Økonomi og Analyse Sagsnr. 305163 Brevid. 2917313 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Samlet overblik over budget 2019-2022 til budgetbehandlingerne i august 17. august 20186 Sammenfatning og generelle forudsætninger Til de politiske drøftelser af det samlede budget 2019-2022 i august foreligger et budgetforslag, som bygger på følgende: Skønnet over kommunens økonomiske balancer er baseret på statsgaranti i 2019 for skat og tilskud/udligning, da selvbudgettering på nuværende tidspunkt vurderes at være for usikker. Den nye indtægtsvurdering medfører mindreindtægter på 33,3 mio. kr. i forhold til budgetlægningen i 2018 for budgetoverslagsåret 2019. Der henvises til notat i budgetmappen (bilag 2) På anlæg er der indarbejdet et anlægsniveau svarende til strategisk anlægsplan på 265,1 mio. kr. med tilhørende afledt drift samt lånefinansierede energiinvesteringer for 10 mio. kr. Det høje anlægsniveau skyldes Plejecenter Hyrdehøj og skal ses i sammenhæng med indtægter på finansforskydninger. Nettoanlægsniveauet i Strategisk Anlægsplan er på 219,7 mio. kr. i 2019. Herudover er der foretaget ændringer på driften med mindreudgifter på i alt 67,5 mio. kr. Blandt de største kan nævnes mindreudgifter som følge af pris- og lønfremskrivning på 37,6 mio. kr., mindreudgifter som følge af konjunkturvurderingen på 31,9 mio. kr. samt merudgifter på voksenhandicapområdet på i alt 13,4 mio. kr. De tekniske korrektioner uddybes nedenfor og fremgår desuden af særskilt notat (bilag 3) Ejendomssalg og køb på netto 63,0 mio. kr. i 2019, 80,4 mio. kr. i 2020 og 50 mio. kr. i 2021-2022 (bilag 16). Det reelle salgsprovenu i 2019 skal dog nå 83,0 mio. kr. for at opnå netto 63,0 mio. kr., idet der i budgettet indgår, at købs- og salgspuljen skal finansiere betaling vedrørende Råstof Roskilde. Samlet set er der indarbejdet nettomindreudgifter på i alt 29,7 mio. kr. siden budgetvedtagelsen i 2018 for 2019 fordelt på ovenstående poster vedrørende skat og tilskud/udligning, drift, anlæg og finansforskydninger. I balancen indgår en budgetforbedring på 34,7 mio. kr. fra 2020 og frem til en senere udmøntning, der således endnu ikke er truffet beslutning om. I budgetmaterialet beskrives forudsætningerne for det fremlagte budget uddybende. Der indgår desuden i budgetmaterialet oversigter over de ændringsforslag, der har været drøftet på fagudvalgenes budgetmøder, og som er videresendt til at indgå i de afsluttende budgetdrøftelser. (bilag 13 og 14). Som bilag 23 i budgetmaterialet indgår desuden uddybende beskrivelse af ansøgning fra Børnemuseum Muserum, som ikke har været forelagt ved fagudvalgenes budgetdrøftelser. Det økonomiske resultat Roskilde Kommunes økonomi viser på baggrund af de indarbejdede forudsætninger et overskud i 2019 på den ordinære driftsvirksomhed på 165,7 mio. kr., jf. tabel på næste side.
Side2/8 Efter indarbejdelse af det forudsatte anlægsprogram samt indtægter vedr. ejendomssalg og køb på netto 63 mio. kr. bliver dette overskud til et underskud på 46,4 mio. kr. som resultat af det skattefinansierede område. Efter indregning af de finansielle poster viser den samlede balance på det skattefinansierede område et underskud på 43,0 mio. kr., og efter indregning af det brugerfinansierede område viser balancen et underskud på 42,8 mio. kr. Trækket på de likvide aktiver er i 2020 budgetteret til 83,3 mio. kr., mens der i 2021 og 2022 skønnes at være et træk på de likvide aktiver på hhv. 123,4 mio. kr. og 65,7 mio. kr. Der er siden præsentationen af budgetbalancen i Økonomiudvalget d. 8. august sket ændringer i overslagsårene som følge af nedjusterede skøn på konsekvenser af tidligere års refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet (mindreudgift på 7,2 mio. kr. årligt i overslagsårene) samt merudgifter vedr. øvrige finansforskydninger på 0,9 mio. kr. i overslagsårene. Hertil kommer en indregning af merudgifter som følge af Østsjællands Beredskabs budgetforslag, som behandles politisk i september og betyder en forværring på 0,9 mio. kr. i 2019 stigende til 2,4 mio. kr. i 2022. I forhold til balanceresultatet på nuværende tidspunkt i 2020 og følgende år skal der gøres opmærksom på, at der ved budgetvedtagelsen for 2017-2020 blev forudsat en budgetforbedring på 34,7 mio. kr. fra 2020 til senere udmøntning. Indarbejdelsen af denne budgetforbedring skete for at imødegå det bortfald af indtægter, der indtræffer i 2020, fordi der ikke længere frigives flere deponerede midler vedr. elsalg (14,7 mio.kr.) samt ophøret af tilgodehavende vedr. forsyning (20,0 mio. kr.). Der er således ikke truffet beslutning om udmøntning af denne budgetforbedring fra 2020 og frem. Mio. kr. i årets priser 2019 2019 2020 2021 2022 (- = udgifter, + = indtægter) i B2018 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 131,7 165,7 160,2 144,3 187,4 Anlægsudgifter ekskl. byggemodning -268,7-228,1-198,3-175,0-181,2 Byggemodning -37,1-62,6-56,8-35,9 Energiinvesteringer -10,0-10,0-10,0-10,0-10,0 Ejendomssalg og -køb 63,0 63,0 80,4 50,0 50,0 Resultat af det skattefinansierede område -84,1-46,4-30,3-47,5 10,3 Optagne lån 10,0 17,0 17,0 10,0 10,0 Afdrag på lån (langfristet gæld) -73,9-74,9-75,4-75,5-75,6 Indskud i landsbyggefonden -10,0-10,0-10,0-10,0-10,0 Øvrige finansforskydninger 71,7 55,3 14,1-1,8-1,8 Frigivelse af deponerede midler 14,8 16,0 1,2 1,2 1,2 Samlet balance på det skattefinansierede område -71,5-43,0-83,5-123,6-65,9 Effekt af det brugerfinansierede område -1,0 0,2 0,2 0,2 0,2 Ændring af likvide aktiver -72,5-42,8-83,3-123,4-65,7 Ved budgetlægningen for budget 2018-2021 blev der umiddelbart efter budgetvedtagelsen igangsat arbejde med at løse budgetudfordringerne i overslagsårene 2019-2021 med drøftelse på ØU/direktionsseminaret i januar 2018. Drøftelserne af mulige budgetforbedringer er mundet ud i udarbejdelse af temaanalyser på ejendomsområdet, skoleområdet og ældreområdet samt i udarbejdelse af budgetforbedringsforslag på i alt god 30 mio. kr. på de øvrige serviceområder på baggrund af tilkendegivelserne på forårsseminaret om at tilstræbe økonomisk balance. Der er blevet orienteret om temaanalyserne på de omfattede fagudvalgs martsmøder, og på augustmøderne har fagudvalgene drøftet de budgetforbedringsmuligheder, der er blevet udarbejdet af forvaltningen med henblik på, at disse
Side3/8 forslag samt resultaterne af temaanalyserne kan indgå i de videre politiske drøftelser af budget 2019-2022. Temaanalyserne og budgetforbedringsforslagene er udarbejdet som blokke og fremgår af bilag 13 og 14. Temaanalyserne indgår desuden i sin helhed som bilag 6-10. Af tabellen nedenfor fremgår underposterne til resultatet af den ordinære driftsvirksomhed: Mio. kr. i årets priser (- = udgifter, + = indtægter) Det skattefinansierede område 2019 i B2018 2019 2020 2021 2022 Driftsindtægter: Skatter 5.223,1 5.035,1 5.221,6 5.392,8 5.568,2 Tilskud og udligning 205,8 360,5 313,1 272,0 269,6 Kommunale bidrag til regionerne -12,0-11,9-9,9-10,2-10,5 Indtægter i alt 5.417,0 5.383,6 5.524,8 5.654,6 5.827,3 Nettodriftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed): Økonomiudvalget -605,5-736,5-731,4-757,2-765,8 Kultur & Idrætsudvalget -208,3-187,7-186,9-186,0-185,0 Beskæftigelses & Socialudvalget -1.366,8-1.357,7-1.376,9-1.389,1-1.394,6 Skole & Børneudvalget -1.655,0-1.595,6-1.588,2-1.580,9-1.573,2 Plan & Teknikudvalget -199,3-130,1-129,9-130,0-129,4 Klima & Miljøudvalget -63,1-89,1-88,2-87,9-87,5 Sundheds & Omsorgsudvalget -1.064,4-1.103,1-1.099,3-1.094,3-1.089,1 Afledt drift 0,0-12,2-26,1-23,5-26,5 Pris og lønskøn -117,2 0,0-132,0-256,8-385,3 Udgifter i alt -5.279,6-5.212,1-5.359,0-5.505,7-5.636,4 Renter m.v. -5,7-5,9-5,7-4,6-3,4 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 131,7 165,7 160,2 144,3 187,4 Nedenfor findes en beskrivelse af de væsentligste indtægts- og udgiftstyper i balancerne. Skat og tilskud/udligning Budgetmaterialet er baseret på uændrede skattesatser, dvs. indkomstskatteprocent på 25,2 pct. grundskyldspromille på 24,31 dækningsafgift på erhvervsejendomme på 7,54 promille dækningsafgift på statsejendommes samt øvrige offentlige ejendommes grundværdi på 12,155 promille Dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi opkræves med 8,75 promille Ved budgetlægningen af skatter og tilskud/udligning skal kommunen vælge, om man vil basere sit indtægtsskøn på egne skøn over skatteindtægterne (kaldet selvbudgettering), eller om man vil anvende et statsgaranteret skøn. Man vil typisk vælge at anvende eget skøn, hvis væksten i indkomst eller befolkning er gunstigere i Roskilde Kommune end forudsat på landsplan. Hvis man vælger selvbudgettering i fx 2019, vil man i 2019 få indbetalt skatteindtægter gennem staten svarende til skønnet. Selvbudgetteringen rummer imidlertid en risiko for en positiv eller negativ efterregulering 3 år senere, når det endelige skattegrundlag gøres op. Kommunen vil da modtage eller skulle tilbagebetale forskellen mellem det, der i 2019 kom ind i skatteindtægter, og de faktiske skatteindtægter borgerne endte med at blive afregnet for som kommunalskat i 2019.
Side4/8 Beregningerne på skat og tilskud/udligning viser, at statsgarantien p.t. ligger 3,0 mio. kr. højere end selvbudgettering i 2019, og det er derfor statsgarantien, der er indregnet som budgetteringsgrundlag, selvom resultatet inkl. efterregulering i 2022 vender til merindtægter på 12,9 mio. kr. ved valg af selvbudgettering. Det vurderes dog, at et så lille plus i selvbudgettering er for spinkelt et grundlag, ikke mindst fordi der endnu beregnes på baggrund af 2016-skattestatistik. Der vil frem til budgetvedtagelsen komme reviderede skattestatistik og vækstskøn som baggrund for det endelige valg mellem statsgaranti og selvbudgettering, som træffes ved 2. behandlingen af budgettet. Indtægtsskønnet på baggrund af statsgarantien giver samlede mindreindtægter på i alt 33,3 mio. kr. i 2019 i forhold til det oprindelige budgetoverslagsår 2019. Der er overordnet tale om mindreindtægter vedrørende indkomstskat og ejendomsskat, mens der er tale om merindtægter vedrørende tilskud og udligning. Videreførelsen af det ekstraordinære likviditetstilskud er indeholdt i den samlede indtægtsvurdering, og når det samlede provenu alligevel falder, skyldes det primært, at indtægtsskønnet for 2019 ved budgetvedtagelsen i 2018 baserede sig på et betydeligt højere befolkningstal end den nuværende befolkningsprognose. Der henvises til et uddybende notat om skat og tilskud/udligning (bilag 2). Konjunkturvurderingen Forvaltningen har foretaget en gennemgang af arbejdsmarkeds- og overførselsudgifter, dvs. pensioner, arbejdsmarkedsrelaterede ydelser, boligsikring og boligydelse, personlige tillæg m.v. samt A-dagpenge for de forsikrede ledige i forhold til de vækstskøn, der lå inde i iverslagsårene ved budgetlægningen 2018-2021. Revurderingen medfører, at der i 2019 indarbejdes mindreudgifter på 31,9 mio. kr. Det er især udviklingen i udgifterne til flygtninge og integration, kontant- og uddannelseshjælp samt fleks- og seniorjobs, der medfører mindreudgifter, men som omvendt også indgår som årsag til, at det samlede provenu vedrørende skat og tilskud/udligning nedjusteres, fordi kommunerne mister tilskud som følge af lavere udgifter ved øget beskæftigelse. Niveauet i overslagsårene er baseret på nye vækstskøn for 2020-2022, hvilket i alle årene medfører nedjusteringer af udgiftsniveauet. Der henvises til særskilt notat om konjunkturvurderingen (bilag 4). Lov- og cirkulæreprogrammet I lov- og cirkulæreprogrammet sker der en økonomisk regulering af kommunernes budgetter på de områder, hvor ny lovgivning har betydet mer- eller mindreudgifter for kommunerne. Lov- og cirkulæreprogrammet er en del af aftalen mellem KL og regeringen, og som konsekvens af lov- og cirkulæreprogrammet kompenseres Roskilde Kommune i bloktilskuddet med 1,3 mio. kr. i 2019. En del af beløbet vedrører dog udgifter, som håndteres direkte i konjunkturvurderingen eller på anden vis. Derfor indeholder lov- og cirkulæreprogrammet øvrige merudgifter på andre områder for 4,2 mio. kr. i 2019 stigende til 12,1 mio. kr. i 2020 og 22,0 mio. kr. i 2021 og 2022. Beløbets væsentlige størrelse i overslagsårene skyldes blandt andet kompensation til kommunerne vedrørende etablering af FGUtilbud. Som følge af årets lov- og cirkulæreprogram er der blevet indarbejdet udgifter på 2,8 mio. kr. i budget 2019 samt merudgifter på 10,8 mio. kr. i 2019 og merudgifter på 19,6 mio. kr. i 2021 og 2022. Med de indarbejdede udgifter på driften er der således tale om en balanceforbedring for kommunen på 1,4 mio. kr. i 2019 som følge af indarbejdelsen af lov- og cirkulæreprogrammet. Herudover foretager ministeriet i tilknytning til økonomiaftalen og lov- og cirkulæreprogrammet også andre reguleringer svarende til merudgifter på 0,6 mio. kr. i 2019, merudgifter på 1,4 mio. kr. i 2020 og merudgifter på 1,7 mio. kr. i hhv. 2021 og 2022. Der er indarbejdet merudgifter i Roskilde Kommunes udgiftsbudget svarende til kompensa-
Side5/8 tionen vedrørende andre reguleringer. De væsentligste lovændringer samt tilhørende kompensationsbeløb er beskrevet yderligere i et notat (bilag 5). Øvrige tekniske korrektioner De samlede korrektioner på driften udgør 67,5 mio. kr. i mindreudgifter siden vedtagelsen af budgetoverslagsåret 2019. Ud over konjunkturvurderingen og effekterne af lov- og cirkulæreprogrammet drejer det sig om 37,6 mio. kr. i mindreudgifter som følge af lavere pris- og lønskøn, demografi med mindreudgifter på 20,7 mio. kr. Omvendt er der indarbejdet merudgifter vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering på 3,6 mio. kr. (med afsæt i KL s skønnede udgiftsudvikling), merudgifter til voksenhandicapområdet på 13,4 mio. kr. samt merudgifter vedrørende flygtninge på 3,8 mio. kr. pga. lavere tilskud og huslejeindtægter end tidligere forudsat samt en række øvrige mer- og mindreudgifter. Der henvises til en samlet oversigt over de enkelte tekniske korrektioner (bilag 3). Serviceudgifter Aftalen mellem KL og regeringen fastsætter en maksimal kommunal vækst i serviceudgifterne baseret på bl.a. effekten af lov- og cirkulæreprogrammet samt øvrige aftaler vedr. effektivisering, digitalisering m.v. På baggrund af KL s beregnede loft over serviceudgifterne for Roskilde Kommune på 3.976,1 mio. kr. ligger udgiftsniveauet i budget 2019 på nuværende tidspunkt knapt 40 mio. kr. under serviceudgiftsloftet. Hvis kommunerne under ét ikke overholder rammen for serviceudgifterne i budget 2019, kan der fra regeringens side i lighed med tidligere år ske en tilbageholdelse af det betingede balancetilskud på op til 3 mia. kr., svarende til 45,4 mio. kr. for Roskilde Kommunes vedkommende. Anlæg og ejendomssalg og -køb På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning d. 9. maj 2018 som opfølgning på forårsseminaret besluttede Byrådet en præcisering af det økonomiske princip vedrørende anlæg, således at anlægsniveauet på 175 mio. kr. omfatter de øvrige anlæg ekskl. byggemodningsudgifter, idet byggemodningsudgifter i vid udstrækning kan betragtes som sammenhængende med kommunens salgsindtægter. På den baggrund indgår der i balancerne nettoanlæg svarende til den strategiske anlægsplan, dvs. i 2019 indgår der således netto 219,7 mio. kr. fordelt med 37,1 mio. kr. på byggemodning og 182,6 mio. kr. på øvrige anlæg. Den strategiske anlægsplan er vedhæftet (bilag 12). Når anlægsudgifterne i den økonomiske balance indgår med et noget højere beløb på 265,2 mio. kr., skyldes det en bruttoficering af udgifterne vedrørende Plejecenter Hyrdehøj, som finansieres delvist af poster under finansforskydninger. Der har i de seneste år været indført budgetsanktioner, som betyder tilbageholdelse af en del af det samlede bloktilskud, hvis den samlede anlægsramme ikke bliver overholdt af kommunerne under ét, mens regnskabssanktioner endnu ikke har været trådt i kraft på anlæg. I budget 2019 er der således også udmeldt en egentlig anlægsramme og en anlægssanktion på budgetoverholdelsen, men fortsat ikke en regnskabssanktion. Det blev dog igen pointeret fra KL s side, at der er en meget klar statslig forventning om, at det indgåede budgetniveau overholdes i regnskabet også på anlægsområdet. Det betingede balancetilskud, der kan tilbageholdes ved en overskridelse af anlægsrammen, er på 1 mia. kr. på landsplan svarende til 15,1 mio. kr. for Roskilde Kommunes vedkommende. Der er desuden budgetteret med et ejendomssalg og køb på netto 63,0 mio. kr. i 2019, 80,4 mio. kr. 2020 samt 50 mio. kr. i 2021 og 2022 svarende til niveauet i budgetoverslagsårene ved budgetlægningen for 2018. Dette er beskrevet i et særskilt notat i budgetmappen (bilag 16).
Side6/8 Budgetopfølgning pr. 30. juni Budgetopfølgningen pr. 30. juni viser en forværring af de likvide aktiver i forhold til det oprindelige budget på 119,8 mio. Merforbruget består af: Merforbrug på den ordinære drift bestående af mindreindtægter vedr. skat og tilskud/udligning på 54,7 mio. kr., som primært skyldes efterreguleringen, der behandles i særskilt sag (ØU 22/8-18). Herudover er der mindreudgifter vedrørende renter på 13,1 mio. kr. og mindreudgifter på driften på 8,4 mio. kr., som er sammensat af en lang række mer- og mindreforbrug. Merforbrugene på driften finansieres overvejende af overførsler fra tidligere år. Mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på 73,3 mio. kr. vedrørende anlæg, byggemodning og ejendomssalg og køb. Nettomindreforbruget afspejler merforbrug på anlæg og byggemodning på 125,2 mio. kr. på grund af gennemførelse af en række projekter overført fra tidligere år samt merindtægter på ejendomssalg på netto 198,5 mio. kr., hvoraf en del også vedrører overførte salg fra tidligere år. Salgsbeløbet omfatter salg ud over de salg, der udmønter salgspuljen, idet der er også er salg vedr. almene boliger, som indgår i puljen til indskud i landsbyggefonden samt salg, der kobles direkte til afholdelse af udgifter til udvikling af området. Merudgifter på lån, afdrag og øvrige finansforskydninger på 159,9 mio. kr. som blandt andet skyldes forbrug af overførte midler vedrørende indskud i Landsbyggefonden, forskydninger vedrørende byggekredit i forbindelse med byggeriet af Plejecenter Hyrdehøj, lån til etablering af Roskilde Festivalhøjskole m.v. Budgetopfølgningen forelægges for Økonomiudvalget d. 22. august 2018, for Byrådet d. 29. august 2018 og til orientering i fagudvalgene i september. Kommunens likviditet En kommunes råderum afhænger blandt andet af, hvordan kommunens likvide beholdning og disponible kassebeholdning udvikler sig. Hvis budgettet i 2018 anvendes som forventet med de ændringer, der kan aflæses til og med de forventede beslutninger i august, vil den likvide beholdning ved udgangen af 2018 udgøre -92,5 mio. kr. Beregningen af den likvide beholdning baserer sig på de forbrugsskøn, der indgår i halvårsregnskabet. Skøn på overførsler fra 2018 til 2019 svarer på driftsudgifterne til overførslerne mellem 2017 og 2018, mens beløbet vedrørende anlæg svarer til forvaltningens skøn for anlægsoverførsler i budgetopfølgningen pr. 30. juni 2018. På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at den likvide beholdning opgjort efter kassekreditreglen ultimo 2018 vil udgøre ca. 275-325 mio. kr. Der henvises til bilag vedrørende kassebeholdningen (bilag 19). Kommunerne skal i forhold til likviditet overholde det formelle krav, der er fastsat i kassekreditreglen. Kassekreditreglen foreskriver, at en kommunes daglige saldo på de likvide aktiver i gennemsnit over 12 måneder ikke må være negativ. Skønnet over den fremadrettede likviditet opgjort efter kassekreditreglen - baseret på de nuværende balancer fremgår af nedenstående graf:
Side7/8 Lån og tilskud Der er indarbejdet lån i 2019 på i alt 17,0 mio. kr. Heraf udgør lån til energiinvesteringer 10 mio. kr. svarende til de budgetterede energiinvesteringer under anlægsbudgettet. De resterende 7 mio. kr. i budgetteret låneoptag vedrører kommunens finansiering af indefrosne ejendomsskatter. Som led i boligskatteaftalen indefryses boligejernes stigninger i boligskatten, således at kommunerne ikke får den forventede stigning som en indtægt, men i stedet har et mellemværende med borgerne, som skylder kommunen penge svarende til de indefrosne stigninger. Dette beløb kan kommunerne lånefinansiere, og det svarer i Roskilde Kommune til 7 mio. kr., som er forudsat og indarbejdet som bugdetforudsætning. Der er ikke budgetteret med øvrige lån til anlæg som følge af aftalen mellem KL og regeringen, idet hovedparten af lånepuljerne er øremærket kommuner med lav likviditet, hvilket formindsker Roskilde Kommunes sandsynlighed for at få del i denne låneadgang. Roskilde Kommune har dog indsendt ansøgning svarende til indholdet i den strategiske anlægsplan på den ordinære lånepulje på i alt 200 mio. kr. vedr. anlæg samt til lånepuljen vedr. effektivisering på 250 mio. kr., hvor der er søgt om lån til ombygning af Bjerget samt anlæg på skoleområdet afledt af forslagene i temaanalysen. Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer at give svar på ansøgningerne inden udgangen af august 2018.
Side8/8 Der er i 2019 ikke afsat en ramme vedrørende skatteforhøjelser, og der er således ikke mulighed for at hæve skatten uden modgående regulering af bloktilskuddet, med mindre der er andre kommuner, som sænker skatten tilsvarende. Der er afsat en pulje på 250 mio. kr. vedrørende tilskud til skattenedsættelser, som delvist dækker provenutabet ved en skattenedsættelse med hhv. 75/50/50/25 pct. i den 4-årige budgetperiode. Puljen vedrører i 2019 alle kommunale skatteindtægter. Hvis der ender med at blive gennemført skattenedsættelser, der overstiger kompensationspuljen, vil procentsatsen på dækningen af provenutabet blive nedsat. Der skal ikke indsendes ansøgning om tilskud til skattenedsættelser.