Årsplan for faget Natur/Teknologi i 6. kasse, 2015/16



Relaterede dokumenter
Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/Teknologi Kompetencemål

Årsplan i natur/teknik for 3. klasse, 2013/14

Årsplan i natur/teknologi for 4. klasse, 2015/16

Natur/teknologi Fælles Mål

Årsplan i natur/teknologi for 4. klasse, 2016/17

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2016/17

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15.

Årsplan for 6.klasse i natek

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Natur/teknologi. Måloversigt

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

NATUR OG TEKNOLOGI 6. KLASSE

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

Natur/teknologi 6. kl

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

6. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

Natur/teknologi for 6. klasse

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Årsplan for natur og teknik

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

Natur/teknologi 5. klasse årsplan 2018/2019

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Biologi Fælles Mål 2019

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Reventlow Lille Skole

Lærervejledning Mobil Lab 2

Undervisningsplan for natur/teknik

Lærervejledning Mobil Lab 2

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Natur/teknik delmål 2. klasse.

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Læseplan for faget biologi

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Efter 6. klassetrin. Eleven kan designe under søgelser på baggrund af begyndende hypotese dannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Læreplan for faget biologi

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Natur/teknik 6. klasse 2018/2019. Formål:

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Natur/teknologi 4. klasse årsplan 2019/2020

Årsplan 4. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Naturvidenskab, niveau G

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

Årsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019

Færdigheds- og vidensområder

Natur/teknologi 3. kl

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Fysik/kemi Fælles Mål

Årsplan i biologi klasse

Geografi Fælles Mål 2019

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Naturvidenskab, niveau G

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Årsplan for skoleåret 2018/19

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Fysik/kemi. Måloversigt

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Transkript:

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 6. kasse, 2015/16 Eleverne i 6. klasse skal arbejde med følgende årsplan: Uge Faglige mål/tema 33- Vandhullet 37 Formål Aktiviteter Øvrige mål At eleverne får indblik i vandhullet som et vigtigt levested (biotop) i det danske landskab. Ekskursioner til Damhussøen/ Utterslev Mose. Observere liv i Akvarie. Tur til Den Blå Planet 38-41 Det er surt! Viden om økosystemer, miljøbevidsthed, livscyklus, tilpasning, fotosyntese, fødekæde, nedbrydning, forurening, fugleliv ved vandhullet m.m. At eleverne får en udbygget viden om smagsog lugtesansen og begreberne syre, base og surhedsgrad (ph), neutralisering af syre, syreregn, sur jord, konservering med syre, afsyring af møbler, syrers Brug af mikroskop Dissektion af fisk forsøg Brug af beskyttelsesbrill er til Brug af phpapir. Fremstilling af sæbe At eleverne i stigende grad bliver i stand til at planlægge og arbejde selvstændigt arbejde projektorienteret.

42 Efterårsferie. angreb på metal og mavesyre, 43-46 Der vil blive arbejdet med ovennævnte mål til efterårsferien samt løbende derefter ved behov Din fantastiske krop Lave målinger, indsamle resultater, sammenligne og drage konklusioner Viden om sund mad, motion, rygningens skadelige virkninger m.m. Evt. viden om førstehjælp. Evt. blodtypetests. At eleverne får viden om hvordan deres krop fungerer, hvordan de kan passe på den og hvad der kan skade den. fordøjelsessystemet, lymfesystemet og nyrerne, blodkredsløbet, cellerne, åndedrætsorganer 47-50 Du og energien 51 Temauge 52 Juleferie 1-6 Masser af affald At eleverne får et indblik i energiforbrug, energiproduktion, miljøpåvirkninger ved udslip af kuldioxid, engagement i miljødebatten (f.eks. the no impact man ), drivhuseffekten, A- kraftværker, solceller At eleverne får en øget viden om, hvad affaldet fra en moderne husholdning består af, og hvordan Evt. lave en kompost- Viden om drivhuseffekt, vedvarende energikilder og lagerenergikilder, fordampning, varmeisolering. Tur til Experimentarium Vi kommer også ind på følgende begreber: genbrug, kompostering, forbrændings-

7 Vinterferie 8- Vor smukke 11 Jord affaldet kan behandles, så det kan blive brugt som en ressource. Egne holdninger afgørende for succesfuld affaldshåndtering. At eleverne får viden om Jorden og dens skabelse og videre udvikling de sidste 5. mia. år. Jordens opbygning: kontinentalpladerne og deres bevægelser, jordskælv, vulkanudbrud og dinosaurer. Tidsbestemmelser ud fra radioaktivitet, fossiler. Big Bang teorien, Universets udvidelse, Mælkevejens dannelse og udvikling. beholder. Tur til spildevandsanlægget Lynetten Fremstilling af PP. Evt. besøg på Geologisk Museum el. Planetariet. anlæg, lossepladser, rensning af spildevand, kildesortering Eleverne skal her bevidstgøres om, at de har nogle handlemuligheder mht. naturens ressourcer, miljøet og livets mangfoldighed. Forædling af nytteplanter og husdyr. Jordskorpe, kappe og kerne, kontinenternes bevægelser. 12-13 Leg med mekanik Livets udvikling fra encellede organismer til flercellede organismer: mennesker, Neanderthalmennesket, dyr. At eleverne bliver bevidste om, hvordan man udfører en systematisk undersøgelse bl.a. betydningen af 2 variable i et forsøg Masser af forskellige At udvikle elevernes nysgerrighed i videnskabelig retning.

14-15 16-17 18-21 Dyrkning af mikroorganismer. 22-23 Fortsæt med emnet om Leg med mekanik Det gror på markerne Geografi/ biologi Påskeferie At eleverne får viden om den dyrkede mark jordens frugtbarhed m.m. Kunstgødning med kemikalier vs. Økologiske dyrkningsmetoder. Markernes vilde dyr/planter. Arbejde med begreber som: nedbrydning, erosion, miljøkatastrofer, konventionelle vs. økologiske landmænd Vi arbejder med atlas og geografisk/biologisk viden Såning af frø (korn, tomat e.a.) Tur til en bondegård eller et gartneri. Arbejde med landes/byers/ Bjergkæders/ åers placering på de forskellige kontinenter. Miljøspørgsmål i forhold til jordbrug. Viden om forskellige slags planter. Biodynamisk landbrug. Kvælstof - balancen At give eleverne et bedre grundlag for naturfagene geografi og biologi i de højere klasser. 24-25 Fysik/kemi Vi arbejder med det periodiske system og søger viden om videnskabsfolk indenfor fysik/kemi verdensdele forskellige livsformer. Fremlæggelse om videnskabmænd og deres fund. Evt. arbejde At give eleverne et bedre grundlag for naturfagene i de højere

26 Sommerudflugt og afslutningsfest 27 Sommerferie med molekylemodeller klasser. Planetarium. Fagets kompetenceområder De naturfaglige kompetenceområder omfatter undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation, hvilket er grundlaget for undervisningen i N/T. Disse opgraderes fagligt i sværhedsgrad, så delmålene for de forskellige klassetrin i N/T sikkert opbygger de kompetencer, som eleverne har brug for som basis for naturfagene i udskolingen: biologi, fysik/kemi og geografi. Her er så disse i forhold til 6. klassetrin: Undersøgelser Eleverne skal via praktiske undersøgelser i naturen og i laboratoriet arbejde sig frem til egne hypoteser og ultimativt de teorier, som videnskaben er funderet på. Herunder er de 5 videns- og færdighedsområder inden for dette kompetenceområde: 1. Undersøgelser i naturfag: Eleven har viden om undersøgelsesdesign og kan designe enkle undersøgelser 2. Teknologi og ressourcer: Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter og kredsløb og kan udvikle enkle produkter 3. Mennesket: Eleven har viden om kost og hygiejne, herunder håndhygiejne og kan sammensætte et sundt måltid 4. Natur og miljø: Eleven har viden om faktorer til at beskrive naturområder og beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser 5. Stof og energi: Eleven har viden om og kan gennemføre undersøgelser af energiformer. Modellering (6 videns- og færdighedsområder)

1. Modellering i naturfag: Eleven har viden om sammensatte modeller og kan diskutere enkle modellers egnethed. 2. Teknologi og ressourcer: Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi og designe modeller af et produkt eller en produktion. 3. Mennesket: Eleven har viden om fordøjelse og kan opstille modeller om fordøjelsessystemet. 4. Natur og miljø: Eleven har viden om organismers opbygning og kan med enkle cykliske modeller fortælle om fotosyntese og respiration. 5. Stof og energi: Eleven har viden om nogle atomer og molekyler og kan med enkle modeller forklare enkelte stoffers molekylopbygning. 6. Jordklodens forandringer: Eleven har viden om atlas og digitale kort og fortælle om aktuelle naturkatastrofer og andre begivenheder ved brug af kort. Perspektivering (6 videns- og færdighedsområder) 1. Perspektivering i naturfag: Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed og kan kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv. 2. Teknologi og ressourcer: Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner og kan identificere ressourcebesparende teknologier. 3. Mennesket Eleven har viden om kost- og motionsråd og kan skelne mellem livstilsfaktorer og levevilkår. 4. Natur og miljø: Eleven har viden om forskellige natursyn og beskrive interessemodsætninger i menneskets forvaltning af naturen lokalt og globalt. 5. Stof og energi: Eleven har viden om vedvarende og ikke vedvarende energikilder og kan diskutere energikilder i et bæredygtighedsperspektiv. 6. Jordklodens forandringer: Eleven har viden om vand, vejr og den sidste istids påvirkning på landskabsdannelse og kan kan beskrive hovedtræk af landskabsdannelse i Danmark.

Kommunikation (3 videns- og færdighedsområder) 1. Formidling: Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik og kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi. 2. Ordkendskab: Eleven har viden om og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt om/med naturfaglige og teknologiske fagord og begreber. 3. Faglig læsning og skrivning: Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og opbygning og kan læse og skrive naturfaglige tekster. Metode Der vil blive gjort brug af den naturvidenskabelige metode med fokus på hypotesedannelse og hypoteseafprøvning. Eleverne skal hermed opleve en undersøgende tilgang til læring indenfor faget, hvilket er basis for at blive grebet af N/T. Der vil så vidt muligt blive ført logbog for det videnskabelige arbejde med observationer og forsøg som noter. Tværfagligt samarbejde Der bliver i undervisningsmaterialet lagt op til tværfagligt samarbejde med følgende fag: matematik, idræt og dansk, hvilket vil give eleverne en holistisk tilgang til de forskellige emner, som vi kommer til at arbejde med. Dette vil fremme elevernes fornemmelse for, hvordan tingene hænger sammen og dermed forøge deres flair og interesse for de naturvidenskabelige fag. Variation af arbejdsformer Eleverne kommer til at arbejde med alle deres sanser og både med deres logiske og kreative evner. Eleven vil komme til at skrive, diskutere, optage biller og lyd, indsamle data og genstand, tegne og bygge modeller, holde foredrag og lave udstillinger. N/T som kulturbærende fag

Via naturfagssystemet Natek oplever eleverne tydeligt, hvordan de bliver mere kompetente til at indsamle data og viden, analysere og konkludere, formidle egne og andres resultater samt forholde sig kritisk til naturvidenskab, fx i medierne. Eleverne opnår herved en forståelse af, hvordan man skaber naturvidenskabelig viden, og hvordan denne viden formidles og finder anvendelse i vores samfund. Dette er med til at give os nogle logisk/kreativt tænkende individer med en kritisk tilgang til naturvidenskab, hvilket er konstruktivt i ethvert demokratisk samfund. Den sproglige dimension Der bliver i Natek sat fokus på faglige tekster med faglige såvel som førfaglige ord. Processen er som følger: Introsamtale: Afklaring af hverdagsforestillinger og førfagligt sprog. Undersøgende arbejde: Kobling mellem førfagligt sprog og faglig forståelse. Arbejde med faglige tekster: Konkret anvendelse af formelt fagligt sprog. Skrivning af tekster og andet materiale: Kobling af forståelse på fagligt sprog. Fremlæggelse af arbejde: Formidling af faglig forståelse ved brug af fagligt sprog. Der bliver således lagt op til et særligt tværfagligt samarbejde med faget dansk, hvilket vil blive prioriteret. Materialer Der vil her blive arbejdet med undervisningssystemet Natek. Natek 6 - elevbog Natek 6 - kopier Evt. supplerende kopier/ Film om relevante emner. Computer-arbejde.

Ekskursioner Der vil så vidt muligt være ture til Experimentarium, Geologisk Museum, stranden, Planetariet, Botanisk Have, Zoologisk Have, evt. Stevns Klint og nærområdet. Mvh. N/T-lærer, Amina Poulsen P.S. Der tages forbehold for ændringer i årsplanen.