 15.270,0 1.527,0 1.200,0 1.500,0 1.560,0 1.650,0 1.620,0 1.620,0 1.620,0 1.620,0 1.920,0 960,0 let af aflyste timer, dvs. timer, hvor eleverne er sendt hjem eller hvor der udelukkende har været ført tilsyn, f.eks. af en lærer i naboklassen let af aflyste timer - i procent af planlagte timer 75,0 7,5 0,0 1,5 1,5 7,5 7,5 4,5 16,5 11,3 12,0 12,8 0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,5% 0,5% 0,3% 1,0% 0,7% 0,6% 1,3% Skema 8: Timer Skolen angiver for hvert klassetrin antal planlagte undervisningstimer og antal aflyste timer, dvs. timer hvor eleverne er sendt hjem, eller hvor der udelukkende har været ført tilsyn, fx af en lærer i naboklassen. Tallene angives i klokketimer med maksimalt én decimal. Karakterer Bemærk, at data skal angives for hele skoleåret. Skema 9: Karakterer ved afgangsprøven læsning retstavning fremstilling færdigheder problem løsning Skolens gennem 9. klasse - 2013 7,74 7,04 7,22 7,44 8,85 8,11 7,81 7,89 8,52 7,37 Skolens gennem 9. klasse - 2012 7,66 7,69 6,91 6,78 7,88 7,25 6,97 7,75 9,11 7,29 6,79 7,78 9. klasse - forskel 0,08-0,65 0,31 0,66 0,97 0,86 0,84 0,14-0,41 Fysik/kemi praktisk/ Skriftlig Fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Biologi Geografi Skema 9A: Karakterer ved afgangsprøven for elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser læsning retstavning fremstilling færdigheder problem løsning Fysik/kemi praktisk/ Skriftlig Fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Biologi Geografi Skolens gennem 9. klasse - 2013 Skolens gennem 9. klasse - 2012 9. klasse - forskel Skema 9B: Karakterer ved afgangsprøven for elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog (1) læsning retstavning fremstilling færdigheder problem løsning Fysik/kemi praktisk/ Skolens gennem 9. klasse - 2013 1 Skolens gennem 9. klasse - 2012 9. klasse - forskel Skriftlig Fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Biologi Geografi elever Skema 9 9B: Karakterer ved afgangsprøven Skoleaftet henter i TEA karaktergennem ved afgangsprøven. For elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, drejer det sig om alle tosprogede elever. 5

For elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, drejer det sig om alle tosprogede elever. Læsetest Skema 10A: Skolens resultat af læseprøven OS64 maj 2013 for 1. klasse (samtlige elever) A1: Hurtig og sikker 10 32,3% B1: Tøvende og sikker 18 58,1% Andel sikre læsere 28 90,3% C1: Meget langsom og sikker 3 9,7% G1: Godt læsetempo og sikre resultater 10 25,6% 4 10,3% A2: Hurtig og mindre sikker 0,0% G2: Langsomt læsetempo og sikre læserelsultater B2: Tøvende og mindre sikker 0,0% Andel sikre læsere 10 25,6% 4 10,3% C2: Meget langsom og mindre sikker 0,0% G3: Godt læsetempo og noget svingende læseresultater 19 48,7% 28 71,8% A3: Hurtig og usikker 0,0% G4: Langtsomt læsetempo og noget svingende resultater 3 7,7% 1 2,6% B3: Tøvende og usikker 0,0% G5: Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater 7 17,9% 6 15,4% C3: Meget langsom og usikker 0,0% Elever der ikke har deltaget i prøven Elever der ikke har deltaget i prøven 0,0% Elever i alt 39 100,0% 39 100,0% Elever i alt 31 100,0% Skema 10C: Skolens resultat af læseprøven TL1* - 2012-2013 for 6. klasse (samtlige elever) * Prøven "Nødhjælp" indgår ikke i opgørelsen Litterær læsning (Tekst: Nybyggerne) Faglig læsning (Tekst: Gedden) Skema 10B: Skolens resultat af læseprøven - SL60 maj 2013 for 3. klasse (samtlige elever) A: Hurtig og sikker 16 50,0% B. Tøvende, men sikker 12 37,5% Andel sikre læsere 28 87,5% Skema 10D: Skolens resultat af læseprøven TL3* - 2012-2013 for 8. klasse (samtlige elever) Litterær læsning (Tekst: Hobbitterne) Faglig læsning (Tekst: Maries rejse) C: Meget langsom og noget usikker 3 9,4% G1: Godt læsetempo og sikre resultater 17 70,8% 12 50,0% D: Hurtig og usikker 1 3,1% G2: Langsomt læsetempo og sikre læserelsultater E. Langsom og usikker 0,0% Andel sikre læsere 17 70,8% 12 50,0% F: Meget langsom og usikker 0,0% G3: Godt læsetempo og noget svingende læseresultater 6 25,0% 12 50,0% Elever der ikke har deltaget i prøven 0,0% G4: Langtsomt læsetempo og noget svingende resultater 1 4,2% 0,0% Elever i alt 32 100,0% G5: Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Elever der ikke har deltaget i prøven Elever i alt 24 100,0% 24 100,0% Skema 10A 10D: Skolens resultat af læseprøverne Skolen angiver resultaterne af årets læseprøver, fortrinsvis afholdt i foråret. Samtlige elever skal indgå i beregningerne. Således skal elever der ikke har deltaget i prøven indgå i beregningen af den procentvise fordeling. Den procentvise fordeling angives med én decimal. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 6

SKEMA 11: Ungdomsuddannelse Andel af antal elever, der afslutter skolen Skema 11: Ungdomsuddannelse Skolen angiver antal elever, der IKKE begynder på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Tallet udregnes som en andel af antal elever, der afslutter skolen (antal elever i 9. klasse fra skema 1 B)., der IKKE begynder på ungdomsuddannelse efter 9. klasse 2013 0 Specialpædagogisk bistand - liniefagsuddannede lærere SKEMA 12: liniefagsuddannede lærere Samlet antal lærere, der varetager undervisning af børn, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen eller støtte lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik 14 Procent andel 4 29% Skema 12: liniefagsuddannede lærere (specialpædagogisk bistand) Skolen angiver samlet antal lærere, der varetager undervisning af børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, samt antal lærere heraf med liniefagsuddannelse i specialpædagogik og antal lærere med kompetencer svarende til liniefag i specialpædagogik. Bemærk: Lærere, der udelukkende har en grunduddannelse fra seminaret samt erfaring, har ikke kompetencer, der svarer til en liniefagsuddannelse lærere med kompetencer, der svarer til liniefagsuddannelse, der varetager undervisning af børn, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen eller støtte 0 0% Undervisning i dansk som andetsprog SKEMA 13: let af elever, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog let af elever, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog ("årselever" i modtageklasser) Procent andel 7 #VÆRDI! 0 Definition af dansk som andetsprog: som andetsprog er beskrevet som et særligt fagområde i Fælles Mål, der omfatter både den tilegnelse, der finder sted, når dansk som andetsprog indgår som en integreret del af undervisningen i klassen, og de situationer, hvor der er iværksat særlig støtte for eleven uden for rammer - enten i form af basisundervisning eller supplerende undervisning på særlige hold. Skema 13: Skolen angiver antallet af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Tallet sættes i forhold til samlet antal elever fra skema 1 B. Basisundervisning i dansk som andetsprog gives i modtageklasser, pt. på Hedegårdenens Skole og Tjørnegårdskolen. SKEMA 14: liniefagsuddannede lærere Samlet antal lærere, der varetager undervisning af dansk som andetsprog lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog lærere med kompetencer, der svarer til en liniefagsuddannelse, der varetager undervisning i dansk som andetsprog 3 Procent andel 0 0% 0 0% Skema 14: liniefagsuddannede lærere (dansk som andetsprog) Skolen angiver samlet antal lærere, der varetager undervisning af dansk som andetsprog, samt antal lærere heraf med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog og antal lærere med kompetencer svarende til liniefag i dansk som andetsprog. Bemærk: Lærere, der udelukkende har en grunduddannelse fra seminaret samt erfaring, har ikke kompetencer, der svarer til en liniefagsuddannelse. Roskilde Kommunes basiskursus i dansk som andetsprog af 60 timers varighed anses som kompetencegivende. SKEMA 15: Skolens udgifter til undervisning i dansk som andetsprog skolens budget Skema 15: Skolens udgifter til undervisning i dansk som andetsprog Skolens budget afsat til undervisning i dansk som andetsprog Udgifterne opgjort i skema 15 kan opdeles i to hovedgrupper: 1. Lønudgifter (Lønudgiften forventes at være et anslået beløb ud fra en timeopgørelse på planlægningstidspunktet og beregnet ud fra en gennemlig 7

Samlede udgifter til supplerende undervisning i dansk som andetsprog Samlede udgifter til basisundervisning i dansk som andetsprog (modtageklasser) 150.000 0 (Lønudgiften forventes at være et anslået beløb ud fra en timeopgørelse på planlægningstidspunktet og beregnet ud fra en gennemlig lærerløn. Såfremt den planlagte udgift er ændret væsentligt i årets løb, tages dette i betragtning. Udgifter til fx tolkning medtages også.) 2. Materialeudgifter fx undervisningsmidler, IT og praktiske hjælpemidler (Se eventuelt skema 4: Undervisningsmidler sat i relation til en bred definition af undervisningsbegrebet. Således indeholder posten alle udgifter afledt af skolens forskellige undervisningsopgaver, fx bøger, abonnementer, licenser, kopier og bibliotek, men ikke diverse administrationsudgifter.) Skolefritidsordning SKEMA 16: Normering SFO'ens bruttonormering (omregnet i nettotimer) timer, som bliver anvendt til pædagogers deltagelse i undervisningen (inklusive omregningsfaktor 0,3) Andel af timer, som bliver anvendt til pædagogers deltagelse i undervisningen timer 24.010 2720 11,3% Skema 16: Skolefritidsordning - Normering I øverste rubrik skal stå den mængde arbejdstid i SFO'en; for alle medarbejdere. Altså tiden til alle typer opgaver, som vedrører arbejdet = nettotiden. (Når der snakkes bruttotid, er ferier og søgne/helligdage inklusiv, men det skal ikke regnes med.) I nederste rubrik skal stå det antal timer, SFO'en brugte i skolens undervisning, inklusiv omregning. Hvis fx SFO'en brugte 100 timer, skal der stå 130 timer (100 x 1,3 = 130). 8