KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2010-2011
INDHOLSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Ny skolebestyrelse på Kastrupgårdsskolen (KAG)... 3 1.2. Årsrapportens opbygning... 3 1.3. KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige arbejde... 4 2. FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte....fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2.1. Status og indsatser i forhold til skolens faglighed... 5 2.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed... 6 3. SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer...6 3.1. Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen... 6 3.1.1. Skolens arbejde for social trivsel... 6 3.1.2. Forældres arbejde for social trivsel... 7 3.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen... 8 4. SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer...8 4.1. Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer... 8 4.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer... 9 5. SKOLEBESTYRELSENS ARBEJDE I FORHOLD TIL GUFFE...9 6. SPECIALKLASSERNE PÅ KAG...10 6.1. Status og tiltag i forhold til specialklasserne... 10 6.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til specialklasserne... 11 2
1. Indledning 1.1. Ny skolebestyrelse på Kastrupgårdsskolen (KAG) Kastrupgårdsskolen (KAG) fik ny skolebestyrelse i august 2010 ligesom alle øvrige skoler i landet. Selvom der er flere gengangere fra den tidligere skolebestyrelse, er der alligevel tale om en helt ny bestyrelse. Dette er den nye skolebestyrelses første årsrapport. Skolebestyrelsens kerneopgaver er at føre tilsyn med skolens virksomhed, påvirke skolens arbejde gennem udformning af principper for skolen og udnytte retten til at udtale sig i forhold til kommunen. Derudover er der enkelte områder, hvor skolebestyrelsen har direkte beslutningskompetence, som fx i forhold til skolens udviklingsplan, budget, ordensregler, og værdiregelsæt. En af skolebestyrelsens vigtigste funktioner er at være forældrenes stemme på skolen. Når forældre henvender sig til skolebestyrelsen med spørgsmål eller emner, de ønsker sat på dagsordenen, går skolebestyrelsen derfor videre med dette og behandler emnerne på bestyrelsens møder. Skolebestyrelsen vil altid gerne høre fra forældre, der ønsker emner bragt op eller i øvrigt har bemærkninger eller ideer til skolebestyrelsens arbejde. Skolebestyrelsen afholder 10 bestyrelsesmøder om året, hvor medlemmerne informeres om og debatterer KAG. Der har været god debat allerede fra starten, og mange emner er blevet vendt, især Tårnby kommunes kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler. Kommunens kvalitetsrapport kan findes på www.taarnby.dk. 1.2. Årsrapportens opbygning Årsrapport 2010/11 er udarbejdet i lyset af målsætningerne for KAG, således som de er formuleret i Værdiregelsættet for Kastrupgårdsskolen og skolens SFO som lægger vægt på: At skolen arbejder med et højt fagligt sigte At skolen styrker vores børns sociale kompetencer At børnenes indflydelse og ansvarlighed styrkes At skolen har gode fysiske rammer. Værdiregelsættet kan findes på skolens hjemmeside under menupunktet Skolebestyrelsen. 3
Årsrapporten er bygget op, således at hver af disse målsætninger behandles i et selvstændigt afsnit. Det er skolebestyrelsens tanke, at denne opbygning vil gælde også for de fremtidige årsrapporter. Denne årsrapport vil dog ikke beskæftige sig med den del af værdisættet, som omhandler styrkelse af børnenes indflydelse og ansvarlighed, fordi vi i skolebestyrelsen endnu ikke har haft lejlighed til at behandle dette emne endnu. Ud over værdiregelsættet har vi i Skolebestyrelsen brugt en del tid på at drøfte Guffe (skolens kantine) og skolens specialklasser. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til disse to emner er beskrevet i afsnit 4 og 5. 1.3. KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige arbejde Det er generelt skolebestyrelsens opfattelse, at KAG er veldrevet, og at skolen har en engageret og kompetent lærerstab. Den seneste trivselsundersøgelse, foretaget af Tårnby Kommune, understøtter skolebestyrelsens opfattelse af at KAG som en god arbejdsplads. Der er fortsat høj kvalitet i ansøgningerne til ledige stillinger, og nye medarbejdere bliver vel modtaget. I 2010 har hele specialklasseforløbet undergået store forandringer pga. nyt kommunalt fokus, som har betydet en sammenlægning af kommunens specialklasser på KAG. Dette gjorde KAG til den eneste skole i kommunen med specialklasser tilknyttet. Alle på skolen har gjort en stor indsats for at få gennemført dette så gnidningsfrit som muligt og med stor succes. Specialklassernes inklusion med resten af skolen er et område som skolebestyrelsen fortsat vil beskæftige sig med. Den nye skolebestyrelse har også besluttet at gennemgå skolens principper for at sikre, at de er tidssvarende. Vi vil samtidig vurdere om, der er behov for nye principper, som kan understøtte skolens værdiregelsæt. Alle principper kan ses på skolens hjemmeside. Arbejdet med gennemgangen af principperne vil være det største fokusområde i skolebestyrelsens arbejde det næste lange stykke tid. En god og sund start på livet for vores børn er vores fælles ansvar. Skolebestyrelsen arbejder for at sikre at vores børn tilbydes muligheder på skolen og i fritidsordningen som understøtter et godt og trygt skoleliv. Brug 10 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktivt op, der hvor du har mulighed. Dit barn har brug for dig og din deltagelse i deres hverdag for at vores fælles skoleprojekt skal give værdi. 4
2. FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte 2.1. Status og indsatser i forhold til skolens faglighed Børns faglige niveau kan være en svær størrelse at måle på, og vi gør os i skolebestyrelsen ingen forhåbninger om at kunne fremstille alsidigheden og bredden af det faglige niveau på KAG. Men vi mener, at karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale test tilsammen giver et retvisende indtryk af udviklingen i det faglige niveau på skolen. Når dette er sagt, skal det understreges at tallene dækker over store forskelle. Nogle gennemsnit udregnes på elevtest af hold på kun 4 elever, hvilket giver et statistisk ustabilt beregningsgrundlag, og så er tallene ikke renset for rummelighed og undervisningsparathed. Tabellen nedenfor beskriver udsving i karaktergivningen ved folkeskolens afgangsprøve i et fire-årigt perspektiv. KAG 2007 (13- skala) KAG 2008 (7- skala) KAG 2009 (7- skala) KAG 2010 (7- skala) Folkeskolen gennemsnit Tårnby 2010 Folkeskolen gennemsnit på landsbasis 2010 Dansk læsning 7,6 5,8 5,2 6,1 5,9 6,1 Dansk mundtlig 8,2 3,7 6,9 6,2 6,7 7,1 Dansk orden 7,5 5,4 5,2 5,6 5,7 5,5 Dansk retskrivning 7,8 3,9 6,0 5,9 5,7 6,2 Dansk skriftligt 7,8 6,4 6,5 6,1 6,1 6,1 Matematisk problemløsning 7,6 3,6 7,7 5,8 5,9 6,6 Matematiske færdigheder 8,0 5,4 7,7 7,4 7,1 7,5 Fysik/Kemi 7,2 4,6 6,4 5,9 4,8 5,8 Engelsk mundtlig 8,7 5,9 7,3 6,2 7,0 7,0 En karakter med rødt viser at den ligger over eller på linje med landsgennemsnittet det givne år. Kilde: (1)Kvalitetsrapporten for folkeskolen i Tårnby kommune 2010 og 2007, (2) Oplysninger fra KAG om 2008, (3) Grundskolekarakterer 2007-2010 UNI-C. Med tabellen konstaterer vi: At KAG ligger pænt i forhold til landsgennemsnittet for folkeskolen og for Tårnby kommune. At den gennemsnitlige karakter svinger år for år, hvilket sandsynligvis afhænger af afgangsklassernes sammensætning af elever. 5
Skolens ledelse analyserer sammen med kommunens rådgivning hvert år karaktergivningen for afgangsklasserne og de særlige forhold som gælder for de enkelte klasser. På KAG har man en række tiltag, som skal sikre at børn fagligt kommer godt fra start. Det er lykkedes for skolen at bevare en høj dækning med to-lærer-timer, især for indskolingen. Derudover sættes der ind med en tidlig læsehjælp, som starter allerede i 0. og 1. klasse. Familieklasse er et andet tilbud som hjælper barnet og forældrene til at forstå "hvordan man går i skole". Alle disse tiltag samt skolens specialundervisning er alt sammen målrettet bedre faglige muligheder. 2.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed Skolebestyrelsen følger skolens mange forskellige tilbud, som styrker børnenes faglige udbytte, og er i løbende dialog med skolens ledelse omkring de årlige resultater af nationale og kommunale test samt afgangsprøverne. Skolebestyrelsen følger også udviklingen i de enkelte fagteam og fagudvalg og ønsker på sigt at få et bedre indblik i, hvordan lærerstaben organiserer den interne vidensdeling og fagspecifikke opgaver på tværs af klasserne. Skolebestyrelsen gennemgår løbende skolens principper om planlægning af skoledagen, fagfordelingen, lærernes timetildeling og håndtering af lærerfravær. 3. SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer 3.1. Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen 3.1.1. Skolens arbejde for social trivsel For at styrke børnenes sociale kompetencer på KAG indgår emner som demokrati, ansvarlighed, rettigheder, pligter, moral og etik i undervisningen. I de yngste klasser er der et særligt fokus på, hvordan man samarbejder og håndterer konflikter, bl.a. ud fra materialet Trin for Trin. Forældrene inddrages også i tiltag, som skal skabe bedre trivsel for det enkelte barn. Der findes en bred vifte af andre ad hoc tiltag, som understøtter den sociale trivsel på skolen. Skolens bankospil, som arrangeres af elevrådet, er blevet en fast tilbagevendende tradition, ligesom den årlige fest for eleverne på mellemtrin og i udfasningen. 6
Skolebestyrelsen har især hæftet sig ved venskabsklasserne som er blevet etableret mellem klasser på forskellige trin i forbindelse med flex-ugerne i 2010. Skolebestyrelsen mener, at sådanne initiativer - på en stor skole som Kastrupgårdsskolen vil skabe større tryghed blandt store og små, samt at det er et vigtigt redskab til at sikre mere inklusion blandt specialklasserne og de almindelige klasser. I 2009 oprettedes Ventilen, som tager sig af akut opståede problemer med elever, der eksempelvis har en dårlig dag, har brug for et pusterum væk fra klassekammeraterne eller ikke kan rummes i den pågældende time. Ventilen bruges også til at aflaste klasser/lærere i længere forløb, hvor elever får faste skemaer, som de følger parallelt med deres respektive klasses skema. Ventilen har åbent hver dag fra kl. 8.45 13.30. Det er skolebestyrelsens indtryk, at både lærerne og eleverne er glade for, at Ventilens tilbud findes. I det målrettede forebyggende arbejde med det enkelte barn tilbyder skolen AKT timer (Adfærd, Kontakt og trivsel) i form af vejledning/supervision/samtale-forløb med den enkelte elev, lærer eller klasse. Et andet tilbud er samarbejdet mellem skole, socialvæsen og politi (SSP). Formålet er at lave et forebyggende arbejde, som skal forhindre, at eleverne havner i en kriminel løbebane. Arbejdet er koncentreret omkring skolen, da det er her, eleverne har deres hverdag. Klubber og SFO inddrages sammen med familien i samarbejdet omkring eleven. Hvis du vil vide mere om SSP på KAG, kan du kontakte SSP-lærer Torben Hassel via kontoret. Derudover er netværksmøderne blevet en mere fast bestanddel af det forebyggende arbejde på skolen. 3.1.2. Forældres arbejde for social trivsel Som forældre til elever på KAG kan I selv være med til at styrke klassens sociale trivsel og kompetencer. Alle klasser kan vælge et klasseråd og et antal kontaktforældre. Klasserådene har ansvaret for at planlægge arrangementer for klassens forældre og elever, mens kontaktforældrenes rolle er at være mellemled mellem skolebestyrelse og forældre. I nogle klasser slås de to funktioner sammen. Klasserådene kan fx arrangere klassefester på skolen eller weekendture til Tårnby Kommunes kolonier på i Gedser eller på Langeland. Vil man som forælder leje kolonien, skal man kontakte Mette Lysholm på Skottegårdskolen på telefon 32504037 eller mail: mk1802@post6.tele.dk. Bemærk dog, at der er op til 2 års ventetid på kolonierne. Flere og flere klasser opretter legegrupper, hvor klassens elever opdeles i grupper af cirka fem elever, som på skift leger sammen hjemme hos hinanden. Legegrupper er med til at sikre trivsel i klasserne. Gode råd til legegrupperne er: Aftal, hvor længe grupperne skal gælde og hvornår der laves nye 7
Fordel børnene, så de er i gruppe med børn de ikke plejer at lege med. Giv hver gruppe en forældre-tovholder, der er ansvarlig for at få det første møde i stand. Vær fleksibel, så det er op til den enkelte forældre, om legegruppe-besøget hjemme hos dem skal være en hverdagseftermiddag eller i weekenden, om det er en tur på legepladsen et par timer eller holdes hjemme, om det er med eller uden spisning etc. Aftal, at forældrene bliver og drikker en kop kaffe, når børnene hentes så lærer de også hinanden at kende. Meld ud, at det er ok, hvis man ikke kan lægge hus til legegruppe-besøg. Det vigtigste er, at alle klassens elever er med i en gruppe og man kan godt være med til at besøge andre i gruppen, selvom man ikke selv kan invitere gruppen. 3.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen Et vigtigt element i at sikre elevernes trivsel er, at skolens har et velfungerende skole-hjemsamarbejde, hvor forældrene inddrages og kan bidrage til skolens virke. Skolebestyrelsens formand og skolens ledelse deltog i februar 2011 i en konference om skole-hjem-samarbejdet. På konference blev præsenteret en værktøjskasse til en proces for, hvordan skolens ledelse i samarbejde med skolebestyrelsen kan arbejde med at udarbejde principper for skole-hjem-samarbejdet på skolen. Skolebestyrelsen vil på kommende møder diskutere og gennemgå gældende principper for skole-hjem-samarbejdet på Kastrupgårdsskolen. Revision af samværspolitik og ordensregler for skolen er et andet sæt af principper, skolebestyrelsen vil arbejde med. 4. SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer 4.1. Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer KAG har nogle velholdte og ordentlige bygninger. Taget, der gennem flere år har voldt problemer, er nu renoveret. Det skulle gerne betyde, at det er slut med spande på gangene, efter regnvejr. I forbindelse med tag arbejdet blev der undersøgt for skimmelsvamp. Konklusion er at konstruktionerne er sunde og vel ventilleret, og at der ikke er svamp. 8
Det er et stort ønske, at alle klasser har et fast klasseværelse. Det er lykkedes igen i år. KAG bruger alle disponible lokaler til at opfylde disse krav, hvilket betyder, at lærerforberedelse på skolen foregår under knap så prangende forhold, samt at der ikke kan tilbydes flere holdrum til brug for klassedeling i undervisningen. For at kompensere har skolebetjentene udnyttet pladsen på gangene til at opstille bord og bænke sæt, så gangene inddrages som arbejdsplads for eleverne. Der har været flere problemer med IT i undervisningen, hvor noget bygger på myter, og andet skyldes reelle problemer. Der er analyseret på dette, og resultatet er, at skolen i år udskifter alle bærbare computere og netværksmulighederne opprioriteres. Det betyder at flere undervisningslokaler får faste netværksstik, og det trådløse netværk styrkes. Antallet af interaktive tavler er øget fra 3 til 6. I idræt har der længe været ønske om mere plads i en af hallerne, da skolens gymnastiksal har sine begrænsninger med hensyn til akustik og størrelse. Før har Amagerhallen været eneste alternativ for gymnastiksalen, men med åbningen af den nye gymnastikhal, har KAG fået nye gode muligheder. De grønne områder omkring skolen benyttes også flittigt, og kunstgræsbanen bruges året rundt. 4.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer Skolebestyrelsen har på flere møder drøftet problemer med netværksdækning på skolen og over for kommunen gjort opmærksomme på disse problemer. Skolebestyrelsen har valgt at afsætte midler til at opgradere netværksdækningen på KAG, så eleverne får bedre mulighed for at gå på nettet i undervisningen. Det er også med skolebestyrelsens støtte, at skolen blev undersøgt for skimmelsvamp Skolebestyrelsen støtter generelt op om initiativer, der kan øge brugsværdien og fleksibiliteten på KAG. Du kan gøre din indflydelse gældende ved at fremsende forslag til forbedringer til skolebestyrelsen og deltage i skolebestyrelsens arrangementer. 5. SKOLEBESTYRELSENS ARBEJDE I FORHOLD TIL GUFFE Skolebestyrelsen har på flere møder drøftet menuen i Guffe skolens kantine. Disse drøftelser er sket ud fra ønsket om at styrke sundheden hos skolens elever. Skolebestyrelsen har 9
ønsket at begrænse mulighederne for usunde varer i Guffe. Der er på denne baggrund taget initiativ til en ændring af menuen i Guffe. Det har hidtil været op til den enkelte lærer at bestemme, i hvilket omfang indskolingseleverne skulle have lov at handle i Guffe. Det har i flere klasser givet anledning til forskellige drøftelser. I skolebestyrelsen mener vi ikke, at det er den enkelte klasselærer, der skal stå med ansvaret for disse drøftelser og ansvaret for at forbyde eleverne at handle i Guffe. Vi mener i stedet, der bør være fælles retningslinjer for indskolings-klassernes brug af Guffe, så alle eleverne har samme retningslinjer. Skolebestyrelsen mener også, det er vigtigt, at forældre til børn i indskolingen har indflydelse på og indsigt i, hvad deres børn spiser til frokost, og at indskolingselevernes brug af Guffe kan give anledning til problemer børnene imellem, når nogle børn køber mange usunde varer i Guffe, mens andre ikke må handle der. Skolebestyrelsen har derfor besluttet at børn i indskolingen ikke kan handle i Guffe. Beslutningen evalueres efter sommerferien. Efter sommerferien kommer der ny lærer som bestyrer af Guffe. Skolebestyrelsen vil gå i dialog med den nye bestyrer om den fremtidige menu i Guffe. Herefter vil også indskolingsbørnenes muligheder for at handle i Guffe blive taget op på ny. 6. SPECIALKLASSERNE PÅ KAG 6.1. Status og tiltag i forhold til specialklasserne I september 2010 sammenlagde Tårnby Kommune alle kommunens specialklasser på KAG, og der kom i den forbindelse 35 nye elever og 8 nye lærere til skolen. Det betyder, at der nu er ca. 100 specialklasselever fordelt på 14 klasser. Specialklasserækken modtager undervisning i alle fag og har svømning til og med 6. klasse. Derudover er der etableret en værkstedsordning, indeholdende de praktisk- musiske fag, hvor eleverne, på tværs af årgangene, bliver undervist af en faglærer samt deres egne lærere. Specialklasseleverne deltager i de nationale test og har mulighed for at aflægge prøve i 9. eller 10. klasse. I Flex-ugerne har børn på forskellige klassetrin, inklusiv specialklasserne lavet aktiviteter sammen. Dette har været en stor succes for alle. Der afholdes årligt én klassekonference pr. klasse med deltagelse af PPR, lærerteamet, funktionslæreren samt pædagogisk afdelingsleder. Dette skal sikre, at den enkelte elev er velplaceret og bliver undervist ud fra den enkeltes forudsætninger. 10
I 2010 er det blevet prioriteret at inkludere specialklasselever i almenundervisningen for at tilgodese den enkelte elev fagligt og/eller socialt. Det har været en meget positiv oplevelse for såvel elever, lærere (afgivende/modtagende), forældre samt ledelsen. Alle skolens medarbejdere har gjort et flot stykke arbejde for at give de nytilkomne specialklasselever, forældre og lærere en god start på KAG. 6.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til specialklasserne Specialklasserne er et fast punkt på skolebestyrelsens dagsorden. Skolebestyrelsen følger udviklingen i forhold til specialklassebørnene tæt og har fokus på, at 1/6 af skolens elever har brug for særlige undervisningstilbud. Samtidigt mener skolebestyrelsen, at integrationen af specialklassebørn i det sociale samvær på skolen er vigtig for at sikre alle børns trivsel på skolen. Mulighederne for vidensdeling mellem lærerne på tværs af special- og normalundervisningen er et område, som skolebestyrelsen også gerne vil udvikle, idet vi mener, der er gode muligheder for faglig udvikling i dette. Dette vil derfor blive drøftet på fremtidige møder. 11