Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Relaterede dokumenter
Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Bent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Besparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb

Social arv i de sociale klasser

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

De sociale klasser i Danmark 2012

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Flere unge bryder den sociale arv

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Opvækst i ghettoområder

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Familieforhold for de sociale klasser

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Trivsel og social baggrund

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Det bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Analyse 10. oktober 2014

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Highlights for foder- og fødevareingredienssektoren:

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ungdomsuddannelsesniveau Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Udvikling i social arv

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Fremtidens kompetencebehov

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april Af Nicolai Kaarsen

Sundhed i de sociale klasser

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA,

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren

VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Studenterne fra hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

Analyse 18. december 2014

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne

Voksende ulighed i Danmark?

Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Folkeskolen taber terræn i hele landet

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Transkript:

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen

Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk og matematik minimum Drenge 2008 2015 Ændring Piger 2008 2015 Ændring Almen m. 36 % 43 % + 21 pct. 39 % 52 % + 32 pct. Helhedsplan Almen u. 46 % 51 % + 11 pct. 51 % 58 % + 14 pct. helhedsplan Ikke-almene 66 % 71 % + 8 pct. 72 % 79 % + 9 pct.

Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk og matematik minimum Dansk/vestlig 08 15 vækst Indvandrere 08 15 vækst Efterkommere 08 15 vækst Almen m. 41% 47% +15% 30% 44% +48% 38% 48% +27% Helhedsplan Almen u. 52% 57% +9% 33% 41% +26% 43% 52% +20% helhedsplan Ikke-almene 70% 75% +8% 37% 45% +21% 53% 66% +24% Hele Danmark 67% 73% +9% 32% 44% +31% 40% 55% +24%

Bedre i skolen -> mindre kriminalitet: (Udvikling i andel af kriminelle unge (10-17 år) 6 5 4 3 2 Helhedsplaner Danmark 1 0 2008 2012 2015

Folkeskolens brændende platform

Hvorfor ungdomsuddannelse? De ufaglærte job forsvinder som dug for solen 1.000 personer 1.000 personer 1.400 1.400 1.200 1.200 1.000 1.000 800 800 600 600 400 200 400 Ufaglært (grundskole+gymnasie) Faglært Videregående 200 0 0

Konsekvens: Beskæftigelsesfrekvens for 30 årige kun med folkeskolen falder markant (de ender på indkomstoverførsel) 100 90 80 70 60 50 40 Faglært Grundskolen 30 20 10 0 1995 2014

Afgangskarakterer i dansk og matematik fordelt på socialgrupper 60 50 40 30 20 under 2 2-4 4-7 mindst 7 10 0 Indkomstoverførsel Arbejderklasse Middelklasse Højere middelklasse Overklasse

Folkeskolen mindsker ikke de sociale forskelle (Resultater i dansk i nationale test) 65 55 45 35 25 G-område Danmark 15 5-5 Dansk Mat Dansk Mat 2/3.klasse 8/6 klasse

Plutonium figuren (Andelen af 25 årige som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og 9 kl. karakterer i dansk og matematik) 80 70 60 50 40 30 20 <2 2>4 4>7 min 7 10 0 Indkomstoverførsel Arbejderklasse Middelklasse Højere middelklasse Overklasse

Konklusion Folkeskolen er nøglen til social mobilitet For mange får for lidt ud af folkeskolen (dansk og mat.) i fht. at komme videre i uddannelsessystemet Voksende negative konsekvens af at klare sig dårligt i folkeskolen. For 20-30 år siden kunne man blive ufaglært. Nu ender man på indkomstoverførsel

Ungdomsuddannelse

Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse 2008 2015 Ændring Almen m. Helhedsplan 55 % 68 % + 24 pct. Almen u. helhedsplan 65 % 73 % + 11 Pct. Ikke almene 77 % 84 % + 9 Pct.

Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Drenge 2008 2015 Ændring Piger 2008 2015 Ændring Almen m. 51 % 64 % + 26 pct. 59 % 72 % + 22 pct. Helhedsplan Almen u. 62 % 70 % + 13 pct. 69 % 75 % + 9 pct. helhedsplan Ikke-almene 74 % 80 % + 11 pct. 82 % 86 % + 7 pct.

Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Dansk/vestlig 08 15 vækst Indvandrere 08 15 vækst Efterkommere 08 15 vækst Almen m. 58 % 68 % +18 % 47 % 67 % +43 % 58 % 68 % +16 % Helhedsplan Almen u. 67 % 74 % +10 % 55 % 68 % +25 % 64 % 68 % + 5 % helhedsplan Ikke-almene 78 % 85 % + 9 % 54 % 69 % +27 % 66 % 75 % +13 % Hele Danmark 76 % 83 % + 9 % 52 % 68 % +30 % 63 % 71 % +11 %

Mønsterbrydere Andelen af 25 årige med ufaglærte forældre, som har gennemført en ungdomsuddannelse 2008 2015 Ændring (pct.) Almen m. Helhedsplan Almen u. helhedsplan 38 % 47 % +23 % 46 % 49 % +6 % Danmark i alt 57 % 56 % -3 %

Samfundsøkonomisk gevinst

Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Fuldført 2008 2015 I gang 2008 2015 Ej i gang 2008 2015 Almen m. 29 % 41 % 25 % 27 % 45 % 32 % Helhedsplan Almen u. 38 % 45 % 28 % 27 % 35 % 27 % helhedsplan Danmark i alt 50 % 58 % 24 % 23 % 26 % 19 %

Uddannelsesstatus i 2015 for unge der i 2001 bestod en gymnasial uddannelse Erhvervsfaglige uddannelser Kort videregående uddannelse, KVU Mellemlang videregående uddannelse, MVU Bacheloruddannelser, BACH Lang videregående uddannelse, LVU Samlet Intet færdiggjort men i gang Intet færdiggjort og ikke i gang Samlet 18 pct. 6 pct. 26 pct. 4 pct. 30 pct. 83 pct. 6 pct. 11 pct. 100 pct.

Livsværditilvækst for forskellige uddannelsesniveauer Livsværdi fratrukket uddannelsesomkostninger Grundskole 8,4 Faglært 14,2 KVU og MVU 16,6 Ba, LVU og Ph.d. 25,8

Livsværditilvækst ved gymnasieuddannelse Ingen uddannelse ud over grundskolen Gymnasieuddannelse Gevinst gymnasie 8,4 mio. kr. 17,7 mio. kr. 9,3 mio. kr.

Samfundsøkonomisk afkast Der bor ca. 3.000 unge 20-årige i de almene boligområder med en boligsocial helhedsplan. Andelen af de 20-årige i HP-områderne, som har gennemført en gymnasial uddannelse, er fra 2008 til 2015 steget fra 25 pct. til 37 pct., svarende til en stigning på 360 unge En ung som gennemfører en gymnasial uddannelse har en gennemsnitlig liværditilvækst på 17,7 mio. kr. mod 8,4 mio. kr. for en ung uden en ungdomsuddannelse. Den gennemsnitlige gevinst ved at gennemføre en gymnasialuddannelse er således 9,3 mio. kr. pr. ung. Den samfundsøkonomiske gevinst af den stigende uddannelsesfrekvens i HP områderne er ca. 3,5 mia. kr. pr. ungdomsårgang

Konsekvenser af adgangskrav for de unge i G-områderne

Andel af 9.kl. som året efter ikke var i gang med en ungdomsuddannelse (G-områder) 30 25 20 15 Drenge Piger 10 5 0 2008 2012 2014

Andel af 9. kl. unge i G-områder som året efter var i gang med ungdomsuddannelse 70 60 50 40 30 2012 2014 20 10 0 GYM EUD GYM EUD Piger Drenge

Andelen af elever med minimum 5 i 9. kl. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 DK G-områder

Udviklingen i Greve kommune

Andel af 20-årige som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse 2008/09 2015/16 Ændring pct.- point Greve DK Greve DK Greve DK Ikke almene 21 pct. 22 pct. 15 pct. 16 pct. -6-6 HP områder Ej HP områder 50 pct. 45 pct. 31 pct. 32 pct. 32 pct. 32 pct. 25 pct. 25 pct. -18-13 -6-7

Andel 9.kl ej min 5 i afgangskarakter Greve Ikke-almene boliger 23 pct. 26 pct. Almene boliger i alt HP-områder Ej HP-områder 55 pct. 50 pct. 56 pct. Danmark i alt 47 pct. 50 pct. 45 pct. Forskel almene/ikkealmene 2,4 1,8

Ungdomskriminalitet (10-17 årige) Ikke almen Greve DK 2008/09 2012/13 2015/16 1,6 pct. 1,5 pct. 1,0 pct. 1,1 pct. 1,1 pct. 0,9 pct. Almen Greve DK 5,7 pct. 4,7 pct. 4,0 pct. 3,5 pct. 3,8 pct. 3,1 pct.