Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Relaterede dokumenter
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Lyreskovskolens vision 2022:

Folkeskolestrategi

Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Lyreskovskolens vision 2022:

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Tema Beskrivelse Tegn

Temamøde om strategi

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2015

XXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

Folkeskolereform 2014

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Handleplan Engelsborgskolen

Tema Beskrivelse Tegn

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hærvejsskolen Skole og Undervisning Gældende fra 1.1.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Kvalitetsanalyse 2015

FOLKESKOLEREFORMEN.

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Fjordskolens forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Fjordskolen Skole og Undervisning - januar 2018

Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018

1. Baggrund. 2. Indsatser 2.1. TOPI

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

KVALITETSRAPPORT FOR. Sdr. Omme Skole 2016/17

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

1. Indledning. 2. Sammenfattende helhedsvurdering

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Et fagligt løft af folkeskolen

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Den kommunale Kvalitetsrapport

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/ /20

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Kvalitetsrapport 2016/2017

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Transkript:

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016

VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan 1. Mindst 80 af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. 6. Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 af en elevårgang modtager et alment skoletilbud. 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

Mål 1-2020: Mindst 80 af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Læsning: Kompetenceudvikling Resultater i læsning i de Nationale Test: i læsning: I 2015/2016 er 58,6 af eleverne er gode til at læse i de nationale test Målstyret undervisning Uddannelse af læringsvejleder og matematikvejleder. Når disse er uddannet, så udarbejdes der en opgavebeskrivelse for disse personer og disse arbejdsfunktioner indføres i skolens professionelle virke. Uddannelse af det pædagogiske personale omkring arbejdet med individuelle og synlige læringsmål. Dette arbejde skal være en del af skolens puls og hverdag. Læringsmål skal fremgå af elevplanen. 2016/2017: 65 2017/2018:70 2018/2019: 75 2019/2020: 80 Mindst 80 af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test i 2020 i regning: I 2015/2016 er 68,8 af eleverne er gode til at regne i de nationale test Læringsvejleder og læsevejleder Ressourceteam Læringssamtaler i skoleåret 2016/2017, med deltagelse af leder, vejledere og lærer, afvikles med udgangspunkt i frivillige og nationale tests i dansk og matematik mede henblik på udarbejdelse af mål for undervisningen. Regning: Resultater i regning i de Nationale Test: 2016/2017: 70 2017/2018: 73 2018/2019: 77 2019/2020: 80

Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL i læsning: I 2015/2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever 5,6 i matematik: I 2015/2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever udgør 2,4 Kompetenceudvikling Uddannelse af læringsvejleder- og matematikvejleder. Når disse er uddannet, så udarbejdes der en opgavebeskrivelse for disse personer og disse arbejdsfunktioner indføres i skolens professionelle virke. Læringsvejleder uddannes i 2015/2016 Matematikvejleder udsættes pga. sygemeldinger. Uddannelse af det pædagogiske personale omkring arbejdet med individuelle og synlige læringsmål. Dette arbejde skal være en del af skolens puls og hverdag. Læringsmål skal fremgå af elevplanen. Læringssamtaler i skoleåret 2016/2017, med deltagelse af leder, vejledere og lærer, afvikles med udgangspunkt i frivillige og nationale tests i dansk og matematik mede henblik på udarbejdelse af mål for undervisningen. Fokus på mål for de allerdygtigste elever. Læsning: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning i de Nationale Test: 2016/2017: 8 2017/2018:10 2018/2019: 11 2019/2020: 12 Regning: Andelen af de allerdygtigste elever i regning i de Nationale Test: 2016/2017: 4 2017/2018: 6 2018/2019: 8 2019/2020: 10 Læsning: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning skal stige år for år og ende på mindst 12 i 2020 Matematik: Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år og ende på 10 i 2020

Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL i læsning: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk udgør 13,9 i matematik: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for matematik udgør 15,2 i matematik er 15,2 Kompetenceudvikling Uddannelse af læringsvejleder- og matematikvejleder. Når disse er uddannet, så udarbejdes der en opgavebeskrivelse for disse personer og disse arbejdsfunktioner indføres i skolens professionelle virke. Læringsvejleder uddannes i 2015/2016 Matematikvejleder udsættes pga. sygemeldinger. Uddannelse af det pædagogiske personale omkring arbejdet med individuelle og synlige læringsmål. Dette arbejde skal være en del af skolens puls og hverdag. Læringsmål skal fremgå af elevplanen. Læringssamtaler i skoleåret 2016/2017, med deltagelse af leder, vejledere og lærer, afvikles med udgangspunkt i frivillige og nationale tests i dansk og matematik mede henblik på udarbejdelse af mål for undervisningen. Fortsætte læsevejledernes indsats med fokus på elever med dårlige resultater i læsning Involvere kommunal matematikkonsulent i indsats med fokus på elever med dårlige resultater i matematik. Læsning: Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i de Nationale Test: 2016/2017: 12 2017/2018:10 2018/2019: 8 2019/2020: 6 Matematik: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for matematik 2016/2017: 14 2017/2018: 12 2018/2019: 10 2019/2020: 8 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Læsning: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning skal reduceres år for år og ende på 6 i 2020 Matematik: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for matematik skal reduceres år for år og ende på 8 i 2020

Mål 4: Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL for elevernes trivsel: 0. 3. kl skole?: 4,14 Er det svært at høre, hvad lærerne siger i timerne?: 3,41 Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen?: 3,57 4. 9. kl skole?: 3,89 Lærerne er gode til at støtte mig i skolen, når jeg har brug for det: 4,28 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere: 3,21 Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro: 3,38 Tilbagevendende trivselsaktiviteter med eleverne. Medinddragelse, medindflydelse og motivation Øget elevinvolvering i opbygning af børnefællesskaber. Dagligt læsebånd (rolig opstart og daglig læsetræning) Daglig morgensamling med trivselsarbejde, samt Dannelse Elevsamtaler med det pædagogiske personale opprioriteres og opkvalificeres. Mere fokus på elevtrivsel i skole-/hjemsamarbejdet. Elevernes trivsel: 2018: 0. 3. kl skole?: 4,14 Er det svært at høre, hvad lærerne siger i timerne?: 4,00 Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen?: 4,00 4. 9. kl skole?: 4,00 Lærerne er gode til at støtte mig i skolen, når jeg har brug for det: 4,28 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere: 4,00 Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro: 4,00 Trivslen blandt eleverne og medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020 Elevernes trivsel: 2020: 0. 3. kl skole?: 4,40 Er det svært at høre, hvad lærerne siger i timerne?: 4,40 Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen?: 4,40 4. 9. kl skole?: 4,20 Lærerne er gode til at støtte mig i skolen, når jeg har brug for det: 4,40 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere: 4,40 Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro: 4,00

for medarbejdernes trivsel: Ledelseskvalitet: 82,6 Tilfredshed med arbejdet: 81,5 Der foretages MUS samtaler hvert år. Der laves en trivselsundersøgelse blandt personalet hvert andet år. Allervigtigst er samarbejdet i det daglige. Ledelsen og medarbejdere er jævnligt i dialog om trivslen og prioritering af arbejdsopgaver. Dette sker i MED, samt ved Fællesmøder. Medarbejdernes trivsel: Fastholde de gode resultater. 2018: Ledelseskvalitet: 82,6 Tilfredshed med arbejdet: 81,5 Medarbejdernes trivsel: Fastholde de gode resultater. 2020: Ledelseskvalitet: 82,6 Tilfredshed med arbejdet: 81,5 Skolens sociale kapital: 82,8 Oktober 2016: Afdelingsleder for Indskoling og SFO ansættes Skolens sociale kapital: 82,8 Skolens sociale kapital: 82,8 Arbejdet med skolens kultur fortsættes. Herunder arbejdet med værdigrundlag, læringskultur, trivsel, mm.

Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole UDFORDRINGE R: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL 2015/16: 88 s undervisningskompetence. Tysklærer er ikke linjefagsuddannet Kompetenceudvikling Kompetencedækning i tysk Uddannelse af læringsvejleder- og matematikvejleder. Når disse er uddannet, så udarbejdes der en opgavebeskrivelse for disse personer og disse arbejdsfunktioner indføres i skolens professionelle virke. Læringsvejleder uddannes i 2015/2016 Matematikvejleder udsættes pga. sygemeldinger. Uddannelse af det pædagogiske personale omkring arbejdet med individuelle og synlige læringsmål. Uddannelse af tysklærer eller ansættelse af tysklærer. 2016: 85 s undervisningskompetence. 2018: 90 undervisningskompetence. 2020: 95 undervisningskompetence Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole 2017/2018: Lærer påbegynder matematikvejlederuddannelse Fastholde kompetencedæk ning på 100 % i dansk og matematik Rekruttering af nye medarbejdere skal tilpasses det eksisterende behov. 2017/2018: Lærer påbegynder kompetenceudvikling i tysk Der ansættes specifikt efter skolens fremtidige behov. Mus samtaler er med til at afdække behovet.

Mål 6: Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 af en årgang modtager et alment skoletilbud UDFORDRINGE R: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Inklusion skal tage udgangspunkt i barnets tarv. Kompetenceudvikling Ansættelse af inklusionspædagog i skoleåret 2015/2016. I skoleåret 2016/2017 udarbejdes der en opgavebeskrivelse for inklusionspædagogen og disse arbejdsfunktioner indføres i skolens professionelle virke. Uddannelse af det pædagogiske personale omkring arbejdet med inklusion. Vidensdeling vedr. inklusion i Faseteams. Dette arbejde skal være en del af skolens puls og hverdag. Der etableres et formelt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere fra PPR og FVKC. I skoleåret 2016/2017 har Inklusionspædagogen vejledt alle lærere i Indskolingen i forhold til strukturer for klassen, samt strukturer for børn med særlige behov. I skoleåret 2017/2018 har Inklusionspædagogen vejledt alle lærere på Mellemtrinnet i forhold til strukturer for klassen, samt strukturer for børn med særlige behov. Der er udarbejdet en strategi for inklusion, således at 96 af en årgang modtager et alment skoletilbud

Mål 7: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. UDFORDRINGE R: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Manglende motivation for at lære tysk. Mere fokus på tysk. Implementering af læringsmål for tysk Opkvalificering af samarbejdet mellem distriktsskolerne. Tysk føres ned i 3. 4. klasse. Der arbejdes henimod et samarbejde over grænsen. Kompetenceudvikling af tysklærer udsættes pga. af sygemeldinger. 201/2018: Lærer afslutter kompetenceudvikling i tysk I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsni t i 2020 end i 2015.