Herunder kan du læse, hvorledes der arbejdes med hvert punkt på din skole og hvordan eleverne kan opleve det i praksis.

Relaterede dokumenter
Dialog om folkeskolen i Halsnæs

Skolereform din og min skole

Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

5. FOLKESKOLER. Kapitel 5: Politikområde Folkeskoler. Halsnæs Kommune Budget

Indskrivning for nye bh.klassesbørn. Frederiksværk Skole Skoleåret d. 11. november 2014

Forældrenes samlede tilfredshed med børnenes skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole

ARRESØ SKOLE skolebestyrelsen

Der er indkommet 7 høringssvar; 3 fra skolebestyrelser, 3 fra MED-udvalg og 1 fra en faglig organisation.

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Spørgsmål og svar om den nye skole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

Oplæg for deltagere på messen.

EN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE FAGLIGHED OG TRIVSEL LEG OG LÆRING FØLGES AD

Kapitel 2 Resumé. Skole og Undervisning

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

I det følgende er implikationerne af de enkelte budgetændringer nærmere beskrevet.

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Såfremt at midlerne i et givet år ikke frigives, overføres de til det kommende års pulje således, at den samlede sum ikke reduceres.

Princip for Undervisningens organisering

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

PRINCIPPER STILLING SKOLE

Princip for undervisningens organisering:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Ledelsesgrundlag for skolevæsnet i Halsnæs Kommune 2015

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Alle børn skal lære mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

- et informationsbrev fra ledelsen.

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering og indfasning af udskolingslinjer 4

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Kapitel 1: Dagsordenspunkt med Direktionens indstilling

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

Fremtidig organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

Kære forældre på Spurvelundskolen

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 60,7%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2%

Etablering af SFO2 for 4. klasse

Brande, 2012 november

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Velkommen til Stavnsholtskolen

SKOLEÅRET I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

FOLKESKOLEREFORMEN.

Folkeskolen Budget Budgetbeskrivelse Folkeskoler

Spørgsmål og svar om den nye skole

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Hovedaktør Tovholder Beslutningstager Form: N=Notat og A=Arbejdsgruppe. Fase 1. Skolebestyrelse. Medarbejdere. Andre aktører.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,4%

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3%

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Stillings- og personprofil Skoleleder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 62,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 59,2%

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 74%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 62,5%

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Kære forældre. Om skolefusionen

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

Velkommen på Løsning Skole

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet , justeret i SDU

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,9%

Orientering om budget for Børn, Unge og Læring

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,6%

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Transkript:

Kære læser Byrådet i Halsnæs Kommune besluttede den 25. februar 2014 16 indsatser for implementeringen af folkeskolereformen. Nogle enkelte indsatser har været varetaget centralt af området Børn, Unge og Læring, mens de fleste føres ud i livet af folkeskolerne. Enkelte beslutninger fra 2014 er blevet justeret eller omgjort siden fx vedr. profilspor. Derfor er det den seneste beslutning, som er rammen for indsatserne herunder. Herunder kan du læse, hvorledes der arbejdes med hvert punkt på din skole og hvordan eleverne kan opleve det i praksis. 1. Organisering Byrådet har besluttet, at løsningen af skolens opgaver skal finde sted i tidsrummet 6.00 17.00. Læringsaktiviteterne vil primært ligge i tidsrummet 8.00-15.30. Skoledagen udgøres fra august 2014 af en række elementer, der tilsammen udgør den sammenhængende dag for den enkelte elev. Byrådet har besluttet, at skoledagen tilrettelægges med en fleksibel opstart om morgenen, samt at der til budgetoplæg for 2015 undersøges omkostningerne ved morgenmadstilbud for alle jf. indstilling 15a om mad- og måltidspolitikken. Byrådet har besluttet, at hver skole inklusive fritidstilbud fremadrettet organiseres og ledes som én samlet virksomhed i tidsrummet 06.00-17.00 med én leder. Vi har organiseret os med en leder og med en skoleafdelingsleder på hver matrikel og en leder for SFO. Eleverne kan møde ind i SFO fra kl. 6.00 og overgår til læringsaktiviteterne fra kl. 8.00, hvor både lærere og pædagoger kan være til stede Eleverne oplever tidsrummet kl. 6.00-8.00 som SFO og tidsrummet fra kl. 8.00-15.30 som skoledag, hvor lærere og pædagoger kan varetage læringsaktiviteter. 2. Profilspor Der senest ved skoleåret 2018/2019 tilbydes mindst 3 profillinjer på alle skoler. Der kan oprettes nye udskolingslinjer allerede fra august 2016. Almenlinjen ikke længere vil findes i skoleåret 2018/2019 De flere udskolingslinjer på hver skole, ses at give flere valgmuligheder på egen skole. Dette kan imødekomme flere elevers interessefelter samt forhindre de skævvridninger, der opleves aktuelt, og som en anden organisering vurderes at kunne skabe. 1

Pr. 1. august 2016 har vi fortsat en profillinje nemlig fra Lokal til Global. Pr. 1.august 2016 er der igangsat et arbejde med at udvikle mindst 3 profillinjer i samarbejde med elever, medarbejdere og forældre. Eleverne på profillinjen oplever at gå på samme profil, som de startede op med i sidste skoleår. De øvrige elever vil primært gennem elevrådet opleve at blive aktivt inddraget i udviklingen af nye profillinjer. 3. Kompetencesamtaler Byrådet har besluttet, at der indføres løbende kompetencesamtaler i skolen fremadrettet. Byrådet har besluttet, at hvert enkelt barn i folkeskolen ved skolestart 2014 tilbydes en tættere og kontinuerlig kontakt med en fast voksen i løbet af skoledagen. På Hundested Skole har vi 4 Store Samtaledag, hvor eleverne får 20 minutters samtale med en lærer eller en pædagog. Vi kørte samme løsning i udskolingen sidste år med 15 minutters samtale og tilbagemeldingen var, at 15 minutter var for lidt. Derfor har vi i dette skoleår udvidet til 20 minutter Eleverne melder tilbage, at det er rigtig rart og brugbart med en individuel samtale med en lærer eller en pædagog og at Store Samtaledag fungerer rigtig fint. 4. Understøttende undervisning Byrådet har besluttet, at den understøttende undervisning organiseres, således at den kan varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med relevante kompetencer. På Hundested Skole varetages den understøttende undervisning primært af lærere og pædagoger. Eleverne oplever indsatsen som en integreret del af skoledagen. På mellemtrinet og i udskolingen har den understøttende undervisning primært karakter af faglig understøtning og i indskolingen har den understøttende undervisning primært karakter af trivsels-, social-, og motionsaktiviteter. 2

5. Motion og bevægelse Byrådet har besluttet, at hver skole fastlægger en plan, som tydeliggør strukturen for gennemførslen af 45 minutters bevægelse og motion i gennemsnit om dagen gældende fra skoleåret 2014/15. På Hundested Skole er vi en del af projektet Styr på Sundheden i samarbejde med DGI. Eleverne oplever indsatsen som en del af skoledagen, med minimum 1 times bevægelse og motion i gennemsnit om dagen. Projektet indeholder indsatser, som opleves som bevægelse og motion i de enkelte fag. 6. Samarbejdsaftaler Byrådet har besluttet, at skolerne ved skoleåret 2014/15 skal indgå samarbejdsaftaler med såvel kulturskolen som ungdomsskolen jf. lovteksten. Byrådet har besluttet, at skolerne skal indgå samarbejdsaftaler med parter fra det omkringliggende samfund, som f.eks. idrætsforeninger, erhvervsliv, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner mm. På Hundested Skole har vi et stort samarbejde med det omkringliggende samfund. Eleverne oplever indsatsen som at en del af deres undervisning foregår udenfor skolen eksempelvis på havnen eller i samarbejde med kultur eller kunstinstitutionerne i byen. Samtidig oplever eleverne et godt samarbejde med UKC. 7. Skolebestyrelsens sammensætning Byrådet har besluttet, at hver skolebestyrelse fremadrettet skal sammensættes, således at 1 medlem af skolebestyrelsen repræsenterer det omkringliggende samfund fra henholdsvis erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner eller foreningslivet. På Hundested Skole har vi indtil 1. juli haft et eksternt medlem fra Hundested Erhverv med i bestyrelsen, men hun har pga. travlhed i sin virksomhed valgt at trække sig fra dette skoleår. Vi har sammensat en ny skolebestyrelse efter sammenlægningen med Heldagsskolen og denne bestyrelse skal så have valgt et nyt medlem fra det omkringliggende samfund 3

Eleverne oplever ikke indsatsen som en konkret del, men forhåbentlig smitter medlemsskabet af på især skolens samarbejde med det omkringliggende samfund. I sidste skoleår blev vores elever eksempelvis aktivt inddraget i modtagelsen af krydstogtskibe via samarbejde med det eksterne bestyrelsesmedlem. 8. Fysiske rammer Byrådet har besluttet, at der til budgetforhandlinger vedrørende budget 2015-18 vil være udarbejdet et oplæg, der angiver løsningsmuligheder for den fysiske organisering af Hundested Skole, Frederiksværk Skole, Arresø Skole og Halsnæs Heldagsskole samt beskriver optimering af bygninger på skoleområdet. Hvilke ændringer af de fysiske rammer er gennemført/planlagt? I løbet af de seneste år er der gennemført en række ændringer af de fysiske rammer på skolerne, der skal give bedre rammer for læring og trivsel samt er tilpasset de strukturændringer, der har været. På Arresø Skole er der skabt et indendørs aktivitetsbånd på gangene på Magleblik, der giver nye muligheder for bevægelse i skoledagen. På Magleblik er der også etableret et helt nyt kantinekøkken. På Ølsted er der lavet en helt ny indgang til indskolingen med nye garderober mm. Området indrettes, så der skabes rum for understøttende undervisning i mindre grupper, og øgede legemuligheder i fællesområdet for SFO. Endelig så er der etableret medarbejderarbejdspladser med skriveborde og faciliteter til medarbejderne. På Arresø, Magleblik er der etableret aktivitetsanlæg med mulighed for at styrke koordination og lege. Desuden er der nyetableret en Multibane. På Frederiksværk Skole er der gennemført en udvidelse af Enghave samt en ombygning af skolen med fokus på at skabe forbedrede læringsmiljøer, der lever op til målsætningerne i folkeskolereformen. Der er lavet udendørs aktivitetsbånd, der giver flere muligheder for bevægelse i skoledagen, der er i udemiljøet etableret 2 udendørs rum, der kan bruges i undervisningen og af SFO med udendørstavler og kuber til matematiske opgaver. Omkring lokalet til naturfag er der etableret et udendørs forsøgsbord. Der er ved indskolingen anlagt en helt ny legeplads, hvor underlaget kan bruges af eleverne i læringsøjemed mål, vinkler og figurer. Der er etableret udendørs klasserum i Vinderød Skov i form af en bålhytte med naturredskaber. Der er etableret en ny skolekantine med køkken og spiseområde på Melby. Endelig så er der etableret medarbejderarbejdspladser med skriveborde og faciliteter til medarbejderne. På Hundested Skole er der gennemført en række undersøgelser med henblik på at sikre de bedste rammer for at have skole på Lerbjerg, som bliver den fremtidige skoles placering fra skoleåret 2017/18. Storebjerg lukkes således i 2017. Til etablering af Unge- og kulturcenteret på en samlet lokation er der gennemført en række undersøgelser med henblik på at sikre de bedste rammer for at drive ungdomsskole, kulturskole, klub mm. på den tidligere brandstation i Frederiksværk, som bliver den fremtidige placering fra skoleåret 2017/18. 4

Eleverne kan på flere af skolerne opleve, at der er etableret forbedrede muligheder for bevægelse på skolerne samt at der er en større fleksibilitet i, hvad lokalerne anvendes til. Endelig kan eleverne på enkelte skoler opleve, at der er etableret moderne læringsmiljøer, som kan anvendes i fagene. Herudover kan eleverne opleve, at der på alle skoler er oprettet tidssvarende kantineforhold. 9. Samarbejde mellem folkebibliotek og skolernes pædagogiske læringscentre Byrådet har besluttet, at der til budgetforhandlinger vedrørende budget 2015-18 vil blive udarbejdet et budgetoplæg som muliggør oprettelse af en fælles webbaseret vidensbank Halsnæs Learning Lab, hvor det omgivne samfund synliggøres med mulighed for at skolerne kan indhente viden om, hvordan en vifte af tilbud kan understøtte deres læringsaktiviteter. Byrådet har besluttet, at potentialet og mulighederne i forhold til oprettelse af en fælles skoletjeneste i samarbejde med Museet undersøges. Byrådet har besluttet, at potentialet og mulighederne i forhold til at etablere et samarbejde med folkebibliotekerne i forhold til samkøring af materialer og personale undersøges. I samarbejdet med folkebiblioteket arbejder vi for at finde egnede samarbejdsmodeller for vores fælles virke. Et Halsnæs Learning Lab vil hjælpe os som skole godt på vej i arbejdet for at sikre barnets rum for læring og oplevelse ikke afgrænses til en skolekontekst, men forankres i det omgivende samfund. Vi arbejder aktivt for at Halsnæs Learning Lab bliver det ideelle værktøj til denne opgave for vores skole og Halsnæs. En tilbudsvifte! Vi har såvel skoleledelse som medarbejdere med i dette udviklingsarbejde! Vi ser gerne Museet som en endnu mere aktiv del af de mange læringsaktiviteter her på skolen. En Skoletjeneste repræsenteret i Halsnæs Learning Lab vil specifikt kunne tilbyde aktiviteter og kulturelle tilbud med direkte reference til fagenes indhold og de mål for læring, vi arbejder med i skolen. Ledelse og medarbejdere fra alle skolerne i Halsnæs deltager i arbejdet for udvikling af nye samarbejdsmodeller for indhold, organisering og økonomi mellem skolerne og folkebiblioteket i Halsnæs. I samarbejdet skal vi supplere hinandens faglighed og prioritere denne. Folkebiblioteket og skolerne i Halsnæs har allerede gode erfaringer fra flere års samarbejde på administrative områder, og vi ser frem til i dette skoleår (2016-2017) at udvide samarbejdet med en specifik fælles indsats for styrkelse af læsning! Aktuelt er denne indsats ikke mærkbar for den enkelte elev på vores skole! Der er pt. en række mindre projekter mellem folkebiblioteket og skolerne. Området og folkebiblioteket er undervejs med udviklingen af et større og mere systematiseret samarbejde med det formål at styrke tilbuddet til eleverne. Et fremtidigt aktivt Halsnæs Learning Lab vil kontinuerligt kunne understøtte elevens individuelle oplevelse af sammenhæng mellem undervisning, læring og samfundet. En sammenhæng der styrker den individuelle motivation for læring, dannelse og ansvarlighed. 5

På sigt vil en aktiv Skoletjeneste kunne støtte den enkelte elevs oplevelse af sammenhæng på tværs af skolefag og motivation for at anvende egne faglige kompetencer i arbejdet med virkelighedens mere komplekse spørgsmål. Elever på udvalgte klassetrin vil i skoleåret 2016-2017 deltage i særligt tilrettelagte forløb omkring den individuelle læsning. Folkebiblioteket og skolen har planlagt og gennemfører forløbene i fælleskab. På længere sigt vil nye samarbejdsmodeller for folkebibliotek/skole medføre at det enkelte barns dannelse og læring understøttes fra flere faglige vinkler og derved styrkes. Eleverne vil sikres et løbende kendskab til folkebiblioteket og mulighederne her også efter endt tid i folkeskolen og gennem hele voksenlivet. 10. Fælles læringsværksted Byrådet besluttede, at der til budgetforhandlinger vedrørende budget 2015-18 vil blive udarbejdet et budgetoplæg som muliggør oprettelse af læringsværksteder, som skolerne kan indtænke i deres læringsforløb. Der blev ikke afsat midler til et fælles læringsværksted. I stedet er der på skolerne opstået en række andre projekter med udvikling af det fysiske rum som understøttende for læringen på skolerne. På Hundested Skole arbejder vi sammen med Hundested Havn og det beskyttede værksted på Sølager. Eleverne oplever indsatsen ved at en del af deres undervisning eller SFO tid foregår enten på havnen eller på Sølager. 11. Mad- og måltidspolitikken på skolerne Byrådet har besluttet, at der til budgetforhandlinger vedrørende budget 2015-18 vil blive udarbejdet et budgetoplæg som giver mulighed for at tilbyde sundemåltider til børn og unge dele eller hele skoledagen igennem. Herunder afklaring af, om det skal være betalings- eller gratistilbud. Byrådet har besluttet, at mad- og måltidspolitikken revideres med henblik på en afklaring af muligheden for at tilbyde sunde måltider til morgen, frokost og eftermiddag. Med budget 2015-18 blev det vedtaget at indføre skolekantineordning på alle skoleafdelinger i Halsnæs Kommune. Der er udarbejdet nye retningslinjer for mad og måltider, som skal afløse den tidligere politik på området. 6

Der arbejdes løbende med information til eleverne om vigtigheden af at spise mindre kød, flere grøntsager og fuldkornsprodukter og det går støt og roligt den rigtige vej. Det giver sig udslag i væsentligt ændret udbud med konstant fokus på sund og indbydende mad. Arresø Skole, Ølsted: Der er kun indskoling på Ølsted matrikel og det er den mindste af kantinerne. Der er løbende en lille hjælper i køkkenet koncentreret om frokostpausen. Det er skolekantinens indtryk, at man prioriterer, at eleverne sæter sig ned i kantinen og spiser deres mad. Arresø Skole, Magleblik: Dette er en stor skole, som netop har fået et kæmpe løft på i køkken og kantine og det er en travl kantine, hvor skolekantinen forventer, at der er et stort potentiale. Der vil fremadrettet være stor mulighed for, at elever kan komme ind og hjælpe både med tilberedning af mad og betjening. Det nye kantineområde indbyder til at man samles der, når der er pause. Frederiksværk Skole, Enghave: Dette er også en stor skole, som har mange glade daglige brugere. Køkkenet bliver flittigt brugt af 2 4 elever om dagen som træningsområde for god opførsel og fokus på opgaver. Frederiksværk Skole, Melby: Dette er en skole med stor travlhed, det er tydeligt, at de har savnet en ordentlig kantine. Der er nogle enkelte elever, der kommer og hjælper med at ekspedere. Hundested Skole, Storebjerg: Dette er en ren udleveringkantine med potentiale, når den bliver flyttet til Lerbjerg sommeren 2017. Der kommer med mellemrum elever ind og ekspederer. Hundested Skole, Lerbjerg: Dette er en lille skole kun med udskoling, som er den sværeste målgruppe at nå, men der er da nogen aktivitet. Skolekantinen forventer, at der vil komme en synergieffekt, når det bliver én stor skole med nybygget café og kantineområde Eleverne kan opleve skolekantinen indsatsen ved, at de alle har nu har et sundt og indbydende madtilbud på deres skole. Det er skolekantinens indtryk, at der sker en god vidensdeling mellem eleverne. Skolekantinen får dagligt positive tilbagemeldinger på deres mad (sådan var det ikke i starten). 7