ARRESØ SKOLE skolebestyrelsen

Transkript

1 29. januar 2014 Høringssvar fra Arresø Skoles skolebestyrelse om fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs. Skolebestyrelsen ved Arresø Skole har på sit møde d.21.januar 2014 drøftet oplægget til fremtidens folkeskole i Halsnæs. For 3 år siden var forældrerepræsentanterne i samlet til en visionsdag for Arresø Skole. Vi blev enige om, at vi gerne ville skabe en NYSGERRIG SKOLE. En skole med et åbent og undersøgende blik på muligheder og omgivelser. Nøgleord var innovation og internationalisering mhp at bidrage til fremtidens generation af videbegærlige unge mennesker. Vi formulerede også et stærkt ønske om, at arbejdet med udskolingen på Arresø skole bevægede sig i retning af profilspor for at sikre at også de ældste elever bevarede deres nysgerrighed, deres motivation og lærelyst. En gennemgående rød tråd for den enkelte elev skulle være regelmæssige lærings- og trivselssamtaler, der skulle sikre, at hver eneste elev blev set og hørt løbende, i det vi beskrev som en stor skole. På den baggrund er der helt overordnet set enighed om, at Oplægget til Fremtidens Fælles Folkeskole i Halsnæs, er et ambitiøst udspil for fremtidens folkeskole. Der er mange elementer, der matcher vores vision for vores skole. Vi noterer os, at oplægget ikke indeholder tanker om fremtidens skole-hjemsamarbejde. Det ville vi gerne have set og drøftet. Ikke mindst i lyset af at målsætningerne for fremtidens folkeskole i høj grad også handler om trivsel og et brud med en evt. negativ social arv. Ligeledes indeholder oplægget ikke specifikke tanker om ændrede muligheder for holddeling. Det ville vi gerne have set og drøftet. Ikke mindst i lyset af målsætning om større faglig udvikling for alle elevgrupper. På den ene side er det befriende, at ambitionerne i oplægget ikke er begrænset af økonomi på den anden side giver det os en bekymring for, at alt må indføres i en minimumsmodel, fordi der ikke er råd til det hele. Vi glæder os til at udvikle og implementere en ny folkeskole men vi håber også på RO ift struktur, økonomimodeller og tidsplaner. Tænk hvis vi for første gang i bestyrelsens 4 årige historie kunne undgå akut planlægning af det kommende skoleår! Vores tilbagemelding er her samlet i forhold til direktionens i alt 15 indstillinger. 1. Organisering. Skolebestyrelsen er enig i at løsning af skolens opgaver primært skal finde sted i tidsrummet Vi er enige om, at SFO en ikke må blive en silo i den samlede organisation med egne ressourcer, tiltag og aktiviteter. Men vi finder det af stor vigtighed, at ydertimerne fastholder et kvalitativt, pædagogisk indhold, således at de børn, der har brug for et fritidstilbud udover skoledagen, har et reelt tilbud. 1

2 Det handler om at vores nuværende SFO har en høj kvalitet. Det handler om at vi ift arbejdet med at bryde en negativ social arv er nødt til at skabe tilbud af høj kvalitet. En ringe kvalitet vil betyde fravalg som betyder endnu ringere mulighed for at præstere kvalitet. Da SFO en i dag er afhængig af forældrebetaling, er vi bekymrede for om det tilbageværende tilbud bliver en morgenmadsklub eller eftermiddagscafetilbud for de der ønsker at betale for pasning efter skoledagens afslutning. Da man formentlig ikke kan bede alle om at betale til det samlede tilbud, opfordrer vi til at den fælles folkeskole er gratis inklusiv pasning i ydertimerne. Bestyrelsen er på baggrund af den tynde beskrivelse undrende overfor indstillingen om at hver skole (inkl. SFO og SFO klub) skal ledes som én samlet virksomhed, med én leder. Vi mangler overvejelser over, hvad konsekvensen er ift at skabe arbejdsvilkår, der er gode nok til at rekruttere højt kvalificeret personale til både SFO og undervisning. Vi kan frygte at fritidspædagogikken forsvinder i en sådan organisation og vi ser den som et af flere vigtige fundamenter for hele inklusionsarbejdet. Ift skoledagens organisering vil det kvalificere oplægget, hvis det også af den grafiske oversigt fremgår, at der foregår målrettet, grundig planlagt og velforberedt undervisning udført af veluddannede lærere. Det er vigtigt for forældrene, at når eleverne går hjem efter undervisning, læringsaktiviteter, bevægelse og lektiecafé, så skal de kunne holde fri. Undervisning skal planlægges efter, at lektiemængden som hovedregel kan løses indenfor elevernes nye arbejdsdag, hvis de vælger at deltage i lektiecafeen, så længe som den er frivillig. Eleverne får en lang arbejdsdag, hvis der ikke medtænkes pauser uden pædagogisk indhold. Bestyrelsen ser meget positivt for muligheden at tilbyde morgenmåltid til alle. Vi må dog gøre opmærksom på at et måltid mellem 7.30 og kl.8 formentlig ikke er tiltrækkende for de ældste elever. Der skal være en fleksibel tilgang til morgenmåltidet fx indtil kl Profilspor. Forældre, lærere og ledelse i bestyrelsen for Arresø skole går ind for tanken om profilspor i overbygningen når det som i oplægget forstås som linjer eller toninger i overbygningen. Som nævnt i indledningen har det været et ønske gennem flere år. På Kregme afdelingen har ledelse og lærere i udskolingen igennem de sidste år forberedt et forsøg med profilspor i overbygningen. Og 10 eren har også arbejdet med linjer i flere år, så også her er der et stort erfaringsmateriale at trække på. MEN ved Arresø Skole er meget kritiske overfor forslaget om at implementere profilspor med så kort varsel, uden dialog skolerne imellem, under den præmis at ét spor kun kan udbydes ét sted. For det første har vi i vores værdigrundlag ønsket at arbejde med et internationalt tilsnit. Vi ville derfor også gerne have set Arresø Skole i spil som udbyder af en sådan profil. Dertil kommer en stærk bekymring for den skævvridning, der kan opstå også økonomisk mellem skolerne, hvis denne model kommer i spil uden at være gennemarbejdet i fællesskab. 2

3 Et eksempel hvis der kun er plads til én fuld klasse (max 28) og der kommer 9 elever fra hhv Arresø, Hundested og Frederiksværk. Vil det så betyde, at et tilsvarende antal elever presses ud i de andre klasser eller risikerer vi at stå med yderligere behov for klassemaksimering/nedskæring på Arresø, mens fx Frederiksværk høster den økonomiske gevinst af en ekstra klasse? Et andet nærværende spørgsmål fra vores synspunkt, er inklusionselevernes ret eller mulighed for at deltage i profilspor. Hvordan sikrer vi at inklusionselever generelt har adgang til at vælge profilspor? Hvad skal man gøre for de elever, som der i givet fald for nuværende og på sigt med flere enkeltstående profilklasser ikke er plads til. Hvad kan det betyde for deres motivation og lærelyst gennem et overbygningsforløb, at de ikke fik plads (eller blev valgt fra ved lodtrækning - hvis det er kriteriet)? Som skolebestyrelse vil vi opfordre til, at der igangsættes en fælleskommunal udvikling af linjetilbud i udskoling, og ikke søsætter tilfældig knopskydning uden den nødvendige grundige gennemarbejdning og planlægning jvf indstillingen om at den første linje skal være klar til august Vi har i forbindelse med projektet på Kregme undersøgt arbejdet med profilspor i andre kommuner, derfor gør vi opmærksom på at henlede opmærksomheden på, at beslutningen om at være en profil/linjeskole vil gribe grundlæggende ind i hele skolens og skolevæsnets eksisterende læringskultur samt prøvestruktur. Derfor er det nødvendigt at afsætte tid til fælles analyse og dialog. Der bør være forskellige profil/linjevalg mulige indenfor det enkelte skoledistrikt, og tilbuddene bør have et omfang, der giver alle elever mulighed for at vælge. Skolebestyrelsen bakker derfor op om at arbejde sammen med forvaltningen om et samlet oplæg til profilspor der kan træde i kraft i en fælles folkeskole struktur fra 2015 frem for hastes igennem i på en enkelt skole netop nu. 3. Kompetencesamtaler Skolebestyrelsen bakker op om at indføre kompetencesamtaler. Vi vil gerne opfordre til, at der ved indførelsen gives mulighed for at finde lokale løsninger, der tilgodeser evt. lokale elevbehov. Vi noterer os at formål og omfang med kompetencesamtalen er åbent for fortolkning der kan være fokus på både faglighed og trivsel. Det er vigtigt at kompetencesamtalerne gennemføres gennem hele elevens skolegang. Det er vigtigt at de gennemføres ofte. Det er vigtigt at være ambitiøse på dette område. Vi tror på det har en effekt både ift personlig, social og faglig udvikling- og dermed for både dygtige og mindre dygtige elever. Vi vil gerne opfordre til at det tydeliggøres for forældrene, hvordan kompetencesamtaler skal implementeres i skole-hjemsamarbejdet. 4. Understøttende undervisning Der er spændende perspektiver i dette og er enige i, at den understøttende undervisning bør kunne varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med de relevante kompetencer. Vi betragter arbejdet med at indføre understøttende undervisning som meget eksperimenterende. Vi gør derfor opmærksom på, at tanker om, hvordan man kan sikre vidensopsamling og videndeling 3

4 evt. kombineret med et evalueringsdesign (nogle lokale målsætninger og dokumentationsmuligheder) vil kvalificere eksperimentet, og dermed øge muligheden for at finde den bedst mulige løsning på sigt. Den understøttende undervisning skal bidrage til understøttelse af alle elevers faglige kunnen uanset deres udgangspunkt. En fælles kommunal forventning til udmøntningen heraf kunne inspirere indsatsen, så den ikke kun er afhængig af det enkelte teams planlægning og dialog med ledelsen. 5. Motion og bevægelse. Der er spændende perspektiver i 45 minutters bevægelse om dagen og er enige i, at skolen skal udarbejde en plan for hvordan det kan implementeres. Herunder om den nuværende idrætsundervisning skal opkvalificeres. Vi betragter arbejdet med at indføre motion og bevægelse over hele ugen som et eksperiment. Vi gør derfor opmærksom på, at tanker om, hvordan man kan sikre vidensopsamling og videndeling evt. kombineret med et evalueringsdesign (nogle lokale målsætninger og dokumentationsmuligheder) vil kvalificere eksperimentet, og dermed øge muligheden for at finde den bedst mulige løsnings på sigt. Vi vil gerne pege på at en fælles kommunal læreplan eller idekatalog til motion og bevægelse, kunne sikre en progression for alle elever gennem deres skolegang. Og bygget op over samarbejdsaftaler med idrætsforeninger fra hele kommunen, ville eleverne gennem deres skolegang blive præsenteret for et fintmasket landkort af muligheder for bevægelse i deres nærområde. 6. Valgfag Skolebestyrelsen bakker fuldt op om at undersøge udvikle og udvide udbuddet af erhvervsrelaterede valgfag i folkeskolen. Fra elevside udtrykkes der også udelt begejstring for dette forslag. Det opleves som relevant og meningsfuldt at man i valgfagstimerne kan få indblik i lokale erhvervsmuligheder. Vi vil gerne opfordre til, at det ikke kun er eleverne der skal UD af skolen i den sammenhæng, men at kompetente folk med erhvervsrelateret viden også kommer IND i skolen og bidrager til elevernes læring. Vi foreslår at der tages afsæt i den pædagogiske referencegruppes beskrivelse af faget Outstanding Halsnæs, således at der ikke kun tænkes i erhvervsrelateret valgfagsmuligheder men i lokalsamfundsrelateret. Der skal udvikles valgfag, der gør vores børn og unge til vidende, aktive medborgere, der tager del i udviklingen af deres lokalsamfund allerede fra deres skoletid. Vi foreslår at der kobles til arbejdet med Learning Lab. Konkret foreslår vi at kigge på valgfag relateret til klima-virksomheder, polarvidenskab, stål mv. Vi opfordrer til at man i denne arbejdsgruppe inddrager alle relevante netværk i kommunen herunder F5, kulturrådet, idrætsrådet mv. 7. Fritidskommissoriet Skolebestyrelsen har noteret, at fritidskommissoriet er det bedst gennemarbejdede oplæg blandt byggestenene. Men vi undrer os over den endelige indstilling. Skolebestyrelsen er bekymret for at unge fra yderområderne vil falde fra det kommunale ungdomstilbud, hvis både virksomhed og aktiviteter samles på én fysisk lokalitet. 4

5 De unge har brug for nærhed, tilgængelighed, fleksibilitet og hurtig reaktion på gode ideer hvis de skal bruge det kommunale fritidstilbud. Ungdomstilbuddene skal ikke centraliseres. Unge er ikke særligt mobile før 16 års alderen. Og den lokale infrastruktur rækker ikke til at samle de unge et centralt sted i kommunen. Hvorfor lade klasselokaler/fællesarealer stå tomme efter skoletid i nærområderne? Er det muligt at se en opgørelse over elevers mobilitet ift fx Billedskolen med base i Hundested? Det er ikke det samme som at affeje ideen om også at skabe et centralt sted med ledelsesmæssig og fysisk samling af tilbud som Ungdomsskole, Kulturskole og klubaktivitet. Men det er vigtigt, at der er lokale tilbud om mødesteder, aktiviteter og gode voksne også til de unge mellem 13 og 18 år. 8. Samarbejdsaftaler Skolebestyrelsen bakker op om dette. Jf. 8a: Hvem har initiativpligten? Er det skolerne selv der indgår samarbejdsaftaler, eller bliver der udarbejdet fælles rammer sammen med de kommunale institutioner. Jf. 8b: Samarbejdsaftaler med det omkringliggende samfund er en rigtig god ide. Men bestyrelsen ønsker at gøre opmærksom på, at der skal være kvalitet i samarbejdet og i resultatet. Det er uopdyrket land et felt, hvor man ikke kan bestemme over hinanden, men indgå i netværk eller partnerskaber med gensidige forpligtelser. Skolebestyrelsen peger på at F5, idrætsrådet og andre samarbejdsorganer bør inddrages. Samarbejdsaftaler må også betragtes som nyt og eksperimenterende. Der er spændende perspektiver i det ift at skabe en åben og nysgerrig skole. Vi gør derfor opmærksom på, at tanker om, hvordan man kan sikre vidensopsamling og videndeling evt. kombineret med et evalueringsdesign (nogle lokale målsætninger og dokumentationsmuligheder) vil kvalificere eksperimentet og øge mulighederne for at finde de bedste løsninger. 9. Skolebestyrelsens sammensætning. Skolebestyrelsen ved Arresø Skole er ikke enige om kvaliteten i denne indstilling. Ift vigtigheden af at åbne skolen mod samfundet og invitere repræsentanter for det omgivende samfund indenfor, så kan en ekstra repræsentant måske byde ind med nye vinkler og et andet netværk, som skolen kan trække på, fx ift samarbejdsaftaler. På den anden side, kan man fastholde at de drøftelser der finder sted i for nuværende har en meget intern karakter, hvorfor en ekstern repræsentant, måske vil finde det en kende kedsommeligt at deltage på møderne. Skolebestyrelsen finder det vigtigt at afklare, hvem der skal vælge repræsentanten, hvornår det skal ske og for hvor lang en periode. 10. Skolestrukturen For på Arresø skole er det vigtigt at processen med udbygning og ombygning kommer i gang og kan afsluttes hurtigst muligt. Vi ønsker for vores skole, at der bliver RO til at arbejde med implementering og udvikling af alt det nye : diverse budgetoplæg Skolebestyrelsen ved Arresø Skole bakker op om disse initiativer og glæder sig især over det høje ambitionsniveau ift mad- og måltidspolitikken. Både arbejdet med læringsværksteder og Learning Lab bør indgå i arbejdet med udvikling af valgfag. 5

6 16: Implementeringsudvalg Skolebestyrelsen ved Arresø skole bakker op om forslaget om et implementeringsudvalg, der kan følge processen tæt. Vi kan foreslå/forestille os, at det på sigt kan afløses af et tværkommunalt skole-forum eller uddannelsesråd, der i et samspil mellem politikere, skolefolk, repræsentanter for det omgivende samfund og forvaltningen kan føre koordinerede, tværgående samtaler om folkeskolens fortsatte udvikling. Tak for muligheden for at afgive høringssvar. Vi glæder os til samarbejdet om fremtidens folkeskole i Halsnæs. Skolebestyrelsen Arresø Skole 6