Budget B&U. Børne- og Ungdomsudvalgets oplæg til budgetkonferencen.

Relaterede dokumenter
Mål og Midler Klubber

Mål og Midler Skoler. Fokusområder i 2014

Mål og Midler Klubber

Budget B&U. Børne- og Ungdomsudvalgets oplæg til budgetkonferencen.

Mål og Midler Skoler og Klubber

Mål og Midler Skoler. Fokusområder

Mål og Midler Ungdomsskoler

Høringsmateriale: Udarbejdet på baggrund af behandling på møde i Børne- og Ungdomsudvalget den 28. maj 2013

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Ungdomsskoler

Investerings- og udviklingsplaner for skoler og klubber

Mål og Midler Dagtilbud

Udfordringer til alle og uddannelse til flere

Implementering af budget

Udarbejdelse af budgetforslag for Børne- og Ungdomsudvalget

Dialogbaseret aftale mellem

Budget Skoler og klubber

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Kulturudvalget

Mål og Midler Familieområdet

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Ungdomsskoler

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

Udvalget for Børn og Skole

Økonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Læsevejledning. Indhold. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Mål og Midler Familieområdet

Økonomirapport pr. 30. september 2017 for Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget.

Udvalg: Børn og skoleudvalget

Mål og Midler Tandpleje

Derudover har det vist sig, at der ikke er behov for at bringe bufferpuljen på ca. 14 mio. kr. i spil. De penge bliver lagt i kassen.

Sammenskrivning af høringssvar Emne for høring: Budgetforslag Generel konklusion

Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

Økonomivurdering 3. kvartal 2017 for Børne- og Ungdomsudvalget

Center for Børn og Læring Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn og Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler

Udvalget for Børn og Skole

CBU-overblik. Budgetopfølgning pr. 31. maj 2018 Børn & Læringsudvalget. Drift

5. FOLKESKOLER. Kapitel 5: Politikområde Folkeskoler. Halsnæs Kommune Budget

Præsentation Økonomi

Økonomirapport pr. 31. marts 2019 for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

Børne- og Skoleudvalget

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Elev- og klasseprognose for Viborg Kommune

Økonomirapport pr. 31. marts 2016 for Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget.

- heraf modpost på andre udvalg Udvalget ekskl. modposter

- kun serviceudgifter Service- Udvalg / Aktivitet R 12 i 13 Opr. Omp.

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

Note Område Beløb i kr. Uddannelsesudvalget 00 Serviceudgifter Overførsler Den centrale refusionsordning -114

Forventet regnskab kr.

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

3. forventet regnskab - Serviceudgifter

Udvalget for Børn og Skole

Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

Økonomivurdering 2. kvartal 2019 for Børne- og Familieudvalget

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse

Beskrivelse af struktur- og organisationsændringer på dagtilbudsområdet april 2008

SPECIFIKATION TIL BASISBUDGET UDVALGET FOR BØRN OG FAMILIER KOLONNE 2,3,5 og 7

Elev- og klasseprognose for Viborg Kommune

Afsluttede anlægsbevillinger over 2 mio. kr.

Budget Mængdereguleringer Samlet for alle udvalg

Økonomivurdering. 1. kvartal 2014

Skoleudvalget Budgetopfølgning pr. 31. oktober Korrigeret budget med O/U 2012

Bilag 3c - Undervisningsudvalget, serviceudgifter

Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel

Center for Undervisning

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

Bilag 1: Udmøntning af budgetforlig vedr. budget Tabel 1: Driftsønsker uden for rammen (i 1000kr) Skole

Ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet

Den nye model på almendelen indeholder følgende:

Mål og Midler Familieområdet

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Budgetmateriale vedr. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget:

Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling

2014 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )

Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel

Viborg Kommune. Kvalitetsrapport Mål og midler

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Uddannelsesudvalget. Drift. Uddannelse i alt Område/1.000 kr.

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud

Oversigt over rammeændringer for serviceområderne

Børne- og Uddannelsesudvalget

Politisk budgetopfølgning pr. 30. juni 2012 bemærkninger - drift. Børne- og Familieudvalget

2. forventet regnskab - Serviceudgifter

Tillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11

Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Skolereform baggrundsbilag

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr.

Center for Skole og dagtilbud

Notat. 2. budgetopfølgning Skoleudvalget. Pr. 30. april. Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.:

Transkript:

Budget 2014-17 B&U Børne- og Ungdomsudvalgets oplæg til budgetkonferencen. Samlet oversigt over oplæg til budget 2014-17 Mål & Midler, drift og anlæg. 1

Budget 2014-17 Børne og Ungdomsudvalget Indhold Indledning... 3 Forslag til ændringer i driftsbudget 2014-17... 4 Tabel 1: Driftsønsker uden for rammen 2014-2017... 4 Tabel 2: Driftsønsker inden for rammen 2014-2017... 5 Forslag til NYE i anlægsinvesteringer 2014-17... 6 Bemærkninger til NYE anlægsinvesteringer.... 9 Oprindelig investeringsoversigt... 14 Bemærkninger til vedtagne anlægsinvesteringer... 15 Mål og Midler... 17 Skole... 18 Klubber... 28 Ungdomsskoler... 36 Dagtilbud... 43 Familieområdet... 51 Tandpleje... 60 B&U s overførselsområde... 68 2

Indledning I dette bilag findes det samlede materiale til Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af oplæg til budget 2014-17. Materialet blev behandlet på udvalgets møde den 28-05-2013. På dette møde blev såvel driftsønsker, som ønsker til anlægsopgaver i budgetperioden prioriteret og udvalget tilrettede fokusområder og effektmål. Bestyrelser, MED-udvalg samt handicapråd og ungdomsråd har herefter mulighed for, at komme med kommentarer til forslaget til budgettet. Høringsperioden løber fra den 29-05-2013 til den 11-06-2013, kl. 12:00. Høringssvarene vil indgå i Børne- og Ungdomsudvalgets endelige behandling af forslaget den 18-06-2013, inden det fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på behandling på budgetkonferencen den 29-08-2013 til 30-08-2013. Der orienteres om indholdet i forslaget til budget 2014-2017 på et orienteringsmøde for bestyrelser, råd og MED-udvalgsrepræsentanter den 30-05- 2013, kl. 16-18.30 på Reberbanen 13. Materialet er endelig tilrette på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 18. juni 2013 3

Forslag til ændringer i driftsbudget 2014-17 På udvalgsmøderne den 09-04-2013, den 30-04-2013 og den 28-05-2013 har Børne- og Ungdomsudvalget gennemgået forslagene til driftsønsker. Forslagene er på baggrund af udvalgets drøftelse efterfølgende tilrettet og samlet i to tabeller. I tabellerne skelnes der mellem ønsker til driftsbudgettet, der ligger uden for rammen og forslag til omprioriteringer inden for rammen. Tabel 1, der omhandler driftsønsker uden for rammen er markeret med lilla. Tabel 1: Driftsønsker uden for rammen 2014-2017 Finansiering Beskrivelse af ønsket (i 1000kr) Skole 1 to-sprogvejleder på udvalgte skoler 150 200 Uden for rammen Folkeskolens 200 års jubilæum i 2014 Uden for rammen 1.000 Ny skolereform og implementering heraf Uden for rammen ½x x ½x+½y y KMD Education eller tilsvarende IT system 1.000 1.000 1.000 1.000 Uden for rammen Demografi skoler 5.965 9.060 14.012 15.840 Uden for rammen Familie og rådgivning Drift af nyt sundhedscenter. (sundhedspleje og PPR) 0??? Uden for rammen Tilsynsreform - konsekvenser endnu ukendt 0??? Uden for rammen Styrkelse af ressourcer i frontteamet 500 500 500 500 Uden for rammen Særlig indsats på området "udsatte unge": 625 625 625 625 Uden for rammen Andre Kørsel af børn til kulturelle arrangementer i Kommunen. 500 500 500 500 Uden for rammen Driftsønsker uden for rammen i alt (brutto) 9.740 11.885 16.637 18.465 I forbindelse med decentraliseringen af modtagerklasserne, forslås det, at der afsættes midler til efteruddannelse af personale således at udvalgte skoler råder over en 2 sprogsvejleder. Der afsættes 100 kr. pr. elev til fejring af folkeskolens jubilæum, dels som lokale arrangementer på den enkelte skole og dels som et stort fælles arrangement. Forventet brutto udgift 27 mio. årligt i henhold til regeringens udspil. Udgiftsniveauet forventes klart inden budgetkonferencen "KMD Education" eller tilsvarende er et digitalt læringsrum for lærere og elever, som giver mulighed for at lærerne kan planlægge undervisningsforløb, få inspiration til inddragelse af digitale resurser, samt se andre læreres forløb. Samtidig får eleverne mulighed for at se hvad de skal lave og hvad de skal lære. Jfr. sag 5 på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 18. juni 2013 Der er beregninger i gang på hele sundhedscenteret og BU må forvente en andel af det. Beløbet er endnu ukendt. Eventuelle udgifter i 2014 forventes dækket inden for rammen. Behovet for midler i 2015 og frem vurderes når virkningen kendes. Der pågår beregninger og konsekvenser kendes endnu ikke. Eventuelle udgifter i 2014 forventes dækket inden for rammen. Behovet for midler i 2015 og frem vurderes når virkningen kendes. På baggrund af stigende antal underretninger og målrettet indsats i forhold til overgreb Implementering af MST-lignende tilbud samt ressourcetilførsel på misbrugsområdet Fælles sag med Kultur 4

Tabel 2, der omhandler forslag til omprioriteringer inden for rammen, er markeret med grønt. Tabel 2: Driftsønsker inden for rammen 2014-2017 (i 1000kr) Dagtilbud Sikring af tiltag så inklusionsprocessen understøttes kvalitativt og økonomisk, jf. beslutning i BUU af 26. marts 2013 Skole Finansiering Beskrivelse af ønsket 5.200 10.400 10.400 Inden for rammen Inden for rammen pga. færre børn. Til budgetkonferencen foreligger en redegørelse for antal af færre børn Analyse af hvordan udskolingen styrkes. 500 Inden for rammen Analyse af hvordan vi styrker udskolingen pædagogisk, organisatorisk og strukturelt - set i lyset af skolereform og målsætningen om at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Familie og rådgivning Ansættelse af kontraktkonsulent til yderligere styrkelse af økonomisk styring (forebyggelse og anbringelsesområdet) 500 250 Inden for rammen Kontraktkonsulenten får ansvaret for alle kontrakter og plejeaftaler og sikrer, at disse følges op. Endvidere skal der sættes særlig fokus på unge, herunder bistand ved udarbejdelse af handleplaner m.v. i forhold til unges overgang til voksen. Endelig skal der sikres bistand ved delegationsaftaler. En investering, der efter 1½ år skal være tilbagebetalt og derefter medføre nettobesparelser på anbringelsesområdet i en forventet størrelsesorden på 250.000 i 2015 stigende til 500.000 i 2016 og følgende år. Etablering af familieiværksætterne 200 200 200 200 Inden for rammen Forældreuddannelse i Sundhedsplejen til alle 1. gang fødende og fædre - Leksand modellen. Driftsønsker inden for rammen i alt 6.900 10.850 10.600 200 5

Forslag til NYE i anlægsinvesteringer 2014-17 Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 19-06-2012 at: Der foretages en revision af det oprindelige materiale på skole og dagtilbudsområdet samt efterudarbejdelse af materiale på klubområdet. Dette materiale vil kunne indgå i forbindelse med budgetlægningen på anlægsområdet for 2014 og overslagsårene. Det konkrete projekt i Hald Ege om udbygning af hallen indgår ligeledes i oplægget til foråret 2014.. Denne beslutning betød en vis tilbageholdenhed i forhold til iværksættelse af anlægsprojekter i 2013 og overslagsårene og er baggrund for, at forslagene til anlægsbudgettet i 2014-2017 ligger væsentlig ud over de udmeldte rammer. I det følgende afsnit vil forslag til nye anlægsønsker samt tekniske korrektioner til budget 2013-2016 blive præsenteret. I forhold til de nye anlægsønsker er de farvekodet efter følgende: Påtrængende bygnings- og renoveringsmæssige opgaver Udvikling i børne- og elevtal Pædagogik/skolereform Renovering De fuldfarvede orange rækker omhandler ønsker i forhold til SFO og klub. Disse ønsker skal ses i sammenhæng med en kommende skolereform. Nærmere beskrivelse af de enkelte ønsker, kan ses efter tabellen. Anlægsønsker (i 1.000 kr.)børne- og Ungdomsudvalget i alt 26.309 28.725 45.410 74.179 174.623 Dagtilbud I alt Ny børnehave i Ørum (Der er afsat midler på anlægsbudgettet 2016, men ikke overslagsårene) 10.000 10.000 Pulje til renovering af legepladser (plan forelægges til budgetkonferencen) 2.000 2.000 2.000 2.000 8.000 Pulje dagtilbud incl. etablering af nye køkkener (fortsættelse af den pulje der er afsat i 2014-5.103 5.103 2016) Samling af institutionerne i Frederiks ved Sol O Mio og etablering af vuggestue 2.000 2.000 Samling af institutioner i Skals ved Kærhuset 1.000 1.000 Det gode børneliv i Løgstrup, børnehave (Mindreforbrug) - 12.246-12.246 Ny institution nord for åen i Bjerringbro erstatning for Pilekvisten 4.000 13.000 17.000 Renovering af Pilekvisten udgår -511-4.629-5.140 Søndergaard - ombygning eller ny institution ved Møgelkær 4.000 15.000 19.000 Tværgående Etablering af fælles aktivitetsområde i Rødkærsbro (i samarbejde med Kultur, Service og Event) 100 100 6

Anlægsønsker (i 1.000 kr.) Skole I alt Brattingborgskolen - kælderskakt repareres og brandvej udvides 500 500 Bøgeskovskolen - Hjemkundskab og ventilation 2.220 2.220 Bøgeskovskolen - Ventilation Vinklen 1.610 1.610 Hald Ege Skole - nyt indgangsparti og cykelparkering 500 500 Løgstrup Skole - gl. inspektørbolig nedrives 150 150 Løgstrup Skole - Buslomme + P-plads 600 600 Vestervang Skole - Nedrivning af STU bygninger 1.000 1.000 Toilet- og kloakpulje 400 400 400 400 1.600 Pulje til renovering af legepladser 1.000 1.000 1.000 1.000 4.000 Pulje Skoler (videreførelse af den pulje der er afsat i 2014-2016) 4.226 4.226 Brattingborgskolen - tilbygning til eksisterende mediatek 3.000 3.000 Egeskovskolen - spec. SFO ingangsparti/vindfang 250 250 Egeskovskolen - spec. SFO ændring af kørselsforhold 750 750 Løgstrup Skole - Nybygninger klub/ungdomsklub 1.800 4.200 6.000 Løgstrup Skole - pavillioner nedrives/nybygning af 3 klasselokaler 1.000 2.500 3.500 Møllehøjskolen Udarbejdelse af helhedsplan 100 100 Møllehøjskolen indskoling, SFO-nybygning 1.800 4.100 5.900 Møllehøjskolen - Mellemtrin/hjemkundskab - tilbygning 8.000 10.000 18.000 Nordre skole - ombygning i.f.b.m. ny struktur på specialområdet 750 750 Stoholm Skole - Tilbygning af udskoling + mødefaciliteter 1.500 3.500 5.000 Sødal Skolen afd. Løvel - tilbygning musik og SFO (Forslag 1) 1.900 2.900 4.800 Sødal Skolen Afd. Løvel - alternative lokaledispositioner mellem de to afdelinger (Forslag 2) 250 250 Vestervang Skole - Nybygning til autismetilbud 4.500 11.000 6.500 22.000 Skolerne Overlund, Skals, Hald Ege og Søndre - Udarbejdelse af helhedsplan og pulje til ombygning 400 6.000 15.000 16.000 37.400 Rosenvænget skole - Udarbejdelse af helhedsplan (pulje til ombygning efter 2017) 100 100 Klub Valhalla - Tilbygning 3.500 3.500 NUGF Etablering af boldbaner og fjernelse af cykelbane ved Nordre Skole 500 500 7

Mønsted skole - Renovering af omklædningsfaciliteter 1.100 1.100 Sparkær Skole - omklædningsrum 500 500 8

Bemærkninger til NYE anlægsinvesteringer. Skoler Brattingborgskolen kælderskakt og brandvej Kælderskakt repareres eller sløjfes og lyskasse udvides til brandvej. 500 Bøgeskovskolen hjemkundskab og ventilation Renovering af gulv, inventar, hvidevarer m.m (fra 1970) samt nyt ventilationsaggregat og kanaler mv. 2.220 Bøgeskovskolen Ventilation Vinklen Nyt ventilationsaggregat og kanaler for indblæsning i klasselokaler samt renovering af naturlig ventilation i fællesrum. 1.610 Hald Ege Skole Nyt indgangsparti og cykelparkering Udbygning af Hald Ege Hallen giver nogle følgevirkninger for skolen: Der etableres nyt indgangsparti med gangsti til ny cykelparkering som erstatning for pladserne bag hallen + vindfang. Tilkørsels- og aflæsningsforhold ved skolen forventes etableret i forbindelse med halbyggeriet. 500 Løgstrup skole Gl. inspektørbolig nedrives 150 Løgstrup Skole Buslomme+P-plads 600 Vestervang Skole Nedrivning af STU bygninger Nedrivning af STU s bygninger på Rughavevej, ønskes foretaget i 2013 med midler fra overskud ved udbygning af klasseklynger på Vestervang Skole, hvor der er et mindreforbrug på ca. 5 mio. Bevilges dette ikke, skal der afsættes 1 mio. kr. i 2014 til opgaven. 1.000 Toilet- og kloakpulje Forvaltningen anbefaler, at der afsættes et beløb på budgettet til toilet og kloakrenoveringer på skolerne/klubberne. 400 400 400 400 Pulje til renovering af legepladser Forvaltningen anbefaler, at der afsættes et beløb til renovering af legeplaser. 1.000 1.000 1.000 1.000 Puljer skoler Der er afsat en ramme til fortsat større renoveringer (primært klimaskallen) i forhold til den udarbejdede plan. 4.226 Brattingborgskolen Tilbygning til eksisterende mediatek En tilbygning (145 m 2 ) til det eksisterende mediatek, der indeholder selvstændigt musiklokale, tidsvarende lærerforberedelseslokale, depotplads, der flyttes op fra kælderen samt ombygning af eks. lokaler til SFO-klub. Skolen kan være medfinancierende til projektet med ca. 1 mio. kr. (driftskroner). 9

3.000 Egeskovskolen spec.sfo - indgangsparti/vindfang Bygningsmæssige ændringer i forbindelse med ny struktur på specialområdet - Indgangsparti/udvendig vindfang i hjørnet mellem bygning 8 og 9 specialafdeling. 250 Egeskovskolen Spec.SFO - ændring af kørselsforhold Ændring af kørselsforhold, da special SFO sammenlægges med almen SFO i bygning 1. 750 Løgstrup skole Nybygninger klub og ungdomsklub Nybygning til klub og ungdomsklub, som også kan bruges af skolen/cockpittet i ikke åbningstid ca. 400 m 2 klub. 1.800 4.200 Løgstrup Skole Pavilloner nedrives og nybygning af klasselokaler Gamle pavilloner nedrives og der opføres en ny bygning med 3 klasselokaler. 1.000 2.500 Møllehøjskolen Helhedsplan samt indskoling og SFO bygning Der udarbejdes en helhedsplan for Møllehøjskolen og efterfølgende nybygning af indskoling (undervisning og SFO) som erstatning for de meget nedslidte pavilloner. 9 basislokaler + hjemkundskab (1.000 m 2 ). 100 1.800 4.100 Møllehøjskolen Mellemtrin og hjemkundskab Tilbygning med 4 basislokaler samt tilhørende projektareal (500 m 2 ). 8.000 10.000 Nordre skole ombygning ny struktur for specialundervisning Bygningsmæssige ændringer i forbindelse med ny struktur på specialområdet - modtageklasserne nedlægges og Center Nord kan rummes her. Pedelbolig og gl. metalsløjd indrettes til SE-elever fra Lyshøj. 750 10

Stoholm Skole Tilbygning af udskoling + mødefaciliteter Tilbygning på 360 m 2 til mødefaciliteter incl. toilet samt basislokaler til udskoling. 1.500 3.500 Sødal Skolen afd. Løvel tilbygning musik og SFO (Forslag 1) 2 tilbygninger af ca. 100 m 2. Et til musik med depotrum og et til SFO`en. 1.900 2.900 Sødal Skolen afd. Løvel alternative lokaledispositioner (Forslag 2) Alternativ til forslag 1. Alternative lokaledisponeringer mellem Sødal Skolens 2 afdelinger i henholdsvis Rødding og Løvel. 250 Vestervang Skole Nybygning til autismetilbud Nybygning til autismetilbud (55 elever). 4.500 11.000 6.500 Helhedsplaner Der antages et eksternt rådgivningsfirma til udarbejdelse af helhedsplaner for skolerne, Overlund, Skals, Hald Ege og Søndre. Der afsættes desuden en pulje til ombygning. Der forventes desuden afsat 13 mio. kr. i 2018 400 6.000 15.000 16.000 Helhedsplan - Rosenvænget skole Der antages et eksternt rådgivningsfirma til udarbejdelse af helhedsplan for Rosenvænget skole. Ombygningen forventes dog først iværksat i årene 2018-2020. Pulje til ombygning vil beløbe sig til ca. 40 mio. kr. 100 Mønsted Skole Renovering af omklædningsfaciliteter Ikke separate omklædningsrum - badefaciliteter. Nuværende er 50 år gamle og aldrig renoveret. 1.100 Sparkær Skole - Omklædningsrum Etablering af 2 nye omklædningsrum i de gamle toiletter. 500 NUGF Etablering af boldbaner og fjernelse af cykelbane ved Nordre Skole. I samarbejde med Kulturudvalget. 500 Klub Klub Valhalla - Tilbygning Klubben har allerede nu stor pladsmangel og skal den fremover rumme flere børn fra special tilbuddet på Nordre Skole skal der ske en udvidelse - tilbygning på 150m 2. 3.500 11

Dagtilbud Ny børnehave i Ørum Til færdiggørelse af Ny Børnehave med vuggestue i Ørum, som på anlægsoversigten i 2016 er optaget med 2 mio. kr til igangsætning. Der afsættes i 2017 10 mio. kr og den resterende del forventes afsat i 2018 med 3 mio. kr. 80 børnehavepladser og 15 vuggestuepladser. 10.000 Søndergaard ombygning eller ny institution ved Møgelkær En renovering af Søndergaard skønnes ikke muligt, der vil være tale om nyt byggeri. Det bør overvejes, om ikke en placering på et allerede reserveret areal i Møgelkær ville være bedre. Det resterende beløb på 5 mio. forventes afsat i 2018. Analyseres nærmere i 2014 4.000 15.000 Samling af institutioner i Skals ved Kærhuset Det forventes at der i 2018 afsættes 5 mio. kr 1.000 Ny institution nord for den Bjerringbro erstatning for Pilekvisten (Forslag 1) Skal ses som erstatining for at renovere Pilekvisten. 60 børnehavepladser og 30 vuggestuepladser. 4.000 13.000-511 -4.629 Pulje til renovering af daginstitutioner samt etablering af køkkenfaciliteter. Der afsættes beløb til løbende renoveringer samt etablering af køkkenfaciliteter mv. (Fortsættelse af pulje fra 2014-2016) 5.103 Samling af institutionerne i Frederiks ved Sol O Mio og etablering af vuggestue Det forventes at der i 2018 og 2019 afsættes henholdsvis 8 mio. kr. og 1,5 mio. kr. 2.000 Pulje til renovering af legepladser Mange institutioner har ikke været i stand til at finansiere nye legeredskaber i samme takt som de gamle er blevet kasseret. Derfor er der et stort efterslæb og mange legepladser opfylder ikke ønsket om at skabe et godt, inspirerende og kreativt udeområde. (Plan forelægges inden budgetkonferencen) 2.000 2.000 2.000 2.000 12

Tværgående Etablering af fælles aktivitetsområde i Rødkærsbro Projekt i samarbejde med Kulturudvalget. Aktivitetsområde der ligger mellem skole, idrætshal og den nye institution og som indeholder fritidsfaciliteter til børn og andre brugere. 100 13

Oprindelig investeringsoversigt Nedenstående tabel indeholder den oprindelige investeringsoversigt fra budgetforlig 2013-2016 med forslag til tekniske korrektioner. Tekniske korrektioner kan skyldes tidsmæssige forskydninger af anlægsprojekter eller mindre beløbsmæssige afvigelser. De tekniske ændringer indarbejdes i det basisbudget, som Økonomiudvalget behandler på mødet den 16. august 2013. I tabellen vises anlægsbudgettet som det fremstår i Prisme 2014-2016 (i 2014 priser). Evt. nye anlægsbeløb på kendte projekter er markeret med gul farve. Investeringsoversigt for 2014-2017 Oprindelig investeringsoversigt fra budgetforlig 2013-2016 Investeringsoversigt med tekniske ændringer 2014-2017 i 2014 pris-niveau (1.000 kr.) Minus-beløb = indtægter Budget Budget Budget Budget SUM Budget Budget Budget Budget SUM BØRNE OG UNGDOMSUDVALGET I ALT 60.945 76.707 11.441 149.093 61.335 70.073 11.441 142.849 Kvaltitetsfond (udgør af ovenstående) 36.891 35.849 4.226 76.966 37.281 35.849 4.226 77.356 Skoler 23.760 17.180 4.226 45.166 24.150 10.546 4.226 38.922 Pulje skoler 4.226 4.226 4.226 12.678 4.616 4.226 4.226 13.068 Finderuphøj Skole - almen 8.164 8.164 8.164 8.164 Hald Ege - Ny hal m.v. 4.226 5.284 9.510 4.226 5.284 9.510 Hammershøj skole - ombygning i f.m. børnehave 1.036 1.036 1.036 1.036 Viborg musikskole, tilbygning 6.634 6.634 Klubben Lyngvej og Søndergaard 7.144 7.144 7.144 7.144 Dagtilbud 37.185 59.527 7.215 103.927 37.185 59.527 7.215 103.927 Renovering af "Pilekvisten" 511 4.629 5.140 511 4.629 5.140 Etablering af ny institution i Bjerringbro syd for åen 2.935 2.935 2.935 2.935 Etablering af ny institution i Viborg Midtby "Stokrosevej" 12.246 21.307 33.553 12.246 21.307 33.553 Hammershøj Børnehave 5.094 3.996 9.090 5.094 3.996 9.090 Pulje - dagtilbud (inklusiv etablering af nye køkkener) 2.112 5.103 2.112 9.327 2.112 5.103 2.112 9.327 Det gode børneliv i Løgstrup, børnehave 10.205 12.246 22.451 10.205 12.246 22.451 Ny børnehave i Ørum 2.041 ok2.041 2.041 2.041 Ny børnehave i Rødkærsbro 4.082 12.246 3.062 19.390 4.082 12.246 3.062 19.390 Projekt udskudt budgettering 14

Bemærkninger til vedtagne anlægsinvesteringer Skoler Puljer skoler Der er afsat en ramme til fortsat større renoveringer (primært klimaskallen) i forhold til den udarbejdede plan. Oprindelig plan var væsentlig større og der forudsættes således afsat yderligere efter investeringsperioden 2013-2016. 4.616 4.226 4.226 Finderuphøj Skole - almen Elevtallet i Finderuphøjs skoledistrikt stiger markant i overslagsårene på grund af nybyggeri af boliger i området. Der er i 2012 afsat et beløb til påbegyndelse af udarbejdelse af et projektoplæg for udbygningen. I 2013 og 2014 er der afsat beløb til selve byggeriet. Hald Ege Skole del af ny hal og større samlingsrum I udbygningsplanen for Hald Ege Skole forudsættes tilbygning af eksisterende hal samt tilhørende større samlingslokaler til rådighed for skolen, som ikke selv har store samlingslokaler. 4.226 5.284 Hammershøj skole ombygning i forbindelse med børnehave Tilpasning af skolens undervisningsmiljø i forbindelse med, at der etableres ny børnehave i skolens bygninger. 1.036 Klubber Lyngvej og Søndergaard ny bygning ved Søndre Skole Klubben Lyngvej har gennem flere år haft et medlemstal som ligger over, hvad de udtjente pavilloner på Lyngvej med rimelighed kan rumme. Der etableres en ny klubbygning ved Søndre Skole. Bygningen skal rumme såvel Klubben Lyngvej, som Klubben Søndergaard. Der kan udstykkes et antal parcelhusgrunde på Lyngvej, når klubben er flyttet 7.144 8.164 Viborg Musikskole, tilbygning Er placeret forkert og flyttes til Kultur, Service og Events. 15

Dagtilbud Renovering af Børnehaven Pilekvisten, Bjerringbro UDGÅR Til en tiltrængt renovering af Pilekvisten, er der afsat følgende beløb (1.000 kr.) 511 4.629 Etablering af ny institution i Bjerringbro syd for åen Der etableres en ny institution i Bjerringbro med beliggenhed syd for åen. Institutionen er planlagt til at kunne rumme ca. 150 børn og skal afløse Børnehuset og Bjerringbro Børnehave. 2.935 Ny daginstitution på Stokrosevej, Viborg Opførelse af ny institution med plads til ca. 280 børn heraf ca. 80 vuggestuepladser (del af samlet midtbyplan). Institutionen opføres til afløsning for Søstjernen, Vuggestuen Villavej, Børnehuset og Sct. Mogensgades Børnehave. I byggeriet indgår desuden en afdeling til specialgruppe. 12.246 21.307 Hammershøj Børnehave Institutionen skal samle enhederne i Hammershøj, herunder give mulighed for at rumme børnene fra Kæpsmarken. 5.094 3.996 Pulje til renovering af daginstitutioner samt etablering af køkkenfaciliteter. Der afsættes beløb til løbende renoveringer samt etablering af køkkenfaciliteter mv. 2.112 5.103 2.112 Det gode børneliv i Løgstrup, børnehave Der er ønske om at samle alle børnehavebørn i Løgstrup i èn institution, hvor der ligeledes er plads til vuggestuebørn. Reduceres da ny beregning viser at der ikke er behov for de allerede afsatte midler i 2015. 10.205-12.246 Ny børnehave i Ørum Til etablering af en ny børnehave med vuggestuepladser i Ørum. 80 børnehavepladser og 15 vuggestuepladser. 2.041 Ny børnehave i Rødkærsbro Opførelse af ny børnehave i Rødkærsbro til erstatning for Rødkærsbro Børnehave og Smørhullet. 4.082 12.246 3.062 16

Mål og Midler Mål og midler er et centralt dokument i Viborg Kommunes dialogbaserede styringsmodel. Det er et dokument, der samler oplysninger om målsætninger og økonomi i ét dokument. På få sider gives der, for hvert politikområde, et overblik over, hvad de ansvarlige udvalg og forvaltningschefer skal styre efter. Mål og midler indgår i Byrådets budgetdrøftelser i august og godkendes endeligt af Byrådet i forbindelse med 2. behandlingen af budgetforslaget. Mål og midler er også den skabelon, der rapporteres i efter i regnskabet. Målsætninger & indsatsområder, Fokusområder, Effektmål og Budgetrammer er centrale delelementer i Mål og Midler dokumentet. Målsætninger og indsatsområder er direkte hentet fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Der er udarbejdet forslag til fokusområder for de enkelte politikområder og det indstilles til udvalget at godkende de enkelte forslag. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Der er udarbejdet forslag til tre til fem effektmål på hvert politikområde. Der gøres opmærksom på, at det er første generation af effektmål, og at kvalitetsmålene fra tidligere års kvalitetskontrakt enten er overført som effektmål eller udgår. Rammeændringer i budget 2014-2017 (opgjort pr. 10-06-2013) omhandler en række tekniske ændringer i budgetterne i form af tillægsbevillinger, løn- og prisfremskrivninger samt tekniske ændringer, der er indregnet i budgetrammen for de enkelte politikområder. Heraf fremgår også de ændringer, der er indarbejdet siden første rammeudmelding pr. 8. februar 2013. Budgetforudsætninger er politikområdernes budgetter opdelt i pris- og mængdeforudsætninger. 17

Skole Fokusområder i 2014 Kompetenceudvikling Skoleområdets fortsatte udfordring er fremover at styrke almenskolerne, så de kan fortsætte progression i udviklingen af nye læringsfællesskaber. Målet er at reducere den procentvise del af elever i specialtilbud. Derfor vil udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til inklusion fortsat have høj prioritet. Der satses derfor fortsat på det centralt styret kompetenceløft for alle personaler Lær i egen praksis. Specialstruktur På specialområdet er der taget konsekvensen af det faldende elevtal i specialundervisning som følge af inklusionsindsatsen, og der er sat gang i et arbejde med at tilpasse strukturen i forhold til nuværende og forventede fremtidige elevtal. Denne proces forløber i 2 etaper, hvor den første omhandler kommunes specialafdelinger og den anden kommunens specialskoler. Den første etape udmøntes 1/8 2013 og den anden etape forventes udmøntet 1/8 2014. Tildelingsmodel Til budgetforliget for 2012 blev Viborgs Byråd enige om en ny ressourcetildelingsmodel, som skal være en afgørende forudsætning for fremtidig budgetoverholdelse. Grundprincippet er, at pengene bedst forvaltes på den enkelte skole. Dermed vises der tillid til ledelsen lokalt, ligesom ansvaret også lægges dér. Erfaringerne med modellen viser, at den bidrager til budgetoverholdelse, og der arbejdes derfor videre med at tilpasse denne til den kommende specialstruktur. Skolereform Regeringen har i 2012 barslet med en skolereform under overskriften: Gør en god skole bedre. Reformen læner sig op af følgende visioner: Børnene skal blive så dygtige de kan Udbyttet af undervisningen er uafhængig af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre Det skal være spændende at gå i skole Børnene skal trives Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse Lærerne skal nyde respekt Skolereformen forventes at betyde signifikante ændringer for især SFO. Det endelige omfang bliver først klarlagt når reformen er vedtaget. Dette forventes at ske inden sommeren 2013. Anlæg Der har hen over vinteren 2012/2013 været gennemført et analysearbejde for at afdække status for anlægsbehov på skoleområdet. Trivsel Et centralt fokus på skoleområdet i 2014 bliver trivsel. Som en del af det nye fokus i skolernes kvalitetsrapport, hvor benchmarkingen sker på progression fremfor status, vil der blive foretaget trivselsmålinger hos børnene. Fokus bliver på børnenes oplevede sociale og faglige trivsel. Målet skal ses i forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion. Som et af parametrene for trivsel sættes der også fokus på elevfremmødet -specifikt på den del, der handler om ulovligt fravær. Forældresamarbejdet I relation til Lys i øjnene sættes der fokus på forældretilfredsheden. Igen her vil der være fokus på progression i forældrenes oplevede tilfredshed med skole/hjemsamarbejdet. Faglig Progression Centralt i inklusionsindsatsen er, at alle børn skal lære så meget, som de kan. Der sættes derfor fokus på, at skolerne formår at skabe faglig progression for alle børn. Med afsæt i nationale test og afgangsprøverne måles på, om skolerne formår at skabe faglig progression målt på egen skole. Der ud over vil der være et særligt fokus på den svageste del af eleverne målt på resultaterne i nationale test, og et særligt fokus på skolernes progression i scoren Tekstforståelse og Matematik i anvendelse i nationale test. 18

Målsætninger og indsatsområder - Skole Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Skoler, fremgår nedenfor: På skoleområdet vedtager Byrådet årligt en kvalitetsrapport, der beskriver de pædagogiske processer på skolerne og de opnåede resultater. MÅLSÆTNINGER Barnet Det er Byrådets mål, At børn og unge dannes og uddannes, så de mestrer deres liv ud fra deres individuelle forudsætninger At børn og unge opnår det højest mulige faglige niveau At alle børn og unge får udfordringer i forhold til deres potential At der anvendes forskellige læringsrum og forskellige læringspartnere, så børn og unge fortsat har lyst til at lære og uddanne sig At skolens SFO-tilbud bidrager til børn og unges udvikling dels ved egne aktiviteter og dels i samspil med skolens undervisningstilbud At skolen er inkluderende, så flest mulige børn og unge kan undervises i almenundervisningen At børn og unge, der ikke kan profitere at almenundervisningen, tilbydes specialiserede tilbud i deres nærmiljø At styrke børnenes og de unges kreative, sociale og innovative kompetencer At børn og unge bliver fortrolige med andre kulturer og er i stand til at begå sig i en globaliseret verden, både fysisk og virtuelt Udvikling Det er Byrådets mål, At skolerne løbende vurderer og inddrager nye forskningsresultater i undervisningen At skolerne har øje for best future practice At skolerne indgår i partnerskaber med andre skoler i Viborg Kommune, Danmark og/eller udlandet om skoleudviklingsprojekter At understøtte videndeling mellem skolerne Ramme Det er Byrådets mål, at sikre relevante, differentierede og kvalificerede undervisningstilbud til alle at de strukturelle rammer løbende justeres efter behov, så de enkelte skoler og deres tilbud er pædagogisk og økonomisk bæredygtige at skolen har de nødvendige tidssvarende undervisningsmidler og faciliteter til rådighed at skolens rammer giver let adgang til at udnytte de teknologiske muligheder INDSATSOMRÅDER Samarbejdsaftaler med skoler i og uden for kommunen om udvikling Forsøgsprojekter i partnerskaber mellem skoler og eksterne læringsmiljøer Afprøvning af nye veje til at øge andelen af børn, der går i almenskolen Etablering af egne kommunale tilbud til elever med autismespektrum forstyrrelser Udvikling af en plan for, hvordan den internationale dimension praktiseres på hver skole Afprøvning af teknologiens muligheder i forhold til undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde Fortsat udvikling af helhedsskolen Tiltag, der bidrager til, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse 19

Effektmål i 2014-2017 - skole TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der i løbet af året flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2013. Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjemsamarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014. Elevtrivsel Den oplevede sociale trivsel stiger. Der måles med værktøjet Klassetrivsel.dk, der tilpasses Viborg Kommune. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014. Faglig progression i læsning i de nationale test I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier klart under middel og under middel falder. Der tages udgangspunkt i målingen fra 2012/13. Faglig progression i matematik i de nationale test I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier klart under middel og under middel falder. Der tages udgangspunkt i målingen fra 2012/13. 2 % 5 % 5 % Der udvikles et værktøj og første måling gennemføres. Tilpasning af værktøj og gennemførsel af første måling. Klart under middel falder med ½ %. Under middel falder med 2 %. Klart under middel falder med ½ %. Under middel falder med 2 %. 2 %. Der er en fortsat positiv udvikling 2 % Klart under middel fastholdes som minimum. Under middel falder med 3 %. Klart under middel falder med 1 %. Under middel falder med 4 %. Klart under middel fastholdes som minimum. Under middel falder med 4 %. Klart under middel falder med 1½ %. Under middel falder med 6 %. Klart under middel fastholdes som minimum. Undermiddel fastholdes som minimum. Klart under middel fastholdes som minimum. Under middel falder med 7 %. 20

Rammeændringer i budget 2014-17 Skole Beløb i 1.000 kr. Vedtaget budget 2013-2016 (2013-priser) 795.079 800.033 800.402 800.402 Prisfremskrivning 12.824 12.864 12.868 12.868 Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg -457-457 -457-457 Jf. besparelseskatalog flyttes besparelser vedr. nedlagte stillinger(4 medarbejdere) -457-457 -457-457 Tekniske ændringer -1.086-542 -541-543 Andel af omk til ledige ansat i løntilskudsjob -1.086-542 -541-543 Ramme pr. 8. februar 2013 806.360 811.898 812.272 812.270 Prisfremskrivning jf. nyt pris- og lønskøn fra KL -8.685-8.684-8.685-8.650 Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg -5.466-9.966-9.966-9.966 Overførsel regnskab 2012 til budget 2014 4.500 Budgetregulering konkurrenceudsættelse rengøring -9.791-9.791-9.791-9.791 Konkurrenceudsættelse af undervisning i dansk -175-175 -175-175 Tekniske ændringer -2.339-4.948-5.330-5.330 Fordeling af budgetter vedr. superbrugerfunktionen -187-187 -187-187 Demografi - positiv regulering skoler overføres til pulje under ØK -2.152-4.761-5.143-5.143 = Korrigeret ramme 789.870 788.300 788.291 788.324 Ændringer/omplaceringer jf. udvalgets budgetforslag -1.102-1.102-1.102-1.102 Mindreudgift til uledsagede flygtninge -1.102-1.102-1.102-1.102 = Udvalgets budgetforslag 788.768 787.198 787.189 787.222 Afvigelse mellem korrigeret ramme og budgetforslag -1.102-1.102-1.102-1.102 21

Budgetramme Beløb i 1000. kr. og i 2014-priser Resultat 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Folkeskoler 542.213 547.812 536.053 535.860 535.853 537.946 Syge- og hjemmeundervisning 0 0-898 -898-898 -898 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 21.065 0 0 0 0 0 Skolefritidsordninger 49.833 53.721 53.579 53.661 53.660 53.658 Befordring af elever i grundskolen 38.260 37.099 22.876 22.876 22.876 22.876 Specialundervisning i regionale tilbud 1.927 2.267 1.376 1.376 1.376 1.376 Kommunale specialskoler 89.043 86.712 95.427 93.968 93.967 91.909 Bidrag til statslige og private skoler 53.367 57.247 58.164 58.164 58.164 58.164 Efterskoler og ungdomsskoler 20.011 20.277 20.508 20.508 20.508 20.508 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 0 0 0 0 0 0 Idrætsfaciliteter til børn og unge 759 953 1.370 1.370 1.370 1.370 Øvrige -22 318 313 313 313 313 I alt 816.456 806.405 788.768 787.198 787.189 787.222 22

Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2014 P/L) Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) Bemærkning: 2008-2012 er realiseret forbrug. 2013-2017 er det oprindelige budget Stigningen i udgifterne fra 2008 til 2009 skyldes, at politikområde special blev nedlagt til budget 2009 og ca. 155 mio. kr. blev flyttet til Skoler. Herudover var der i 2009 et merforbrug i forhold til budgettet på 36,9 mio. kr. 23

Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 (Pris pr. elev/barn) (Antal elever/børn) Folkeskoler 46.511 45.574 45.410 10.400 10.402 10.402 483.704 474.059 472.352 Specialklasser 134.577 164.856 163.108 306 295 295 41.192 48.632 48.117 Skolebibliotek 346 393 392 10.706 10.697 10.697 3.701 4.200 4.195 Skolefritidsordninger 6.226 6.453 6.331 3.828 3.789 3.789 23.833 24.450 23.990 Fripladser 3.550 3.810 3.810 3.828 3.789 3.789 13.589 14.434 14.435 Søskenderabat 4.068 4.156 4.156 3.828 3.789 3.789 15.572 15.748 15.748 Befordring af elever i grundskolen 17.787 18.918 11.665 2.151 1.961 1.961 38.260 37.099 22.876 Kommunale specialskoler/sfo 394.871 375.119 380.941 150 152 152 59.198 57.018 57.903 Specialundervisningstilbud i anden kommune/sfo 305.924 304.543 292.762 94 95 80 28.757 29.023 23.421 Bidrag til statslige og private skoler 37.112 36.626 37.213 1.438 1.563 1.563 53.367 57.247 58.164 Efterskoler og ungdomskostskoler 33.351 33.683 34.066 600 602 602 20.011 20.277 20.508 Øvrige nettoudgifter 35.274 24.217 27.059 I alt - - - - - 816.456 806.405 788.768 24

Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 01 Folkeskoler - centrale konti 13.616 20.921 11.389 04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v 21.065 0 0 05 Skolefritidsordninger -3.161-912 -594 07 Specialundervisning i regionale tilbud 1.927 2.267 1.376 08 Kommunale specialskoler - centrale kon 1.088 671 14.103 15 Fritidshjem 0 1 1 18 Idrætsfaciliteter for børn og unge 759 953 1.370 51 Sekretariat og forvaltninger 90 101 101 62 Teatre 52 216 211 96 Servicejob -164 0 0 I alt 35.274 24.217 27.059 04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v.: området er fra 2013 flyttet til politikområde Familieområdet og er medtaget i oversigten der. 25

Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Beløbene på skole og sfo er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dette skyldes, at ressourcemodellen beregner en sum penge til budget pr. skole/sfo og først senere fordeles budgettet mellem skole og sfo. Vedrørende befordring er der usikkerhed omkring antallet af børn i 2014, da der fortsat udstedes buskort. Væsentlige ændringer i budgettet: Budgetrammen er blevet løn- og prisfrem-skrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner. Rammen er reduceret med 9,8 mio. kr. i forbindelse med konkurrenceudsættelse på rengøring Ressourcetildelingsmodel: Ved udarbejdelse af budget 2012 blev der godkendt en ny ressourcemodel på området. Modellen vil til budget 2014 blive korrigeret med opdaterede antal elever pr. 1/11 2013 samt gennemsnittet af antal børn i sfo. Forudsætninger og principper for ressource-tildelingsmodellen på skoleområdet: Enkelhed, frem for millimeterretfærdighed Dækkende både almen- og special-området Som udgangspunkt elevtalsbaseret, men uden efterfølgende reguleringer af elevtal/mængder Lønsumsstyring ingen lønfaktor Proces med inddragelse af alle interessenter Overordnet princip for ressourcetildelings-modellen: at resursetildelingsmodellen giver den enkelte skole råderet over hele budgettet, hvor dette er foreneligt med enkel administration og gennemskuelighed. Understøttende principper: at der på det centrale budget afsættes midler til kendt drift, som dækker alle skoler at der centralt herudover afsættes midler til at neutralisere udsving, så der sikres mulighed for overførsels-adgang mellem årene at der tildeles resurser for et helt budgetår uden efterreguleringer at tildelingen skal sikre, at alle skoler kan løse opgaven at der på hver skole reserveres et beløb til særlige inkluderende tiltag, herunder til samarbejde skolerne imellem samt med eksterne partnere såsom klubber, daginstitutioner mm. at lokale tiltag kvalitetssikres i trivselsteamet at der fastlægges takster for de enkelte specialtilbud 26

Skolerne skal på baggrund af ressourcetildelingsmodellen tilbyde eleverne det vejledende timetal 27

Klubber Fokusområder i 2014 Struktur Der sker en stadig tilpasning på klubområdet i forhold til ændringerne i antallet af børn der bruger de forskellige klubber og ungdomsklubber. I 2012 har der været stor succes med at slå klubber sammen under fælles ledelse. Dette har styrket sammenhængskraften og optimeret på økonomien. Denne udvikling vil fortsætte. Skolereform Regeringen har i 2012 barslet med en skolereform under overskriften: Gør en god skole bedre. Reformen læner sig op af følgende visioner: Børnene skal blive så dygtige de kan Udbyttet af undervisningen er uafhængig af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre Det skal være spændende at gå i skole Børnene skal trives Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse Lærerne skal nyde respekt Det forventes at reformen får signifikant betydning for klubområdet fremover. Det endelige omfang bliver først kendt, når reformen er endeligt godkendt. Dette forventes ske senest sommeren 2013. Anlæg Der har hen over vinteren 2012/2013 været gennemført et analysearbejde for at afdække status for anlægsbehov på klubområdet. Ungdomsklubberne Ungdomsklubberne vil, i årene der kommer, få langt mere fokus på både den forebyggende og den dannende indsats. I tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere vil dette område forventes udviklet og tilpasset. Pædagogik I takt med at inklusionen slår igennem på skoleområdet, forventes det, at også klubberne møder denne virkelighed. Det betyder, at pædagogikken og aktiviteterne fortsat forventes udviklet og tilpasset det nye fællesskab. Klubbernes personale deltager derfor i det kompetenceløft som kører i Skoler: Lær i egen praksis. Trivsel Et centralt fokus på klubområdet i 2014 bliver trivsel. Fokus bliver på børnenes oplevede sociale trivsel. Målet skal ses som en forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion. Forældreinddragelse I relation til Lys i øjnene sættes der fokus på Forældreinddragelsen. Udgangspunktet vil være forældrenes egen oplevelse af inddragelsen. 28

Målsætninger og indsatsområder - Klubber Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Klubber, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Rammer Det er Byrådets mål, at sikre gode fysiske rammer, der giver mulighed for at lave aktiviteter, som tilgodeser de unges interesser og udviklingsbehov at klubstrukturen tilpasses efter behov Barnet Det er Byrådets mål, at alle børn og unge tilbydes samvær med andre børn og unge i sociale fællesskaber i fritiden at børn og unge indgår i demokratiske processer, hvor indflydelse og medbestemmelse medvirker til, at de kan tage medansvar og være med til at strukturere deres fritid at børn og unge udfordres og styrker deres sociale kompetencer og relationer gennem fælles oplevelser INDSATSOMRÅDER Udvikle nye metoder til inklusion, så det er attraktivt for alle børn og unge at komme i klubberne Samarbejde både på tværs af klubområdet og på hele børne- og ungeområdet om den pædagogiske udvikling Udbygge og udvikle det opsøgende arbejde i forhold til børn og unge, der har behov for et klubtilbud Udvikling Det er Byrådets mål, at klubberne i deres lokalt forankrede arbejde er opsøgende overfor børn og unge, der ikke indgår i andre fællesskaber, og som kan profitere af et klubtilbud at det forebyggende og tværfaglige samarbejde med skoler, SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) og øvrige institutioner udvikles og styrkes at udbuddet af klubtilbud afspejler de lokale behov 29

Effektmål i 2014-2017 - Klubber TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der i løbet af året flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2013. Forældrenes oplevelse af inddragelse i klubben Forældre, der har en positiv oplevelse af klubbens forældreinddragelse stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014. Elevtrivsel Den oplevede sociale trivsel stiger. Der måles med værktøjet Klassetrivsel.dk, der tilpasses Viborg Kommune. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014. Der udvikles et værktøj og første måling gennemføres. Tilpasning af værktøj og gennemførsel af første måling. 5 % 2 %. Der er en fortsat positiv udvikling 2 % 30

Rammeændringer i budget 2014-17 Klubber Beløb i 1.000 kr. Vedtaget budget 2013-2016 (2013-priser) 34.409 34.892 34.892 34.892 Prisfremskrivning 535 544 544 544 Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg 0 0 0 0 Tekniske ændringer -63-32 -32-32 Andel af omk til ledige ansat i løntilskudsjob -63-32 -32-32 Ramme pr. 8. februar 2013 34.881 35.404 35.404 35.404 Prisfremskrivning jf. nyt pris- og lønskøn fra KL -439-446 -446-446 Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg 14 14 14 14 Enggården 172 172 172 172 Budgetregulering konkurrenceudsættelse rengøring -158-158 -158-158 Tekniske ændringer 0 0 0 0 = Korrigeret ramme 34.456 34.972 34.972 34.972 Ændringer/omplaceringer jf. udvalgets budgetforslag 0 0 0 0 = Udvalgets budgetforslag 34.456 34.972 34.972 34.972 Afvigelse mellem korrigeret ramme og budgetforslag 0 0 0 0 31

Budgetramme Budgetramme fordelt på hovedområder Beløb i 1000. kr. og i 2014-priser Resultat 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 37.603 34.506 34.456 34.972 34.972 34.972 Klubområdet 37.603 34.506 34.456 34.972 34.972 34.972 32

Nøgletal Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) Budgetrammen blev i årene 2008-2010 forhøjet med 5 mio. kr. som følge af ny klubstruktur pr. 1/8 2008 med bl.a. oprettelse af 13 SFOklubber. Den nye struktur har først fuld virkning fra og med regnskab 2009. Budgetrammen for 2013 er forhøjet med 2,3 mio. kr., idet en statslig afbureaukratisering på 2,4 mio. kr., der oprindelig var reduceret i klubområdets ramme, er blevet fordelt forholdsmæssigt på hele Børne- og Ungdomsudvalgets område. Endvidere er rammen forhøjet med 0,8 mio. kr. til fritidsvejlederne.. 33

Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab Budget Budget Regnskab Budget Budget Regnskab Budget Budget 2012 2013 2014 2012 2013 2014 2012 2013 2014 (pris pr. barn) (antal børn) Fritidsklubber 25.878 24.602 24.468 1.293 1.308 1.308 33.454 32.179 32.004 SFO-klubber 13.480 11.366 11.245 540 546 546 7.273 6.206 6.140 Øvrige nettoudgifter -3.124-3.880-3.688 I alt - - - - - - 37.603 34.506 34.456 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Klubber -3.124-3.880-3.688 I alt -3.124-3.880-3.688 34

Forklaring af budgetforudsætninger Væsentlige ændringer i budgettet: Budgetrammen er blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner Ressourcetildelingsmodel: Ved udarbejdelse af budget 2012 blev der godkendt en ny ressourcemodel på området. Modellen er til budget 2014 blevet korrigeret med opdaterede antal tilmeldte i klubtilbuddene. Tildelingen fastsættes hvert år den 1/9 med udgangspunkt i det antal børn/unge, der det seneste år har benyttet sig af tilbuddet. Beregningen for kommende års budget er således foretaget ud fra et gennemsnit af antallet af tilmeldte børn/unge de sidste 12 måneder. For de Fritidsklubber, der også driver Ungdomsklub, beregnes normeringen ud fra, at det forventes, at 30 % af de 13 18 årige i klubbens område (skoledistrikt) benytter sig af tilbuddet. De overordnede principper for tildelingen er: Enkelthed frem for millimeterretfærdighed Tildelingen følger budgetår og gælder for et år med virkning fra 1/1-14 At pengene bedst forvaltes i den enkelte klub/områdeklub Få centrale konti Kriterier for budgettal skal være kendte Forskel i åbningstid i SFO- og Fritidsklub 30 % af områdets unge i ungdomsklub Ingen normbeløb Tid til ledelse er indeholdt i normeringen dog ikke tid til områdeledelse, som fastsættes centralt Ressourcetildelingen opererer med følgende: Grundtildeling børnetakst - til SFO- og Fritidsklubber. Yderligere takst til Fritidsklubberne, idet disse har ugentlig åbningstid på 26 timer hvor SFO-klubberne kun har en ugentlig åbningstid på 18 timer. Samtidig har Fritidsklubberne også til huse i egne huse. Udgifterne til dette er indregnet i den ekstra tildeling. Ungdomsklubtakst til de Fritidsklubber der udover fritidsklub også driver ungdomsklub. 35

Ungdomsskoler Fokusområder i 2014 Skolereform Regeringen har i 2012 barslet med en skolereform under overskriften: Gør en god skole bedre. Reformen læner sig op af følgende visioner: De unge skal blive så dygtige de kan Udbyttet af undervisningen er uafhængig af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre Det skal være spændende at gå i skole De unge skal trives Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse Lærerne skal nyde respekt Det forventes at reformen får signifikant betydning for ungdomsskolen fremover. Det endelige omfang bliver først klarlagt når reformen er vedtaget. Dette forventes at ske inden sommeren 2013. Specialstruktur Som en konsekvens af ændringerne på specialstrukturen vil Ungdomsskolens tilbud for elever med Socioemotionelle vanskeligheder ændres til et såkaldt heltidstilbud under ungdomsskolelovens 4. 10CV Lige som for ungdomsskolen som helhed, så forventes den kommende skolereform også at have signifikant betydning for udformningen af 10. klasse. Det endelige omfang bliver først klarlagt når reformen er vedtaget. Dette forventes at ske inden sommeren 2013. I takt med, at inklusionen slår igennem på skoleområdet, forventes det, at også at karaktern af elevgruppen på 10 CV ændres og udvikles. Det betyder, at pædagogikken og aktiviteterne fortsat forventes udviklet og tilpasset det nye fællesskab. 10 CV s personale deltager derfor i det kompetenceløft som kører i Skoler: Lær i egen praksis. Elevernes oplevede faglige og sociale trivsel samt forældrenes oplevelse af skole/hjem samarbejdet vil have et fokus, ligesom overgangen til ungdomsuddannelser. Fritidsundervisning De unges fællesskaber og måder at være sammen på og lære på ændres til stadighed. Der arbejdes derfor kontinuerligt med at tilpasse fritidsundervisningen, således at den giver et meningsfuldt bidrag til de unges fællesskaber. 36

Målsætninger og indsatsområder - Ungdomsskoler Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Ungdomsskoler, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet Det er Byrådets mål, at unge får mulighed for at uddybe og udvide deres alsidige kompetencer at unge udvikler deres sociale, kreative og innovative potentiale at unge får øget indhold i deres tilværelse i kraft af, at de forstår samfundslivet og dygtiggør sig til det at unge udvikler deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund at unge lærer at tage ansvar for egen uddannelse at ungdomsskolen yder en særlig indsats for at gøre unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse at unge udvikler deres internationale perspektiv og dannelse Udvikling Det er Byrådets mål, at Ungdomsskolen udvikler læringsmiljøer, hvor den unge lykkes med at udvikle sine kompetencer Rammer Det er Byrådets mål, at Ungdomsskolen fremstår som et attraktivt og dynamisk ungdomsmiljø at Ungdomsskolen har de nødvendige tidssvarende undervisningsmidler og faciliteter til rådighed INDSATSOMRÅDER Styrke samarbejdet med skolerne og øvrige uddannelsesinstitutioner for at lette overgangen mellem uddannelser Etablere nye undervisningsmiljøer med afsæt i analyser og undersøgelser af unges behov og interesser Udvikle det internationale perspektiv i ungdomsskolen Styrke den pædagogiske mangfoldighed i forhold til ungdomsskolens forskellige målgrupper Særlige tiltag, der bidrager til, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse Tiltag, der sikrer, at Ungdomsskolen til stadighed er en aktiv medspiller i udviklingen af Viborg Kommunes ungeindsats 37

Effektmål i 2014-2017 - Ungdomsskoler TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der i løbet af året flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2013. Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet på 10 CV Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjemsamarbejdet, stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014. Elevtrivsel på ungdomsskolen (uden fritidsdelen) Den oplevede sociale trivsel stiger. Der måles med værktøjet Klassetrivsel.dk, der tilpasses Viborg Kommune. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014. Deltagelse i ungdomsskolens fritidstilbud Andelen af unge fra og med 7. klasse til det fyldte 18. år, der benytter ungdomsskolens fritidstilbud, stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra 2013 Der udvikles et værktøj og første måling gennemføres. Tilpasning af værktøj og gennemførsel af første måling. TOPI implementeres på overbygningen 2 %. Der er en fortsat positiv udvikling 2 % 1 % 1 % 1 % 5 % 38

Rammeændringer i budget 2014-17 Ungdomsskoler Beløb i 1.000 kr. Vedtaget budget 2013-2016 (2013-priser) 15.451 16.666 15.443 15.443 Prisfremskrivning 207 219 207 207 Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg 0 0 0 0 Tekniske ændringer -19-9 -9 1.225 Andel af omk til ledige ansat i løntilskudsjob -19-9 -9-10 Musicaltalentskolen skal i 2017 være kopi af 2015 1.235 Ramme pr. 8. februar 2013 15.639 16.876 15.641 16.875 Prisfremskrivning jf. nyt pris- og lønskøn fra KL -153-154 -153-154 Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg -106-106 -106-106 Budgetregulering konkurrenceudsættelse rengøring -106-106 -106-106 Tekniske ændringer 0 0 0 0 = Korrigeret ramme 15.380 16.616 15.382 16.615 Ændringer/omplaceringer jf. udvalgets budgetforslag 0 0 0 0 = Udvalgets budgetforslag 15.380 16.616 15.382 16.615 Afvigelse mellem korrigeret ramme og budgetforslag 0 0 0 0 39

Budgetramme Budgetramme fordelt på hovedområder Beløb i 1000. kr. og i 2014-priser Resultat 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Fællesformål 0 0 0 0 0 0 Ungdomsskolevirksomhed 15.074 16.966 15.380 16.616 15.382 16.615 Ungdomsskoler 15.074 16.966 15.380 16.616 15.382 16.615 40

Nøgletal Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) Bemærkning: 2008-2012 er realiseret forbrug. 2013-2017 er det oprindelige budget Udsvingene i budget 2013 til 2016 skyldes, at budgettet periodiseres efter hvordan udgifterne falder til Musicaltalentskolen 41

Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 (pris pr. elev) (Antal elever) Ungdomsskolevirksomhed 1.736 1.898 1.857 5.336 5.400 5.400 9.261 10.248 10.029 (pris pr. elev) (Antal elever) Ungdomsskolens klubber/fritidstilbud 7.002 6.689 6.575 686 730 730 4.803 4.883 4.800 Øvrige nettoudgifter 1.010 1.834 551 I alt - - - - - - 15.074 16.966 15.380 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab Budget Budget 2012 2013 2014 76 Musicaltalentskole 1.010 1.834 551 I alt 1.010 1.834 551 Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Prisen vedrørende ungdomsskolevirksom-hed er beregnet på baggrund af antal hold-elever. Det vil sige, at hvis elever deltager på flere hold tæller de med for de antal hold de deltager på. På klubområdet medtælles kun antallet af elever. Til budget 2014 er anvendt samme antal elever som i 2013, da det er bedste bud nu og her. Væsentlige ændringer i budgettet: Budgetrammen er blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner. 42

Dagtilbud Fokusområder i 2014 Indsatser Fortsat implementering af TOPI (Tidlig Opsporing Og Indsats) så redskaber og værktøjer bruges af alle ansatte i Dagplejen, vuggestuer og børnehaver Deltagelse i forskningsprojektet Barnet i centrum. Et forskningsprojekt med deltagelse af 18 kommuner, hvor der sættes særlig fokus på pædagogik og indsats på 0 3 årsområdet. Igangsat 2013 Kompetenceudviklingsprojekt Tusindben med udgangspunkt i evaluering af lærerplanerne for 2012. Indsatsen sætter fokus på krop, hjerne, kultur og natur og er igangsat i 2013 Fokuseret sprogindsats med udgangspunkt i uddannelsesforløbet i 2012-2013 Tilpasning af antallet af vuggestuepladser der modsvarer efterspørgslen 43

Målsætninger og indsatsområder - Dagtilbud Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Dagtilbud, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet Det er Byrådets mål, at alle børn udvikler sig både fysisk, intellektuelt og socialt at børn trives i en tryg og genkendelig hverdag at børn bliver anerkendt og indgår i ligeværdige fællesskaber at børn bliver medinddraget i en dagligdag, hvor mangfoldighed og forskellighed respekteres at forældre tager ansvar for, at barnet er en del af sociale fællesskaber at børn bliver fortrolige med andre kulturer Udvikling Det er Byrådets mål, at ny viden om pædagogiske tilgange og metoder bliver anvendt i den pædagogiske praksis at etablere en praksis for videndeling mellem dagtilbuddene i pædagogiske netværk at de fysiske rammer tilgodeser et spændende og udviklende læringsmiljø at der er fleksible tilbud, som tilgodeser forældrenes ønsker og behov for pasning og som samtidig tilgodeser den pædagogiske praksis at dagtilbud kan udvikle deres faglige profil med forskellige fokusområder INDSATSOMRÅDER Fortsat udvikling og implementering af områdestrukturen Løbende udvikling af specialgrupper og institutioner med hensyn til struktur og fagligt indhold. Skabe fagligt og økonomisk bæredygtige institutionsenheder Indsats for, at forældre tager aktiv del i og ansvar for arbejdet med fællesskaber og anerkendelse Udbrede kendskabet til nye initiativer på Dagtilbudsområdet Udvikle den sundhedsfremmende og forebyggende indsats Rammer Det er Byrådets mål, 44

Effektmål i 2014-2017 - Dagtilbud TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der i løbet af året flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2013. Tusindbenet. Udgangspunktet for målingerne er en evaluering af læreplanerne (FCCERS og ECCERS), hvor det har vist sig, at emnerne krop, hjerne, kultur og natur er emner, der arbejdes mindre med end de øvrige læreplanstemaer. Evaluering af læreplanerne skal vise en forbedring af scoren på læreplanstemaerne Krop og bevægelse og Kulturelle udtryksformer. Udgangspunktet for målingen er evalueringen af læreplaner fra 2012. Barnet i centrum Et forskningsprojekt hvor pædagoger, dagplejere og forskere udvikler det pædagogiske område for de 0-3 årige. Der udveksles erfaringer og refleksioner i laboratorier, hvor eksisterende praksis italesættes og udviklingsprocesser sættes i gang. Andelen af 3 årige fra de involverede institutioner og dagplejere, der ifølge sprogvurdering indstilles til en fokuseret indsats formindskes. Der tages udgangspunkt i måling fra 2013. Sprogindsats Alle dagplejere og pædagoger i vuggestuer deltager i kurser vedr. sprog og der udpeges en sprogvejleder på hver institution. De børn, der i dagligdagen vurderes til at have behov for en sprogindsats, sprogvurderes når de bliver 3 år og igen, når de bliver 5 år. Et fald i andelen af de 3 årige børn, der bliver vurderet til at have behov for en Fokuseret indsats ved 5 års screeningen. 2 % 5 % 5 % 10 %. 10% 2 % 3%. 20% (Udgangspunkt 3 årige i 2013) 30% (Udgangspunkt 3 årige i 2014)

Rammeændringer i budget 2014-17 Dagtilbud Beløb i 1.000 kr. Vedtaget budget 2013-2016 (2013-priser) 421.993 418.073 414.065 414.065 Prisfremskrivning 6.923 6.867 6.767 6.767 Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg 0 0 0-1.511 Demografiregulering ændring fra 2016 til 2017 på dagtilbud -1.511 Tekniske ændringer -770-382 -375-365 Andel af omk til ledige ansat i løntilskudsjob -770-382 -375-365 Ramme pr. 8. februar 2013 428.146 424.558 420.457 418.956 Prisfremskrivning jf. nyt pris- og lønskøn fra KL -5.004-4.976-4.870-4.662 Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg -3.259-3.759-3.759-3.759 Overførsel regnskab 2012 til budget 2014 500 Tale-/hørekonsulent -909-909 -909-909 Budgetregulering konkurrenceudsættelse rengøring -2.850-2.850-2.850-2.850 Tekniske ændringer -147-147 -147-147 Fordeling af budgetter vedr. superbrugerfunktionen -147-147 -147-147 = Korrigeret ramme 419.736 415.676 411.681 410.388 Ændringer/omplaceringer jf. udvalgets budgetforslag 0 0 0 0 = Udvalgets budgetforslag 419.736 415.676 411.681 410.388 Afvigelse mellem korrigeret ramme og budgetforslag 0 0 0 0 46

Budgetramme Beløb i 1000. kr. og i 2014-priser Resultat 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Folkeskoler 3.569 4.557 3.599 3.604 3.604 3.604 Fælles formål 51.011 53.485 40.473 36.550 32.554 33.834 Dagpleje 119.900 124.688 123.113 123.257 123.257 121.565 Vuggestuer, integrerede inst., børnehaver 217.855 214.231 213.098 212.808 212.809 212.084 Særlige dagtilbud og særlige klubber 4.257 7.777 7.658 7.662 7.662 7.506 Tilskud til puljeordninger m.m. 25.302 28.070 31.795 31.795 31.795 31.795 I alt 421.896 432.808 419.736 415.676 411.681 410.388 47

Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2014 P/L) Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) Bemærkning: 2008-2012 er realiseret forbrug. 2013-2017 er det oprindelige budget Stigningen i udgifterne fra 2008 til 2009 skyldes, at politikområde Special blev nedlagt til budget 2009 og ca. 29 mio. kr. blev flyttet til Dagtilbud. Herudover var der i 2009 et merforbrug i forhold til budgettet på 11,7 mio. kr. Budgetrammen falder fra 2013 til 2014 bl.a. som følge af mindre lønfremskrivning på 5,0 mio. kr. og reduktion på 2,9 mio. kr. som følge af rengøringsudbuddet. 48

Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab Budget Budget Regnskab Budget Budget Regnskab Budget Budget 2012 2013 2014 2012 2013 2014 2012 2013 2014 (Pris pr. barn) (Antal børn) Dagpleje 81.930 82.631 92.343 1.439 1.477 1.294 117.897 122.047 119.492 Vuggestue/børnehave/integr. inst. 50.413 53.930 53.388 4.218 4.047 4.016 212.643 218.253 214.405 Fripladser dagplejen 3.802 3.834 4.307 1.439 1.477 1.294 5.471 5.663 5.573 Fripladser institutioner 7.661 7.976 8.217 4.218 4.047 4.016 32.313 32.281 33.000 Tilskud til forældre der vælger privat pasning 56.680 57.658 57.143 102 99 105 5.781 5.708 6.000 Specialinstitutioner 421.286 499.727 457.600 13 19 20 5.388 9.310 9.152 Private institutioner 52.699 56.279 60.124 424 437 461 22.344 24.572 27.717 Fripladser private institutioner 1.749 1.520 2.714 424 437 461 742 664 1.251 Øvrige nettoudgifter 19.317 14.310 3.146 I alt - - - - - - 421.896 432.808 419.736 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab Budget Budget 2012 2013 2014 Folkeskoler 1.228 928 9 Fælles formål -2.074-10.644-21.680 Dagpleje 140 1.338 1.319 Vuggestuer -1.571-1.077-875 Børnehaver 4.532 5.055 5.073 Integrerede daginstitutioner 11.125 9.946 10.598 Specialpædagogisk bistand 2.342 3.629 3.590 Særlige dagtilbud og særlige klubber 1.380 2.302 2.285 Tilskud til puljeordninger m.m. 2.217 2.834 2.827 I alt 19.317 14.310 3.146 49

Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Prisen pr. barn i institutioner stiger fra 2012 til 2013. Dette skyldes, at der er afsat 2,0 mio. kr. til kompetenceudvikling, til styrkelse af kvalitet i dagtilbud, herunder sund kost er der afsat 2,5 mio. kr. og endelig af der afsat yderligere 1,0 mio. kr. til indvendig vedligeholdelse. Fra 2013 til 2014 sker et lille fald, hvilket skyldes en reduktion af rammen som følge af rengøringsudbuddet. Væsentlige ændringer i budgettet: Budgetrammen er blevet løn- og prisfrem-skrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner. Rammen er reduceret med 2,9 mio. kr. i forbindelse med konkurrenceudsættelse på rengøring Ressourcetildelingsmodel Ved beregning af antallet af børn i 2014 i de forskellige pasningstilbud er der taget udgangspunkt i pasningsbehovet i 2013 som det blev vurderet i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2013 sammenholdt med forventninger for 2014. Ressourcetildelingen til dagplejen har udgangspunkt i, at hver dagplejer i gennemsnit passer 3,52 børn. Der er således taget højde for afholdelse af ferie, sygdom og andet fravær blandt dagplejerne. Til kørsel og kursusmidler, er der afsat 1.652 kr. årligt for hver fuldtidsansat medarbejder. Til beskæftigelsesmaterialer, inventar og aktiviteter er der afsat et årligt normbeløb pr. barn i dagplejen på 1.439 kr. Ressourcetildelingen til vuggestuer og børnehaver omfatter: Årlig lønsum til pædagogisk personale inkl. ledelse: Alm. børnehavepladser: Ude-/skovbørnehaver: Vuggestuer: 49.967 kr. pr. barn 59.508 kr. pr. barn 94.938 kr. pr. barn Der er 3 ugers sommerferielukning i daginstitutionerne (de samme som i SFO-erne). Der er feriepasning i enkelte institutioner, så de børn, der har behov for det, kan få tilbud om pasning. Puljer til udvikling, projekter eller lignende samt sygdom/langtidssygdom og barsel m.m. skal finansieres inden for ovenstående ressourcetildeling. Kørsel og kursusmidler pr. fuldtidsansat 3.194 kr. årligt Normbeløb til beskæftigelsesmaterialer, inventar og aktiviteter m.v.: Børnehave 3.070 kr. pr. barn årligt Vuggestue 1.668 kr. pr. barn årligt Til el, vand og varme har kommunens energikonsulent udarbejdet beregninger på, hvad der skal afsættes i budget til de enkelte institutioner, bl.a. ud fra de seneste års forbrug. Til enkelte institutioner er der tildelt med 158 kr. pr. m2. 50

Familieområdet Fokusområder i 2014 Familieområdet består af: familieafdeling, dagbehandling, døgnområdet, PPR og sundhedsplejen. Sammenhængskraft På Familie- og Rådgivningsområdet er der igangsat større proces omkring sammenhængskraft på tværs af afdelings- og fagområder med det formål at optimere udnyttelsen af de mange kompetencer samt understøtte en helhedsorienteret og koordineret indsats. En proces der vil have et centralt fokus i 2013 og 2014. Forebyggelse og sundhedsfremme Familie- og Rådgivnings deltagelse i Tidlig Opsporing og Indsats samt SUF grupper vil have særlig prioritet med henblik på styrkelse af tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats med et tværfagligt udgangspunkt. En prioritering der også omfatter implementering af den reviderede tværfaglige model. Ungeområdet Ungeområdet vil også i 2014 være et strategisk indsatsområde, hvor der igangsættes analyse med henblik på en større samling og koordinering af området. Der sættes fokus på kompetenceudvikling i forhold til inddragende netværksmetoder. Desuden vil der ske afdækning af muligheder og behov for evt. etablering af MST(Multi Systemisk Terapi) lignende tilbud. Der sker tilpasning af MiniBo, hvor 4 af i alt 8 døgnpladser omlægges/erstattes af forbyggende tiltag i form af ambulante tilbud. Sagsbehandling Administrativt vil der på myndighedsområdet ske fortsat udarbejdelse og implementering af en række administrative retningslinjer med henblik på sikring af sagsbehandlingen. Der vil i 2013 ske implementering af ICS (Integratet Childrens System). - En metode til helhedsorienteret sagsbehandling med fokus på barnets udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer samt faktorer i familien og omgivelserne. Denne metodeimplementering efterfølges i 2014 af tilslutning til DUBU - en fælles offentlig IT-løsning, som sikrer overblik i sagsbehandlingen, bedre dokumentation og økonomisk styring. Der vil være fortsat fokus på indsatsen i forhold til sager, der vedr. viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Etablering af forældre- og/eller børnegrupper vil være et særligt indsatsområde. Sundhedsplejen I sundhedsplejen forberedes implementering af Familieiværksætterne også kendt som Leksand modellen, med virkning fra 1.1.2014. Der er tale om et forældrevejledningsforløb for alle førstegangsfødende samt fædre startende fra 22. graviditetsuge og 15 måneder frem. I sundhedsplejen vil der ske fortsat opkvalificering af indsatsen på 3-6 års området i form af opnormering, der muliggør deltagelse i den tværfaglige model også på dagtilbudsområdet. PPR Udvikling hen i mod efterspørgselsstyring Med det formål at understøtte optimal udnyttelse af ressourcer og kompetencer i PPR og samtidigt tilgodese den efterspørgsel der opleves, arbejdes der med udviklingen af et koncept om temapakker i PPR. Temapakker tænkes som en efterspørgselsstyret indsats, der er konkret og tidsafgrænset omkring et specifikt tema. Temapakkernes indhold udvikles i dialog med Skole og Dagtilbud. Der sættes fremadrettet særlig fokus på PPRs opgaver generelt med det formål at understøtte visionen om at skabe læring for alle børn gennem øget inkluderende praksis i skoler og dagtilbud, og som samtidigt tager særligt sigte på at understøtte Viborg Kommunes omlægning af specialundervisningsstrukturen. Øget rådgivning, koordineret kompetenceudvikling og vidensdeling på tværs af faggrænser/fagområder, praksisnær indsats (bl.a indenfor de pædagogiske miljøer), samt forebyggende behandlingsarbejde vil være særlige udviklingsområder. 51

Målsætninger og indsatsområder - Familieområdet Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børne- og Ungdomsudvalget. Centrale målsætninger på tværs af familieområdet, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet/den unge Det er Byrådets mål, at forberede familierne til familiedannelse, understøtte familiernes ressourcer og styrke forældrene i at kunne handle og tage forældreansvar at den forebyggende indsats understøtter almenområdets arbejde med at fremme inklusion af børn og unge at alle børn og unge støttes til at mestre eget liv, så de opnår de samme muligheder som deres jævnaldrende at den særlige indsats ydes i nærmiljøet Udvikling Det er Byrådets mål, at Viborg Kommunes tilbudsvifte på familieområdet til enhver tid kan opfylde behovet for både forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger at PPR har en synlig rådgivende rolle i det tværfaglige og forebyggende arbejde at Dagbehandlingen skal være fundamentet for det foregribende arbejde i Børn og Unge at der bliver fulgt op og evalueret på tiltag i alle sager, så det sikres, at indsatsen til enhver tid rettes mod de opstillede mål Rammer Det er Byrådets mål, at der er den nødvendige kapacitet på dag og døgnbehandlingsområdet at sundhedsplejen har åbne, fleksible og let tilgængelige tilbud i lokalområderne SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER Omlægning af indsatsen på forebyggelses- og anbringelsesområdet, herunder udbygning og opkvalificering af plejefamilieområdet/kommunale plejefamilier Implementering af tilsynsreformen Styrket indsats på ungeområdet (organisatorisk og fagligt) Tilpasse, udvikle og beskrive ydelser/tilbudsviften Særligt fokus på metodeudvikling og effektmåling, herunder implementering af effektmåling i Dagbehandling Fortsat udvikle og tilpasse egne aflastnings og døgntilbud i nærområdet, som er målrettet kommunens konkrete behov 52

Effektmål i 2014-2017 - Familieområdet Øget sammenhæng i den samlede ungeindsats Tværgående effektmål mellem B&U og J&V. Målet med indsatsen er: - at unge med psykiske vanskeligheder og deres forældre oplever at få den nødvendige sammenhængende og helhedsorienterede støtte fra kommunen. - at de unge i højere grad kan mestre relevante kompetencer (psykiske, kommunikative, sociale) og tage ansvar for eget liv, således at de unge i højere grad formår at blive inkluderet i samfundet. Implementering af samarbejdsmodel for Overgang fra barn til voksen. Udarbejdelse af tværorganisatorisk analyse af ungeområdet. At unge med psykiske vanskeligheder deltager i uddannelse og job på samme niveau som andre unge. TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der i løbet af året flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2013. 2 % 5 % 5 % Familieforberedelse og uddannelse I løbet af 2014 etableres tilbud om Familieiværksætterne, et forældreuddannelses forløb til alle nye familier i Viborg Kommune. Tilbuddet indeholder undervisning og er netværksskabende. Førstegangsfødendes behov for besøg af sundhedsplejersken (ud over det lovgivningsbestemte) i perioden 1-6 måneder efter fødslen, falder for de førstegangsfødende der deltager i projektet. 40% Behovet for besøg fastholdes. Behovet for besøg fastholdes. Øget brug af forebyggende tiltag frem for anbringelser Udgiftsfordelingen mellem forebyggende tiltag og anbringelser ændres. 65 % på anbringelser 35 % på forebyggelse. 53

Rammeændringer i budget 2014-17 Familieområdet Beløb i 1.000 kr. Vedtaget budget 2013-2016 (2013-priser) 218.322 218.107 218.106 218.106 Prisfremskrivning 3.355 3.352 3.352 3.352 Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg 2.190 2.190 2.190 2.190 Jf. besparelseskatalog flyttes besparelser vedr. nedlagte stillinger(4 medarbejdere) 1.733 1.733 1.733 1.733 Jf. besparelseskatalog flyttes besparelser vedr. nedlagte stillinger(4 medarbejdere) 457 457 457 457 Tekniske ændringer -217-104 -104-104 Andel af omk til ledige ansat i løntilskudsjob -225-112 -112-112 Konto 5231021908 og 5231529804 ændret fra art 4.0 til 1 8 8 8 8 Ramme pr. 8. februar 2013 223.650 223.545 223.544 223.544 Prisfremskrivning jf. nyt pris- og lønskøn fra KL -1.845-1.851-1.851-1.843 Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg 4.962-38 -38-38 Overførsel regnskab 2012 til budget 2014 5.000 Udgifter til IT-system DUBU -1.000-1.000-1.000-1.000 Tale-/hørekonsulent 909 909 909 909 Budgetregulering konkurrenceudsættelse rengøring 53 53 53 53 Tekniske ændringer -91-91 -91-91 Fordeling af budgetter vedr. superbrugerfunktionen -91-91 -91-91 = Korrigeret ramme 226.676 221.565 221.564 221.572 Ændringer/omplaceringer jf. udvalgets budgetforslag -311-311 -311-311 Mindreudgift til uledsagede flygtningen -311-311 -311-311 = Udvalgets budgetforslag 226.365 221.254 221.253 221.261 Afvigelse mellem korrigeret ramme og budgetforslag -311-311 -311-311 54

Budgetramme Beløb i 1000. kr. og i 2014-priser Resultat 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Kommunal sundhedstjeneste 13.437 14.038 13.893 13.904 13.904 13.254 Plejefamilier og opholdssteder m.v. 88.950 91.005 87.737 88.054 88.053 88.053 Forebyggende foranstaltninger 44.775 50.245 50.307 50.346 50.346 50.346 Døgninstitutioner 41.744 37.619 34.759 34.264 34.264 34.264 Sikrede døgninstitutioner 6.278 9.020 15.211 10.211 10.211 10.869 Indtægter fra den centrale refusionsordning -3.060-7.868-7.868-7.868-7.868-7.868 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 10.763 11.222 11.128 11.129 11.129 11.129 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 0 21.417 21.185 21.201 21.201 21.201 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 9 9 9 9 9 9 Botilbud for personer med særlige sociale problemer 131 4 4 4 4 4 I alt 203.026 226.711 226.365 221.254 221.253 221.261 55

Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2013 P/L) Udvikling i udgifter fra 2007 til 2016 (1.000 kr., 2013 P/L) Bemærkning: 2008-2012 er realiseret forbrug. 2013-2017 er det oprindelige budget I 2009 opstod et stort udgiftspres på området, der resulterede i et stort underskud. Forskellige tiltag, bl.a. handlingsplan på området har bevirket, at der i 2012 var et mindreforbrug på 10,6 mio. kr. Fra 2013 er PPR flyttet fra skoleområdet til familieområdet med i alt 22,6 mio. kr. Endvidere er rammen reduceret som følge budgetforliget i forbindelse med vedtagelse af budget 2012, hvor rammen blev reduceret med 5,0 mio. kr. i 2013 og med 10,0 mio. kr. i 2014 og fremover. 56

Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 (driftsudgifter pr. barn) (pris pr. barn) (antal helårsbørn) Plejefamilier 304.656 329.452 298.773 148 142 152 45.180 46.901 45.539 Opholdssteder for børn og unge 607.447 504.098 857.976 74 89 51 44.726 45.026 43.671 Aflastningsordninger 92.781 85.366 93.812 146 153 137 13.533 13.023 12.886 Fast kontaktperson for barnet eller den unge 79.208 74.039 78.526 165 165 154 13.100 12.208 12.108 Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren 23.830 20.034 21.243 216 205 193 5.148 4.113 4.103 Døgninstitutioner for børn og unge 861.050 776.931 745.084 48 48 47 41.744 37.619 34.706 Sikrede døgninstitutioner m.v. 1.087.860 1.006.737 1.433.000 3 3 2 3.090 2.859 2.866 Afløsning og aflastning 152.230 164.346 142.302 71 68 78 10.763 11.222 11.128 (pris pr. sag) (antal indskrevne sager) Dagbehandling 54.860 44.543 39.343 261 375 420 14.318 16.704 16.524 (pris pr. barn) (antal børn) Kommunal Sundhedstjeneste 12.895 12.890 13.893 1.042 1.089 1.000 13.437 14.038 13.893 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 11.093 7.385 9.211 1.899 2.900 2.300 21.065 21.417 21.185 Øvrige nettoudgifter -2.012 1.584 7.756 20.27 Familieområdet I alt - - - - - - 224.093 226.711 226.365 57

Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger(1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Refusion særligt dyre enkeltsager -3.060-7.868-7.868 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge -957-921 -913 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge -1.324 4.199 4.179 Objektiv finansiering m.v. 3.189 6.161 12.345 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 9 9 9 Botilbud for personer med særlige sociale problemer 131 4 4 Kontaktperson- og ledsagerordninger 1 0 0 I alt -2.012 1.584 7.756 58

Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: PPR er et udtryk for det totale antal oprettede sager. Det giver således ikke et reelt billede af ressourceforbruget på de forskellige faggrupper i PPR. PPRs funktion er at virke for inklusion, således at flest mulige børn bibeholdes i normal-regi. Som konsekvens heraf har PPRs praksis gennem de seneste år ændret karakter, således at den er blevet betydeligt mere konsultativ med henblik på at udvikle lærere og pædagogers kompetencer i forhold til at kunne imødekomme barnets behov i normal-regi. I tråd med denne udvikling kunne det være relevant, hvis det kunne være muligt at kvantificere PPRs konsultative arbejde, således at denne praksis synliggøres i forhold til mere traditionel udredning og rapportskrivning. Vedrørende sundhedsplejerskerne er en stor del af deres arbejde en indsats efter faglig vurdering / familiernes særlige behov. De er konsulenter til dagtilbud og skole - primært en indsats på institutionsniveau. Vedrørende Dagbehandling er registreringen på området i 2012 overgået fra at registrere på mors cpr. nummer til barnets cpr. nummer, hvilket betyder at tallene er usammenlignelige fra år til år. I den enkelte registrering ligger der forskellige ydelser, eksempelvis kan en registrering indeholde et 11.3 tilbud, et rådgivningstilbud på 7-10 samtaler, eller et 52.3.3. familiebehandlingsforløb med samtaler til familien, individuelle samtaler til enkelte familiemedlemmer over en længere periode, op til 1½ til 2 år. Væsentlige ændringer i budgettet: Budgetrammen er blevet løn- og prisfrem-skrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner 59

Tandpleje Fokusområder i 2014 Tandplejen har følgende fokusområder i 2014: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de børn og unge, der har størst risiko for at udvikle huller i tænderne. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at forebygge huller i tænderne hos denne gruppe ved traditionelle metoder som tandbørsteinstruktion, fluorbehandling, lakeringer m.m. I 2014 2018 vil der blive afprøvet nye pædagogiske metoder og nye kliniske løsninger, der er målrettet denne gruppe. Nedbringelse af udeblivelser især fra ungdomsgruppen ved at anvende elektronisk indkaldelse og SMS-påmindelse ved alle aftaler. Et nyt modul til det elektroniske bookingsystem giver mulighed for automatisk indkaldelse og sms påmindelse af aftaler. Systemet bliver testet i 2013 og udrulles på alle klinikker til alle aftaler i løbet af 2014.. Forældreindragelse. Ved anvendelse af en særlig modul til tandplejens journalsystem TK2, kan forældre gives mulighed for at se deres barns journal via et link fra hjemmesiden. Samtidig vil meddelelser til hjemmet ikke længere blive sendt via papirmeddelelser - Tandundersøgelsesbogen -, men resultater af undersøgelser og instruktioner til, hvordan forældre kan hjælpe deres børn med mundhygiejne m.m., vil blive sendt elektronisk med link til de relevante instruksfilm. Det overvejes også at udvikle en app, der altid vil vise vej til nærmeste tandklinik og give instruktion i førstehjælp ved tandskader og tandpine. Udvikling af teknikker til tidlig korrektion af tandstillings anomalier.(viborg modellen) Som et af de første steder i landet er teknikken med tidlig identifikation, opsporing og behandling af tilsyneladende ubetydelige tandstillingsfejl blevet implementeret i Viborg Kommune. I 2014 metoden blive videreudviklet med kompetenceudvikling. Der vil blive lagt vægt på træning i at få det maksimale udbytte af de forskellige teknikker, så behandlingstiden for børnene kan bringes så langt ned som muligt Forstærket indsats mod syreskader på blivende tænder (Erosioner). Fra 2013 registreres alle syreskader på blivende tænder, således, at vi i slutningen af 2013, har et nøjagtigt billede af udbredningen i forhold til alder, køn og geografisk område. Vi ved allerede nu, at skaderne starter i 10 års alderen og er mest udtalt hos drenge. I 2014 vil vi derfor sammen med relevante samarbejdspartnere starte et forebyggende arbejde med henblik på, at nedbringe antallet af syreskader. Materialer udarbejdes og tilrettes efter de målgrupper, vi kan udpege efter 2013 undersøgelsen. 60

Målsætninger og indsatsområder - Tandpleje Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Tandpleje, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet Det er Byrådets mål, at tandplejen giver den bedst mulige individuelle behandling indgår i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde arbejder for, at den enkelte tager vare på egen tandsundhed diagnosticerer og behandler opståede skader og medfødte dentale forstyrrelser, så yderligere sygdom forebygges INDSATSOMRÅDER Faglige indsatsområder Med henblik på at sikre en effektiv forebyggelsesindsats udarbejdes fælles standarder for undervisning, instruktion og motivation, præcise mål for tandsundhedsfremme og handleplaner for forebyggelsesindsatsen på alle klinikker er det målsætningen: At sikre, at alle borgere får lige mulighed for at bevare tænder, mund og kæber sunde og funktionsdygtige At sikre at tandsygdomme diagnosticeres ens i alle dele af den kommunale tandpleje At sikre, at der altid foreligger en diagnose og indikation forud for behandling, samt at behandling udføres i henhold til faglige kriterier. Teknologi, fysisk rammer og kvalitet Der er gennemført en analyse af Den kommunale Tandplejes struktur med henblik på at vurdere behov for ændrede fysiske og organisatoriske rammer, så den kommunale tandpleje lever op til de krav, der stilles til en moderne forebyggende og behandlende tandpleje. Der gennemføres en årlig journalaudit ( kontrol ) vedrørende følgende spørgsmål: Er der dokumentation for, at undersøgelsernes indhold og omfang er i overensstemmelse med de udarbejdede retningslinjer? Der er gennemført årlig journalaudit ( kontrol ) vedrørende følgende spørgsmål: Er der dokumentation for at behandlingerne er udført i overensstemmelse med de udmeldte faglige kriterier?. Organisatorisk og strukturelt Der foretages en årlig overvågning af, om der er tilbudt differentierede tandplejetilbud på baggrund af en afdækning af de demografiske, kulturelle, sociale og kognitive faktorer der er relevante for tandplejen. 61

Effektmål i 2014-2017 - Tandpleje Forbedret tandsundhed Målet er færre børn med mange huller. Antallet af 18 årige i Zone 1 og 2, svarende til ingen eller ubetydelig karies stiger til Nedbringelse af antallet af udeblivelser Antallet af udeblivelser falder. Udgangspunktet bliver en måling i 2014. 55 % af de 18 årige 59 % af de 18 årige 62 % af de 18 årige 65% af de 18 årige Der udarbejdes en måling af antal udeblivelser 30 % 40 % 50%

Rammeændringer i budget 2014-17 Tandpleje Beløb i 1.000 kr. Vedtaget budget 2013-2016 (2013-priser) 33.929 33.798 33.718 33.718 Prisfremskrivning 552 549 548 548 Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg 0 0 0 0 Tekniske ændringer -21-10 -10-10 Andel af omk til ledige ansat i løntilskudsjob -21-10 -10-10 Ramme pr. 8. februar 2013 34.460 34.337 34.256 34.256 Prisfremskrivning jf. nyt pris- og lønskøn fra KL -171-169 -168-168 Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg 0 0 0 0 Tekniske ændringer 0 0 0 0 = Korrigeret ramme 34.289 34.168 34.088 34.088 Ændringer/omplaceringer jf. udvalgets budgetforslag 0 0 0 0 = Udvalgets budgetforslag 34.289 34.168 34.088 34.088 Afvigelse mellem korrigeret ramme og budgetforslag 0 0 0 0 63

Budgetramme Budgetramme fordelt på hovedområder Beløb i 1000. kr. og i 2014-priser Resultat 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Kommunal Tandpleje 32.662 34.451 34.289 34.168 34.088 34.088 Tandpleje 32.662 34.451 34.289 34.168 34.088 34.088 64

Nøgletal Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) Bemærkning: 2008-2012 er realiseret forbrug. 2013-2017 er det oprindelige budget Området er flyttet til Børne- og Ungdomsudvalget i 2011. Som følge af forventede mindreudgifter i 2012 er det vurderet, at niveauet vil være tilsvarende lavere i 2013 og budgetrammen for 2013 og fremefter er derfor reduceret med 4,8 mio. kr. 65