Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

UDARBEJDET I 2017 Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Uddannelsens beretning om uddannelseskvaliteten i 2016 Ansvarlig uddannelseschef: Britta Bang Larsen Version: 29-06-2017 09:16:51

1. Helhedsvurdering Helhedsvurderingen er en redegørelse, der viser uddannelseschefens vurdering af den aktuelle uddannelsesfaglige kvalitet ud fra kvalitetssystemets seks områder. Der kan både inddrages resultater af kvantitative målinger og resultater fra uddannelsens løbende kvalitative kvalitetsarbejde. Rekruttering Der er god søgning til sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg og andel af ansøgere, der har udbudsstedet som førsteprioritet er fortsat tilfredsstillende. Søgetal for 2014 var markant højt, hvilket giver et billede af tilbagegang, men set over en længere årrække viser søgningstal, at det er et attraktivt studiested. I 2016 er adgangskvotienten lavere end i 2014 og 2015, hvilket giver anledning til særlig opmærksomhed på gennemførsel efter første studieår. Udfordringer: Den lavere adgangskvotient giver anledning til særlig opmærksomhed på gennemførsel efter første studieår. Tidlig identifikation af studerendes særlige behov for evt. studiestøttende tiltag kan hjælpe til at sikre mulighed for gennemførsel. Planlægning og gennemførelse Data og analyse viser for næsten alle parametre høj grad af målopfyldelse af uddannelsens kvalitet. Studerende vurderer ved Stud_Puls uddannelsens kvalitet med tilfredsstillende målopfyldelse. Svarprocenten er 69 %, hvilket må betragtes tilfredsstillende til at data giver et validt billede. Denne positive vurdering giver mulighed for at fortsætte udviklingen af pædagogiske og studiemæssige tiltag, så studerende fortsat oplever høj grad af tilfredshed og kvalitet. Udfordringer: Der er iværksat flere nye spændende initiativer som cooperativ learning, blended learning og simulationsbaseret undervisning, som kan være baggrund for at de studerende vurderer kvaliteten høj og tilfredsstillende. Med implementering af ny studieordning og nye studieplaner for alle semestre drejer det sig om, at bibeholde den positive udvikling samtidig med de udmeldte besparelser. En udfordring er ligeledes antal af praktikpladser. Der optages flere studerende og der tilstræbes høj gennemførsel, hvilket udfordrer vores kliniske uddannelsessteder. Det er ofte svært at skaffe de nødvendige praktikpladser og når studerende har holdt orlov (barsel, ikke beståede forløb, sygeorlov), så kan opstå ventetid på praktikplads, hvor gennemførsel kan være udfordret ekstra. Studiemiljø Stud_Puls viser høj grad af trivsel på både relation medstuderende (83%) og relation undervisere (70 %) hvilket er over målet på 60%. Relation til undervisere, anerkendelse og motivation og det personlige forhold vurderes positivt og højt. Dette vurderes til at have stor indflydelse på fastholdelse og gennemførsel. De forskellige parametre på feedback peger

på, at de studerende får feedback. Besvarelser kan tyde på, at det, uddannelsesstedet og undervisere betragter som feedback ikke altid opfattes som feedback. Udfordringer: Det er en udfordring at kommunikere tydeligt til de studerende og skabe en fælles forståelse om, hvad feedback er og hvilke forskellige typer af feedback, som de studerende tilbydes. I de pædagogiske metoder, som anvendes i forskellige studieaktiviteter, er feedback helt central - både i cooperativ learning, i problembaseret læring, i simulationsundervisning. Men det ser ud til, at de studerende ikke betragter dette som feedback selv om det er en del af deres hverdag. Vidensgrundlag Studerende møder undervisere med forskningskompetencer - både Ph.d. og undervisere, der er tilknyttet udviklings- og forskningsprojekter. Undervisningen baseres på nyeste viden, både evidens- og forskningsbaseret viden, gennem bl.a. litteratur og forskningsartikler. Der inddrages eksterne undervisere fra praksis i f.eks. simulationsbaseret undervisning, hvor egne undervisere samarbejder med og underviser sammen med eksterne undervisere fra eks. klinisk praksis. Studerende kan i mindre omfang tilknyttes udviklings- og forskningsprojekter. Problemstillinger i BA-projekter udspringer af problemstillinger fra klinisk praksis, hvilket bidrager til at vidensgrundlag er tæt relateret til nyeste viden og dermed godt afsæt til udvikling af praksis. Der har ikke været publiceret ret meget i UC- Viden i 2016 grundet udvikling af ny studieordning, semesterbeskrivelser og studieplaner. Udfordringer: Det er en udfordring at få studerende direkte knyttet til eller inddraget i udviklings- eller forskningsprojekter. Muligheden er der eksempelvis gennem forskningsprojekter i Demensbyen i Svendborg, men det vil kun være et mindre antal studerende, der kan få denne mulighed. Ligeledes kan forskningsprojekter og andre samarbejder mellem uddannelsen og klinisk praksis være med til at initiere problemstillinger til BA-projekter. Udfordringen er, at disse udviklingstiltag er "hånd-holdte" og ofte udvikles i forskellige typer af netværk, hvilket er ressourcekrævende. Besparelser går ofte ud over denne type af udviklingsaktiviteter. Standardiserede løsninger for mange studerende er oftest mindre ressourcekrævende og er derfor nødvendige prioriteter. På et udbudssted med en mindre undervisergruppe er det ikke muligt at rykke på alle områder og i 2016 er der ikke publiceret ret meget. Kvalitet i studieaktiviteter Kvalitet i både teoretisk og klinisk uddannelse vurderes højt. Ligeledes har de studerende en god studieintensitet. Karaktergennemsnit ligger tilfredsstillende på alle moduler og der er en høj gennemførsel. Ved eksterne prøver er censorerne meget anerkendende i omtale af de studerendes præstationer og uddannelsens kvalitet. Der har ikke været anmærkninger i censorrapporter, hvilket også kan tages som tegn på kvalitet. Udfordringer:

Professionskompetence og professionsudøvelse Studerende fra Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg afslutter med et højt gennemsnit på BA-projekter og dette har været et kendetegn gennem en årrække. Der er lav dimittendledighed, hvilket kan ses ved dimissionen, hvor størstedelen af dimittenderne har job inden de står med eksamensbeviset. Udfordringer:

2. Afrapportering på individuelle målepunkter Under afrapporteringen på de individuelle målepunkter analyserer uddannelseschefen uopfyldte mål og foreslår handletiltag. Rekruttering 1.1.1 Uddannelsernes attraktivitet Relative andel af førsteprioritetsansøgninger er faldet fra 2,1% i 2014 til 1,6 % i 2016. Dette er et fald på 0,5%point. Dette er - 0,7% vækstprocentpoint fra målet på 2,3%. Dette skal ses i lyset af, at førsteprioritetsansøgning i 2014 var det højeste siden 2002, så måltal kan være svært at opnå. Andelen er dog relativt stabil over måleperioden fra 2006-2016. Fortsætter som tidligere med rekrutteringstiltag. Analyse giver ikke anledning til yderligere tiltag. 1.2.1 Adgangskvotient for kvote 1- ansøgere Grænsekvotienten er faldet markant fra 2014 på 6,8 og i 2015 på 6,9 til 5,5 i 2016. Dette er - 1,3 fra mål for grænsekvotient. En medvirkende årsag kan være stigende antal optagne fra stand by liste. At antallet af studiepladser ligeledes er øget på skolen i Odense kan også være en medvirkende årsag, da grænsekvotienten der er højere end for Svendborg og vi rekrutterer fra samme geografiske område. Set i forhold til UCL total på 5,9 så kan 5,5 betragtes som acceptabelt, men giver anledning til særlig opmærksomhed på især naturvidenskabelige adgangskrav. 1. Følge gennemførsel især indenfor første studieår, da lavere grænsekvotient kan være et tegn på dårligere studiekompetencer, hvilket kan øge risikoen for frafald i starten af uddannelsen. 2. Iværksætte evt. studiestøttende tiltag i forhold til særlige faglige udfordringer f.eks. matematikundervisning 3. Lektiecafé studerende til studerende, hvor de kan hjælpe hinanden med at knække koden på fx naturvidenskab, eller engelsk

Planlægning og gennemførelse 2.1.1 Uddannelsens rammer og støttefunktioner Uddannelsen opfylder målet med samlet vurdering på 77%, hvilket er bedre end hele UCL på 66%. Der er dog delområder hvor uddannelsen har nogle udfordringer. Faciliteter vurderes til 61 % og er faldet fra 66% i 2015, men er på linje med hele UCL på 62%. Information vurderes på 57 %, hvilket er på linje med 58% i 2015 og højere end hele UCL på 53%. Sociale aktiviteter på 21 % giver anledning til opmærksomhed - der er dog en positiv tendens set i forhold til 14 % i 2014 og hele UCL på 19%. Studieressourser er på 33 %, hvilket er et fald i forhold til 2015 (39%) - hele UCL er 36 %. Kvalitative del af Stud_Puls viser, at det især er efterspørgsel på gruppelokaler. Delområder hvor uddannelsen opfylder målene: Bibliotek vurderes højt på 86 % og er steget fra 73% i 2015 og 86% svarer til hele UCL. Studieadministration vurderes til 90%, hvor hele UCL er 78%, Studiemiljø og kultur er på 90 %, hvor hele UCL er 86 og studievejledning er på 84 % (et lille fald fra 2015) - hele UCL er 74%. Svarprocent er 69%, hvilket er en stigning fra 45 % og hele UCL er 65%. Handletiltagene er rettet mod de delelementer inder for "rammer og støttefunktioner", hvor uddannelsen har nogle udfordringer. Vedr. Information/sociale aktiviteter: 1. Opmærksomhed på især om seneste pædagogiske tiltag med cooperativ learning samt etablering af SLS har positiv effekt på især information og sociale aktiviteter. 2. I beg. af uddannelsen inviterer de nye studerende kærester, børn evt. forældre ind og se skolen, de studerende planlægger arrangementet. Evt. med spisning og workshop hvordan arbejder man som sygeplejestuderende? 3. Buddyordning og øget deltagelse i SLS kan skabe rammer for at der igangsættes flere sociale aktiviteter. 4. Årshjul i forhold til de sociale aktiviteter der er her på skolen., differentiering mellem faglige og ikke-faglige sociale aktiviteter Vedr. studieressourcer: 1. Ny etage på Bygning B fra sommeren 2016 kan afhjælpe mangel på lokaler. 2. Ændring af procedure for lokalebookning, m.h.p. at udnytte alle lokaler optimalt. 3. Tydeliggøre at der er muligheder for at arbejde i både salen og kælderen lave opslag ved lokalebookning.

2.2.1 Udgående mobilitet Andel af dimittender, som har været på meritgivende uddannelsesophold min. 2 uger er på 17,2%, hvilket er højere end hele UCL på 13 %. Målet er ikke opfyldt, da der er sket et fald i forhold til 2015. Udgangspunktet i 2015 var markant høj på 25,9%, hvilket gør, at det nuværende niveau på 17,2 % fortsat må vurderes som højt og tilfredsstillende, da det er 4,2 % højere end hele UCL. Set i forhold til 2013 og 2014 er andel stigende. Fortsætte den positive tendens med høj mobilitet. Nuværende aktiviteter fastholdes m.h.p. at fastholde og gerne øge yderligere. 2.3.1 Frafald inden 3. semester Andel af studerende, der afbryder deres uddannelse inden afslutningen af første studieår er på 8% og dermed lavest af alle uddannelser i UCL (15%). Fortsætte den positive tendens - særlig opmærksomhed på baggrund af lavere adgangskvotient. 2.3.2 Frafald og gennemførelse på normeret tid Gennemførsel på normeret tid er på 53%, hvilket svarer gennemsnittet i hele UCL. Gennemførsel på normeret tid er svarende til øvrige udbud af sygeplejerskeuddannelsen. Der er herudover fortsat 32% i gang, hvilket kan betyde, at frafaldet ikke er voldsom markant. Uddannelsen i Svendborg og sygeplejerskeuddannelsen er karakteriseret af en meget høj andel af kvindelige studerende (ca. 98%), og pga. en stor andel af meritstuderende, som typisk er en smule ældre holder en del barsel undervejs i studiet, derfor giver det ikke anledning til bekymring at 32% er forsinkede under deres studie. 16 % har afbrudt uddannelsen, hvilket er lavere end i hele UCL (30%). Tendensen i årene fra 2009-2012 viser en positiv udvikling. 1. Følge udviklingen i takt med implementering af studieordning 2016, der kan indvirke positivt og negativt på denne udvikling. Det forventes at overgangen til semesteropdelt uddannelse vil øge de studerendes læring da der vil være et mindre fokus på prøver. Omvendt er der mindre fleksibilitet i semesteropbygningen, hvilket forventes at øge andelen/tiden de studerende forsinkes i uddannelsen, i forbindelse med barsel/orlov/ikke bestået. 2. Praktikpladssituationen er presset især i psykiatriområdet, hvilket kan indvirke negativt, hvis studerende ikke kan få praktikplads. Studiemiljø 3.1.1 De studerendes trivsel Stud_Puls viser høj grad af trivsel på både relation medstuderende (83%) og relation undervisere (70 %) hvilket er over målet på 60%. Svarprocent er høj på 69%. Ingen yderligere handletiltag.

3.1.1a Feedback Relation til undervisere, anerkendelse og motivation og det personlige forhold vurderes positivt og højt - og for alle parametre højere end samlet UCL: Feedback er på 45 %, hvilket er et lille fald fra 2015 (47%), men højere end hele UCL (39%). Kvalitative data fra Stud_Puls indikerer at de studerende kun opfatter summativ evaluering givet på "færdige" produkter som feedback. Underviserne har en noget bredere opfattelse af feedback-begrebet, da man oplever at de studerende får feedback i mange sammenhænge. Det antages derfor at der er behov for et fælles sprog og en fælles forståelse af hvornår de studerende modtager feed-back Evaluering og fleksibilitet er 65 % og har en positiv udvikling gennem de seneste fire år, Kvalitet af undervisningen vurderes høj på 80 % og organisering og planlægnign ligeledes høj på 80% 1. Pædagogisk tiltag med cooperativ learning samt simulationsundervisning forventes at højne de studerendes oplevelse af feedback. 2. Semesterplaner og studieplaner for 2016 definerer og kommunikere tydeligere, hvilke typer af feedback uddannelsen stiller til rådighed. 3. Oparbejde viden og færdigheder og kompetencer, i forhold til at give og modtage feedback blandt de studerende. Progression op gennem uddannelsen. 4. De øvrige data giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter. 2.1 Vidensgrundlag 4.2.1 Antal ph.d er og ph.d. studerende 1 afsluttet ph.d og 1 igangværende. Dette bidrager planmæssigt til det samlede måltal for sundhedsområdet. 4.3.2 Antal producerede produkter i UC Viden Der har ikke været registreret produkter i UC-Viden i 2016 på sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Undervisere i Svendborg har publiceret i regi af Sundhedsområdets Forskningsområde. Der er publiceret 2 forskningsartikler. Desuden er publiceret en rapport i sundhedsområdet. Det er ikke overraskende, at der ikke er publiceret, idet det relativt lave antal undervisere alle har været involveret i udvikling og implementering af studieordning 2016. Flere er i gang med materialer, hvor publicering vil ske i 2017. Hverken antallet af ph.d er eller publikationer i UC-Viden afspejler det samlede vidensgrundlag blandt underviserne. Underviserne har på anden vis udviklet og deltaget i vidensaktiviteter som fx deltagelse i konferencer, kongresser, temadage, videreuddannelser, konsulentvirksomhed mm.

1. Fortsat stor opmærksomhed og opfordring til at undervisere publicerer deres produkter. 2. Uddannelsesleder opfordrer til publicering. Kvalitet i studieaktiviteter 5.1.1 Kvalitet i teoretisk undervisning (modulevalueringer) De studerendes oplevelse af kvalitet i teoretisk undervisning vurderes højt: Læringsudbytte 81% - stigning på 6 %; Fagligt niveau på 94 %; Arbejdsformer på 76 %. Tal er baseret på ca. 30 besvarelser. Ingen anledning til særlige tiltag 5.2.1 Kvalitet i praksisbaseret studieaktivet (praktikevalueringer) De studerendes oplevelse af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter vurderes højt: 94% og 98%. Tal er baseret på 77 besvarelser Ingen anledning til særlige tiltag 5.3.1 Høj studieintensitet målt i timer Måltal for 2016 er opfyldt, idet 72 % angiver at bruge mere end 35 timer på studiet. Dette er et fald i forhold til 2015, hvor 88% angav at bruge mere end 35 timer på studiet. Men i 2015 var svarprocent kun 45. Studieintensitet opgjort i arbejdstid viser at de studerende gennemsnitligt bruger 37,8 timer på studiet, hvilket er 0,7 % fra målsætningen. Kombinationen af cooperative learning og ny studieordning forventes dog at øge studieintensiteten da kravene til de studerende særligt i begyndelsen af uddannelsen er øget væsentligt. Ingen anledning til særlige tiltag 5.3.2 Høj studieintensitet opgjort ud fra trivselsundersøgelsen Måltal på engagement viser, at 90 % oplever passende studieintensitet og 87 % i forhold til udviklingsmuligheder. Måltal for 2016 er opfyldt og ligger højere end måltal på 80% Ingen anledning til særlige tiltag

Professionskompetence og professionsudøvelse 6.1.1 Karakterniveau for bachelorprojekt Karakter niveau ligger meget højt på 9,6 og er 2,6 bedre end måltal. Det høje gennemsnit har været et kendetegn gennem flere år. Fortsætte denne tendens. 6.4.1 Dimittendledighed Dimittender fra sygeplejerskeuddannelsen i UCL har lav ledighed (2 %) set i forhold til gennemsnit for reference institutioner. Opfylder måltal.

3. Prioritering af handletiltag Uddannelseschefen har udvalgt og prioriteret følgende (maksimalt 5) handletiltag, som udfoldes nedenfor under relevante kvalitetsområdeoverskrifter. Rekruttering Planlægning og gennemførelse 1. Gennemførsel på første studieår set ud fra at adgangskvotient i optag 2016 er faldet: * Iværksætte systematiserede studiestøttende tiltag i forhold til særlige faglige udfordringer f.eks. matematikundervisning. Dette behov kan være stigende med Studieordning 2016, hvor der er beskrevet intern teoretisk prøve i Medicinhåndtering på 3. semester, hvilket er et nyt og øget krav. Der tilbydes i samarbejde med VUC, en indledende matematiktest af alle studerende på 1. semester. De studerende som har behov får så efterfølgende tilbudt i alt 40 lektioners studiestøttende undervisning i matematik fordelt over 1. 2. og 3. semester. Der tilbydes ligeledes studieteknik gennem hele uddannelsen målrettet det enkelte semester. I 2018 følges op på andelen af studerende der har bestået medicinhåndteringsprøven på 3. semester, og hvorvidt det giver anledning til yderligere handletiltag. 2. Faciliteter og studieressourcer: Konkrete tiltag er: a. Styrke sociale aktiviteter gennem pædagogiske tiltag med cooperativ learning, særligt i starten af uddannelsen hvor de studerende skal socialiseres til at vi lærer i fællesskab. b. Studenter- medarbejder motion, et tilbud til undervisere og studerende på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen, m.h.p. fællesskab i studiemiljø. c. Etablering af SLS, som bl.a. arrangerer forskellige aktiviteter/tilbud til de studerende d. I samarbejde med SLS oprettelse af årshjul, så de studerende har oversigt over hvilke sociale aktiviteter der finder sted hvornår. e. Etablering af Buddy-ordning hvor ældre studerende har et særligt ansvar for at hjælpe nye studerende tilrette på studiet. Studiemiljø 3. Feedback: a. Det skal fremgå af studieplanerne for hvert semester, hvordan der arbejdes med feedback, og i hvilken form de studerende kan forvente at møde det på det pågældende semester. b. Blandt underviserne arbejdes der med, hvordan vi kan skabe en progression i de studerendes evne til at modtage og give feedback - dette skal på sigt udmøntes i studieplanerne. Tydelig kommunikation om feedback på de enkelte semestre gennem skriftlig kommunikation i studieplaner og gennem undervisernes italesættelse af feedback, hvad, hvornår og hvordan.

Vidensgrundlag 4. Publicering i UC-Viden: * Punktet sættes på dagsorden til uddannelsesmøde, m.h.p. at identificere behov for hjælp til publicering. Kvalitet i studieaktiviteter Professionskompetence og professionsudøvelse

4. Status på handletiltag for 2015 Nedenfor følger en kort status på handletiltag i forlængelse af afrapporteringen på uddannelseskvaliteten i 2015. 1. Opmærksomhed på og dialog med studerende om oplevelse af en velfungerende uddannelsesinstitution: Data fra 2016 viser, at der er sket en stigning i tilfredshed samlet set. 2. Rekrutteringsaktiviteter: Viser fortsat god søgning, stabilt antal første prioriteter fra 2015-2016. Antal førsteprioriteter på kvote 2 er steget med 13% fra 2016-2017. 3. Antal prøver i uddannelsen minimeres i ny studieordning: Når ny studieordning er fuldt implementeret med udgangen af 2017 vil antallet af eksterne prøver være reduceret fra 5 til 3, og antallet af interne prøver fra 8 til 5. Effekt af færre prøver kan ikke vurderes endnu, men udvikling af gennemførsel på normeret tid ligger stabilt. 4. Aktiviteter m.h.p. gennemførsel indenfor normeret tid: Udvikling af gennemførsel på normeret tid ligger stabilt. Fortsat opmærksomhed på studiestøttende tiltag p.b.a. lavere adgangskvotient og en del studerende med ordblindhed. 5. Øgede faciliteter i form af grupperum: Der er etableret ekstra etage på bygning B. Lokalebookning er ændret med henblik på lokaleudnyttelse, denne ændrede praksis har haft god effekt. Der er dog fortsat et stort behov for grupperum også som følge af ændrede pædagogisk tilrettelæggelse af undervisningen.

5. Forbedring af kvalitetssystemet Som sidste del af uddannelsesberetning har uddannelseschefen mulighed for at fremsætte forslag til forbedring af kvalitetssystemet og arbejdet med uddannelsesberetninger. Eventuelle forslag følger nedenfor.