Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1
Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering Inkludering ER i stedet en grundlæggende værdi, kultur eller måde at være i klasserummet på Så hvad karakteriserer inkluderende læringsmiljøer og hvordan skabe gode vilkår for udvikling af dem????? 2
Hvad inkludering så indebærer Inklusion må ses som et ultimativt mål OG dermed en udviklingsretning Inkludering som en aldrig afsluttet udviklingsproces. 3
Absurd at skulle forholde sig til, om man er for eller imod inkludering Det er IKKE et aktuelt relevant spørgsmål, hvorvidt man er for eller imod inkludering. Alle internationale konventioner er klare i mælet. MEN det er et aktuelt relevant spørgsmål, hvorvidt de lokale vilkår er tilstrækkelige for at kunne udvikle inkluderende læringsmiljøer, så alle elever bliver så dygtige, de kan, og så de trives, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra. Set i et pædagogisk pragmatisk perspektiv giver det således mere mening at fokusere på vilkårene for, at inkluderende processer kan finde sted. 4
Inkluderet på hvilke vilkår? 5
Aktiv deltagelse / Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Tilhørsforhold Delagtighed > < På tålt ophold og tilskuer til det sociale liv (Usynlighedskappen) En oplevelse af at være med For at være delagtig behøves: At aktivt agere i situationen Forudsætninger for delagtighed i den konkrete sammenhæng 6
Inklusion som et fælles projekt Vi behøver at mure mange teglvægge, men samtidig forstå at det er en katedral vi bygger sammen 7
Inklusionsberedskab på flere niveauer På et nationalt niveau Understøttende indsatser (bl.a. viden om, hvad der virker) På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Inklusionsfremmende styringsmodeller Kompetenceudviklingsprogrammer På et institutionsniveau Udvikling af en inkluderende læringskultur og valg af strategier En skoleledelse og et Ressourcecenter som understøtter I det enkelte læringsfællesskab Udvikling af differentieret undervisning Forståelse hos forældregruppen Det enkelte lærerteams samarbejdskompetencer I forhold til det enkelte barn Forpligtende skole/hjem samarbejde 8
Centrale videntemaer Et fælles skoletilbud den tredje vej a) Kommunens organisation, ledelse og styring b) Specialiserede kompetencer og viden Den lærende og videndelende organisation c) Skoleledelse d) Samarbejdet om inkluderende pædagogik Inkluderende pædagogik e) Undervisningsdifferentiering og læringsmiljø f) Konflikter og uro i klassen g) Elevperspektiver og -udvikling h) Forældre som ressource Specialundervisning og støtte i) Støtte til elever med særlige behov j) Inkluderende perspektiver Susan i segregerede Tetler, DPU, AU undervisningstilbud 9
Et inklusionsberedskab i læringsfællesskabet En inkluderende pædagogik i læringsfællesskabet Social inklusion / Faglig inklusion Differentieret undervisning / fokus på det faglige Inkluderende klasse- og læringsledelse Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra Metoder, redskaber og procedurer Teamets samlede inklusionskompetencer og samarbejde 10
Byggesten til god inkluderende praksis støttende indsatser Et relationelt/kontekstuelt perspektiv til forståelse af elevers komplicerede læringssituationer At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter Fra andenregulering til selvregulering Opbygning af et positivt selvbillede Brug af feed forward og feed back - Forstærkning og respons Brug af IT-kompenserende hjælpemidler 11
Udvikling af positivt selvbillede (fagligt og personligt) I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Et sekundært handicap: Den onde cirkel Skolens perspektiv Vi må som pædagogisk professionelle formå at møde børnene, så de selv får mod på at deltage i nye sammenhænge Vi må bestræbe os på at få blik for et barns potentialer Vi må bestræbe os på at sammentænke skolens kundskabsorienterede dimension og den sociale dimension, så de understøtter hinanden 12
Byggesten til god inkluderende praksis i et elevperspektiv Stilladsering / nærmeste udviklingszone Fælles situationsdefinition / mestring af sociale situationer Brug af kammeratstøtte og stilladsering Elever som modeller for hinanden / peer support At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser Rum/nicher for aktiv deltagelse, bidrag og samarbejdsrelationer 13
Byggesten til god inkluderende praksis i et fagligt/didaktisk perspektiv Bredt tænkte kollegialt konsultative funktioner / sparring Tydelig struktur, mål og italesættelse af faglige pointer Elevplaner (som grundlag for pædagogisk praksis) Forskelligheder accepteres og ses helst som positivt At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid At udnytte IKT ens varierede muligheder (digitale platforme) 14
Princippet om undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering forstås i projektet som et bærende pædagogisk princip, som må ses i tæt sammenhæng med inklusionsbegrebet og som en del af lærerens samlede didaktiske kompetence. Inklusion i skolen handler om at skabe differentierede muligheder for deltagelse i de faglige og sociale fællesskaber, som udgør rammen om den enkelte elevs læring og trivsel i skolen Med princippet om undervisningsdifferentiering pointeres elevernes forskellighed inden for rammerne af klassens fællesskab. 15
Projekt Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov WWW.inklusionsudvikling.dk/uvd http://konferencer.au.dk/undervisningsdifferentie ring/praesentationer-og-oplaeg/ 16
Inkluderende klasse- og læringsledelse Set i et organisatorisk perspektiv Er kollegial sparring og supervision en del af skolens kultur? Set i et (fag)didaktisk perspektiv Hvordan arbejdes der med undervisningsdifferentiering og holddannelse? Set i et relationelt perspektiv Hvordan er kommunikationen til og om eleverne? Set i et teknisk/færdighedsperspektiv Hvilke regler og rutiner er der på skolen, i teamet, hos den enkelte lærer? (Mette Molbæk 2015) 17
Det inkluderende klasseværelse Op til 8 forskellige læringszoner 18
Vi hylder mangfoldigheden, men hvor langt rækker tolerancen egentlig? Fremmedhed Afvigelse Anderledeshed Forskellighed Mangfoldighed Eller er det bare svært at løse opgaven pædagogisk? 19
Et grundlæggende dilemma Risikoen for at usynliggøre at nogle børn har særlige behov og altid vil have det, uanset hvor ideelle vilkårene er i den almene virksomhed OG Risikoen for at sætte en stigmatiseringsproces i gang, når særligt tilrettelagte (kompensatoriske) indsatser sættes i værk 20
Muligheder og faldgruber Overføring af flere børn til almenområdet Politisk beslutning Besparelser Det går nok helt af sig selv Metodeudvikling Reform af specialundervisningen Systematisk arbejde i et flerårigt perspektiv Samarbejdsprojekt Udviklingsressourcer Kompetenceudviklingsforløb Værdigrundlag OG metodeudvikling Fælles anliggende og derfor reform af almenområdet 21
Faldgruber At nogle børns særlige behov usynliggøres og ikke bliver mødt med en kvalificeret indsats At de tilførte ressourcer ikke bliver øremærkede til en inkluderende indsats men blot fylder huller At der ikke foregår et systematisk, målrettet, differentieret kompetenceløft, men bliver til korte metodekurser til alle At skolens medarbejdere ikke oplever ejerskab til opgaven 22
Udfordringer Forældrenes inddragelse som medaktører Elevernes inddragelse som medaktører Vejleder- og sparringfunktionen Undervisningsmæssig/faglig inklusion Kompetenceudviklingsforløb i inkluderende klasse- og læringsledelse At (over)leve med dilemmaerne 23
Inkludering som pædagogisk pragmatisk princip Selv den længste (inklusions)rejse begynder med det første skridt. Tak for jeres opmærksomhed 24