Lidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikere måske

Lidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikere måske De seneste 4 år har der i et historisk lys været offentlig smalkost med en gennemsnitlig nulvækst i det offentlige forbrug. De kommende 4 år er der med SRSF-regeringen lagt op til, at det offentlige forbrug i gennemsnit kan vokse med 0,6 pct. årligt i gennemsnit, hvilket svarer til 12½ mia. kr. Fremadrettet er der udsigt til lidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikerne såfremt man ikke gennemfører offentlig nulvækst. af chefanalytiker Martin Madsen 20. november 2013 Analysens hovedkonklusioner De seneste 4 år har der i et historisk lys været offentlig smalkost med en gennemsnitlig nulvækst i det offentlige forbrug i årene 2010 til og med 2013. De kommende 4 år er der med SRSF-regeringen lagt op til, at det offentlige forbrug i gennemsnit kan vokse med 0,6 pct. årligt i gennemsnit, hvilket svarer til 12½ mia. kr. over hele perioden. Det svarer til en øget offentlig beskæftigelse med.000 personer. I perioden 2006 til 2009 steg den offentlige beskæftigelse med 14.000 personer, hvor der var et offentligt forbrug svarende til omkring 41 mia. kr. over perioden. Offentlig modernisering bliver et fast punkt på dagsorden de kommende år. Man skal her være opmærksom på, at der ofte vil være et indbygget dilemma i at øge produktiviteten i den offentlige borgernære service. Det skyldes, at tid til personlig kontakt opfattes af borgerne som service i sig selv. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf. 337724 Mobil 3131999 mm@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 77 28 Mobil 28 36 87 0 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V 33 77 10 www.ae.dk

Lidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikerne måske De seneste 4 år har der i et historisk lys været offentlig smalkost med en gennemsnitlig nulvækst i det offentlige forbrug i årene 2010 til og med 2013. Det offentlige forbrug faldt i særdeleshed 2011, hvor der var et fald på hele 1½ pct., hvilket var et historisk fald. De kommende 4 år er der med SRSF-regeringen lagt op til, at det offentlige forbrug i gennemsnit kan vokse med 0,6 pct. årligt i gennemsnit, hvilket svarer til 12½ mia. kr. over hele perioden 2014 til 2017. De snærende bånd løsnes en anelse, men selvom det bliver lidt sjovere at være kommunalpolitiker, bliver det næppe en fest. En årlig real offentlig forbrugsvækst på 0,6 pct. er trods alt under en tredjedel af, hvad man så under Fogh Rasmussen i perioden 2006 til 2009. Dertil kommer, at den befolkningsmæssige udvikling med flere ældre vil lægge beslag på godt halvdelen af det planlagte forbrugsløft. Derfor vil det kræve store effektiviseringer selv med regeringens planlagte realvækst, hvis det ikke skal opleves som smalkost. Det fremgår af figur 1, der viser det offentlige forbrugs årlige realvækst i de tre perioder. Venstre ønsker nulvækst i det offentlige forbrug. Derfor afhænger realvæksten frem til 2017 naturligvis også af, hvem der har regeringsmagten. Figur 1. Det offentlige forbrug - gennemsnitlig årlig realvækst i tre 4-års perioder Gnst. årlig realvækst, pct. 2, 2,0% årligt = 41 mia. kr. på 4 år 2,0 Gnst. årlig realvækst, pct. 2,0 1, 1, 1,0 0, 0,0-0, -0,0% årligt = -1 mia. kr. på 4 år 0,6% årligt =12½ mia.kr. på 4 år 2006-2009 2010-2013 2014-2017 1,0 0, 0,0-0, Offentlig forbrug, gnst. årlig realvækst i 4 års perioden Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Finansministeriet. Samme billede ses på den offentlige beskæftigelse. De seneste fire år er den offentlige beskæftigelse reduceret med 12.000 personer. 2

De kommende fire år er der med SRSF-regeringens prioriteringer rum til, at den offentlige beskæftigelse kan øges med.000 personer i takt med, at der bliver flere ældre, som skal plejes, og flere unge som skal have en uddannelse. I perioden 2006 til 2009 steg den offentlige beskæftigelse til sammenligning med 14.000 personer. Det fremgår af figur 2, der viser den offentlige beskæftigelse over de tre perioder. Hvis Venstres offentlige nulvækst gennemføres, vil det ifølge Finansministeriet 1 betyde, at den offentlige beskæftigelse skal falde med 24.000 personer frem mod 2020 eller svarende til 11.00 over fireårsperioden 2014 til 2017 begge år inklusive. Ergo samme beskæftigelsesfald som i den netop forgangne 4 års periode. Figur 2. Den offentlige beskæftigelse - ændring over de 4 år Ændring i perioden, 1.000 personer 20 1 14 Ændring i perioden, 1.000 personer 20 1 10 0 - -10-1 -12 2006-2009 2010-2013 2014-2017 10 0 - -10-1 -20 Offentlig beskæftigelse, ændring i 4 års perioden Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Finansministeriet. Offentlig modernisering bliver fast punkt på dagsorden Selvom enhver regering har fokus på offentlige effektiviseringer, og selvom der effektiviseres hver dag ude i kommuner og regioner, så er der en tendens til et stigende fokus på effektiviseringer af den offentlige sektor, hvilket skyldes flere forhold. Hvis øget skat ikke er en politisk farbar vej, og de oplagte reformer er gennemført samtidigt med, at man vil have en offentlig sektor, der kan løse stigende efterspørgsel fra demografien, uddannelsesmålene og stigende medicinudgifter inden for små budgetrammer i en krisetid, så kan bedre service delvist nås via offentlige effektiviseringer. Man kan kun bifalde, at der er fokus på at øge produktiviteten også i den offentlige sektor. Det er dumt, at betale for meget, og derfor skal man da også gå langt i forhold til at øge den offentlige produktivitet 1 Se Finansministeriets svar til Finansudvalget på spørgsmål 411 fra. september2013 http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/fiu/spm/411/svar/107186/1277769.pdf 3

gennem bl.a. bedre offentlige indkøb, digitalisering mv. Og da den offentlige sektor er stor, så er det vigtigt, at den er effektiv for at sikre en høj produktivitet i den samlede danske økonomi. Men man skal også være opmærksom på, at der ofte vil være et indbygget dilemma i at øge produktiviteten i den offentlige borgernære service. Det skyldes, at tid til personlig kontakt opfattes af borgerne som service i sig selv. Færre pædagoger per barn i daginstitutionerne eller færre hjemmehjælpstimer per ældre suppleret med en robotstøvsuger vil bevirke en øget produktion pr. tidsenhed og dermed per definition øge den offentlige produktivitet. Men det vil i sagens natur give mindre tid til personlig kontakt, og derfor vil denne form for øget produktivitet i den offentlige service ofte blive opfattet som dårligere service. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) har forsøgt at vurdere effektivitetspotentialet i nogle benchmark-analyser for Produktivitetskommissionen. På baggrund heraf kunne man i juni 2013 læse Produktivitetskommissionens formand Peter Birch Sørensen udtale i en pressemeddelelse: Alene ved at udbrede bedste praksis vil der formentlig være et potentiale for produktivitetsforbedring på mindst 10 pct. Liberal Alliance var hurtige til at tolke det som, at man kan spare 3 mia. kroner, uden at brugerne af den offentlige sektor vil få dårligere service af den grund. Det gjorde de med henvisning til Produktivitetskommissionens effektiviseringspotentiale på ti procent, samt at det offentlige forbrug udgør knap 30 mia. kr. i 2013. De 10 procent stammer fra en rapport fra en KORA-rapport fra juni 2013, hvor det imidlertid fremgår, at effektiviseringspotentialet i kommunerne kun vurderes til,1 mia. kr. i grundmodellen. Det fremgår af figur 3, som er taget fra KORA-rapporten. Figur 3. KORA finder, at effektiviseringspotentialet i kommunerne er,1 mia. kr. i grundmodellen Kilde: KORA det nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og forskning (juni 2013). Kommunale serviceniveauer og produktivitet. KORA opgør effektiviseringspotentialer på de tre delområderne; skole, dagtilbud og ældre og påpeger Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er rent modeltekniske grunde til, at den samlede model (hvor 4

alle områder er med) giver et mindre effektiviseringspotentiale end de sektorspecifikke modeller lagt sammen. Det uddybes nedenfor. Effektiviseringspotentialer er: Skoleområdet: 12 pct. svarende til,4 mia. kr., hvis alle kommuner, der ligner hinanden, kom op på niveau med de kommuner, der driver deres skoler mest effektivt. Det understreges, at: Dette skøn skal tages med en række forbehold, herunder at det kan være vanskeligt at måle alle relevante aspekter af kvaliteten i skolevæsenet. Dagtilbud: 11 pct. svarende til 2,7 mia. kr. Der kan være problemer med, hvordan udgifterne er konteret, og der er ikke velegnede data for kvaliteten af serviceydelserne. Ældreområdet: 14 pct. svarende til,7 mia. kr. Ligesom på dagtilbud påpeges det, at tallene er usikre, fordi der kan være forskelle på kommunernes regnskabspraksis, og beregningsmetoden er særdeles følsom over for unøjagtigheder ved opgørelsen af udgiftsfordelingen. På andre områder skriver KORA, at der er så få og usikre data for kommunernes resultater, at det ikke er muligt at give et seriøst bud på størrelsen af effektiviseringspotentialet. Når KORA beregner det samlede effektiviseringspotentiale til,1 mia. kr., som er mindre end summen af ovenstående (som ville give 13,8 mia. kr.), skyldes det ifølge KORA to forhold: For det første, at kommunen kan kompensere for lav produktivitet på ét område med høj produktivitet på et andet. For det andet er der konteringsmæssige forhold, som bidrager til, at effektiviseringspotentialet overvurderes på enkeltområder i forhold til, når service ses under ét. Hvis man lægger tallene sammen, antages det, at man kan kombinere bedste praksis på f.eks. skoleområdet i én kommune med bedste praksis på dagtilbudsområdet i en anden kommune. KORA finder imidlertid, at der er en signifikant negativ indbyrdes korrelation mellem de beregnede efficienser på ældre- og dagtilbudsområdet. Der er således et trade-off, der gør, at en kommune, der ser produktiv ud på ældreområdet, har tendens til at se mindre produktiv ud på dagtilbudsområdet (eller omvendt). Det forhold, at kommuner med lav service på ét område typisk kompenserer med høj service på andre områder, gør, at det samlede billede af kommunernes serviceniveauer bliver mindre nuanceret. For det andet konteringsmæssige forhold, som bidrager til, at effektiviseringspotentialet overvurderes på enkeltområder i forhold til, når service ses under et. Og beregningsmetoden er særdeles følsom over for unøjagtigheder ved opgørelsen af udgiftsfordelingen. Afrunding Alt i alt er der udsigt til lidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikerne måske. Det afhænger bl.a. af, hvem der sidder i regering og beslutter de overordnede rammer og prioriteringer. Samtidigt vil der være et stigende fokus på effektiviseringer af den offentlige sektor for at løse den stigende efterspørgsel og på borgernes krav til den offentlige service.

Bilag 1. Antallet af ældre stiger, mens antallet af børn falder Befolkningen vil de kommende fire år stige med 70.000 personer (1,3 pct.) Det dækker over, at antallet af personer i alderen 6+ år stiger med 93.000 personer, mens antallet af børn og unge på 1 år og derunder falder med 36.000 personer. Det fremgår af tabel 1. Disse to befolkningsgrupper er interessante for de kommende kommunalvalgte, da de er særligt udgiftskrævende i forhold til dagtilbud og folkeskole samt ældrepleje og sundhed. Derudover stiger aldersgruppen 16-64-årige, men de er af mindre betydning for de kommunale serviceudgifter, men selvfølgelig relevante i forhold til skattegrundlaget. Tabel 1. Befolkningsudviklingen 1.000 personer 2013 2014 201 2016 2017 Ændring i 1.000 pers. 2013-2017 Pct.vis ændring 2013-2017 Befolkning i alt.603.622.640.67.673 70 1,3 0- årige 379 371 363 37 32-27 -7,1 6-1 årige 669 666 66 663 69-9 -1,4 16-2 årige 71 726 731 734 73 20 2,8 26-64 årige 2.840 2.833 2.831 2.830 2.833-7 -0,2 6+ årige 1.000 1.027 1.00 1.073 1.093 93 9,3 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsprognose Finansministeriets opgørelser viser, at forskydningerne i den befolkningsmæssige sammensætning i sig selv vil øge udgiftstrækket på den offentlige service med i gennemsnit 0,3 pct. om året, svarende til 7½ mia. kr. frem mod 2017. Det dækker især over øget sundheds- og ældreplejeudgifter. Da sundhedsudgifterne samtidigt er en stor udgiftspost i dag, er det især her, at udgiftspresset opstår alene som følge af flere kunder i butikken. Målt i procent er det imidlertid ældreplejen som trækker mest. Det fremgår af tabel 2. Med færre børn og unge frem mod 2017 vil udgiftstrækket falde på daginstitutioner og folkeskolen. Det opvejer dog ikke det stigende udgiftstræk fra ældrepleje og sundhed i takt med, at vi bliver flere ældre, der lever længere. Tabel 2. Demografisk udgiftstræk 1.000 personer Årligt demografisk træk Pct. Demografisk træk i 4 års perioden 2013-17 Mia. kr. Offentligt forbrug 0,3 7, Dagtilbud -1,8-3,2 Folkeskole -0,3-0,9 Ungdoms- og videregående udd. 0,2 0,1 Ældrepleje 1,7 1,3 Sundhed 0,9,3 Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets svar til Finansudvalget på spørgsmål 340, 341, 343 og 344 (juni 2013). 6