Informationsmøde om specialundervisning for skoleledere

Relaterede dokumenter
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Kvalitet i specialundervisningen

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Konsultativ støtte til elever og skoler

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

Organisering af LP-modellen

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

BJARNE NIELSEN. Problemadfærd i skolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen

9 kvalitetskriterier for vellykket inklusion Pædagogiske Psykologers Forening 2015

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

Emner. Pædagogisk Psykologi. Specialistuddannelsen i pæd. psykologi. Ressourcecenter på skolerne - eks. på pædagogisk-psykologisk arbejde

1. Baggrund for skoleplacering i et segregeret undervisningstilbud. Kort om baggrunden for at eleven fremsendes til skoleplacering/historik

Temapakker fra PPR. KL konference juni Navn / møde / formål. Side 1

Skovbakkeskolen, Odder

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

PPR Halsnæs. Teamleder tale-høre konsulenter Tina Helgogaard Abrahamsen. Teamleder psykologer og udviklingskonsulenter Linda Holck Kraul

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Tema om folkeskolen. Niels Egelund

Specialklasser i Norddjurs Kommune

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)

Aug Kommissorium for ressourceteams

11.12 Specialpædagogik

Handleplan for inklusion jan 2018

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Inklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Gå i dialog med din leder om opgaveoversigten

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

5. Den specialpædagogiske bistand

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat november 2010

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Antimobbestrategi 2013

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Efter tabellen følger en kort oplistning af de elementer, der indgår i Herning Kommunes Inklusionsstrategi, men som ikke fremgår i ekspertgruppens

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Faktaark Elever i specialtilbud indhold i tilbud 1

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Handlingskatalog. Handlinger til håndtering af dilemmaer Opgaveudvalget Specialundervisning på skoleområdet

E klasserne på Vildbjerg Skole

Kvalitetskriterier for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Visitationspraksis omkring integrerende og segregerende tilbud fra februar Acadre løb.nr.: KIM: (Koordinerende Interne Møder)

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Transkript:

Informationsmøde om specialundervisning for skoleledere Undervisningsministeriet december 2009 Bjarne Nielsen formand Pædagogiske Psykologers Forening

Problemadfærd i skolen Specialundervisningsbegrebet Arbejdet på klasse- og skoleniveau Hvordan tales der om problemer i skolen? Lærersamarbejde

Det traditionelle specialundervisningsbegreb i fremtiden? 4 5 %? Omfatter: - specialskoler - specialklasser - andre segregerede tilbud - støtte i den overvejende del af undervisningstiden Hvordan kommer vi derhen?

Niveau 1 og 2 Niveau 1 = klasseniveau Niveau 2 = skoleniveau Skolens specialpædagogisk ressourcer skal kunne bringes i spil - skole, forældre og PPR

Specialhjælp i forbindelse med den almindelige klasse Specialpædagogisk bistand til læsning AKT- området Udadgående hjælp fra specialtilbud adfærd og læsning PPR

Synsvinkler på problemadfærd Det individrelaterede, der beskæftiger sig med årsagsforklaringer Det skolekontekstuelle, der beskæftiger sig med sammenhænge i skolen Det formålsrelaterede, der beskæftiger sig med formål med adfærd Samfundsrelaterede forklaringer

Diagnoser Et øjebliksbillede Adfærdssymptomer - klinisk skøn Samspil fra fødslen mellem - biologi/gener - psykologi/omsorg og relationer til primærpersoner - sociale kontekst Diagnoser og kontekst

Krav til læreren og teamet Skal kunne anskue skolen og klasserummet som et komplekst socialt system med sammenhæng mellem alle de faktorer, der til sammen udgør læringsmiljøet Skal sammen med kolleger og andre fagpersoner kunne analysere de vigtige faktorer i læringsmiljøet og omsætte disse analyser til god undervisningspraksis Sætter fokus på lærernes samarbejdspraksis

Mål At skabe forudsætninger for, at den almindelige klasselærer i samarbejde med sit team og andre fagpersoner hovedsageligt selv vil kunne klare den naturlige variation i forskelligheder, der findes i de fleste klasser

Dialog på niveau 1 og 2 (1) Må være åben for at se på problemer med nye briller - søge at finde nye perspektiver Ikke fokusere på at finde årsagsforklaringer, men åben for at afdække mange forskellige sammenhænge Have fokus på fremtiden

Dialog på niveau 1 og 2 (2) Konkrete spørgsmål: Kontekst-perspektiv: I hvilken sammenhæng kommer problemer til udtryk? Individ-perspektiv: Sammenhæng med elevens forudsætninger? Aktør-perspektiv: Hvordan oplever eleven det?

Dialog på niveau 1 og 2 (3) Kontekstperspektivet: Relationerne i klassen Relationerne mellem lærer-elev Ledelse af klassen Undervisningens indhold og struktur

Forskellige niveauer af lærersamarbejde 1. Lærerne kan tilbyde andre det, de selv har prøvet 2. Lærerne kan fordele fælles forberedelse, udarbejdelse af opgaver m.v. 3. Fuldt fællesskab i åben fortrolighed. Lærerne deler arbejdsopgaver og ansvar og hjælper hinanden med vurderinger, hjælp og kritik på det faglige, sociale og menneskeligt professionelle plan.

Problemer og frustrationer ved samarbejdet på det komfortable niveau Afslappet, fleksibel og varm i stedet for organiseret og effektiv Selv mindre beslutninger træffes i fællesskab Rollerne er udviskede Gruppen støtter sig til hukommelsen og til mundtlighed Ringe kontakt med teori og ideer udefra Diskussioner og beslutninger har en tendens til at blive trukket i langdrag og savner ofte fokus

Refleksion Egen refleksion - eventuel med inddragelse af eleverne Refleksion med kolleger - kan give andre perspektiver Metarefleksion - kritisk refleksion over formål og kontekst. Der er mere uenighed i en tæt samarbejdskultur, hvor formål, værdier og praksis drøftes vedvarende:

Skolelederen Hvordan udvikler og vedligeholder skolelederen den samarbejdende skole? Problemadfærd sætter skolen på prøve og afprøver dens professionelle kompetencer

Forventninger til PPR Niveau 1 og 2 - supervision og rådgivning - formidling af forskning og viden - kompetenceudvikling af faggrupper Faglig udredning og intervention - på individ-, gruppe- og institutionsniveau - samarbejde med børne- og ungepsyk. - udvikling af kvalific. specialforanstaltn.

To lærere i klassen Kræver nøje aftaler om ansvars- og rollefordeling muliggør fx arbejde med lille hold, der kræver nærhed og særlig faglig indsigt Bedst, når det er en spec.uv.lærer indlæring eller AKT Halvdelen af tolærerens tid spildes ved traditionel tolærermodel (radiatorlærer) Risiko for, at eleven med særlige behov føler sig ekskluderet midt i klassen

De afgørende lærerkompetencer Faglige forudsætninger Klasseledelse Evne til at skabe positive relationer til eleverne