Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej 82-8220 Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus Lokal Udviklingsplan 2015
Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor 2 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn Og Unge 2015 2 1.2 Fælles indsatser i område Silkeborgvej 2015 4 1.3 Vores lokale indsatsområder 5 1.4 Byggeriet af det nye Gellerup Dagtilbud 6 2. Handleplan for tilsyn - og udviklingspunkter fra 2014 6 2.1 Sundhed og trivsel 6 2.2 Sammenhæng mellem skole og dagtilbud 8 2.3 Tilsynspunkter 10 Lokal Udviklingsplan 2015 2
1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i 2015-2016. Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Silkeborgvej og for Børn og Unge under ét. 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge 2015 Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Lokal Udviklingsplan 2015 3
Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over 2016-2018 skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 1.2 Fælles indsatser i Område Silkeborgvej 2015 Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Silkeborgvej på følgende punkter: Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 1. Relationel koordinering 2. Forebyggelsesstrategien Lokal Udviklingsplan 2015 4
1.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: I Gellerup Dagtilbud arbejdes der i 2015 således med de overordnede fokusområder fra Byrådet og område Silkeborgvej via følgende indsatser: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Sundhed og trivsel Fokus på kost og det generelle forældresamarbejde. Hvad er de gode vaner og hvilke livsstilsudfordringer står vi overfor? Udviklingspunkt Sammenhængen mellem skole og dagtilbud. Hvordan kan vi skærpe og fastholde læring hos de børn, der har de bedste kompetencer, og fastholde fokus på alle børn med en differentieret indsats? Udviklingspunkt Inddragelse af bestyrelse i udarbejdelsen af læreplanstemaerne. Hvis denne udarbejdelse er tillagt forældrerådet, skal I svare ja til udarbejdelsen af læreplanerne i bestyrelses-regi i kvalitetsrapporten. Tilsynspunkt Er implementeret Byrådet i Aarhus Kommune har vedtaget, at der i 2015 skal være fokus på følgende 2 områder: Forældregrupper. FOKUS En videreudvikling af det allerede eksisterende SUS+ materiale, hvor forebyggelsesstrategien er implementeret. Det udviklende forældresamarbejde, herunder læring og træning af intern metodefællesskab med socialforvaltning, Signs of Safety. Investering i Børns fremtid dialogisk læsning Fællesskaber for alle Psykoedudation Medieleg Relationel koordinering i lederteam, med afsæt i Leadership pipeline. Effektmåling af interne efter- og videre uddannelses aktiviteter. 1. Tidlig indsats 2. Uddannelse til alle Lokal Udviklingsplan 2015 5
1.4 Byggeriet af det nye Gellerup Dagtilbud Målet med det nye byggeri, er at skabe fysiske rammer der understøtter vores samlede opgave bedst muligt for: Det enkelte barn Den samlede børnegruppe Forældrene Medarbejderne. Indfrielse af det overordnede mål med byggeriet skal fremadrettet evalueres i forældretilfredshedsundersøgelsen, APV og kvalitetsrapporten for dagtilbuddet. 2 Handleplan for Tilsyn og udviklingspunkter fra 2014 2.1 Sundhed og trivsel Fokus på kost og det generelle forældresamarbejde. Hvad er de gode vaner og hvilke livsstilsudfordringer står vi overfor? I forhold til denne indsats arbejder vi med forældregrupper. E: Den ønskede effekt Målet med indsatsen er, at give forældrene konkrete redskaber og viden om hvorledes leg, læring og samvær med deres barn kan udvikles og understøttes yderligt i det daglige. Ved at inddrage og invitere forældrene med i forældregrupper, kan vi lære dem at være sammen med deres barn. De får redskaber til at stimulere barnet ved helt konkret at se og selv prøve, hvordan man eksempelvis spiller et spil sammen eller leger en leg sammen. Forældrene guides i aktiviteterne og får støtte og vejledning i at løse konflikter, hvis et barn ikke ønsker at deltage eller har en uhensigtsmæssig opførsel. Forældregrupper vil ligeledes højne samarbejdet mellem hjem og institution. De får indblik i, hvordan man stimulerer et barn og får fornemmelse af, hvad et barn skal lære på de forskellige alderstrin. Det er vores erfaring, at vores forældre har stort udbytte af konkret vejledning, hvilket betyder at de skal se med deres egne øjne og mærke på deres egen krop, hvordan man eksempelvis støtter sit barn i en given situation/aktivitet. På grund af kulturelle og sproglige Lokal Udviklingsplan 2015 6
vanskeligheder vil forældregrupperne arbejde med gentagelser af de forskellige aktiviteter. De vil ligeledes få en lille opgave med hjem til næste gang. Det kan eksempelvis være en lille pakke med farvekridt, hvor barnet skal tegne en tegning til næste gang. Vi har følgende mål for forældregrupper: Et forløb består af: 12 sessioner á én time varighed Efterfølgende mødregruppe uden børn á en halv times varig hed, hvor vi har evalueret dagens session. Jævnlig dialog med forældrene gennem iagttagelser og erfaringer fra det daglige arbejde. at forældrene kommer i forældregruppen og er aktive sammen med deres barn. at forældrene udveksler erfaringer med det pædagogiske personale samt med hinanden, eksempelvis vedrørende børneopdragelse. at erfaringer og iagttagelser fra forældregrupper bruges af det pædagogiske personale i det daglige forældresamarbejde, samt til forældresamtaler. Vi har ligeledes et ønske om at udbrede forældresamarbejde til alle vores afdelinger i Gellerup Dagtilbud. Vi benytter blandt andet følgende aktiviteter: Alderssvarende aktiviteter Vejledning om kost og søvn Motorik Sang og bevægelse Opdragelse/konflikthåndtering Stimulering, tale og berøring Læsning (samarbejde med biblioteket) O: Organisering af indsatsen Y: De planlagte ydelser På baggrund af de indsamlede erfaringer med forældregrupper vil vi arbejde videre med bedst praksis. Pt. er det 10 ugers forløb med et ugentligt møde. Den konkrete planlægning varetages i et samarbejde mellem udførende pædagoger og pædagogisk leder. Der udarbejdes et fremmøderegistrering, samt et evalueringsskema. På skemaet beskrives kort dagsorden med temaer og med plads til noter i forhold til de forskellige familier. Der skal være en midtvejs evaluering med samarbejdskollega fra den enkelte afdeling samt den pædagogiske leder og ligeledes en afsluttende evaluering efter tre måneder. Lokal Udviklingsplan 2015 7
R: Konsekvenser for ressourcer Der allokeres midler fra den decentrale inklusionsbevilling. Midlerne anvendes primært til vikardækning, således at størst mulig personale kontinuitet opretholdes. 2.2 Sammenhængen mellem skole og dagtilbud. Hvordan kan vi skærpe og fastholde læring hos de børn, der har de bedste kompetencer, og fastholde fokus på alle børn med en differentieret indsats? Børn og Unge skal styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Fra StatusudviklingSamtale materialet til FOKUS Sammenhæng til B&U forebyggelsesstrategien: Udarbejdelsen af FOKUS-materialet, der fusionerer SUS+ og Forebyggelsesstrategien, er vores fagprofessionelle redskab til arbejdet med den tidlige indsats, handleplaner og som grundlag for det forpligtende forældresamtale. Sammenhæng til B&U tidlig indsats: Tidlig, forebyggende og inkluderende indsats handler om, at skabe den mest trygge og trivselsudviklende ramme for barnet. Skabe sammenhænge i indsatsen mellem hjem og dagtilbud og det tværgående samarbejde, herunder barnets overgang til skole. FOKUS skærper opmærksomheden på det enkelte barns læring og trivsel i dette kombinerede materiale. Lokal Udviklingsplan 2015 8
E: Den ønskede effekt: 1. Mål i forhold til det enkelte barn og børnegruppen: At vi med FOKUS bliver i stand til at i højere grad at agere tidligt og forebyggende i forhold til det udsatte barn. At vi med FOKUS får et billede af hvert enkelt barn, men også børnegruppens samlede trivsel, udvikling og dermed behov. At vi ud fra dette bliver i stand til at differentiere de pædagogiske og tværfaglige tiltag, således at vi iværksætter disse præcist i forhold til generelle (grønne), specifikke (gule) eller individuelle (røde) behov. 1.a Tiltag Der udarbejdes en samlet FOKUS på det enkelte barn eller børnegrupper 1 gang årligt. Afhængig af enkelte børns trivsel og udvikling, arbejdes der kontinuerligt med del-elementer i FOKUS; observationssark, trivselsskema, dialoghjul, mapping, handleplaner og evaluering. Den pædagogiske indsats samt det tværfaglige samarbejde tilrettelægges og tager afsæt i den analyse, som FOKUS peger på. Herefter lever den pædagogiske praksis en given tid og vender tilbage til FOKUS, hvor der reflekteres over de pædagogiske handlinger og barnets bevægelse. bevæger sig fra individuelle (røde) til specifikke (gule) eller generelle (grønne) behov. Vi ser en højere grad af tidligt indgribende, tværfaglige indsatser i forhold til røde børn, der har brug for en individuel indsats normalbegrebet for udsathed kommer i fokus, dvs. at børn i Gellerup Dagtilbud gives de samme muligheder, som børn i resten af kommunen. Normalbegrebet styrkes desuden også således, at vi er i stand til at tilbyde et tilpas udfordrende trivsels og udviklings miljø for børn, der har generelle (grønne behov). 1.c Evaluering Evalueringen af børnenes bevægelse ligger som en integreret del af FOKUS og vil være stueplan. 2. Mål i forhold til forældrene Målet er, at forældrene i højere grad inddrages og ansvarliggøres i forhold til at forebygge barnets mistrivsel og understøtte dets udviklingsbehov. 2. a Tiltag Som en del af FOKUS anvendes Signs of Safety metoden mapping i forældresamarbejde i de tilfælde, hvor analysen af barnets trivselsskema og/eller dialoghjul kalder på et udvidet forældresamarbejde 1.b Indikatorer Via opsporings, analyse - og handleplansarbejdet i FOKUS, ser vi enkelte børn eller børnegrupper, der gennem deres tid i vores dagtilbud, Lokal Udviklingsplan 2015 9
2.b Indikatorer Forældrene deltager aktivt i forløb med mapping. De tager ejerskab i forhold til samarbejdet omkring deres børn. Vi ser en progression i barnets trivsel og udvikling. Forældrene føler sig trygge ved metoden og genkender den i andre tværfaglige fora, fx i forhold til samarbejdet med Socialcenteret. O: Organisering af indsatsen Organiseringen af indsatsen med FOKUS beskrives i uddannelses og implementeringsplanen, der er under udarbejdelse. R: Konsekvenser for ressourcer 2.c Evaluering Evaluering ligger som en integreret del af mappingen i FOKUS. Der har været allokeret midler til udvikling af dette faglige materiale fra den centrale innovationspulje. Y: De planlagte ydelser Pr. 1. Maj 2015 er pædagog Camilla Hæe udpeget til at varetage implementeringen af FOKUS i hele dagtilbuddet. Herfra og frem til sommerferien 15 forestår hun sammen med DTL Morten Kling og pæd. leder Lene Hansen en proces, hvor den færdige FOKUS sendes i trykken og der laves en uddannelses og implementeringsplan for 15/16. Camilla Hæe frikøbes fremadrettet 25t/uge til implementeringen af FOKUS. Midlerne hertil findes i budgettildelingen vedrørende inklusion og udsatte børn midler. Der afsættes ligeledes midler herfra til afdelingernes implementering af FOKUS. 2.3 Tilsynspunkt: Der er kick-off på dagtilbuddets fælles p-møde d. 02.juni 2015. Implementeringen starter i august 15 og forventes fortsat ind i 2016. En specifik plan herfor er endnu under udarbejdelse. Gellerup Dagtilbud har ikke pt. en konstitueret og fungerende bestyrelse, derfor bruges forældrerådene i de enkelte afdelinger som samarbejdspartner i forbindelse med udarbejdelsen af læreplanstemaerne. Evalueringen vil være en integreret del af implementering og uddannelsesplanen og foregår på dagtilbudsniveau. Lokal Udviklingsplan 2015 10