Stå ikke i stampe brug din rampe 2. notat november 2017 DEFACTUM Social, sundhed & arbejdsmarked
Stå ikke i stampe brug din rampe DEFACTUM, Region Midtjylland, 2017 For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Faglig leder Jens Hansen DEFACTUM Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N E-mail: jens.hansen@rm.dk Hjemmeside: www.defactum.dk
Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 4 Projekt Rampe 4 Organisering 4 DEFACTUMs opgave 5 2. SAMARBEJDET MED JOBCENTRE 6 Hvordan ser jobcentre på samarbejdet med Projekt Rampe? 6 Hvilke borgere er i målgruppen for Projekt Rampe? 7 Jobcentres visitation af borgere til projektet 8 3. INDSATSENS METODER OG ELEMENTER 9 Du Bestemmer 9 Den tætte opfølgning 10 Hvilke kompetencer skal jobkonsulenter besidde? 11 Frivillige mentorer 12 4. SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDER 14 Er der nok jobs til målgruppen? 14 Hvordan ser virksomheder på samarbejdet med Projekt Rampe? 14 5. FORANKRING AF PROJEKTET 16 Forankring i jobcentre 16 3
1. INDLEDNING Projekt Rampe SIND Pårørenderådgivning har fået projektmidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at udvikle og gennemføre en indsats med det mål at få fleksjobgodkendte borgere med psykisk sygdom eller psykisk sårbarhed ind på arbejdsmarkedet. Projektet hedder "Stå ikke i stampe brug din rampe", men kaldes i dette notat for "Projekt Rampe." Projektet er et samarbejde mellem SINDs Pårørenderådgivning og jobcentrene i Odder, Aarhus og Randers. Hvert jobcenter har fået midler til at frikøbe én medarbejder i et antal timer årligt. Derudover er der ansat en projektleder og to projektmedarbejdere på deltid i SIND Pårørenderådgivning. Med Fleksjob- og førtidspensionsreformen fra 2012 var det hensigten, at flere borgere med begrænset arbejdsevne skulle ud på arbejdsmarkedet og langt færre skulle modtage passiv overførsel. Reformen er imidlertid ikke lykkes ret godt, når man ser på andelen af borgere med psykisk sygdom, der er kommet ud på arbejdsmarkedet. For jobcentrene har det vist sig som særligt vanskeligt at få personer med psykiske lidelser i fleksjob. Borgere med psykiske lidelser har nogle særlige udfordringer, som jobcentrene generelt ikke har store erfaringer med eller kompetencer til at håndtere. Samtidig er det en gruppe af borgere, der fylder mere og mere hos jobcentrene. Der er derfor et stort behov for at finde nye løsninger. I Projekt Rampe er der fokus på at bringe viden og kompetencer fra beskæftigelsesområdet og psykiatriområdet sammen på en ny måde, hvor det er borgerens behov og ønsker, der står forrest i en individuel tilrettelagt indsats. Projektet har som mål, at 165 borgere skal tilbydes den særlige indsats i projektperioden. Aarhus skal stå for 75 borgere, Odder 45 og Randers 45. Projektet har en målsætning om, at 99 borgere (60 % ud af 165) fastholdes i et fleksjob i minimum seks måneder. Organisering I projektet er der etableret en indsatsgruppe bestående af en projektleder og to projektmedarbejdere fra SINDs Pårørenderådgivning samt tre virksomhedskonsulenter fra jobcentrene i henholdsvis Odder, Aarhus og Randers. De tre virksomhedskonsulenter er delvist ansat i projektet og delvist i deres oprindelige jobs i jobcentrene, og bidrager derved med kendskab til det lokale erhvervsliv samt indsigt i arbejdsgange og organisering på de lokale jobcentre. Indsatsgruppen mødes én gang om måneden. Der er nedsat en styregruppe, som består af: Susanne Lund Jensen, leder, Jobcenter Odder Anja Meyer, afdelingsleder, Jobcenter Aarhus Monica Enggaard Klausen, leder, Fleksgruppen, Jobcenter Randers. Niels Anders Poulsen, leder af SIND Pårørenderådgivning (formand for styregruppen)
Jonna Winther, projektleder, Stå ikke i stampe brug din rampe Derudover er der nedsat en følgegruppe, som skal give projektet viden og inspiration samt bidrage til formidling af projektet til fx virksomheder, det politiske niveau, borgere mv. Følgegruppen består af: Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune Vibeke Jensen, chef for Jobcenter Aarhus Knud Christensen, formand for Landsforening SIND Peter Nørgaard, direktør, Creative Company Knud Åge Rasmussen, næstformand, Transport, Logistik og Byg, 3F Jens Peter Hedelund, kommunaldirektør, Ringkøbing-Skjern Kommune Michael Danielsen, chefpsykolog, Psykiatrifonden Lise Thomsen, brugerrepræsentant Niels Anders Poulsen, Leder af SIND Pårørenderådgivning Jonna Winther, Projektleder Stå ikke i stampe brug din rampe DEFACTUMs opgave SIND Pårørenderådgivning har indgået en aftale med DEFACTUM. Aftalen indebærer, at DEFACTUM indsamler data tre gange i projektforløbet og leverer notater, der belyser aktuelle problemstillinger i de tre faser, som kan understøtte udviklingen af projektet. Notaterne er tænkt som interne arbejdsredskaber for projektlederens og indsatsgruppens videreudvikling og implementering af projektet. 1. fase (okt. 2016): Fokus på etableringsfasen og beskrivelse af samarbejdsmodellen 2. fase (nov. 2017): Fokus på borgeres og samarbejdsparters perspektiver og tiltag i forhold til forankring 3. fase (forventet nov. 2018): Fokus på overgang fra projekt til forankring I dette andet notat er data baseret på interview med følgende: Gruppeinterview med indsatsgruppen (medvirkende: 3 virksomhedskonsulenter 1 og 1 projektleder) 3 borgere (telefoninterview) 2 ansatte fra jobcentre i henholdsvis Odder og Aarhus (telefoninterview) 2 virksomheder, der har ansat borgere fra Projekt Rampe (telefoninterview) 2 frivillige mentorer (telefoninterview) Notatet indeholder fire afsnit, der hver afsluttes med opsummering af områder, som projektledelsen bør være opmærksom på i den videre udvikling af projektet. 1 I notatet betegnes indsatsgruppens medlemmer fra jobcentrene i Odder, Aarhus og Randers som virksomhedskonsulenter. 5
2. SAMARBEJDET MED JOBCENTRE Hvordan ser jobcentre på samarbejdet med Projekt Rampe? Samarbejdet mellem kommuner, organisationer og frivillige er på den kommunale dagsorden i disse år. I den sammenhæng kan Projekt Rampe ses som et tiltag, hvor et nyt samarbejde afprøves om en indsats, der både har et arbejdsmarkedsrettet sigte og en social dimension. Projekt Rampe er et særligt interessant eksempel, fordi der i projektet opnås erfaringer med samarbejde med tre meget forskellige jobcentre, der bl.a. adskiller sig på antal ansatte og antal borgere, de er i kontakt med. I interviewundersøgelsen har vi spurgt de to jobcentre, der adskiller sig mest, Odder og Aarhus, hvordan de vurderer samarbejdet med SINDs Pårørenderådgivning. Begge jobcentre vurderer, at samarbejdet om visitation af borgere til projektet fungerer rigtig fint. I Odder er jobcentret en lille organisation med blot fem sagsbehandlere, og derudover en jobkonsulent, der er tilknyttet projektet. Den lille organisation betyder, at det er let at sikre at medarbejdere informeres om projektet. Interviewpersonen fra Odder vurderer, at medarbejderne kender projektet og visitationskriterierne ganske godt. I modsætning hertil fortæller interviewpersonen fra Aarhus, at der ikke er et helt klart billede af, hvad indsatsen i Projekt Rampe går ud på, og der er en usikkerhed om, hvor længe projektet fortsætter. Begge jobcentre efterspørger at sagsbehandlere mødes med Projekt Rampe, hvor de kan få lejlighed til at høre om status for projektet, og hvordan det er gået nogle af de borgere, der er blevet visiteret til projektet. Begge jobcentre vurderer, at Projekt Rampe giver nye handlemuligheder. Det har særlig betydning, at Projekt Rampe omfatter medarbejdere med en relevant faglighed om psykisk sårbarhed. Det er en væsentlig forskel fra det tilbud jobcentre normalt kan give borgere med psykisk sårbarhed. Interviewpersonen fra Jobcenter Aarhus udtrykker det på denne måde: "Det er virkelig dejligt, at man som jobkonsulent kan have en tryghed i at sende borgere et sted hen, hvor de er i trygge hænder, og hvor der tages hånd om dem på den måde, der er brug for. Et klart tegn på, at det sker er, at jeg ikke hører noget negativt, når jeg først har sendt en borger til Rampe." Interviewperson fra Jobcenter Aarhus. Muligheden for at koble borgerne med frivillige mentorer er et andet område, der adskiller Projekt Rampe fra jobcentrenes traditionelle indsats. Den mulighed omtales som noget "helt nyt og helt unikt." Dét at borgerne kan få støtte og sparring fra en person, der ikke er aflønnet af jobcentret, kan give borgerne en helt anden motivation og engagement, bl.a. i kraft af at den frivillige via egne erfaringer på arbejdsmarkedet kan fungere som rollemodel. Endeligt vurderer jobcentrene, at det har stor betydning for det succesfulde samarbejde med Projekt Rampe og SINDs Pårørenderådgivning, at der har været en gennemgående kontaktperson i form af projektlederen, som er kendetegnet ved at være tilgængelig og have god respekt for de forskellige roller og vilkår hos henholdsvis et kommunalt forankret jobcenter og en organisation. 1. Det er vigtigt, at sagsbehandlere på jobcentrene kender nok til projektet til at vide, hvilke borgere der kan få udbytte af indsatsen. Jobcentrene efterspørger, at sagsbehandlere med jævne mellemrum informeres om projektet, herunder om status og hvordan det er gået med visiterede
borgere. Jobcentrene foreslår, at mødet både kan ske i forbindelse med jobcentres egne afdelingsmøder eller ved et besøg hos SINDs Pårørenderådgivning. 2. Jobcentrene nævner muligheden for at knytte frivillige mentorer til borgerne, som en af projektets store styrker. Spørgsmålet er imidlertid om frivillighed kan integreres i en jobcenter-sammenhæng efter projektets afslutning. Jobcentrene vurderer, at det kunne være et interessant resultat af projektet, men der er grund til nøje at overveje, om frivillige skal organiseres af et jobcenter, eller det skal være et tilbud organiseret af SINDs Pårørenderådgivning, som et jobcenter kan henvise til. I de videre drøftelser af frivillighed efter projektets ophør er det værd at drøfte to perspektiver på frivillighed. For det første er frivillige ikke gratis arbejdskraft. Det koster tid, ressourcer og erfaring at organisere et frivilligkorps, og det er spørgsmålet om et jobcenter har den kapacitet. For det andet bør det overvejes, hvad der motiverer frivillige. Ønsker man som frivillig at arbejde for et jobcenter, eller er en del af otivationsgrundlaget, at man arbejder som frivillig for en organisation med en faglighed, man kan stå inde for. Hvilke borgere er i målgruppen for Projekt Rampe? Fra projektets start har man valgt at tale om målgruppen som borgere med psykisk sårbarhed bredt set. Målgruppen er kendetegnet ved at have mange forskelligartede udfordringer og typer af psykisk sårbarhed. For projektet er der både fordele og ulemper ved at målgruppen ikke er klart afgrænset. Interviewpersonerne er enige om, at det er en fordel, at målgruppen ikke er afgrænset til at omfatte borgere med en bestemt diagnose. Jobcentrene oplever, at projektets individuelle indsats er relevant for en langt bredere gruppe af borgere, hvor psykisk sårbarhed er en udmærket fællesbetegnelse. Interviewpersonen fra Jobcenter Aarhus vurderer, at projektet generelt set er relevant for borgere i matchgruppe 3. Omvendt giver den meget brede målgruppe en risiko for, at indsatsgruppen prioriterer "de lavest hængende frugter", som en af interviewpersonerne udtrykker det. Deltagerne i indsatsgruppen oplever en meget heterogen gruppe af borgere, lige fra "de lettere", hvor der er få skånehensyn til meget komplicerede og ressourcekrævende borgere. Der ser endvidere ud til at være sket en udvikling i forståelsen af, hvem der er i målgruppen for projektet. I forbindelse med første runde dataindsamling, gav lederen af SIND Pårørende udtryk for, at projektet henvendte sig til de borgere, jobcentrene havde allersværest ved at hjælpe videre. Her midtvejs vurderer projektlederen, at det ikke er sikkert, at "projektet kan hjælpe den vanskeligste gruppe af borgere". I et videre forankringsperspektiv er det vigtigt, at projektet opsamler viden om, hvilke borgere med hvilke karakteristika, der kan forventes at drage nytte af indsatsen. En forståelse af målgruppen har ligeledes betydning for hvordan projektets resultater skal forstås og kommunikeres til STAR. 3. I et videre forankringsperspektiv er det vigtigt, at projektet kan kommunikere til STAR og jobcentre, hvilke borgere der kan forventes at drage fordel af projektets indsats, og hvilke borgere der ikke kan. Den indsigt skal projektet opnå i den resterede projektperiode. Det er formentlig ikke muligt at lave en præcis skriftlig definition af målgruppen. Det foreslås derfor at tydeliggøre målgruppen via casebeskrivelser. 7
4. Det er vigtigt, at nå til en afklaring af, om projektet kan rumme borgere med meget komplicerede udfordringer. Der ser ud til at være sket en ændring fra start, hvor meldingen lød "kom med de allersværeste" til i dag, hvor projektlederen stiller spørgsmål ved, om det kan lade sig gøre indenfor projektets rammer. Det er en vigtig læring i projektet, men hvis projektet i starten har brugt mange ressourcer på de allersværeste borgere, kan det have betydning for, om projektets mål kan nås. Jobcentres visitation af borgere til projektet De tre virksomhedskonsulenter i indsatsgruppen fortæller i interviewundersøgelsen, at deres rolle i visitationen har været at informere borgerne om projektet og derefter i høj grad har ladet det være op til den enkelte borger at vurdere, om vedkommende kan profitere af projektforløbet. "For mit vedkommende er sorteringen primært sket hos borgeren. Når jeg har gennemgået projektet og fortalt om alle delene, har nogle borgere fx sagt til mig, at de ikke kan deltage i cafémøder. Borgerne skal overordnet kunne se sig selv i projektet. De skal ikke nødvendigvis deltage i det hele, men de skal kunne medvirke i de centrale dele. Og kan de ikke det, må vi blive enige om, at projektet nok ikke er den rette indsats." Virksomhedskonsulent, indsatsgruppen. Kun i ganske få tilfælde er det virksomhedskonsulenterne, der har truffet beslutningen om, at en borger ikke kan medvirke. Beslutningen er i de tilfælde truffet ud fra en vurdering af, at projektforløbet ikke vil bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Medlemmerne af indsatsgruppen vurderer, at der er overraskende få borgere, der er faldet fra undervejs set i forhold til målgruppens vanskeligheder. Det kan være en indikator på, at det er en god procedure at borgeren selv foretager valget om sin medvirken. 5. Det er en god tilgang at lade borgeren selv træffe beslutning om sin medvirken i projektet, men den meget "decentrale" visitationsproces forudsætter, at indsatsgruppen har en fælles forståelse af, hvem målgruppen for projektet er og giver borgeren en nogenlunde ensartet fortælling om, hvad projektet indebærer. Herunder hvilke forventninger der er til borgerens deltagelse, og hvor meget man skal kunne medvirke i, for at være en del af projektet. Indsatsgruppen bør være opmærksom på, at drøfte visitationspraksis, herunder om der i et videre forankringsperspektiv med fordel kan udarbejdes en skriftlig disposition med emner, som både sagsbehandler og indsatsgruppe som minimum skal informere borgeren om. 6. Det fremgik af interviewundersøgelsen, at der er forskelle på ressourcerne hos de visiterede borgere fra Odder og Aarhus i modsætning til Randers. Generelt har borgere fra Odder og Aarhus været mere velfungerende og bedre i stand til at medvirke i indsatsen. De forskelle er vigtige at være opmærksomme på, når projektets måltal skal fortolkes og kommunikeres til styregruppen.
3. INDSATSENS METODER OG ELEMENTER Du Bestemmer Fra projektstart har det været hensigten, at indsatsgruppen skulle arbejde ud fra et fælles grundlag med afsæt i metoden "Du Bestemmer". Tanken med metoden er at sætte borgeren i centrum. Konkret betyder det at give borgeren mulighed for at reflektere over egen situation og tage stilling til, hvilke mål og drømme for arbejde, der er realistiske. Spørgsmålet er, hvilken betydning metoden "Du Bestemmer" har haft for indsatsgruppens arbejde. I sammenligning med den tidligere tilgang ved normale fleksjobforløb fortæller en af indsatsgruppens medlemmer følgende om betydningen af "Du Bestemmer": "For mig har det betydet, at jeg ikke har haft så travlt med at forlange for meget fra borgerne." Virksomhedskonsulent fra indsatsgruppen I tråd med ovenstående fortæller en af interviewpersonerne fra et jobcenter, at når borgerne hører, at de arbejder ud fra "Du bestemmer", får det borgerne til at slappe af: "Det fjerner en angst hos borgerne, når de får at vide, at det ikke kommer til at gå hurtigere, end de selv kan følge med." Tilsvarende oplever en fra indsatsgruppen, at titlen "Du Bestemmer" har en god indvirkning på borgernes motivation for at være med. Der er imidlertid forskelle på, hvor tydeligt et aftryk "Du Bestemmer" indtil videre har sat i det daglige arbejde. Herom fortæller en fra indsatsgruppen: "Jeg synes ikke, at jeg har tiden til at træne metoden "Du Bestemmer", så meget som jeg egentlig havde lyst til, og så meget, som der var lagt op til." 7. Der er forskelle i indsatsgruppens anvendelse af metoden "Du Bestemmer". Set i et videre forankringsperspektiv rejser det et spørgsmål om, hvorvidt der er tilstrækkelig erfaringsopsamling på metodens anvendelse og betydning. I den resterende projektperiode bør der være fokus på, hvilken læring Projekt Rampe kan give videre til jobcentrene om "Du Bestemmer". 8. Der er et potentielt dilemma mellem en forståelse af "Du Bestemmer" som borgerens ubetingede selvbestemmelse i forløbet og perspektivet i borgerens arbejdsmarkedsforløb. På den ene side hedder metoden "Du Bestemmer", på den anden side skal der være en realisme i borgerens mål. Der bør være opmærksomhed på det potentielle dilemma, og hvad det stiller af krav til indsatsgruppens faglige tilgang. 9
Cafémøder Borgerne bliver i forløbet inviteret til cafémøder, der foregår lokalt i Randers, Aarhus og Odder. Det er frivilligt, om borgerne ønsker at deltage. En af interviewpersonerne fra et jobcenter vurderer, at cafémøder er et meget positivt element i indsatsen. Møderne bidrager til en forståelse af borgeren, der slet ikke er mulig at opnå i et traditionelt fleksjobforløb. "Cafémøderne giver mulighed for at tale om, hvad borgeren oplever som vanskeligt, hvad borgerens vanskeligheder består i, hvilke ønsker borgeren har til arbejde. Sådan at man kommer helt til bunds uden at der er tidspres. Der er mulighed for at få en dybere forståelse af borgeren end virksomhedskonsulenten, der skal have borgeren ud på arbejdsmarkedet indenfor tre måneder". Ingen af de interviewede hos jobcentre har imidlertid et særligt kendskab til, hvad der foregår på cafémøderne. En af de interviewede borgere sætter særligt pris på, at cafémøderne ikke kun handler om socialt samvær, men at der er et fagligt indhold. Vedkommende beskriver cafémødet som at gå på kursus, hvor der også indgår øvelser. Cafémøderne giver ifølge borgeren også en lejlighed til at få sine egne udfordringer sat i perspektiv. Om det siger borgeren: "Det var interessant at høre et oplæg fra en kvinde, en nydelig kvinde, pæn i tøjet, hvor man tænker, hun har styr på det. Så fortæller hun om selvskade og alt muligt. Det havde jeg slet ikke set komme. Man får tingene lidt i perspektiv. Det er ikke kun mig, der har noget at slås med." Indsatsgruppen fortæller imidlertid om borgere, der ikke er i stand til at deltage i cafémøderne pga. angst. Tilsvarende er der en interviewet borger, der ikke deltager i cafémøderne i Aarhus, fordi det foregår på psykiatrisk hospital, som borgeren forbinder med dårlige oplevelser. 9. Nogle borgere er så dårlige, at de ikke kan deltage i cafémøder. Spørgsmålet er, om der stilles for store krav til deltagerne på cafémøderne? Kan der tilbydes andre former for aktiviteter til den gruppe af borgere, der fravælger cafémøder, som på anden vis kan give borgerne det, der er hensigten med cafémøderne? 10. Projekt Rampe bør overveje om psykiatrisk hospital som ramme for cafémøderne udgør en barriere for borgerne, og deraf om møderne kan foregå andre steder. Den tætte opfølgning Samstemmende vurderer alle interviewede, at projektets helt store styrke er den ekstra tid og muligheden for individuel opfølgning. De tre interviewede borgere har alle efter egne udsagn en del erfaring med "systemet" og med andre arbejdsmarkedsforløb, som gør dem i stand til at vurdere, om der er noget i Projekt Rampe, der skiller sig positivt ud. En af borgerne siger følgende:
"Der hvor Rampe er anderledes, er at der er tid til at tale om andre ting end job. Det har været meget allround om mange ting, fx mine udfordringer i forhold til at være social og andre hverdagsproblemer. Det er meget anderledes end normalt, hvor der er meget jobfokus. Det har faktisk næsten været ligesom at gå til psykolog." En af virksomhedskonsulenterne i indsatsgruppen laver denne sammenligning med sin erfaring fra almindelige fleksjobforløb i jobcentret: "I min tidligere funktion som jobkonsulent kunne jeg være nødt til at sige, du skal i gang. Her er mulighed for at starte et andet sted end det rent arbejdsmarkedsrettede. I Rampe handler det om at blive enig med borgeren om, hvad det er man går efter, og der er i langt højere grad borgeren, der i samtaler med os, er med til at finde ud af, hvilket arbejde der kan være relevant." En anden fra indsatsgruppen giver dette eksempel på betydningen af at kunne fokusere på andet end, hvordan borgeren kommer i arbejde: "Et konkret eksempel er en borger, som jeg ikke har kunnet komme i kontakt med i 14 dage, hvorefter jeg får at vide, at borgeren har været indlagt. Havde det været i den normale drift i jobcentret, havde jeg måttet tage stilling til, om jeg fortsat kunne arbejde med den borger, eller vedkommende skulle "matches om", og have mere tid og ro. Så kunne jeg sende borgeren tilbage til sagsbehandleren med besked om, at du kan komme tilbage til mig om fire måneder, når du er klar til job. I Rampe kan jeg sige, nåh du har været indlagt, så kører vi bare videre derfra." For indsatsgruppens medlemmer er det et markant anderledes udgangspunkt, at man ikke fra start skal tale om job. Projektets rammer giver mulighed for at starte med alle de ting, der ofte står i vejen for et job. De ting, der fylder meget for borgeren, fx sundhedsmæssige forhold, brug for støtte i hjemmet eller personlig økonomi. Ifølge indsatsgruppen er det netop kendetegnende for en stor del af målgruppen, at de ikke er klar til job. De første samtaler handler derfor ofte om alt muligt andet, der er vanskeligt i deres liv. Det ses ofte, at den konkrete snak om arbejde først er aktuel i senere samtaler. Den indsats er ifølge indsatsgruppen kun mulig, fordi indsatsgruppen har færre borgere i deres sagsstamme end i det normale jobcentersystem. Et af medlemmerne af indsatsgruppen vurderer, at det kræver mere end dobbelt så meget tid at levere en ordentlig indsats i disse sager. Et andet medlem vurderer, at det er praktisk muligt at arbejde med ti til tyve borgere, hvor der især er tid til at prioritere mange samtaler i starten og følge op, når borgeren er kommet i arbejde. 11. Hvis man som jobkonsulent skal lykkes at tilbyde en individuel indsats med tæt opfølgning til denne målgruppe, er det projektets erfaring, at man kan arbejde med under halvdelen af de borgere, man normalt har i sin sagsstamme i et jobcenter. Antallet af borgere har betydning for succesraten. Det er en vigtig konklusion, som skal formidles videre til jobcentre og STAR. Hvilke kompetencer skal jobkonsulenter besidde? En vigtig læring i Projekt Rampe er, at arbejdet med målgruppen forudsætter andre kompetencer end i normale fleksjobforløb. Det kræver noget andet at være i stand til at arbejde bredt og med et andet 11
fokus end det rent arbejdsmarkedsrettede. Nogle af de nøgleord indsatsgruppen nævner i den forbindelse er rummelighed, tålmodighed og kreativitet. Et af indsatsgruppens medlemmer udtrykker kompetencebehovet på denne måde: "Jeg tror, at det handler om tålmodighed og en rummelighed i forhold til at man kommer til at opleve mange afbud til samtaler, og man skal alligevel tro på, at de kommer i arbejde. Man skal kunne lide dem, man skal vide hvornår man skal gå forsigtigt frem, og hvornår det skal gå hurtigt." Et andet medlem af indsatsgruppen vurderer, at en succesfuld indsats er mere afhængig af den rette relation til borgeren end den rette metode. Pointen underbygges i nedenstående citat baseret på erfaringer fra jobcentret: "Vi ser fx, at et forløb går skævt med det samme, hvis borgeren er sammen med den ene virksomhedskonsulent, men så snart vedkommende matches med en ny, kører det på skinner. Det til trods for at vi har samme rammer, samme uddannelse og skal arbejde efter samme metodiske tilgang. Tilbage står, at det handler om relationen." Relationen har stor betydning, men indsatsgruppen vurderer samtidig, at projektets rammer giver mulighed for at arbejde med relationen på en helt anden måde, end der normalt er mulighed for. Hvis man skal opbygge en tillidsfuld relation, skal der være ressourcer til at støtte borgeren i svære situationer. En fra indsatsgruppen siger følgende om betydningen af tillid: "I det her projekt har vi mulighed for at opbygge de langvarige relationer, der er så afgørende. Hvis borgeren ikke er klar til job og bliver sendt tilbage til sagsbehandleren, ser vi gang på gang at tilliden mistes." Borgere i målgruppen for Projekt Rampe er typisk i kontakt med flere parter i systemet, end i normale fleksjobforløb. Arbejdet med målgruppen forudsætter derfor mere koordinering. Én siger, at telefonen skal løftet langt oftere. Indsatsgruppen vurderer ikke, at det er særligt udfordrende at stå for mere koordinering, men man skal være indstillet på, at koordinering på borgerens vegne er en del af ens opgave. Om den forskel fortæller et medlem fra indsatsgruppen: "Det væsentlige forskel er, at hvis jeg som jobkonsulent i jobcentret får visiteret en borger, så skal jeg ikke tage mig af alt det helbredsmæssige. Men her i projektet, er jeg meget mere involveret i det helbredsmæssige. Det fylder meget mere her, fordi jeg er tættere på borgeren. Borgerene har vanskeligt ved at finde rundt i alle de kontakter, så det er en stor hjælp, hvis vi kan navigere i det for dem." 12. Den personlige relation til borgerne har stor betydning for projektets succes. Den langt bredere indsats forudsætter andre kompetencer hos jobkonsulenter end i traditionelle fleksjobforløb. Det er ikke hvem som helst, der kan arbejde på den måde. Det forudsætter en anderledes forståelse af ens rolle som jobkonsulent, og det forudsætter rummelighed, tålmodighed, ægte engagement og en tro på at det kan lykkes trods mange udfordringer undervejs. Derudover at man skal være bredt orienteret om, hvilke tilbud der findes til målgruppen. Det er en vigtig læring at give videre til jobcentre i forbindelse med rekruttering af medarbejdere til denne målgruppe. Frivillige mentorer Fra start havde projektet som mål at rekruttere 8-10 frivillige i Aarhus og 4-5 i henholdsvis Odder og Randers. Det har været vanskeligere at rekruttere frivillige end forventet. Status i november 2017 er, at der deltager 11 frivillige fordelt i de tre kommuner.
En anden erfaring er, at det har været vanskeligt for virksomhedskonsulenterne fra jobcentrene at knytte frivillige på forløbene. Brugen af frivillige er en meget uvant tilgang for jobcentre. En af indsatsgruppens medlemmer fra et jobcenter fortæller om sine erfaringer med frivillige: "Jeg har ikke mange erfaringer med frivillige. Når jeg præsenterer det, er der ikke mange der bider på. Det handler nok om, at jeg kommer fra et jobcenter. Det er lidt skævt at komme fra et jobcenter og tilbyde en frivillig mentor. Det er en helt anden historie, hvis man kommer fra SIND Pårørende." I undersøgelsen er to frivillige mentorer interviewet. Begge frivillige oplever, at de gør en stor forskel for borgerne, men på hver deres måde. Den ene frivillig mødes med borgerne på gåture eller caféer i byen, hvor de taler om personlige ting i borgerens liv. Den frivillige ser mest sin rolle som en social funktion, der støtter borgere med et begrænset netværk. Den anden interviewede frivillige ser sin opgave helt anderledes. Vedkommende ser sin rolle som en faglig indsats med afsæt i vedkommendes uddannelsesmæssige baggrund som ergoterapeut. Den frivillige mødes kun med borgerne i lokalerne hos SIND Pårørendeforening, hvor de taler om struktur i borgerens hverdag, og hvordan borgeren kan opnå de mål, de har sat sig. 13. Der er stor frihed til som frivillig selv at definere sin rolle. De interviewede frivillige efterspørger en klarere udmelding om, hvordan projektet ser de frivilliges rolle, og hvordan de frivillige kan understøtte projektets mål. De frivillige er eksempelvis i tvivl om, hvorvidt det er i orden at man primært ser sin rolle som faglig. I forlængelse af det efterspørger de frivillige feedback i rollen som frivillig. Endeligt savner de frivillige en udmelding om, hvor længe projektet fortsætter, samt en hjælp til at afklare forventninger med borgeren om de frivilliges rolle efter projektophør. 13
4. SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDER Er der nok jobs til målgruppen? Fra start var en af indsatsgruppens største bekymringer om det kunne lade sig gøre at finde nok jobs til målgruppen. Erfaringen her midtvejs er, at det helt klart er vanskeligere at finde jobs til denne målgruppe set i forhold til almindelige fleksjobforløb. Det er i sig selv ikke overraskende for indsatsgruppen, derimod er indsatsgruppen overrasket over, hvor mange ressourcer, der skal lægges i at finde jobs. Et medlem fra indsatsgruppen fortæller: "Uanset om projektet når sine måltal eller ej, håber jeg, at projektet kommer til at vise, at det er en meget lang proces at finde jobs til den her målgruppe. Det har overrasket mig, selvom jeg må siges at have en hel del erfaring på området." Det vanskelige består i at finde et match mellem borgere, der har massive vanskeligheder og kun kan arbejde få timer ugentligt, hvor der må tages mange skånehensyn og virksomheder, der er villige til at lægge lidt ekstra ressourcer i at ansætte én fra målgruppen. Som eksempel på, hvor vanskeligt dette match er, fortæller en fra indsatsgruppen om denne borger: "Jeg har en borger, der har været ude i et misbrug, stoffer og alkohol, og været ude i kriminalitet. Han er 35 år og har kun haft et job, inden han blev visiteret til fleksjob. Det har taget rigtig mange virksomhedsbesøg, før vi fandt noget, der passede til hans ønsker og skånehensyn. Opgaven for mig var at finde en virksomhed, der kunne tilbyde rutineopgaver og småopgaver, der kunne laves hurtigt og færdig på samme dag, ellers kunne han ikke overskue det. Det blev tydeligt i forbindelse med en praktik, hvor han fik nogle lette og enkle opgaver. Men efter fire dage mødte han ikke længere op, fordi opgaverne ikke kunne afsluttes på en dag, blev det for uoverskueligt. Indsatsgruppen vurderer, at borgernes psykiske sårbarhed er en ekstra udfordring. Der er virksomheder, der siger nej tak, når de hører, at det drejer sig om en borger med psykisk sårbarhed. Flere virksomheder melder klart ud, at de ikke har tid til at tage sig af en ansat, der kræver noget særligt. En vigtig læring for indsatsgruppen er, at det er vigtigt fra den første kontakt at være åben om, hvilke udfordringer en borger har, fordi et forløb kun kan fungere på virksomheder, der viser den rette forståelse og fleksibilitet i forhold til borgerens skånehensyn og er indstillet på større usikkerhed, end man er vant til. 14. Det er en vigtig erfaring fra projektet, at det tager overraskende lang tid at finde virksomheder, der magter at have én fra målgruppen ansat. Det er en af de største barrierer for indfrielse af projektets målsætninger. Hvordan ser virksomheder på samarbejdet med Projekt Rampe? De to virksomheder, der indgår i interviewundersøgelsen, har begge oplevet veltilrettelagte forløb med god opfølgning hos borgerne. Det skal samtidig nævnes, at ingen af virksomhederne var klar over, at det borgerforløb, interviewet handlede om, var en del af et projekt. Ingen af virksomhederne havde således før interviewet hørt om Projekt Rampe. Begge virksomheder har erfaring med andre fleksjobforløb, og giver i undersøgelsen ikke udtryk for, at de har oplevet en tættere kontakt til virksomhedskonsulenten eller andet, der har gjort Rampe-forløbet særligt.
Det kan skyldes, at begge virksomheder har oplevet borgere, der af egen drift har været gode til at fortælle om deres vanskeligheder og hvilke skånehensyn, der er relevante. Den gode dialog, hvor udfordringer er taget i opløbet, har ifølge begge virksomheder været helt afgørende for de succesfulde forløb, og har muligvis også betydet, at kontakten til virksomhedskonsulenterne fra Projekt Rampe ikke er oplevet anderledes end i andre fleksjobforløb. Set fra et virksomhedsperspektiv er det vigtigt, at borgerne løser relevante opgaver og bidrager til virksomheden ikke nødvendigvis på lige fod med andre ansatte, men borgeren skal kunne levere en relevant arbejdsindsats. Derudover har det for begge interviewede virksomheder haft stor betydning, at de med ansættelsen har hjulpet nogle borgere i deres liv. Om den dobbelte motivation fortæller én af de interviewede: "Hvis men griber det rigtigt an, får man dobbelt så meget igen. Personligt er det helt fantastisk at se, hvordan hun (borgeren) vokser her på arbejdspladsen. Jeg kan se, hvor glad hun er for at komme her. Det er kun godt, at vi er med til at hjælpe. Men man skal bestemt ikke undervurdere kompetencerne, blot fordi der er nogle forhold, der skal tages højde for. Det er vigtigt at gøre det ligeværdigt." Der er ingen tvivl hos de to interviewede virksomheder om, at det kræver større fleksibilitet og et vedvarende fokus på, hvilke hensyn, der skal tages. Som eksempler på den fleksibilitet måtte den ene virksomhed slukke for musikken i lagerhallen, fordi borgeren ikke kunne håndtere støj, mens den anden virksomhed er opmærksom på at få andre ansatte til at tage over, når der er særligt travlt i borgerens afdeling. 15. For virksomhederne har det afgørende betydning at få ren besked om borgernes udfordringer og løbende have en dialog om relevante skånehensyn. Det er ikke alle borgere, der selv er i stand ti at fortælle virksomhederne om deres udfordringer og behov. Derfor skal virksomhedskonsulerne være klædt på til at støtte borgerne i den fortælling til arbejdsgiver. 15
5. FORANKRING AF PROJEKTET Forankring i jobcentre I undersøgelsen er jobcentrene blevet spurgt om, hvordan de ser på muligheden for at forankre indsatsen i Projekt Rampe efter projektets ophør. Den korte konklusion er, at jobcentrene vurderer, at projektet hjælper nogle borgere, som jobcentrene pga. manglende tid, ressourcer og indsigt i psykisk sårbarhed hidtil har haft vanskeligt ved at bringe tættere på arbejdsmarkedet. Men jobcentrene har samtidig en erkendelse af, at de får vanskeligt ved at videreføre indsatsen i sin nuværende form. "Det vil simpelthen dø ud. Der er ikke nogen, her i den travle hverdag, der har ressourcer til at få det til at fortsætte. Slet ikke med det ressourceforbrug, der er nødvendigt." Jobcentrene vurderer imidlertid, at Projekt Rampe har sat nogle vigtige aftryk. Begge interviewpersoner fortæller, at Projekt Rampe har givet medarbejderne øget viden om, hvordan man kan arbejde med borgere med psykisk sårbarhed. Samarbejdet har projektet givet en indsigt i psykiske lidelser og gjort det klart, hvor meget opfølgning, der er nødvendig hos denne målgruppe. 16. Jobcentrene vurderer, at projekt Rampe er meningsfuld og yder den rette indsats til en vanskelig målgruppe. I et videre forankringsperspektiv bør der på nuværende tidspunkt tages fat på centrale drøftelser om, hvordan projektets erfaringer kan bruges i jobcenterregi, og hvilke justeringer, der eventuelt skal foretages. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på den politiske beslutningsproces i de tre kommuner, hvor eventuelle indstillinger om videreførelse skal være klar i forbindelse med de kommunale budgetforhandlinger i efteråret 2018. 17. En videreførelse kræver politisk opbakning, og det er derfor vigtigt at sikre opmærksomhed om projektet på et politisk niveau. Det kan bl.a. ske ved at bringe projektets gode historier frem i medier. Ligeledes kan politisk opbakning sikres hvis projektet kan dokumentere, at indsatsen er godt givet ud menneskeligt og økonomisk. Flere parter i interviewundersøgelsen vurderer, at Projekt Rampe er en god investering, men en mere sikker taldokumentation vil give et bedre legitimeringsgrundlag.
17
www.defactum.dk