MEDBORGERSKB 3. KLASSE

Relaterede dokumenter
MEDBORGERSKB 4. KLASSE

MEDBORGERSKAB 5. KLASSE

I undervisningen bruger vi meget sang og musik. At lege med sproget gennem rim og remser bliver sjovt og motiverende gennem sang og bevægelse.

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE

Derudover skal vi være med i 2 landsdækkende projekter: Go creative og Go cook.

Undervisningen lægger op til, at eleverne får mod til at udtrykke sig, selv om sproget ikke rækker: Hellere risikere end reducere.

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

MATEMATIK 6. KLASSE! Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget i klassen

Matematikundervisningen i 3.A vil tage udgangspunkt i arbejdsbøgerne, Matematrix 3A og 3B, og bogsystemets dertilhørende kopiark.

NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE!

MATEMATIK 5. KLASSE! Lærer: Jakob Lassen (JL)

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

Den første læse- og staveundervisning vægtes højt for at sikre, at alle elever motiveres til at komme i gang med at læse og skrive i 1. klasse.

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

NATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE

Undervisningen lægger op til, at eleverne får mod til at udtrykke sig, selv om sproget ikke rækker: Hellere risikere end reducere.

NATUR OG TEKNOLOGI 6. KLASSE

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Matematikundervisningen i 1.klasse vil tage udgangspunkt i arbejdsbøgerne, Matematrix 1A og 1B, og bogsystemets dertilhørende kopiark.

Undervisningen lægger op til, at eleverne får mod til at udtrykke sig, selv om sproget ikke rækker: Hellere risikere end reducere.

Den individuelle læseudvikling vil bliver støttet under læsebåndet, og gennem læsning af andet litteratur samt hjemmelæsning.

- Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

NATUR/TEKNOLOGI - 2. KLASSE

5. KLASSE TYSK UNDERVISNINGSPLAN

Kristendomskundskab Fælles Mål

1.KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN TYSK

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17

Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

5.A UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

4. KLASSE TYSK. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

Elevernes sproglige selvtillid opbygges dog stadig gennem leg og aktivitet.

IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

I det daglige arbejde vil vi drøfte matematiske begreber og lave opgaver i plenum, i grupper og individuelt.

6. KLASSE TYSK. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

6. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE

Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah

5. KLASSE TYSK. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN TYSK

MATEMATIK 3. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 3. Klasse

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI

Historie Kompetencemål

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

5. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

Historie Fælles Mål 2019

4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Elevernes sproglige selvtillid opbygges dog stadig gennem leg og aktivitet.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

6. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN N/T

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Kristendom delmål 3. kl.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan for kristendom i 2.a

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Religion på Rygaards skole

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Jeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Dansk årsplan 5. klasse

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

MATEMATIK 1. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 1.kl.

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for skoleåret

Årsplan for skoleåret

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN ENGELSK

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Historie 5. klasse

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Relation til Fælles Mål

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Delmål og slutmål; synoptisk

ÅRSPLAN FOR 3. KLASSE

Uger Indhold/emne Mål Metode Materialer Featureuge:

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN ENGELSK

Transkript:

2018-2019 Lærer: Søren Jørgensen (SJ) Forord til faget Faget sammenlæser fagene historie og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster og emner der har relevans for begge fag, men samtidig kan dække de enkelte fagomra der. Desuden skal faget sikre en styrket indsats for at forberede børn og unges deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Medborgerskab handler om at give eleverne en forsta else for samfundet, skolen og verden i det hele taget, som et sted der er styret af nogle fælles grundlæggende værdier og principper. Disse er dels opsta et gennem historien og gennem kultur og religion. Ud over dette skal faget fordre en forsta else for verden som et sted, hvor forpligtende fælleskaber er med til at styrke sammenhængskraften i samfundet. Derfor vil hvert emne blive behandlet og evalueret ud fra en forsta else af dets betydning i nutiden, og hvilken rolle det enkelte individ spiller i den konkrete sammenhæng i dag. Vi vil i faget i flere perioder arbejde videre med emner der behandles på deres fordybelsesdage. I medborgerskab vil vi arbejde videre med aspekter af historisk, religiøse eller samfundsmæssige karakterer. De frie grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. Lov om friskoler og private grundskoler, lovbekendtgørelse nr. 786 af 15/06-2015. Undervisningsplaner herunder slutmål og trinmål for fag på Den Nye Friskole tager udgangspunkt i Fælles Mål under Undervisningsministeriet. Der henvises i øvrigt til nedenstående link (find fag samt klasse): http://www.uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/faelles-maal/alfabetisk I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. Uge Indhold/emne r 3336 Tid Under emnet tid skab vi beskæftige Mål Metode Materialer bibelske Vi arbejder ud fra emnet Tid, som også er det overordnede emne på Tekster med skabelses beretninger.

os med Skabelsesberetninge r og med udviklingen af liv på jorden. Samtidig skal vi arbejde med vores egen historie gennem et stamtræ. fortællinger om relativ kronologi læse enkle historiske kilder og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold om grundlæggende tilværelsesspørgs - mål, som de kommer til udtryk i religioner og livsopfattelser fordybelsesdag. Vi vil med udgangspunkt i forskellige skabelsesberetninger (den kristne, den nordiske mytologi og den videnskabelige) indlede en kronologisk forståelse for jordens og menneskets udvikling. Vi læser skabelsesberetninger. Laver enkle film som genfortællinger. Laver tidslinje over jordens udvikling. Det gamle testamente. Videoklip. Stamtræ. 37 Featureuge TEAMBUILDING 38 41 (3) Fortsættelse af emnet. 42 Efterårsferie 43-46 Ertebøllekulturen og naturreligioner om kanonpunkter om fællesskaber før og nu Vi ser undervisningsfilm om stenalderen. Kigger på stensamling og prøver hvordan sten har været som arbejdsredskab. Dr.dk- Stenalderen Stensamling/redskab er om historiske scenarier Læser om naturreligioner og deres livsopfattelse og Gudssyn.

om guds- og trosopfattelser 47-48 Featureuge TEATER 49 51 (3) Højtider Vi følger emnet fra fordybelsesdage, hvor vi skal arbejde med højtider i forskellige religioner. symboler, ritualer, musik og salmer skelne mellem typer af historiske fortællinger Vi ser filmklip om hvordan højtider fejres i forskellige religioner. Vi laver traditionelle julekager. Vi arbejder med Juleevangeliet. Hjemkundskab. Filmklip om højtider på kryds og tværs Juleevangeliet. bibelske fortællinger 52 Juleferie 1 2 (2) Problemformulering Emnet er i forlængelse af temaet for fordybelsesdage om enkle kildekritiske begreber Eleverne skal arbejde selvstændigt med deres eget projekt 3-5 (3) Solvognen. symboler, ritualer, musik og salmer placere Læser tekster og ser film om broncealderen i Danmark. Vi laver vores egen Solvogn i KKH Gro og Solvognen Materialer til at lave egen solvogn.

elementer fra historien tidsmæssigt i forhold til hinanden 6 Featureuge LEGO HOUSE 7 Vinterferie 8 11 Overgangsritualer I forlængelse af emnet på fordybelsesdage som er Barn og ung i Danmark, vil vi arbejde med overgangsritualer fra barn til voksen i forskellige kulturer. Eleverne får kendskab til udvalgte ritualer og deres betydning i forskellige religioner forkla- re, hvorledes de og andre er historieskabte og skaber historie Vi læser fra Ind i historien 4 og liv og Religion 4 og ser små film om overgangsriter i andre kulturer. Liv og religion 4 Ind i Historien 4 Små film om grundlæggende tilværelsesspørgs - mål, som de kommer til udtryk i religioner og livsopfattelser 12-15 Vikingetiden Påske udtrykke sig om enkelte begivenheder i kristendommens historie Op til højtiden vil vi læse om de begivenheder der indtraf i påskens, samt om tiden før kristendommen kom til Danmark Vikingetiden. Kompendie fra NatMus om magtforhold og Vi skriver vores egen vikingetekst i runer

samfundsstruktu - rer før og nu bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden 16 PÅSKEFERIE 17-18 (2) Jellingstenen bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden Vi skal arbejde med kristendommens indtog i Danmark. Clio online om identifikation af historiske spor i lokalområdet bruge digitale medier og andre udtryksformer som kilder til at beskrive fortiden 19 Featureuge EUROVISION 20 26 (7) Historien omkring os om identifikation af historiske spor i lokalområdet udtrykke sig om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension Vi skal arbejde med begrebet historiebevidsthed og følelser. Tit er begivenheder/monument er og andet koblet op på nogle følelser for nogle mennesker. Fx har genforeningsstenen i Vilstrup måske en større betydning for nogen. Vi skal undersøge området omkring os, og vil forhåbentligt kunne inddrage folk udefra, som har en særlig tilknytning til en konkret lokalhistorisk begivenhed.

Med forbehold for ændringer i løbet af skoleåret (fx grundet spændende tilbud i faget/til klassen, aktualitet/nyheder og lign.)