DGI Leder- og Foreningsudvikling



Relaterede dokumenter
Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

HALSNÆS KOMMUNE. Bevæg dig for livet - Lederakademi 2018/19 Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder

Forord. Annette Westh Formand for Udvalget for Sundhed og Kultur

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland

Fokus frem mod 2020 Indsæt logo SHIFT Indsæt Billede

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Udvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.

Haderslev Frivillighedsakademi, Træner og Lederuddannelse

KOMPETENCER. Information om kompetenceløftet

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen

SLAGELSE KOMMUNE SLAGELSE IDRÆTS RÅD

PRODUKTIONSLEDER- UDDANNELSEN. et forløb, som udvikler dine lederevner

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

GUIDE TIL UNGE I FRONT til undervisere & planlæggere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Studieaktivitetsmodellen

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

Erfagruppe Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

IDRÆTSLEDER- AKADEMI

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Foreningsudvikling. Styrk foreningen. En kursusrække der gør din forening mere attraktiv

Ikast- Brande Kommune

Folkeoplysningspolitik

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Standard for den gode praktik

Lederuddannelse - Idrætsfaciliteter

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

Arbejdsgruppe: Samarbejde med private virksomheder om sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Velkommen til infomøde

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Partnerska bsafta le

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail Fremtidsscenarie

Helhedsorienteret undervisning.

Indbydelse. til projekt SYDDANSK IDRÆTSLEDER AKADEMI - DIF UDDANNELSESCENTER SYD

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Side 1 af

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

talog DGI Sydvest DGI Sønderjylland 1 DGI Fyn DGI Sydøstjylland

Efteruddannelsestilbud

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Krop & Kompetencer Information om kompetenceløftet

Lederstrategi. November Danske Fysioterapeuter

Kommunikationsstrategi 2022

Ledelse i praksis - MBK A/S

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Hvorfor er selvorganiserede idrætsfællesskaber interessante i forhold til at få flere i bevægelse? v. Dialogmøde den 4.

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Opfordringsskrivelse vedrørende eksterne undervisere til satspuljeprojekt

SERVICELEDER- UDDANNELSEN. et forløb som udvikler dine lederevner og virksomhedens kundeservice.

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune

Ledelsesroller i Byens TMF

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Transkript:

Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere med indsigt i og motivation til på en konstruktiv facon - at kunne bidrage til udvikling på idræts- og foreningsområdet. At bibringe eleverne teoretisk forståelse for såvel det aktuelle idrætsbillede som udviklingstendenserne indenfor idræts- og foreningslivet i DK. At skabe reflekterende og handlingsorienterede potentielle unge idræts-/foreningsledere med indsigt i egne ressourcer. At forene højskolens værdier, folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse med DGI s værdier gennem en nutidig idrætslederuddannelse. At bibringe eleverne et teoretisk fundament og praktiske redskaber indenfor relevante områder som ledelse, samarbejde, projektledelse, kommunikation og formidling. At give eleverne mulighed for i praksis at afprøve og anvende opnået viden og redskaber i en virkelig kontekst. Undervisningsniveau Det er intentionen, at undervisningen foregår på et højt fagligt niveau i en kombination af teori og praksis samt refleksion på praksis og oplevelser så eleverne får en bred faglig, aktuel og handlingsorienteret tilgang til foreningernes og idrættens nutidige udfordringer. Pensum-rammen er bredt fagligt sammensat med f.eks. fagbøger, videnskabelige undersøgelser og artikler, og dette - suppleret med elevernes egne erfaringer og indspil i sammenhængen som tilgodeses af højskolernes særlige kultur ift. oplysning, formidling og uddannelse skal sikre den nødvendige kompetenceudvidelse hos eleverne til et kunne efterleve uddannelsens formål. Uddannelsen skal udgøre et fundament for de elever, der søger ind på videregående uddannelser på universiteter og professionshøjskoler mv. Styregruppen for FIL-uddannelsen søger at udbrede kendskabet hos de relevante uddannelsesinstitutioner hvad angår såvel uddannelsens indhold som forventede erhvervede kompetencer hos elever, der har gennemgået FIL-uddannelsen Undervisningens indhold og omfang Indholdsmæssigt er undervisningen på Fremtidens Idrætsleder delt i 2 hovedområder: Idrættens Verden og Ledelse og udvikling. Til undervisningen knyttes som et væsentligt og prioriteret område - en projektdel. For hvert FIL-hold arrangeres Fælles Studiedage, hvor alle FIL-elever og FIL-lærere fra højskolerne mødes til praksisinspiration, erfaringsudveksling, netværksdannelse og erhvervelse af ny viden med indspil fra eksterne oplægsholdere og fra DGI. For at sikre en grundlæggende ensartethed for FIL- uddannelsen, vil der under de to hovedområder være temaer, der skal betragtes som obligatoriske på alle fire højskoler, og temaer der kan betragtes som valgfrie for den enkelte højskole. Muligheden for at supplere de obligatoriske temaer med valgfrie temaer er et væsentligt element i uddannelsen Det forventes, at undervisningen tager afsæt i de opstillede temaer, og der er frihed for den enkelte højskolelærer til at vælge form, tone og rækkefølge, samt frihed til at supplere det beskrevne indhold. De 4 idrætshøjskoler indvilliger i, at der vil blive arbejdet stringent og konkret efter ideerne og temaerne i dette notat. Målet er at gøre konceptet Fremtidens Idrætsleder så stærkt som muligt, og det gøres kun, hvis de uddannede elever har fælles referencer og har gennemført grundlæggende ensartede

undervisningsforløb, samt at uddannelsen på de fire højskoler har samme indholdsmæssige afsæt. Hermed vil foreningerne, DGI og på længere sigt universiteterne vide præcist, hvilke forventninger der kan stilles til en elev, der har gennemført fremtidens idrætslederuddannelse på højskole. Projektarbejde og elevinvolvering er væsentlig for uddannelsen, og det er en fælles prioritering, at disse arbejdsformer implementeres som det absolut grundlæggende i uddannelsen. Uddannelsens omfang er 120 lektioner med nedenstående hovedområder: 1. Idrættens Verden 2. Ledelse og udvikling i alt ca. 80 lektioner 3. Projektdel ca. 20 lektioner 4. Fælles Studiedage ca. 20 lektioner Hovedområde 1: IDRÆTTENS VERDEN Obligatoriske temaer: Det aktuelle idrætsbillede i Danmark med introduktion til et historisk perspektiv *Idrættens historiske udvikling *Danskernes motions- og sportsvaner *Livsfasebegrebet Foreningen i dag og i fremtiden/foreningsudvikling *Foreningsidrættens udfordringer *Fokus på udvikling af den attraktive forening Idrættens nye arenaer *De virtuelle arenaer *Idræt og bevægelse i byrum *Fra inde til ude *Institutioner og skoler som nye omdrejningspunkter Idrættens Kvaliteter *Det individuelle *Idrætten som værdi- og kulturbærer Frivillighed og involvering *Motiver til frivillighed *Nye former for frivillighed *Unge og frivillighed Idræt i et sundhedspolitisk perspektiv *Idræt som middel eller idræt som mål? *Idræt for særlige målgrupper

Valgfrie temaer: Idrætspolitik og kommunalt samarbejde *Elite og bredde *Partnerskaber mellem det offentlige og de frivillige *Den aktuelle idrætspolitiske dagsorden Idrættens internationale dimension *Kulturmødet *International idrætspolitik Idræt og medier *Mediernes betydning for idrætten? Idrættens og organisationernes historie og udvikling *Idrættens historiske udvikling *Organisationernes kendetegn *Ligheder og forskelle i organisationerne før og nu Hovedområde 2: LEDELSE OG UDVIKLING Prioriterede temaer: Projektledelse fra start til slut *Idégenerering *Projektstyringsværktøjer/- metoder *Iværksætteri Kommunikation/formidling *Den konstruktive dialog/lytte-spørgeteknik *Ekstern formidling Personligt lederskab *Motiver og kompetencer *Lederroller i idrætten/foreningen Teamarbejde *Ledelse af samarbejdsprocesser *Gruppesammensætning/gruppedynamik Valgfrie temaer: Mødeledelse *Mødets faser: Før under efter Konflikthåndtering *Typer af konflikter *Redskaber til håndtering af konflikter

Undervisningen i de to hovedområder praktiseres i videst muligt omfang via en projektorienteret tilgang, således at de teoretiske temaer dels kan behandles praksisorienteret, dels i en form der kombinerer og integrerer temaerne i de to hovedområder. For at eleverne hurtigt får et kendskab og en første-erfaring med en projektorienteret arbejdsform anbefales, at der på den enkelte højskole defineres en intern projektopgave, som de enkelte FIL-hold kan præsenteres for i begyndelsen af hvert FIL-forløb. Hovedområde 3: PROJEKTDEL En meget væsentlig del af Fremtidens Idrætsleder er at give eleverne muligheder for at afprøve og kombinere erhvervet viden, indsigt og kompetencer med praktiske projektlignende indsatser i en virkelig kontekst. En virkelig kontekst skal her primært forstås som det lokale idrætsforeningsmiljø og sekundært institutions- og skolemiljøet samt den lokale DGI- Landsdelsforening. Projekter kan være selvvalgt af eleverne eller formidlet via den stedlige DGI-landsdelsforening, der forpligter sig til aktivt at opsøge og præsentere mulige projektindsatser for eleverne på Fremtidens Idrætsleder i starten af hvert forløb. Eksempler på projektindsatser kan være: Tilrettelæggelse og udførelse af event, stævne e.l. i idrætsforening Udviklingsinitiativer i foreninger fra DM i Foreningsudvikling Inspirationsproces/sparringsproces for forening i forhold til at involvere unge Præsentation og inspiration til idrætsforening til igangsætning af nye aktiviteter Inspirations-/aktivitetsdag på certificeret DGI-institution (børnehave/sfo/skole) Trænerkursusforløb for skoles overbygningselever eller i 10. klasses centre Undervisning på lederuddannelsen Unge I Front i overbygninger/10. klasse centre Indgå i/supplere igangværende indsatser på prakt iksteder Væsentlige fællesnævnere i forhold til projektdelen er: Projektindsatserne skal tilgodese elevernes muligheder for praktisk udvikling og afprøvning indenfor de aktuelle temaer af mere teoretisk art på uddannelsen for derigennem at knytte undervisningen an til virkeligheden. Projektindsatserne skal rumme inspiration til projektstedet samt refleksion i forhold til vante måder at praktisere forenings-, idræts- og aktivitetsarbejdet på. Projektdelen skal være relevant i forhold til DGI s målsætninger om at motivere flere til fysisk aktivitet samt gerne inspirere til udvikling af attraktive og moderne idrætsforeninger. Via elevernes projektinitiativer at skabe inspiration og nytænkning til DGI Hovedområde 4: FÆLLES STUDIEDAGE Formålet med Fælles Studiedage er At give fælles praktisk og teoretisk inspiration til alle elever på Fremtidens Idrætsleder At give aktuelt indspil om idrættens tendenser, aktuelle projekter og satsningsområder i DGI, nye faciliteter, nye trænings- og aktivitetsformer At medvirke til netværksdannelse mellem elever på Fremtidens Idrætsleder og mellem eleverne og DGI At skabe mulighed for at drøfte idrættens udvikling med centrale personer fra såvel DGI som fra idrætsforeningernes og idrætspolitikkens verden. At skabe mulighed for dialog/drøftelse af samspillet mellem kommune og idræts- /foreningsliv med repræsentant fra kommunal idræts-/fritidsforvaltning.

Indhold og form: Fælles studiedage afholdes i et DGI-Hus (p.t. Nordkraft i Ålborg). Indholdet planlægges af DGI-konsulenter og lærere på Fremtidens Idrætsleder. Brobygningen mellem højskolerne og DGI Til at sikre brobygningen mellem DGI/det lokale foreningsliv og de fire højskoler aftales som minimum ét møde mellem højskolen og den stedlige DGI-landsdelsforening forud for eller umiddelbart efter starten af hvert forløb af Fremtidens Idrætsleder. Evt. yderligere møder aftales efter behov Mødets formål er: At definere og evt. præsentere mulige praktik-/projektindsatser for eleverne At definere eventuelle yderligere samarbejdsområder mellem DGI og højskolen undervejs i forløbet. At være evaluerende i forhold til forudgående afsluttet FIL-forløb At vurdere behovet for yderligere møder under det igangværende forløb Den stedlige DGI-landsdelsforening påtager sig at være initiativtager til, at disse møder etableres. For at sikre en kontinuerlig dialog på tværs mellem undervisere på Fremtidens Idrætsleder og lokale DGI-konsulenter anbefales, at disse inviteres til ét af de to årlige strategiske samarbejdsmøder mellem højskoleforstanderne og DGI. På dette møde skal levnes plads til dialog, erfaringsudvikling og inspiration specielt for FIL-undervisere og DGI-konsulenter. Litteratur/materialer Der udarbejdes en opdateret og ajourført oversigt over relevant litteratur og øvrige materialer. Oversigten vil være tilgængelig i Dropbox, hvor FIL-undervisere og relevante DGI-konsulenter tildeles adgang. FIL-undervisere og DGI-konsulenter forpligter sig til at anvende Dropboxen aktivt og løbende supplere med relevant litteratur og øvrige materialer. Vedligeholdelse af Dropbox-indholdet er et fælles ansvar for de adgangsberettigede, men det anbefales at udpege én ansvarlig person til generel ajourføring og strukturering af Dropboxen.