Inklusion - inkluderende specialpædagogik Parkskolens inklusionsstrategier It s important that there is at least one person, who is crazy about the child. (Bronfenbrenner)
Inklusion - inkluderende specialpædagogik Parkskolen er et segregerende skoletilbud i Kolding Kommune. Børnene/ eleverne på Parkskolen er ekskluderet. Dette er desværre ikke en garanti for ikke at blive ekskluderet endnu engang.
Inklusion - inkluderende specialpædagogik Inklusion er på den ene side lovpligtigt, men samtidig rigtig svær at få til at lykkes. Inkluderende specialpædagogik er i sig selv et paradoks al den stund, at inkludering og specialpædagogik udgår fra hvert sit sæt af grundantagelser. Inkluderende specialpædagogik er således på et ideologisk plan en selvmodsigelse, men pragmatisk set en samfundsmæssig nødvendighed, idet det er et faktum, at på trods af forpligtende internationale hensigtserklæringer om inklusion og ligebehandling* består vores (special) pædagogiske løsningsstrategier typisk i stadig mere segregerende foranstaltninger, som det er vanskeligt for børn og unge at vende tilbage fra. * Salamancaerklæringen 1994
Salamancaerklæringen 1994 Uddannelse for alle UNESCOs medlemsstater vedtog i 1994 i den spanske by Salamanca"Erklæring om Principper, Politik og Praksis for Specialunderundervisning". Konklusionerne i erklæringen er: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.
Inklusion -som vision, mål og strategi for praksis Det er vigtigt at skelne mellem inklusion som vision og mål, og inklusion i forhold til det daglige arbejde. Problemstilling: - At inklusionsbegrebet ofte defineres på et idealt plan. Derved bliver der langt til den pragmatiske virkelighed, hvor idealerne skal omsættes til noget, der er muligt og praktisk håndterbart.
Tanker om inklusion Fire elementer i tankerne om inklusion: 1. Opretholde/vedligeholde inklusion - vedligeholde klassens sociale miljø 2. Inkludere de ekskluderede -hvis nogen holdes udenfor, arbejde på at få dem retur 3. Yde specialindsats for at skabe mulighed for at inkludere - samtaler, pige og drengegrupper, handleplaner etc. 4. Fra segregerende tilbud tilbage til normaltilbud
Inklusion For at arbejde med inklusion er det vigtigt, at vi har en forståelse for de børn/elever, der er ekskluderet eller i fare for eksklusion Det vil sige, at opgaven er: At vi gør os tanker om hvorfor er - Forståelsens tre trin At vi ser nærmere på de inklusionsstrategier, som vi allerede har - hvordan er - Inklusionsstrategier på Parkskolen/SFO
Forståelsens tre trin 1. Den voksnes vigtigste opgave er at forstå barnet/eleven og dets præmisser (historik, opvækst, generelle situation etc.) 1. Den voksnes næstvigtigste opgave er at vise sin forståelse i samspillet med barnet/eleven (være sammen trods uhensigtsmæssig adfærd) 1. Tredjevigtigste opgave er at give barnet/eleven mulighed for at forstå sig selv (gennem forklaringer, adfærdskorrektioner, forventninger fra andre etc.) Per Thomsen, psyk.
Inklusion jfr. forståelsens tre trin Vi må søge at forstå barnet/eleven og dets præmisser for at handle og kommunikere, som det gør, og derefter: tilbyde alternativer støtte adfærdsmæssige korrektioner være empatisk undersøgende for at blive klogere på, hvad der ligger til grund for den uhensigtsmæssige adfærd andet
Professionel rummelighed Vi må kunne tåle at være i børnenes/elevernes frustrationer ved: at være der, når de har det skidt ikke lade dem være alene være forstående vise omsorg andet
Professionel forståelse Børn/elever, der er ekskluderet eller i fare for at blive det, har ofte ikke følt sig: set, hørt og forstået i mindst én af følgende sammenhænge: skole sfo familie netværk Børnene/eleverne magter med andre ord ikke at fungere i de sammenhænge, de er blevet sat i.
Et ændret syn - tilpasning eller? Det kan af nogle udlægges som: At det er deres eget eller andres problemer, som de må se at få styr på og derefter tilpasse sig de tilbud, der stilles op! Kritik: - At vi etiketterer børn/elever med vanskeligheder - At et relationelt problem individualiseres - Risiko for stigmatisering - At vi skaber afviger-identiteter - At vi påtager os normaliseringsmagten
Et ændret syn - tilpasning eller? Det kan også af professionelle udlægges som det: at nogle børn/elever reagerer og bliver symptom på en eller anden form for dårligdom i systemet.* at de ikke føler sig inkluderet og dermed som en del af fællesskabet. at de har taget eller er blevet givet en rolle som de uregerlige. Det vil sige, - at vi ser et barn/elev iproblemer. Barnet/eleven er i vanskeligheder og problemet må løses i barnets/elevens omgivelser. - at problemer i skolen forstås som resultat af en organisatorisk patologi, hvorfor organisatorisk læring (didaktikken; mål, indhold og metoder) og skoleudviklingsstrategier bliver centrale at sætte fokus på. * Model til analyse af pædagogiske udfordringer refleksionsmodellen
Udgangspunktet for godt inklusionsarbejde bør være: Børnene/eleverne har prøvet at kommunikere deres frustrationer og uenigheder ud på den, for dem, bedst mulige måde, uagtet det ikke er kommunikationsmønstre, der er accepteret i samfundet, fx råb og skrig negative verbale ytringer rettet mod én eller flere slag og spark indesluttethed andet
Inklusion På Parkskolen må vi tage afsæt i at skabe et skole og SFO tilbud, der er modvirkende i forhold til det, der har været medvirkende til at skabe problemerne for barnet/eleven gøre mindre af det, der ikke virker prøve noget nyt tage barnet/eleven og dets problemer alvorligt vise omsorg være troværdige voksne
4 dimensioner på et inkluderende læringsmiljø Fysisk tilstedeværelse - I hvilken grad man er til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse - I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet Aktiv deltagelse / delagtighed - I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Faglig og personlig udvikling - I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder (fagligt personligt) 4 dimensioner, som skal medtænkes, når der skal ses på inkluderende læringsmiljøer (Peter Farrel, 2002)
Relationer 3 hovedfaktorer, der er støttende for læring Personlig udvikling (fagligt personligt og gerne målbart) Læringsledelse* * Se dokument Struktur på undervisningen udarbejdet af Helle Lund
Inklusion jfr. Plads til alle Børn/elever i specialtilbud bør inkluderes i den almindelige folkeskole/sfo ud fra en betragtning om, at de har krav på at være i normaltilbud -Man bliver mere normal ved at være sammen med normale* MEN! Kun hvis inklusionen af barnet/eleven giver mening for barnet/eleven selv og fællesskabet, der modtager! * http://www.inclusion.com/resoecd.html
Eksisterende inklusionsstrategier/handlemuligheder på Parkskolen - strategier for praksis Kollegial sparring Pædagogisk Forum Model til analyse af pædagogiske udfordringer (= refleksionsmodellen) AKT PAS et pædagogisk beskrive og vurderingsredskab Struktur på undervisningen inspireret af klasserumsledelse SMTTE modellen (SFO regi) et redskab, der kan bruges til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE-modellen, skal man konkretisere sine mål. Pilot-projektet (SFO trin 1) Andre anvendte handlemuligheder?
Inklusionsopgaven på Parkskolen -tydelighed i inklusionsarbejdet Tre eksempler fra praksis på Parkskolen/SFO Diskuter, om du/i kan nikke genkendende til de beskrevne inklusionsstrategier (arbejdsgange/pædagogiske tiltag) i eksemplerne. - Noter de inklusionsstrategier, som eksemplerne inddrager Formulering af et overordnet mål / holdningstilkendegivelse omhandlende Parkskolens inkluderende (special)pædagogiske praksis. Kom gerne med et eller flere forslag til en formulering/holdningstilkendegivelse Hvilke 5 kriterier anser du/i for vigtigst i en inklusionsproces? Noter kriterierne Hvor ser du/i inklusionens (som strategi for praksis) begrænsninger? Noter evt. begrænsninger
Øvrige diskussionsspørgsmål - Parkskolens bedste elever beholdes i Folkeskolen. Parkskolen vil på sigt modtage børn/elever med færre handlekompetencer. Hvordan inkluderer vi den nye børne/elev gruppe, som visiteres hertil? - Fordele og ulemper ved segregerende specialtilbud? - Gør vi på Parkskolen nok i forhold til inklusion af elever fra Parkskolens segregerende tilbud tilbage til et normaltilbud (både fritid skole)? - Giver det mening?