Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse Ledigheden var stort set uændret i maj 212 Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Reform styrker de offentlige finanser med 1,9 mia. kr. frem mod 22. Unge under 4 år skal i ressourceforløb i stedet for på førtidspension. Fleksjobordningen skal målrettes dem med Ny afhandling: Rådighedssamtaler øger lediges jobchancer USA er på vej ud af krisen, men sakker bagud på uddannelse Svagt stigende offentligt underskud Danmark er det 6. rigeste land i EU27 Stort set uændret langtidsledighed Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Lørdag den 3. juni 212 indgik regeringen en aftale med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en reform af førtidspension og fleksjobordningen. Reformen skal bidrage til, at flere inkluderes på arbejdsmarkedet, og forventes at styrke de offentlige finanser med omkring 1,9 mia. kr. frem mod 22. Parterne er enige om, at provenuet på 1,9 mia. kr. i 22 skal anvendes til at realisere regeringens målsætninger ift. uddannelse og forskning. Hovedpunkter i reformen er: Førtidspension skal som udgangspunkt ikke gives til unge under 4 år. Sårbare og udsatte unge skal i stedet tilbydes en tidlig og helhedsorienteret indsats i form af såkaldte ressourceforløb. Der afsættes frem mod 22 1,2 mia. kr. - og på længere sigt 1,4 mia. kr. - årligt til ressourceforløb. Ressourceforløbene tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov og sigter mod at bringe de unge i arbejde eller uddannelse. Et ressourceforløb kan vare i et til fem år med mulighed for flere forløb, hvis det skønnes at være nødvendigt med en mere langvarig indsats. Der skal etableres et rehabiliteringsteam i alle kommuner. Rehabiliteringsteamet skal sikre den tværfaglige koordinering i kommunerne og være sammensat af repræsentanter fra relevante kommunale forvaltningsområder, herunder beskæftigelses-, sundheds-, social- og undervisningsområdet. Det skal sikre, at den enkelte får en helhedsorienteret indsats, herunder relevante tilbud på tværs af forvaltninger. Det vil stadig være muligt for unge under 4 år at få tilkendt førtidspension, hvis det er åbenlyst, at den enkelte ikke bliver i stand
begrænset arbejdsevne til at arbejde igen. Fleksjobordningen skal ændres fra sin nuværende form, så den i højere grad målrettes personer med begrænset arbejdsevne. Tilskudsmodellen ændres, så det i fremtiden er dem med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne, der får de største tilskud. Reformen skal nu vedtages i Folketinget og vil træde i kraft den 1. januar 213. Reformen får ikke konsekvenser for personer, der i dag er på førtidspension, med mindre de flytter uden for EU/EØS. Personer, der i dag er på fleksjob, bliver kun berørt af reformen, hvis de skifter fleksjob eller bliver ledige. Du kan læse hele aftalen her. Ugens tema II: Aftale om skattereform sænker skatten på arbejde med 14 mia. kr. Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Mandag den 25. juni 212 offentliggjorde regeringen - sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti - en skattereform, der sænker skatten på arbejde med godt 14 mia. kr. frem mod 222. Skattereformen skal gøre det mere attraktivt at arbejde og forventes på sigt at øge beskæftigelsen med omkring 15.8 personer, samt styrke de offentlige finanser med 2,7 mia. kr. årligt. Beskæftigelsesfradraget forøges Topskattegrænsen hæves Finansieringen skal bl.a. komme fra besparelser i forsvaret og på Danmarks EU-bidrag Lempelserne i skatten på arbejde består af: Knap en fordobling af beskæftigelsesfradraget fra de nuværende 5,6 pct. til 1,65 pct. i 222 og en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 17.9 kr. til 34.1 kr. i 222. Indførelse af et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på 6,25 pct., dog højst 2. kr. Det svarer til mere end en tredobling af beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere med en arbejdsindkomst. En forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat med 57.9 kr. til 467. kr. i 222. Det skønnes, at 275. skatteydere hermed ikke længere skal betale topskat og således kommer til at opleve et fald på 14 procentpoint på den sidst tjente krone. Aftaleparterne er enige om, at finansieringen af skattelettelserne bl.a. skal findes ved besparelser i forsvaret og gennem en reduktion af Danmarks EU-bidrag fra 214. Derudover skal en række yderligere initiativer bidrage til finansieringen. Finansieringsinitiativerne består bl.a. af: Afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perioden 216-23. Forhøjelse af visse afgifter, herunder vægtafgift samt afgifter eksempelvis på alkohol og fedt. Aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster. Begrænsning af social dumping. Omkring 2/3 af skattenedsættelserne planlægges at gælde fra 213, hvorimod de resterede indfases løbende frem mod 222. Ugens Analyse Ledigheden var stort set uændret i maj 212 Bruttoledigheden steg svagt med 9 personer i maj 212 I maj 212 steg bruttoledigheden svagt med 9 fuldtidspersoner og var hermed stort set uændret. Bruttoledigheden er nettoledige plus jobklare aktiverede.
Bruttoledigheden var i maj 212 på 162.5 personer svarende til 6,2 procent af arbejdsstyrken. Fra april til maj 212 var bruttoledighedsprocenten uændret. Den stort set uændrede bruttoledighed fra april til maj 212 dækker over, at nettoledigheden steg med godt 2.7 fuldtidspersoner, mens antallet af aktiverede faldt med knap 1.8 fuldtidspersoner. Antallet af nettoledige og aktiverede er nu hhv. 117.2 og 45.3 fuldtidspersoner, jf. figur 1. Figur 1. Lille stigning i nettoledigheden i maj 212 18 Ledighed Aktivering 16 18 16 Uændret ledighed i 2 år Ugens tendens: 1. fuldtidspersoner 14 12 1 8 6 4 2 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 Anm.: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret, januar 27 til maj 212. Kilde: Danmarks Statistik. Efter en periode med stigende ledighed siden sommeren 28, har ledigheden siden starten af 21 - med få udsving - ligget nogenlunde stabilt. I forhold til sommeren 28, hvor bruttoledigheden senest var på sit laveste, er bruttoledigheden i dag knap 95.3 personer eller 142 pct. højere. Ny afhandling: Rådighedssamtaler øger lediges jobchancer 14 12 1 8 6 4 2 1. fuldtidspersoner Ledige har cirka 25 procent større chance for at komme i arbejde inden for den første uge efter det første møde med sagsbehandleren i jobcentret. Og effekten stiger ved de efterfølgende møder, som de ledige bliver indkaldt til samtaler. Det er en af konklusionerne i en ny ph.d.-afhandling af Lene Kjærsgaard, som er blevet til i et samarbejde mellem AKF, Anvendt KommunalForskning, og Aarhus Universitet. Rådighedssamtaler øger jobchancer Ifølge rådighedsreglerne skal sagsbehandleren i jobcentret indkalde den ledige til møde i jobcentret cirka hver tredje måned i løbet af det første års ledighed. På møderne vejledes den ledige om jobsøgning og mulighederne for aktivering eller uddannelse. Møder med sagsbehandleren i jobcentret har været kritiseret for ikke at bidrage til, at ledige kommer tilbage i job, men rapporten konkluderer, at samtaler med sagsbehandlere, især tidligt i ledighedsforløbet, øger chancerne for at vende tilbage til beskæftigelse. Rapporten viser, at de lediges sandsynlighed for at få et job stiger med ca. 25 procent i ugen, hvor den første rådighedssamtale finder sted, sammenlignet med de ledige, der ikke har været til møde. Effekten af møderne i jobcenteret er størst for ledige under 3 år, og særligt for kvinder under 3 år er effekten stor. Effekten størst blandt de unge Rapporten konkluderer desuden, at effekten af det første møde ikke er influeret af, hvornår det finder sted i ledighedsperioden. På den baggrund påpeges det, at man kan overveje at placere de obligatoriske rådighedssamtaler tidligere i ledighedsforløbet.
Ph.d.-afhandlingen Empirical Essays of Active Labor Market Policy on Employment er tilgængelig via Aarhus Universitets hjemmeside. Internationalt: USA er på vej ud af krisen, men sakker bagud på uddannelse Den amerikanske økonomi er langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Det konkluderer OECD i deres Economic Survey US 212, som analyserer den økonomiske situation i USA. Rapporten advarer samtidig om, at USA især på uddannelsesområdet sakker bagud, hvilket kan hæmme muligheder for økonomisk vækst fremadrettet. Stadig høj arbejdsløshed i USA men svag fremgang på det amerikanske arbejdsmarked Den amerikanske ledighed er faldet med 2 procentpoint, siden den toppede i oktober 29 med 1 pct. Den langsomme bedring af det amerikanske arbejdsmarked kan ligeledes aflæses i antallet af nyledige med arbejdsløshedsforsikring. Siden antallet toppede i 29, har der været en faldende tendens i antallet af nyledige med arbejdsløshedsforsikring og i de første måneder af 212 har niveauet kun været lidt højere end før krisen, jf. figur 2. Dog har ledigheden ligget over 8 pct. i mere end to år, hvilket ikke er sket siden den økonomiske krise i 193 erne. Figur 2. Antallet af nyledige med arbejdsløshedsforsikring i USA er næsten på før-krise-niveau 7 7 6 6 5 5 Tegn på bedring, men stadig stor usikkerhed Stagnerende uddannelsesniveau i USA 1 personer 4 3 2 1 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 Anm.: Ugentligt antal nyledige med arbejdsløshedsforsikring. Rullende fire uger. Sæsonkorrigeret. Kilde: OECD Economic Survey US 212 pba. US Bureau of Labor Statistics. Flere udviklinger understøtter at den amerikanske økonomi er i svag fremgang. Der har bl.a. været moderate stigninger i det private forbrug og boliginvesteringerne siden 2. halvår 211 og der forventes ligeledes svagt stigende vækst på begge områder frem mod 213. Derudover er der forventninger om faldende ledighed i 212 og 213. Faktorer såsom den europæiske statsgældskrise og udsigterne til omfattende konsolidering af den offentlige økonomi i USA de kommende år forventes dog at påvirke den samlede efterspørgsel negativt og kan risikere at slå det spirende opsving tilbage. På længere sigt udfordres den amerikanske økonomi bl.a. af et stagnerende uddannelsesniveau. Hvor næsten alle OECD-lande har set en stærk vækst i andelen af personer med en videregående uddannelse de seneste årtier, har andelen i USA været stagnerende. Det betyder, at de nye årgange på det amerikanske arbejdsmarked ikke er bedre uddannet end den ældre generation, jf. figur 3. Udviklingen betyder, at USA fra at være blandt de lande i OECD med det højeste uddannelsesniveau nu er placeret lidt over OECD-gennemsnittet. Danmark har ligesom hovedparten af de 4 3 2 1 1 personer
øvrige OECD-lande oplevet en markant stigning i andelen af personer med en videregående uddannelse. En udvikling, som har betydet at andelen af de 25-34-årige med en videregående uddannelse i Danmark er højere end i USA. Hele rapporten kan findes på www.oecd.org/eco/surveys/us Figur 3. Det stagnerende uddannelsesniveau står i stærk kontrast til resten af OECD-landene 7 6 25-34 år 55-64 år 7 6 5 USA 5 Procent 4 3 OECD 25-34 år 4 3 Procent 2 2 1 1 Sydkorea Canada Japan Rusland Irland Norge New Zealand Luxembourg Strobritannien Australien Danmark Frankrig Israel Belgien Sverige USA Holland Schweiz Finland Spanien Estland Island Polen Chile Slovenien Grækenland Tyskland Ungarn Portugal Østrig Slovakiet Tjekkiet Mexico Italien Tyrkiet Brasilien Anm.: Andel af befolkningen, som har opnået en videregående uddannelse rangeret efter højeste andel i aldersgruppen 25-24 år. Data er fra 29 undtagen Rusland, hvor data er fra 22. Kilde: OECD Economic Survey US 212 *** Konjunktur og Arbejdsmarked holder sommerferie og udkommer igen efter sommerferien. Go sommer!
Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,4 1. kvt. 12 Handelsbalance (mio. kr.) 6.127 apr-12 Inflation 2,1 maj-12 Figur A. Svagt stigende offentligt underskud 5-5 5-5 Årlig lønstigningstakt 1) 1,7 1. kvt. 12 Mia. kr. -1-1 Mia. kr. Antal ledige 162.5 maj-12 Ledighedsprocent 6,2 maj-12-15 -2-15 -2 Beskæftigelse 2) 2.799 1. kvt. 12 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 1 jun-12 - Bygge og anlæg -22 jun-12 - Servicesektoren -12 jun-12 - Detailhandlen* -2 jun-12 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 1.555 maj-12 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige 117.2 maj-12 - Dagpengemodtagere 97.5 maj-12 - Kontanthjælpsmodtagere 19.8 maj-12 Aktiverede 45.3 maj-12 - Dagpengemodtagere 32. maj-12 - Kontanthjælpsmodtagere 13.3 maj-12 Bruttoledighed 162.5 maj-12 -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 98.6 maj-12 Revalidering 9.8 maj-12 Forrevalidering 2. maj-12 Sygedagpenge 84.3 apr-12 Ledighedsydelse 16.1 maj-12 Fleksjob 52.7 maj-12 Førtidspension 244.7 maj-12 Efterløn 1) 113.9 apr-12 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. -25 1. kvt. 29 2. kvt. 29 3. kvt. 29 4. kvt. 29 1. kvt. 21 2. kvt. 21 3. kvt. 21 4. kvt. 21 1. kvt. 211 2. kvt. 211 3. kvt. 211 4. kvt. 211 1. kvt. 212 Anm.: Udviklingen i den offentlige saldo fra 1. kvartal 29 til 1. kvartal 212. Kilde: Danmarks Statistik. Figur B. Danmark er det 6. rigeste land i EU27 Indeks (EU27=1) 14 12 1 8 6 4 2 Bulgarien Romanien Letland Litauen Polen Ungarn Estland Slovakiet Portugal Tjekkiet Grækenland Malta Slovenien Cypern Spanien EU27 Italien Frankrig Storbritannien Finland Belgien Tyskland Danmark Sverige Irland Østrig Holland Anm.: BNP per indbygger korrigeret for købekraft for EUmedlemslande i 211. Luxembourg er det rigeste land, men er ikke vist. Kilde: Eurostat. Figur C. Stort set uændret langtidsledighed Fuldtidspersoner 55. 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 8 6 4 2-25 14 12 1 6. 55. 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. Anm.: Udvikling i antallet af langtidsledige fra januar 27 til maj 212. Kilde: Jobindsats.dk samt egen sæsonkorrektion Fuldtidspersoner Indeks (EU27=1)