Fjordskolens forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Fjordskolen Skole og Undervisning - januar 2018

Transkript

1 Fjordskolens forandringsmodel 2018 Strategi for implementering af folkeskolereformen på Fjordskolen Skole og Undervisning - januar

2 Implementering af folkeskolereformen i et specialskoletilbud. Nedenstående rummer vores tilgang til arbejdet med skolevæsenets strategi. Folkeskolereformen omfatter såvel det almene som det specialpædagogiske undervisningsområde. Som udgangspunkt gælder de samme regler for alle børn i den danske folkeskole, herunder børn på Fjordskolen. Som specialskole er der områder hvor vi godt kan se os selv som spydspidser i forhold til kommunalreformen. Arbejdet med enkle læringsmål og et tæt teamsamarbejde om at gøre eleverne så dygtige som muligt er noget vi har praktiseret i mange år, og det er en integreret del af skolens hverdag. Vi har på Fjordskolen en del elever, hvor det er nødvendigt at have fokus på stress- og belastningsniveau for at kunne tilbyde dem fagfaglig undervisning. På Fjordskolen tager vi udgangspunkt i den obligatoriske fagrække svarende til de forskellige årgange. I forhold til elevernes forudsætninger vil der forekomme tilvalg og fravalg af fag. Nogle af de elever der begynder på Fjordskolen, har oplevelser med i bagagen, som overskygger deres motivation for læring. Det kan være erfaringer med ikke at passe ind og oplevelsen af ikke at slå til. Disse erfaringer kan give anledning til manglende selvtillid, selvværd og påvirke lysten til at gå i skole, og målet vil her, før det faglige, være at fokusere på elevens trivsel. På afdeling B er det kognitive og kommunikative udviklingsniveau på 0 mdr. ca. 2 ½ år. Dette er afgørende for elevernes refleksions- og associations- niveau I forhold til skolereformen er Fjordskolen udfordret på, at der ikke fra centralt hold er formuleret krav til hvad god specialundervisning er. Hvilke krav skal vores elever leve op til, når de ikke kan leve op til kravene i Fælles Mål og nationale tests. I reformen har man ikke tænkt de elever ind som har et funktionsniveau mellem 0-6 år. Der er store individuelle forskelle i elevernes udfordringer og behov, som også kan variere over tid. Det betyder også, at vi løbende arbejder på at udvikle os i forhold til at beskrive og synliggøre vores praksis, så alle elever og medarbejdere, løbende vil kunne se sig selv i Fjordskolens forandringsplan. 2

3 Fjordskolen står midt i en fusion af skolens tre adresser til på Åbjerg 8 i Kruså, Derfor går skolen en forandret virkelighed i møde. En proces som har kørt over flere år, og som har udtrættet mange ansatte. Dette er ikke en del af strategien, men et fokusområde som lige nu kræver et skærpet fokus og en skærpet indsats. Da Fjordskolen er en specialskole er vi udfordrede på de skabeloner og tests og der bruges i almenområdet, og arbejder derfor løbende på selv at udvikle egne måder at synliggøre den enkeltes progression på. Vi arbejder løbende på, med udgangspunkt i den enkelte elev, at finde balancen mellem fagfaglighed og specialpædagogik. Vi har igennem længere tid efterspurgt, at man fra centralt hold vil tage stilling til kvaliteten af undervisning på specialskoler og udarbejde mål og evalueringsværktøjer målrettet vores målgruppe af elever. På Fjordskolen har vi valgt at lave en samlet strategi for læsning og en for matematik som erstatter følgende 3 mål: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Strategien er: Systematisk indsats omkring grundlæggende matematik, så flere af eleverne forbedrer deres færdigheder, og andelen af de dygtigste elever i matematik stiger år for år. Systematisk indsats omkring læsning, så flere af eleverne bliver bedre læsere så, andelen af de dygtigste læsere stiger år for år. Strategi for folkeskolerne i Aabenraa kommune Alle elever i Aabenraa kommune skal blive så dygtige, som de kan 3

4 Formålet At udarbejde lokale strategier for implementering af folkeskolereformen på skolerne i Aabenraa Kommune i perioden Nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nationale mål er omsat til fire kvantificerbare mål (se nedenfor) suppleret med lokalt besluttede principper omsat til mål/delmål. Mål: 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til I forhold til eleverne skal der tages hensyn til Aabenraa kommunes projekt Sund Skole. Sundhed skal dermed tænkes ind som en del af grundlaget for elevernes trivsel. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 Mål 1-3 Systematisk indsats omkring dansk og læseindlæring UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Størstedelen af Der er fokus på Vi skal forholde os til hvordan vi 2017/18 Nationalt mål: Fjordskolens elever fagfagligheden ved at indsamler alternative data fra. Fjordskolen får, senest maj Mindst 80% af eleverne har ikke de kognitive dyrke de faglige styrker, bl.a. tests, og hvordan de skal 2018 opbygget en skal være gode til at kompetencer, der eleverne har og dermed bruges. Herunder en oversigt over systematik for at følge læse og regne i de skal til for at kunne være ambitiøse på tests og procedurer så alle bruger elevernes faglige udvikling nationale test. gennemføre nationale elevernes vegne. de samme Nikolaj hjælper med, at få Fjordskolen kan ikke 4

5 tests i forhold til testens nuværende præmisser. Derudover er mange udfordret socialt og emotionelt, hvilket gør at de ikke kan gennemføre de aktuelle nationale tests. Testen er endnu ikke tilpasset vores elevers aktuelle kognitive niveau. Det betyder, at alderstrinnet er afgørende for hvordan den enkelte elev testes. Der er en tendens til en stigning i antallet af elever som visiteres sent i deres skoleforløb derfor er tidshorisonten for, at de når at blive klar til afgangsprøve, en udfordring. Elevernes læseudvikling er forsinket ofte er de stressede og er ikke blevet løftet tilstrækkeligt til, at de bliver klar til afgangsprøven. 5 Der er fortløbende fokus på at udvikle/udvælge/systema tisere interne danskfaglige evalueringsredskaber ift. - Læsning - Fremstilling - Fortolkning - Kommunikation Elever gennemfører tests, som tager udgangspunkt i den enkeltes elev nærmeste udviklingszone. Det betyder også, at alle elever der kan honorere det, tager de nationale tests. Igennem fagudvalgene, systematisere et evalueringsredskab for de elever der ikke kan gennemføre nationale tests Vi øger fagfagligheden for alle personaler der er med i dansktimerne og opgraderer løbende lærernes/ personalets kompetencer inden for området. Vi sætter ressourcepersoner mere i spil, og arbejder løbende på en systematisering af hvordan man kan få hjælp. Beskrivelse af læseindsatsen/læsepolitikken. Skabe en danskfaglig rød Læsning: Læsevejleder samt en fra hver afd. Systematiserer og beskriver læseindsatsen, evaluering af denne samt læsepolitikken. Der er udarbejdet en Læsevejledning med følgende indsatsområder: 2017/18 - Opfølgning og hjælp til, at evaluere elevernes læse, skrive og staveudvikling. - Fokus på kompenserende værktøjer og tidlig indsats - Forslag, handleplaner og vejledning til personale omkring indsatser til elever i sammensatte læsevanskeligheder - Udarbejdelse af læsepolitik. 2018/19 - Der laves evaluering af elevernes læse/stave udvikling ved hjælp af LUS. Læsevejleder følger op på LUS 2 gange årligt. - Fokus på tidlig implementering af kompenserende IT (læse/skriveværktøjer) hos elever i læsevanskeligheder. - Alle elever deltager i læsebånd: Hensigten er at fremme funktionelle læsekompetencer og læserutiner min dagligt, for at sikre at alle elever får den daglige træning. en teststruktur op at køre, for de elever hvor det er relevant. Herunder en statistik af resultater fra afgangsprøver Nikolaj er tovholder på, at en leder fra Fjordskolen og en fra de skoler der har specialklasser arbejder sammen omkring hvordan vi laver statistik hvor der ikke er klasser, men lokalefællesskaber. Der laves en skabelon så progressionen kan synliggøres. Systematikker skal udvikles så de kan anvendes overordnet på Fjordskolen og specialklasserækkerne i Aabenraa kommune Fjordskolen får, senest mai 2018 Udarbejdet en ny skabelon for elevplaner med tydeligere sigte på læseindlæring. At udvikle og styrke den enkelte elevs læse og skrive kompetence uanset diagnose og funktionsniveau på afd. A, E og D. Udarbejdelse af udskolingsfolder som indeholder prøvevejledning med datoer m.m. Udarbejde hæftet Den røde tråd for klasse. Herunder en drøftelse af hvilke elever der går til afgangsprøve. Hvornår er eleverne gode nok til at gå op. Drøfte både lærere- og bruge det nationale mål. Fjordskolens mål: Et flertal af de elever, der har de kognitive samt socialt/emotionelle forudsætninger skal tage nationale tests i dansk og matematik. Nationalt mål: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk stiger år for år Fjordskolens mål: Et flertal af de elever, der har de kognitive samt socialt/emotionelle forudsætninger skal tage afgangsprøve i dansk og matematik.

6 tråd igennem alle klassetrin. Forebyggende/rettidig omhu, læsevejlederen skal være tilknyttet indskolingen og være mere i forhold til opstart af læseprocessen. IT skal opdateres automatisk, så det nyeste altid er tilgængeligt så det nemt kan bruges i undervisningen. Nemt til IT support ved behov. Opbygge en kultur, hvor man spørger om hjælp. Vi fører op i Prøveform B dvs. alle elever skal have ekstratid og ret til kompenserede hjælpemidler. Elever der har brug for det skal have adgang til NOTA. Der skal være kontinuitet/ sammenhæng i elevernes danskundervisning så de ved klasseskift/lærerskift kan fortsætte deres udvikling. Rød tråd fra børnehaveklassen til 10. klasse. Ved overtagelse af elev skal der klart fremgå hvor eleven er i sin læseudvikling elevplaner ensrettes i Ensartethed i elevplanerne ift. beskrivelse af elevernes læsekompetence Prøveafvikling: Udarbejde en procedure med: - Datelines for tilmelding til prøver - Datelines for ansøgning om mere tid og hjælpemidler 2018/19 Drøfte mulighed for turboforløb i fag når der pludselig er en elev der rykker. elevers barrierer 6

7 forhold til at beskrive elevernes læsekompetence. Danskvejleder under uddannelse Ekstra læsevejleder under uddannelse 7

8 Mål Fremme elevernes matematiske forståelse via systematisk indsats og gennem inspirerende læringsmiljøer. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Størstedelen af Fjordskolens elever har ikke de kognitive kompetencer, der skal til for at kunne gennemføre nationale tests i forhold til testens nuværende præmisser. Der er fokus på fagfagligheden ved, at dyrke de faglige styrker eleverne har, og dermed være ambitiøse på elevernes vegne. Der udarbejdes tilpassede (A,D & E) 2017/18 I fagudvalget skabe en rød tråd ift. retningslinjer i brugen og registrering af testmateriale. Samt forholde sig til hvorledes indsamlet data skal benyttes fremadrettet. Nationalt mål med kommunal strategi: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at regne i de nationale tests. Fjordskolen arbejder ikke med det nationale mål, da læseplaner med videst det ikke er tilpasset muligt afsæt i Fælles en specialskole. Forenklede mål. Testen er endnu ikke tilpasset elevernes aktuelle kognitive niveau. Det betyder, at alderstrinnet er afgørende for hvordan den enkelte elev testes. Eleverne kan have svært ved at honorere abstraktionsniveauet i testen. Flere af elevernes koncentrationsspænd vidde rækker ikke til at gennemføre testen optimalt. Elevernes manglende sociale færdigheder kan være blokerende for deres faglige udvikling. 8 Uddannelse af matematikvejleder. Overblik over testmaterialer blev dannet i skoleåret Der skal nu udvælges testmateriale i sammenhæng med læseplan for faget matematik. Efteruddannelser og kurser der opretholder, styrker og udvikler lærerenes og pædagogernes nødvendige kompetencer for faget og opgaven. Tidlig indsats ift. kompenserende hjælpemidler Matematikvejleder stadig under uddannelse. Overvejelse om uddannelse af yderligere vejleder pga. den store faglige spredning der er på skolen. 2017/18 Nikolaj er tovholder på at en leder fra Fjordskolen og en fra alle skoler der har specialklasser arbejder sammen omkring hvordan vi laver statistik hvor der ikke er klasser, men lokalefællesskaber. Der laves en skabelon så progressionen kan synliggøres. Systematikker skal udvikles så de kan anvendes overordnet på Fjordskolen og specialklasserækkerne i Aabenraa kommune. Fjordskolens mål: De elever, der har de aktuelle kognitive, samt socialt / emotionelle forudsætninger tager de tests, som er målrettet deres aktuelle udviklingstrin. Nationalt mål med kommunal strategi: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Fjordskolens mål: De elever, der har de aktuelle kognitive, samt socialt / emotionelle

9 Idet elevernes sociale færdigheder, deres kognitive profil, og andre opretholdende faktorer kan være en stor hindring ift. deres fagfaglige udvikling og som dermed kan være en medvirkende årsag til manglende gennemførelse / deltagelse i FSA. På. afd. B må det afdækkes om matematikvejlederen kan vejlede kolleger på B. om fagets indhold - metode og materialevalg under hensyntagen til Udviklingsniveauet på 0 mdr. ca. 2 ½ år. forudsætninger tager afgangsprøve i matematik. På afdeling B er det kognitive og kommunikative udviklingsniveau på 0 mdr. ca. 2 ½ år. Dette er afgørende for elevernes refleksions- og associations- niveau 9

10 Mål 4: Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til I forhold til eleverne skal der tages hensyn til Aabenraa kommunes projekt Sund Skole. Sundhed skal dermed tænkes ind som en del af grundlaget for elevernes trivsel. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Elever Fjordskolen har altid arbejdet seriøst og systematisk med trivsel. Den nationale trivselsmåling som er et elektronisk spørgeskema kan kun besvares af dele af vores elever. Derfor har vi ikke et sammenligneligt billede af elevernes trivsel på Fjordskolen. Medarbejdere Medarbejderne står overfor en stor forandringsproces da skolen skal fusioneres af tre afdelinger og flyttes til Kruså. Processen vedrørende en flytning til Kruså har stået på i flere år. På Fjordskolen. I samme periode har man oplevet at skulle præstere mere undervisning inden for den samme tid. 10 Elever Fjordskolen deltager på nuværende tidspunkt ikke i Aabenraa kommunes projekt Sund Skole. Vi er i samarbejde med forældrene o.a. samarbejdspartnere opmærksomme på den enkelte elevs trivsel (stress/belastningsniveau). Det kræver at alle parter er i dialog omkring barnets aktuelle stress- og belastningsniveau. Aktiviteter og undervisningstilbud tilpasses elevens ressourcer, som kan være svingende afhængig af dagsform. Vi har en del elever, hvor det er nødvendigt at have fokus på stress- og belastningsniveau, for at kunne tilbyde dem fagfaglig undervisning. Der er udarbejdet et standardiseret testmateriale der måler elevernes trivsel på afdeling B og D. Undersøge/sikre mulighed Elever Vi arbejder i forbindelse med trivsel med udgangspunkt i Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling. Dvs. vi kravstilpasser i forhold til, hvad eleven kan klare alene, og hvad elev kan klare under vejledning fra lærer/pædagog/terapeut. Der udarbejdes en baseline for trivslen på Fjordskolen. 2017/18 Drøftelse af den gode elevsamtale i hver enkelt afdeling - Hvad kan den? - Hvad vil vi opnå? - Læringsmål hvordan og hvilke? På baggrund af drøftelser i afdelingen, nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe, der udarbejder et skema som danner grundlag for den gode elevsamtale Med udgangspunkt i det udarbejdede skema til elevsamtaler gennemføres der systematisk samtaler med eleverne på Fjordskolen som fremmer elevernes refleksion. Hvor det giver mening, inddrages eleven via elevsamtaler i at formulere elevplanens mål og tiltag. Elevsamtalerne kan danne grundlag for elev-/ klasse- og forældresamtale. Elever Samarbejde med Nicolaj Schnurre om udarbejdelse af baseline til Fjordskolen. 2017/18 Der kan måles en positiv udvikling i trivslen på Fjordskolen Fjordskolen har endnu ikke en fungerende baseline, men på afdeling A og E ligger eleverne over gennemsnittet i trivsel. Vi forventer at der kan ske en nedgang i elevtrivslen når Fjordskolen skal flytte. Det kan gøre det svært at operere med at sætte nye og højere mål for elevtrivsel, da undersøgelserne ikke vil foregå under de samme præmisser. Status på den sociale trivsel målt i Klassetrivsel.dk I indskolingen er 65,52% meget glade for at gå i skole, og 34,48% er lidt glade Alle elever og ansatte trives på Fjordskolen

11 11 for at materialet kan besvares over flere gange når der besvares elektronisk. Skal kunne besvare trivselsundersøgelsen både elektronisk og skriftligt. Der anvendes: National trivsels-undersøgelse på afdeling A og E. Respekten for den professionelle vurdering anvendes ind i arbejdet, og derfor udvælges testen til elevens trivselsundersøgelse af det pædagogiske personale. Elevsamtaler Eleverne kan indimellem have vanskeligt ved at give udtryk for, hvordan de har det; hvad de glædes over, eller hvad de er bange for/vrede over. Derfor indføres der systematiske elevsamtaler, hvor den voksne og eleven taler/tegner sammen i rolige omgivelser. Medarbejdere For at skabe forståelse for hinanden samt give et fælles sprog i forbindelse med fusioneringen får alle medarbejdere udarbejdet personlige profiler. Til dette formål benytter skolen firmaet Insight og konsulent Klaus Haltrup. Samtaleskemaet bruges ved Skolehjemsamtaler. Eleven inddrages i beslutningsprocesser vedr. planlægning af undervisningsforløb og aktiviteter. Herunder opstilling af individuelle mål. Medarbejdere 2017/18 Alle medarbejdere har en profil, og har fået en personlig gennemgang og tilbagemelding på profilen. Derudover deltager alle afdelinger i en 5 timers workshop. for at gå i skole. Målet ved næste trivselsmåling er, at en større andel af eleverne er meget glade for at gå i skole. Status på den sociale trivsel målt på mellemtrin og i overbygning er at 65,34 % af eleverne meget tit eller tit er meget glade for at gå i skole. 32% er en gang imellem glade for at gå i skole, og 2,67% er sjældent glade for at gå i skole. Målet ved næste trivselsundersøgelse er, at 0% af eleverne sjældent er glade for at gå i skole. Målet er yderligere at flere elever flytter sig fra gruppen en gang imellem glade for at gå i skole til gruppen meget tit eller tit glade for at gå i skole. Medarbejdere 2018/19 Det er målet at der fortsat sker en positiv udvikling i trivslen på Fjordskolen. Medarbejderne på Fjordskolen har i lang tid været sat under et stort pres pga. det lange forløb omkring flytning af Fjordskolen.

12 I forhold til trivselsundersøgelsen har vi fokus på bl.a. arbejdstempo. Her ønsker vi at komme ned fra 64,8 til Aabenraa kommunes gennemsnit på 58,7. Derfor ønsker vi at arbejde med at reducere i kompleksiteten og mangfoldigheden af arbejdsopgaver ved, bl.a. at indføre uddannelses- og kursusstop i skoleåret Dette skal medtænkes i forhold til medarbejdernes trivsel. Udarbejdelse af profiler for alle medarbejdere skaber øget forståelse og trivsel for alle på Fjordskolen. Redskabet skal også hjælpe os til en mere harmonisk sammenlægning i Kruså. Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Som specialskole har vi brug for langt Fjordskolen har, udover alle de særlige uddannelser Fjordskolen råder over de kompetencer der skal til i Undervisningen varetages af personale med Hver skole skal have en 12

13 vigtigere kompetencer end blot at dække linjefagene, og mange af vores elever kan ikke modtage fag-faglig undervisning på et niveau der gør, at det er linjefaget, der er det vigtigste. Derudover har vi elever, for hvem relationen og få voksne er vigtigere, end at undervisningen varetages af lærere med kompetencegivende linjefag eller tilsvarende. medarbejderne har, uddannet vejledere i: Dansk IT Inklusion Læsning Praktik Derudover kan af større uddannelser nævnes PAS konsulenter Mindfullness instruktør PD talevanskeligheder PD sproglige vanskeligheder PD undersøgelse af pædagogisk praksis Seksualvejleder. Der arbejdes med fortsat udvikling af fagudvalg. Der er udarbejdet og udfyldt realkompetenceskemaer på alle pædagogiske medarbejdere. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse til måling blandt brugerne af skolens PLC. forhold til kompetencedækning på skolen. Fjordskolen overvejer at uddanne en ekstra matematikvejleder p.g.a. det store kognitive spænd der er på skolen. Synliggørelse af realkompetenceskemaer i kompetencehus. På baggrund af brugerundersøgelse i forhold til PLC, arbejdes der på større gennemsigtighed for den enkelte i forhold til økonomi og tildeling. Der gennemføres en ny brugerundersøgelse af PLC i skoleåret Der er udarbejdet mål og forventninger for vejlederens og ressourcepersoners rolle og opgaver, og der ligger en god beskrivelse af brugen af ressourcepersoner på skolens vejledere. Der skal yderligere: - udarbejdes en organisationsplan for PLC - udarbejdes en samlet beskrivelse hvor ressourceperson er og vejledere beskrives under et. kompetencefagsgivende linjefag eller tilsvarende i de tilfælde, hvor det modsvarer elevernes behov. Undervisningen varetages af personale med specialpædagogiske kompetencer indenfor de områder, der er påkrævet i den givne klasse. Resultatet af realkompetenceskemaerne er gjort synlige på alle afdelinger. Øget tilfredshed med gennemsigtighed i forhold til ressourcegennemsigtighed på skolen kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 13

14 Mål 6: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Fjordskolens omdrejningspunkt er specialpædagogikken. Der er netop offentliggjort læringsmål for tidlig tysk sprogstart i regionen. Evalueringstesten færdigudvikles og samt afprøves på udvalgte klasser på skolen Alle elever skal forbedre deres tysk kundskaber Hypotese Den velfunderede specialpædagogik er med til at sikre den gode faglige læring som finder sted. Der har ikke været et synligt- 14 Vi har for nuværende ikke nogen uddannet tyskvejleder på skolen. Vi har udpeget en person med særlige kompetencer inden for tyskfaget. Vedkommende er også tovholder på den kommunale PLC for tidlig sprogstart, Med afsæt i de regionale læringsmål for tidlig tysk sprogstart udarbejdes der en tidlig tysk sprogstart evalueringstest til klasse. Tysk vejlederen deltager i kommunale PLF tysk netværk samt relevante faglige kurser. Tyskvejleder videreformidler fagligt input herfra på fagudvalgsmøder i tysk samt ad hoc. 2017/18 Fagudvalget har evalueret på tysk fra 3. klasse, og det viser sig at der er en stigende interesse fra flere elevers side i forhold til Målbare forbedringer for hver enkelt elev, hvor det er muligt At vi en skole, hvor der er sikret en faglig progression Ved at afsætte ressourcer på skolen til et systematisk arbejde omkring tysk med fokus på kollegial sparring, og faglig opdatering, testopfølgning, udarbejdelse af læseplan, er det

15 sammenligneligt og målbart fokus Derfor skal vi have udviklet strategier som gør at vi systematisk kan følge elevernes progression. Fjordskolens elever er meget forskellige, og derfor er faget tysk meget bredt. og kan vejlede kolleger og ledelse om fagets indholdmetode og materialevalg. De regionale Tidlig tysk sprogstart læringsmål er blevet implementeret blandt tysk lærerne på skolen ligeså evalueringstest for klasse. Tyskvejlederen søger i samarbejde med tysklærerne på skolen at sikre sammenhæng mellem tidlig tysk sprogstart og videre tysk undervisning efter klasse. Tyskvejlederen har et tæt samarbejde med lærerne. Medarbejderne bruger vejlederen til sparring, vejledning og udvikling af undervisningen Medarbejderne på skolen bruger tyskvejlederen og skolens øvrige ressourcepersoner som rådgiver i det daglige, og inddrages i planlægning, udførelse og evaluering af undervisningen. sproget. Fjordskolen ønsker dog at vente med tidlig sprogstart til 4. klasse, da eleverne der vil mere klar i forhold til de øvrige udfordringer de har. lige fra klasse i tysk. At der er gennemsigtighed og tydelig kommunikation i forhold til procedurer ved tidlig tysk sprogstart (test og evaluering), samt en naturlig tilgang og adfærd i forhold til at bruge tyskvejlederen som sparringspartner forventningen, at elevernes tysk kompetencer vil styrkes Tyskvejlederen analyserer tidlig tysk sprogstart tests på klassetrin samt gennemgår resultaterne med klassernes teams inkl. Rådgivning i forhold til den videre undervisning med afsæt i resultaterne. Der udarbejdes en læseplan for faget tysk på Fjordskolen 15

16 16