Læreplaner i Hjortekær, Lundtofte, Lyngby netværk

Relaterede dokumenter
Læreplaner i Hjortekær, Lundtofte, Lyngby netværk

Pædagogiske læreplaner i HLL

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogisk læreplan Rollingen

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplan for Selmers Børnehus

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Forord til læreplaner 2012.

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Kontrakten er 2 årig og træder i kraft 1. maj 2017 og er gældende for aktivitetsårene

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Læreplaner. Vores mål :

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplan for Privatskolens børnehave

Kontrakt for HLL-Netværk Hjortekær, Lyngby Lundtofte

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Læreplan for vuggestuegruppen

Alsidige personlige kompetencer

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Lidt om os og dagligdagen.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Forord. Indholdsfortegnelse

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Pædagogiske læreplaner

Kompassets reviderede læreplaner

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

De pædagogiske læreplaner og praksis

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Alsidige personlig udvikling

Børnehuset Bellinges læreplaner

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske læreplaner.

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Børneuniversets læreplan:

Pædagogisk læreplan Rollingen

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

9 punkts plan til Afrapportering

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Transkript:

Læreplaner i Hjortekær, Lundtofte, Lyngby netværk HLL s pædagogiske læreplaner tager udgangspunkt i LTK s Læringsgrundlag i forhold til design, pædagogiske principper, læringsmiljøer og metode. I læringsgrundlaget står: Overordnet læringsgrundlaget i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger det incitament, at kommunens børn og unge skal rustes til at møde fremtiden, som er svær at forudsige. Derfor skal de dannes og blive livsduelige, og en sådan helhedstænkning aktiverer både en læringsdimension og en værensdimension. Derfor må det at være hele tiden tænkes med som et ledsagende spejl for det at lære. Hos os tager børnene det første skridt til at lære at lære og blive i stand til at mestre deres liv. Vi skal hjælpe børnene til en gradvis øget bevidsthed om egen læring og kunnen. Det betyder, at børnene er i et miljø i dagtilbuddet hvor, vi skaber de bedste betingelser for læring og chancelighed, og hvor børn kan opleve sig som livsduelige og værdifulde i sig selv og som en del af fællesskabet. I praksis betyder det, at det pædagogiske personale ser og tager udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone og børnenes forskellige forudsætninger, læringsstile og livsvilkår. Højkvalitet i pædagogisk praksis, set i forhold til Lyngby-Taarbæk Kommunes Kvalitetsguide: De seneste års forskning på det pædagogiske område, har øget bevidstheden om, hvor stor betydning kvaliteten af vores dagtilbud har for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. LTKs kvalitetsguide er bygget op omkring 7 forskningsbaserede kvalitetsparametre. Det at arbejde med højkvalitet handler om at gå fra "vi synes" og "vi plejer" til "vi ved" og "det virker". I vores pædagogiske praksis har vi en bevidsthed om vigtigheden af, hvorfor vi gør, som vi gør og vigtigheden af, at vi arbejder ud fra tydelige læringsmål. Vi vil sikre udvikling af pædagogisk kvalitet gennem forskellige former for dataindsamling. Bearbejdning af dataindsamlingen skal bruges til at sætte fokus på udvikling af praksis, for derigennem at styrke børnenes læring. 1

Kvalitetsparametrene er inddelt i 3 temaer: Pædagogiske relationer: Pædagogiske relationer handler om, at læring sker i relationer. Derfor skal børnene møde voksne, som er fagligt velfunderede, engagerede, nærværende, anerkendende og imødekommende overfor børns nysgerrighed. Børnene skal opleve et trygt og tillidsskabende miljø, hvor der er mulighed for at udfordre sig selv og omverdenen og til at kunne begå fejltagelser, fordi der altid vil være en voksen til at samle op. Interaktioner mellem børn og voksne er præget af vedvarende fællestænkning. Vedvarende fællestænkning er blandt andet kendetegnet ved, at børnene inviteres til en uddybende dialog, hvor vi i fællesskab foreslår og afsøger muligheder og løsninger i en ligeværdig relation. Viden og pædagogisk didaktik: Viden og pædagogisk didaktik handler om, at vi har viden om og forståelse af, hvordan børn lærer. Vi formår at omsætte denne viden i praksis. Vi kender indholdet af de enkelte læreplanstemaer, vi skaber viden om og forståelse af læreplanerne. Vi har en reflekteret praksis, hvor vi løbende evaluerer målene for de pædagogiske læreplaner. Vi dokumenterer effekten af vores pædagogiske praksis med udgangspunkt i de tegn på læring, som vi ønsker at se, høre og opleve hos børnene. Vi anvender en struktureret metodisk tilgang, f.eks. SAL og AL samt HLL s model for Synlig Læring. Således er pædagogisk kvalitet ikke kun et spørgsmål om at opnå den ønskede effekt/læring, men også hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres. Vi har en reflekteret praksis baseret på en feedbackkultur, hvor vi stiller åbne og nysgerrige spørgsmål til hinanden, om det vi ser og oplever. Forældresamarbejde: Forskning viser, at læringsmiljøet i hjemmet er af afgørende betydning for børns læring og udvikling, og for hvordan de klarer sig senere i livet. Forskning viser også, at arbejdet med at understøtte forældre i at kunne bidrage aktivt til deres børns læring, har et væsentligt potentiale i forhold til at mindske betydningen af negativ social arv. I HLL netværket er det målet, at alle forældre oplever sig medinddragede og betydningsfulde i arbejdet med deres børns læring, trivsel, udvikling og dannelse. Forældrene mødes respektfuldt og anerkendende i forhold til udvikling af læringsfællesskaber mellem hjem og dagtilbud. Vi har en forventning om, at forældrene ser sig som aktive bidragsydere og bakker op om det pædagogiske arbejde i institutionen. Differentieret forældresamarbejde er et vigtigt fokus. Vi inviterer til forskellige typer af arrangementer. Det kan være: 2

Sociale arrangementer, som styrker vores relationelle bånd og skaber tillid til os og forældrene imellem Individuelle forældresamtaler, hvor der kan være brug for konkret vejledning til specifik læring Fyraftensmøder hvor forældrene får viden om, og ideer til at arbejde med børns udvikling og læring Deltagelse i daglige aktiviteter for at give forældre et indblik i deres barns hverdag. I HLL netværket er dagbøger og ugeplaner på Børnelynet et værktøj for personalet til kommunikation og dokumentation til forældrene. Dagbogen kan endvidere være inspiration til aktiviteter i hjemmet, som understøtter barnets udvikling og læring. Følgende er Hll s pædagogiske læreplaner udarbejdet i forhold til de nuværende seks læreplanstemaer. Barnets alsidige personlige udvikling I Barnets alsidige personlige udvikling har vi fokus på barnets mange potentialer og udvikling af identitet. Et grundvilkår for børns udvikling er de voksnes evne til at skabe motivation hos børnene og lyst til at lære. Barnets personlige udvikling ser vi som fundamentet for de fem øvrige læreplanstemaer. Den personlige udvikling handler i høj grad om, at barnet i samspil med omverdenen udvikler: Selvfølelse Selvværd Selvtillid Selvstændighed Selvhjulpenhed Læringsmål At barnet lærer at mærke, kende og genkende egne følelser, kan sige til og fra, mærker og respekter egne og andres grænser og lærer, at alle følelser er tilladte. At barnet føler sig værdifuld og anerkendt for det, barnet er og ikke for det barnet gør. At barnet er nysgerrigt, har mod på og tager initiativ til at udforske og afprøve nyt. At barnet ud fra aldersmæssige forudsætninger kan tænke, handle og føle i overensstemmelse med egne ønsker, og kunne tage initiativ i forhold til sig selv og gruppen At barnet kan mestre alderssvarende krav i forhold til sig selv, såvel følelsesmæssigt som fysisk Synlige tegn på højkvalitet i den pædagogiske praksis 3

Vi hjælper barnet med at sætte ord på egne følelser. Ved at sætte ord på det vi ser, hjælper vi barnet til at forstå og genkende følelser hos sig selv. Vi understøtter børnene i deres legerelationer og hjælper dem med at finde gode løsninger ved konflikter. Vi lytter til børnenes oplevelser og inddrager dem i konfliktløsningen. I relationen med børnene er vi bevidste om, at benytte jeg-budskaber, f.eks. jeg er glad for din tegning, frem for at vurdere tegningen. Vi støtter barnet i relationer for at barnet kan føle sig værdifuld i samværet med andre børn, benævner hvert barns navn, når vi modtager barnet. Vi involverer gruppen, når vi vil henlede opmærksomheden på det enkelte barn, f.eks. ved at de siger godmorgen og farvel til hinanden, er opmærksomme på hinanden, guider hinanden, f.eks. hvis en kammerat har brug for hjælp. Vi ser børnene og lærer dem, at se hinanden. Vi tilbyder os som voksne, ser børnene og guider, opmuntrer og giver en hånd, hjælper barnet videre, anerkender det, barnet gør og støtter op om nysgerrigheden ved bl.a. at stille åbne spørgsmål. Vi skaber rammer, hvor barnet tør handle på egen hånd. Vi er undersøgende sammen med barnet, så det tør stille flere spørgsmål og undersøge yderligere. Vi giver plads til leg, frihed til at lege frit og udvikle legen på egne præmisser. Vi lytter, rammesætter og understøtter, at der kan være forskellige muligheder og valg. Vi viser, at vi i fællesskab kan finde en løsning. Vi accepterer barnets frustrationer, når de er undervejs i det at kunne mestre, og er bevidste om, at de er i en proces. Vi hjælper barnet på sporet af, at kunne mærke sig selv ved at sætte ord på, hvis f.eks. ærmet er blevet vådt, hænderne er kolde eller barnet har det varmt. Når barnet har erfaret, kan det handle på det. Selvhjulpenhed understøtter både selvværdet, selvfølelsen, selvtilliden og selvstændigheden. Derfor skaber vi rammerne for at barnet fra de er helt små, får mulighed for at udvikle selvhjulpenhed. Vi opfordrer derfor barnet til selv at tage tøj på, lader barnet gå selv, hælde mælk op og selv pakke madpakken ud med mere. Vi hjælper barnet med at tørre næsen, vaske hænder, gå på toilettet og slipper stille og roligt barnet efterhånden, som det bliver i stand til at mestre flere og flere opgaver. Vi accepterer, at det tager længere tid, når barnet øver sig i at løse opgaven. Synlige tegn Når det lille barn kan vise os en følelse, og når det store barn kan sætte ord på følelsen Når barnet agerer hensigtsmæssigt på en følelse Når barnet kan undre sig Når barnet forsøger at løse en konflikt og henter hjælp til hvis det er for svært. Når barnet hjælper en ven eller henter hjælp Når barnet sig hej og reagere på, at deres venner kommer og går Når barnet bevarer sin nysgerrighed og har lyst til at udforske og eksperimentere Når barnet har lyst til at lege og deltager i og bidrager til legen Når barnet forhandler 4

Når barnet mestrer nye færdigheder Når barnet af sig selv reagerer relevant på egne behov Når barnet får lyst til at hjælpe andre Når barnet vil hjælpe til Børnemiljøvurdering Arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling, fordrer et børnemiljø, hvor der på det fysiske og æstetiske område er plads til, at barnet kan lege alene og sammen med andre. Det fordrer, at indretningen på stuerne og legepladsen giver inspiration, mulighed og udfordringer til forskellig former for leg. Det medfører: At de voksne løbende skal forholde sig til, måden stuerne er indrettet på. Hvordan leger børnene, og er der plads til fordybelse, nysgerrighed og læring for det enkelte barn. At der skal være fysisk plads til, at børnene kan øve sig i at tage tøj på, ting skal være tilgængelige og mulige at håndtere. I det psykiske børnemiljø er der fokus på, hvordan børnene taler til hinanden. Føler børnene sig velkommen, kan de mærke og opleve, at de hører til. Det kræver: Nærværende voksne, der hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser. Voksne der lytter og er i dialog med børnene, i forhold til måden vi taler til hinanden. Voksne der er nysgerrige i forhold til børnenes initiativer og ideer Børn med særlige behov De seks læreplanstemaer gælder for alle børn. Vejen til læring kan være anderledes i arbejdet med børn med særlige behov. I det pædagogiske arbejde med børnegruppen arbejder vi i HLL med at skabe inkluderende fællesskaber, som kan rumme den enkelte. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets formåen, hvis et barn har et særligt behov støtter vi det videst muligt til at være en del af fællesskabet og oplevelsen. Efter behov inddrages fagpersoner, for eksempel psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. De milepæle, der sættes for det enkelte barn, er vurderet på baggrund af et ønske om at give alle børn en oplevelse af succes og sikre barnets trivsel og progressive læring. Forældrebestyrelsens inddragelse Forældrebestyrelserne i de enkelte børnehuse informeres og inddrages løbende i forhold til de pædagogiske aktiviteter herunder arbejdet med læreplanstemaerne. De enkelte bestyrelser i børnehusene har valgt en repræsentant der indgår i et netværksråd (HLL netværket). Dette netværksråd blev etableret i 2014. Dokumentation 5

Der er to formål med dokumentation: At undersøge, analysere og reflekterer over praksis internt i børnehusene for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø i HLL-netværket. At delagtiggøre børn, forældre, kollegaer og CUP i vores pædagogiske praksis. Læringstemaet dokumenteres blandt andet via Børnelynet og mundtlig formidling. Handleplaner og den pædagogiske praksis evalueres i de enkelte børnehuse. Aktiviteter på tværs af netværket evalueres af tovholderne De samlede lærerplaner evalueres i ledelsesnetværket Sociale kompetencer Vi forstår barnets sociale kompetence således: Det enkelte barn får, igennem en stabil tilknytning til voksne og samvær med jævnaldrende børn, mulighed for at udvikle social adfærd og social intelligens. Udvikling af empati og kommunikative evner, at kunne skabe og indgå i netværk, samt udvikling af evnen til at være social fleksibel, giver barnet gode forudsætninger for at begå sig i og være en aktiv del af fællesskabet i institutionen og senere i livet i andre fællesskaber. Læringsmål Børnene deltager i udvikling af sociale relationer og kompetencer i et større fællesskab, der bidrager med nye perspektiver og samvær på nye og andre måder. Børnene oplever sig som del af en større gruppe, hvor der opnås og gives anerkendelse. Børnene skaber relationer og danner venskaber via leg og aktiviteter. Børnene udvikler lyst og evne til at håndtere hverdagens udfordringer og modgang. Børnene kan afgrænse sig og træffe valg, senere også sammen med andre. Det enkelte barn oplever sig betydningsfuldt for helheden. Børnene oparbejder lyst og evne til at samarbejde og være en aktiv del af de demokratiske processer. Synlige tegn på højkvalitet i den pædagogiske praksis Børnene gennemgår i årene fra 0-6 år en fantastisk udvikling. Vi sætter individuelle milepæle for det enkelte barn på dets vej frem. Disse ligger til grund for det pædagogiske arbejde med et særligt fokus på udvikling af sociale kompetencer i forhold til at mestre livet. De pædagogiske aktiviteter tager afsæt i interne aktiviteter i de enkelte institutioner og i et pædagogisk samarbejde på tværs af institutionerne i HLL netværket. 6

Vi arbejder med planlagte og spontane pædagogiske aktiviteter, der fungerer som ramme for udvikling af relationer, sociale færdigheder og kompetencer. Der er god balance mellem aktiviteter, som børn selv tager initiativ til og styrer, og aktiviteter, som det pædagogiske personale igangsætter og til dels styrer. Personalet har blik for at legen/aktiviteten fungerer for alle og er konstruktive i udviklingen af lege og aktiviteter, så der skabes muligheder for alle børn. Alle børn og voksne er aktive deltagere i forhold til at forme det sociale liv i institutionen. Vi opfordrer børnene til at deltage i samtaler og aktiviteter og er klar til at følge deres initiativer/inddrage deres input, så børnene oplever, at deres bidrag har betydning for fællesskabet. Børnene mødes af engageret personale, der tydeligt giver udtryk for, at de kan lide at være sammen med dem. Målet er at alle børn oplever en stabil tilknytning til en eller flere voksne. Vi støtter børnene i at håndtere hverdagens udfordring og modgang ved at give dem opmærksomhed i form af konkret hjælp og opmuntring. Vi hjælper børnene til at give udtryk for egne behov og at kunne sige til og fra i samværet med andre ved at sætte ord på det de mærker og oplever. Vi hjælper børnene til at give plads til hinanden og til være lydhør over for andres ønsker. Dette gør vi blandt andet ved at øve behovsudsættelse og arbejde med turtagning og robusthed. Synlige tegn Når børnene viser glæde og har lyst til, at være sammen med hinanden Når børnene udviser empati og hjælpsomhed overfor hinanden Når børnenes har tillid og viser tryghed i relationen til de voksne Når vi oplever at børnene indgår i nye lege relationer Når børnene respekter hinanden forskelligheder Børnemiljøvurdering Arbejdet med barnets sociale kompetencer fodrer et børnemiljø, der på det fysiske og æstetiske område giver plads til at barnet kan lege sammen med andre. Det at indretningen på stuerne og legepladsen giver inspiration, mulighed og udfordringer til forskellig former for leg. Det kræver: At de voksne løbende forholder sig til, måden stuerne er indrettet på. Hvordan leger børnene, og er der plads til fordybelse, nysgerrighed og læring for børnegruppen. Det at børn kan finde steder at lege sammen uden at blive forstyrret. I det psykiske børnemiljø er der fokus på empati, dét at sætte grænser, leg, samarbejde, og det at kunne løse konflikter. Det kræver: 7

Nærværende voksne, der hjælper børn med at sætte ord på deres følelser og de grænser de oplever og sætter over for hinanden. De voksnes tilgang til børnene er præget af en anerkendende kontakt og nærvær præget af nysgerrighed i forhold til børnenes initiativer og ideer. En nysgerrighed på nysgerrigheden. Voksne der støtter op om børns leg, og at der bliver skabt plads til og guidet i forhold legen og relationerne. Voksne der lytter og er i dialog med børn i forhold til måden, vi taler til hinanden. Voksne der kan hjælpe med konfliktløsning gennem dialog med børn, og dermed styrke den sociale forståelse. Børn med særlige behov De seks læreplanstemaer gælder for alle børn. Vejen til læring kan være anderledes i arbejdet med børn med særlige behov. I det pædagogiske arbejde med børnegruppen arbejder vi i HLL med at skabe inkluderende fællesskaber, som kan rumme den enkelte. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets formåen, hvis et barn har et særligt behov støtter vi det videst muligt til at være en del af fællesskabet og oplevelsen. Efter behov inddrages fagpersoner, for eksempel psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. De milepæle, der sættes for det enkelte barn, er vurderet på baggrund af et ønske om at give alle børn en oplevelse af succes og sikre barnets trivsel og progressive læring. Forældrebestyrelsens inddragelse Forældrebestyrelserne i de enkelte børnehuse informeres og inddrages løbende i forhold til de pædagogiske aktiviteter herunder arbejdet med læreplanstemaerne. De enkelte bestyrelser i børnehusene har valgt en repræsentant der indgår i et netværksråd (HLL netværket). Dette netværksråd blev etableret i 2014. Dokumentation Der er to formål med dokumentation: At undersøge, analysere og reflekterer over praksis internt i børnehusene for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø i HLL-netværket. At delagtiggøre børn, forældre, kollegaer og CUP i vores pædagogiske praksis. Læringstemaet dokumenteres blandt andet via Børnelynet og mundtlig formidling. Handleplaner og den pædagogiske praksis evalueres i de enkelte børnehuse. Aktiviteter på tværs af netværket evalueres af tovholderne De samlede lærerplaner evalueres i ledelsesnetværket 8

Sprog Sproget er barnets forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Det sker ikke kun gennem det talte eller det skrevne sprog, men også gennem kropssprog, mimik og billedsprog. Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, forskellige typer af oplevelser, leg, fortælling, planlagte og spontane aktiviteter i hverdagen. Den sproglige udvikling er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Læringsmål At børnene udvikler evnen til at indgå i dialog med andre børn og voksne At børnene tilegner sig et så nuanceret sprog og så stor sprogforståelse som muligt At børnene lære at forstå nuancerede ansigts- og kropsudtryk At børnene lære at anvende ord og begreber, der hører til hverdagen At børnene ud fra deres alder genkender og anvender tal og bogstaver At børnene lærer at lytte til en fortælling og kunne genfortælle den Synlige tegn på højkvalitet i den pædagogiske praksis Vi benævner, det vi ser og hører, følger barnets initiativer og bruger sproget bekræftende i forhold til barnets oplevelser med og i verden. Vi stiller åbne spørgsmål og udfordrer børnenes tænkning. Vi taler tydeligt og konkret og giver barnet tid til at svare og reagere på det sagte. Vi er opmærksomme på, at sprog, mimik og handling hænger sammen I dialogen med børnene tilstræber vi, at samtalen består af mindst 5 led eller mere. Det vil sige, at der bliver stillet flere åbne spørgsmål og gives flere svar mellem barnet og den voksne. Vi arbejder i mindre grupper med børnene, hvor vi styrker relationen mellem barn og voksen og give rum for fordybelse. Vi implementerer sprogpakken og anvender sprogpakkens temaer bl.a. dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde. Børnene præsenteres for tal og bogstaver i hverdagens aktiviteter og rutiner, samt i institutionens rum og indretning. Vi udvikler samarbejdet og den pædagogiske kvalitet på tværs af institutionerne i HLL netværket bl.a. via en tovholdergruppe med fokus på sprog. Børnene udvikler sproget gennem samvær og leg med andre børn og voksne og udfordres med forskellige typer af oplevelser. Synlige tegn 9

En øget sproglig kompetence i forhold til at udtrykke følelser og behov, både verbalt og nonverbalt Når barnet tilegner sig ord og forståelse for ords betydning Når barnet bruger rim, remser og sang i hverdagen Når barnet kan holde den røde tråd i dialogen Når barnet kan vente på tur, blive i konteksten og modtage en kollektiv besked Når barnet bruger sproget til at formidle tanker og overvejelser i legen Når barnet kan genkende/skrive deres eget navn, bogstaver og tal Børnemiljøvurdering. Arbejdet med barnets sprog fodrer et børnemiljø, der på det fysiske og æstetiske område giver mulighed for at barnet kan bruge sit sprog gennem rim og remser, sang og spil. Den fysiske indretning skal afspejle brug af og mulighed for kendskab til tal, bogstaver, former og farver. Derudover er det vigtigt, at der er plads til at lege rollelege og det at være i mindre grupper, da sproget er en vigtig del af legen. Det kræver: At de voksne løbende forholder sig til måden, hvorpå stuerne er indrettet. Hvordan leger børnene, og er der plads til fordybelse, nysgerrighed og læring for børnegruppen, og er der muligheder for, at børn kan finde steder at lege sammen uden at blive forstyrret. At den voksne f.eks. planlægger samlinger, hvor der er tilpas med sproglige udfordringer. Dette sker gennem sange, rim og remse og historie fortælling og andre former for sproglige aktiviteter. I det psykiske børnemiljø er der fokus på at sætte ord på det vi gør og at bruge sproget til at skabe kontakt med andre. Det at vi er forskellige og ikke kan det samme og vi øver os alle sammen på at kunne sige og tale om nye ting. Her er det vigtigt at børn lærer at sætte ord på deres følelser, da det har stor betydning for relationerne til andre. Det kræver: Voksne, der planlægger sproglige forløb ud fra det enkelte barn og børnegruppen. Voksne der støtter op om børns leg, og at der bliver skabt plads til og guidet i forhold legen og relationerne. Voksne der lytter og er i dialog med børn i forhold til måden, vi taler til hinanden. Voksne der sætter ord på at vi er forskellige og der skal være plads til at alle kan fortælle. Børn med særlige behov De seks læreplanstemaer gælder for alle børn. Vejen til læring kan være anderledes i arbejdet med børn med særlige behov. I det pædagogiske arbejde med børnegruppen arbejder vi i HLL med at skabe inkluderende fællesskaber, som kan rumme den enkelte. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets formåen, hvis et barn har et særligt behov støtter vi det videst muligt til at være en del af fællesskabet og oplevelsen. Efter behov inddrages fagpersoner, for eksempel psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. 10

De milepæle, der sættes for det enkelte barn, er vurderet på baggrund af et ønske om at give alle børn en oplevelse af succes og sikre barnets trivsel og progressive læring. Forældrebestyrelsens inddragelse Forældrebestyrelserne i de enkelte børnehuse informeres og inddrages løbende i forhold til de pædagogiske aktiviteter herunder arbejdet med læreplanstemaerne. De enkelte bestyrelser i børnehusene har valgt en repræsentant der indgår i et netværksråd (HLL netværket). Dette netværksråd blev etableret i 2014. Dokumentation Der er to formål med dokumentation: At undersøge, analysere og reflekterer over praksis internt i børnehusene for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø i HLL-netværket. At delagtiggøre børn, forældre, kollegaer og CUP i vores pædagogiske praksis. Læringstemaet dokumenteres blandt andet via Børnelynet og mundtlig formidling. Handleplaner og den pædagogiske praksis evalueres i de enkelte børnehuse. Aktiviteter på tværs af netværket evalueres af tovholderne De samlede lærerplaner evalueres i ledelsesnetværket Krop og bevægelse Når vi arbejder med Krop og bevægelse bliver børnene udfordret på krop og sjæl. Vi giver børnene mulighed for at stifte bekendtskab med sund mad og sund livsstil. Børnene motiveres til at bevæge sig aktivt og derved øge det enkelte barns velvære og lære glæden ved at bruge kroppen at kende. Læringsmål At styrke børnenes bevidsthed om en sund sjæl i et sundt legeme, så de udvikler sig til glade børn med en sund og god kropsbevidsthed At støtte børnenes sansemæssige udvikling At støtte børnenes motoriske udvikling At styrkebørnenes kropsbevidsthed og lærer dem om deres egen krops formåen At styrke inaktive børn til at bevæge sig At skabe ro om de motorisk urolige børn At styrke børnene til at føle glæde ved at bevæge sig At børnene bliver bevidste om sund og fornuftig livsførelse At udvikle samarbejdet og den pædagogiske kvalitet på tværs af institutionerne i HLL netværket, via en tovholdergruppe med fokus på motorik og sundhed 11

Synlige tegn på højkvalitet i den pædagogiske praksis Vi skaber optimale rammer og er tydeligt engageret i de motoriske aktiviteter. Når de voksne er aktivt deltagende er børnene det også. Vi planlægger og gennemfører aktiviteter, så de stimulerer flest mulige sanser Vi sætter fokus på kosten og går i dialog med børnene på jagt i kostens rige Vi tilbyder børnene aktiviteter, som styrker og udfordrer finmotorikken Vi tilrettelægger aktiviteter, hvor børnene, ved at bruge deres krop, udforsker og udfordrer kroppens formåen, udvikler glæden ved at bruge kroppen, styrker udholdenhed, balance og kondition Vi igangsætter lege, hvor børnene udfordrer egne grænser, oplever fællesskab, kropslig nærhed med de øvrige børn og mulighed for at sætte kropslige og mentale grænser Synlige tegn Når børnene viser glæde, begejstring og har lyst til bevægelse Når børnene mestrer nye sansemæssige og motoriske udfordringer Når børnene oplever ro og indre balance gennem bevægelser, det ses når der er færre konflikter og større trivsel Når børnene i italesætter deres egen formåen Når børnene indgår i en dialog om sundhed (mad, søvn, hygiejne og bevægelse) Børnemiljøvurdering Arbejdet med Krop og bevægelse fordrer et børnemiljø, hvor der på det fysiske og æstetiske område prioriteres, at børnene har plads og mulighed for inde som ude, at udfordres på krop og sjæl. Det kræver: Voksne, der er bevidste om alderssvarende udfordringer til alle Voksne, der bruger sig selv som redskab, er det gode eksempel og viser, at det er sjovt at bruge kroppen Voksne, der er bevidste om rums muligheder og beskaffenhed også uderummet I det psykiske børnemiljø er vores fokus, at børnene skal føle sig som en del af fællesskabet og ikke føle sig begrænsede af deres fysiske formåen. Det kræver: Voksne, som aktivt hjælper barnet til næste trin og ved guidning opfordrer barnet til at turde Voksne, som lade barnet deltage i de daglige gøremål, som at dække bord, sætte på plads, selv hente madpakke, selv hælde op m.m. Børn med særlige behov De seks læreplanstemaer gælder for alle børn. Vejen til læring kan være anderledes i arbejdet med børn med særlige behov. I det pædagogiske arbejde med børnegruppen arbejder vi i HLL med at skabe inkluderende fællesskaber, som kan rumme den enkelte. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets 12

formåen, hvis et barn har et særligt behov støtter vi det videst muligt til at være en del af fællesskabet og oplevelsen. Efter behov inddrages fagpersoner, for eksempel psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. De milepæle, der sættes for det enkelte barn, er vurderet på baggrund af et ønske om at give alle børn en oplevelse af succes og sikre barnets trivsel og progressive læring. Forældrebestyrelsens inddragelse Forældrebestyrelserne i de enkelte børnehuse informeres og inddrages løbende i forhold til de pædagogiske aktiviteter herunder arbejdet med læreplanstemaerne. De enkelte bestyrelser i børnehusene har valgt en repræsentant der indgår i et netværksråd (HLL netværket). Dette netværksråd blev etableret i 2014. Dokumentation Der er to formål med dokumentation: At undersøge, analysere og reflekterer over praksis internt i børnehusene for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø i HLL-netværket. At delagtiggøre børn, forældre, kollegaer og CUP i vores pædagogiske praksis. Læringstemaet dokumenteres blandt andet via Børnelynet og mundtlig formidling. Handleplaner og den pædagogiske praksis evalueres i de enkelte børnehuse. Aktiviteter på tværs af netværket evalueres af tovholderne De samlede lærerplaner evalueres i ledelsesnetværket. Natur og naturfænomener At arbejde med natur og naturfænomener betyder, at børn får flere muligheder for at være, opleve og undersøge naturen. De skal opleve vind og vejr, årstiderne der skifter, naturens mangfoldighed i forhold til skov, strand, sø og legeplads. Læringsmål Børn skal lære at passe på naturen Børn skal opleve glæde ved at være i naturen Børn skal opleve naturens cyklus - kende årstiderne og deres kendetegn Børn skal opnå kendskab til naturfænomener Børn skal have mulighed for at bruge deres sanser i naturen Børn skal opleve, at det er spændende og inspirerende at undersøge ting i naturen 13

Børn skal bruge naturens alsidige muligheder; tid til fordybelse, fysisk udfoldelse og at der er højt til loftet Børn skal have kendskab til naturens dyreliv At udvikle samarbejdet og den pædagogiske kvalitet på tværs af institutionerne i HLL netværket, via en tovholdergruppe med fokus på børn og natur Synlige tegn på højkvalitet i den pædagogiske praksis Gennem måden vi agerer og færdes på i naturen er vi med til at udvikle børnenes respekt for naturen og miljøet. Vi tilrettelægger aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at opleve, udforske og reflektere over naturens mangfoldighed. Sammen med børnene benytter vi fagbøger, it og laver eksperimenter for at søge viden/besvare spørgsmål ud fra børnenes interesse Vi tager på ture til skov, strand og sø. Vi udforsker, går på opdagelse og bruger sanserne. Vi er bevidste om balancen mellem styrede pædagogiske aktiviteter og at give børnene plads til at lege og eksperimentere i naturen på egen hånd Vi skal ud og mærke blæsten rive i håret og at glidebanen på legepladsen er vand, der er frosset til is. Vi udfordrer børnenes tænkning ved at stille spørgsmål, og vi bringer naturen med tilbage for videre undersøgelse og eksperimenteren. Vi understøtter børnenes udforskning af legepladsen, som en naturpark og indretter den derefter. Synlige tegn Børnene er opmærksomme på at smide skrald i skraldespanden Børnene viser respekt og kendskab for planter og dyr Børnene viser glæde, begejstring og nysgerrighed, når vi skal af sted, og når vi er i naturen Når børnene registrerer at vejret og årstiden skifter Børnene er undersøgende og eksperimenterende Børnene begynder at genkende og benævne naturens mangfoldighed Børnemiljøvurdering 14

Arbejdet med natur og naturfænomener fordrer et børnemiljø, hvor der på det fysiske og æstetiske område prioriteres, at børn kommer på forskellige ture i naturen og at der er en spændende legeplads. Det kræver: Voksne der planlægger forskellige typer ture i skoven og til stranden på forskellige årstider Voksne der er undersøgende i forhold til legepladsens indretning og tilbud I det psykiske børnemiljø er der fokus på, at alle børn er en del af fællesskabet i forhold til oplevelser i naturen. At det enkelte barn er vigtig og har betydning for den fælles oplevelse og der er plads til at være. Det kræver: Voksne der er engagerede, undersøgende, nysgerrige og stiller spørgsmål sammen med børnene Voksne der giver plads til at det enkelte barn kan være Børn med særlige behov De seks læreplanstemaer gælder for alle børn. Vejen til læring kan være anderledes i arbejdet med børn med særlige behov. I det pædagogiske arbejde med børnegruppen arbejder vi i HLL med at skabe inkluderende fællesskaber, som kan rumme den enkelte. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets formåen. Hvis et barn har et særligt behov, støtter vi det videst muligt til at være en del af fællesskabet og oplevelsen. Efter behov inddrages fagpersoner, for eksempel psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. De milepæle, der sættes for det enkelte barn, er vurderet på baggrund af et ønske om at give alle børn en oplevelse af succes og sikre barnets trivsel og progressive læring. Forældrebestyrelsens inddragelse Forældrebestyrelserne i de enkelte børnehuse informeres og inddrages løbende i forhold til de pædagogiske aktiviteter herunder arbejdet med læreplanstemaerne. De enkelte bestyrelser i børnehusene har valgt en repræsentant der indgår i et netværksråd (HLL netværket). Dette netværksråd blev etableret i 2014. Dokumentation Der er to formål med dokumentation: At undersøge, analysere og reflektere over praksis internt i børnehusene for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø i HLL-netværket. At delagtiggøre børn, forældre, kollegaer og CUP i vores pædagogiske praksis. Læringstemaet dokumenteres blandt andet via Børnelynet og mundtlig formidling. 15

Handleplaner og den pædagogiske praksis evalueres i de enkelte børnehuse. Aktiviteter på tværs af netværket evalueres af tovholderne De samlede lærerplaner evalueres i ledelsesnetværket Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er et udtryk for menneskets forståelse af og tilgang til verdenen. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn i dag møder mange forskellige kulturer og værdier. Ved at lære børn om disse forskelligheder, er vi med til at danne et grundlag for barnets forståelse af, at verden er mangfoldig, samt respekt og tolerance for hinandens forskelligheder. Gennem mødet med andre udtryksformer både kulturelt og kunstnerisk og ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på, samt andre værdier, udfolder børnene sig til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Vi tilbyder et varieret udbud af forskellige kulturelle udtryksformer, som giver børnene blik, lyst og inspiration til deres personlige og sociale identitet og ståsted. Børnene inspireres til selv at udvikle deres musiske og kreative side. Mødet med forskellige kulturelle udtryk vil åbne op for en nysgerrighed og accept, og derved bevidstgøres de om værdien af forskellighed som ressource. Læringsmål At børnene oplever kulturel mangfoldighed, at vi er forskellige At børnene erfarer, at alle mennesker er noget særligt og værdifuldt i sig selv. At børnene får en bevidsthed om sig selv og viden om omverdenen At børnene øver sig i og afprøver sig selv i et bredt spektrum af forskellige kunstneriske udtryksformer. At børnene skal have kendskab til højtider og traditioner At børnene er med til at skabe en fælles kultur, hvor alle deltager i processen At børnene tør udfolde deres kreativitet og udføre deres eksperimenter Synlige tegn på højkvalitet i den pædagogiske praksis Vi holder fast i traditioner og fejrer højtider og skaber situationer, hvor vi gennem dialog opnår en forståelse og viden om forskellige livsformer, værdier og traditioner. Vi inviterer forældre ind i vores hverdag, hvor de kan bidrage med særlig viden Vi opfordrer børnene til at deltage i samtaler/aktiviteter og er klar til at følge deres initiativer/ inddrager deres input, så børnene oplever, at deres bidrag har betydning for fællesskabet Vi tilrettelægger aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at opleve, udforske og reflektere over temaer som sang, musik, teater, dans, billedkunst, arkitektur, design, former, farver og udstillinger, og skaber hermed muligheder for sanselige oplevelser for børn i alle aldre Vi prioriterer tid og skaber rum til at arbejde og eksperimentere med forskellige materialer, teknikker og aktiviteter 16

Vi inspirerer, udfordrer og støtter børnene i deres kreative udfoldelser og opfindsomhed Synlige tegn Når børnene udviser tålmodighed, går på kompromis og hører på andres ideer Når børnene har lyst til at udtrykke sig via dans, musik og anden kreativ udfoldelse Når børnene agerer i et fællesskab og glædes ved sammen at skabe og udvikle kreativitet Når børnene samler ritualer op i forhold til traditioner og højtider Børnemiljøvurdering Arbejdet med Kulturelle udtryksformer og værdier fordrer et børnemiljø, hvor der på det fysiske og æstetiske område prioriteres, at børnene vil få mulighed for at deltage i mange kulturelle udbud. Det kræver: At det pædagogiske personale planlægger forskellige aktiviteter inden for sang, musik, teater, dans, billedkunst, arkitektur, design, former, farver og udstillinger. At det pædagogiske personale sikrer tid og rum til at arbejde med forskellige materialer, teknikker og aktiviteter, der kan anspore og inspirere dem til selv at fremstille og anvende kunstneriske virkemidler. I det psykiske børnemiljø er der fokus på, at alle børn er en del af fællesskabet i forhold til kulturelle oplevelser. At det enkelte barn er vigtigt og har betydning for den fælles oplevelse og at der er plads til at være. Det kræver Voksne, der italesætter og værdsætter børnenes forskelligheder Voksne, der møder børnene i trygge, betydningsfulde og motiverende sammenhænge Voksne, der anerkender og respekterer barnet i deres eksperimenter Børn med særlige behov De seks læreplanstemaer gælder for alle børn. Vejen til læring kan være anderledes i arbejdet med børn med særlige behov. I det pædagogiske arbejde med børnegruppen arbejder vi i HLL med at skabe inkluderende fællesskaber, som kan rumme den enkelte. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets formåen, hvis et barn har et særligt behov støtter vi det videst muligt til at være en del af fællesskabet og oplevelsen. Efter behov inddrages fagpersoner, for eksempel psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. De milepæle, der sættes for det enkelte barn, er vurderet på baggrund af et ønske om at give alle børn en oplevelse af succes og sikre barnets trivsel og progressive læring. Forældrebestyrelsens inddragelse Forældrebestyrelserne i de enkelte børnehuse informeres og inddrages løbende i forhold til de pædagogiske aktiviteter herunder arbejdet med læreplanstemaerne. 17

De enkelte bestyrelser i børnehusene har valgt en repræsentant der indgår i et netværksråd (HLL netværket). Dette netværksråd blev etableret i 2014. Dokumentation Der er to formål med dokumentation: At undersøge, analysere og reflekterer over praksis internt i børnehusene for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø i HLL-netværket. At delagtiggøre børn, forældre, kollegaer og CUP i vores pædagogiske praksis. Læringstemaet dokumenteres blandt andet via Børnelynet og mundtlig formidling. Handleplaner og den pædagogiske praksis evalueres i de enkelte børnehuse. Aktiviteter på tværs af netværket evalueres af tovholderne De samlede lærerplanerne evalueres i ledelsesnetværket. 18