Den 31. august 2018 blev der i sag nr. 008/2018 A ApS under konkurs mod forhenværende registreret revisor B afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse modtaget 2. februar 2018 har A ApS under konkurs ved kurator, advokat C i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt forhenværende registreret revisor B for Revisornævnet. Personlige oplysninger Det fremgår af udskrift af Det centrale Virksomhedsregister af 7. februar 2018, at indklagede blev godkendt som registreret revisor den 13. november 1980. Godkendelsen bortfald kortvarigt i perioden 27. maj 2015 til 17. juni 2015 og blev endeligt deponeret den 12. januar 2016. * Klagen: Revisornævnet forstår klagen således: 1) Indklagedes konklusion om, at selskabets egenkapital, på tidspunktet for genoptagelse af virksomheden, svarede til selskabskapitalen, var udokumenteret 2) Indklagedes konklusion om, at selskabet ikke havde ydet lån til selskabsdeltagere, var udokumenteret. 3) Indklagede har tilsidesat sin opbevaringspligt efter revisorlovens 23, ved ikke at være i besiddelse af de dokumenter, der ligger til grund for hans erklæring, og som skulle være opbevaret af ham. Sagsfremstilling Det er om indklagede oplyst, at han har virket som revisor for selskabet A ApS gennem flere perioder, senest fra den 19. november 2013 og frem til, at der blev indgivet anmodning om opløsning af selskabet den 22. august 2016. Selskabet blev efterfølgende taget under konkursbehandling og advokat C, som har indgivet nærværende klage, blev udpeget som kurator. Kurator mener efter gennemgangen af selskabets økonomi, at have registreret flere uregelmæssigheder i forbindelse med at selskabet i 2013 blev taget under tvangsopløsning, men efterfølgende genoptaget. Det er kurators opfattelse, at indklagede burde have reageret på disse uregelmæssigheder, og kurator har på den baggrund indbragt sagen for Revisornævnet. 1
Indklagede har den 15. oktober 2014 afgivet erklæring til brug for genoptagelse af A ApS under tvangsopløsning. Følgende fremgår blandt andet: I forbindelse med genoptagelse af A [] ApS under tvangsopløsning hermed afgive følgende erklæring. Revisors ansvar og den foretagne gennemgang Mit ansvar er at afgive en erklæring om at egenkapitalen er intakt og mindst svarer til den lovpligtige selskabskapital for tidspunktet for genoptagelse samt at tilse at kreditorerne er tilstrækkeligt sikret. Endvidere vil gennemgangen omfatte, om der er ydet lån m.v. til selskabsdeltagere i strid med selskabslovens 210, stk. 1. Revisors arbejde Jeg har udført min gennemgang i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at jeg lever op til etiske krav, samt planlægger og udfører gennemgangen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at erklæringen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En gennemgang omfatter handlinger for, at opnå bevis for de beløb og oplysninger, der er anført i regnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af væsentlig fejlinformation, uanset fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Det er min opfattelse at gennemgangen er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for min konklusion. Konklusion På baggrund af ovenstående skal jeg erklære, at selskabets egenkapital på det tidspunkt, man besluttede at genoptage virksomheden mindst svarer til selskabskapitalen samt at der ikke er ydet lån m.v. til selskabsdeltagere i strid med selskabslovens 210, stk. 1. Konkursboet har oplyst, at der er anmeldt krav i boet for i alt 2.019.860 kr., som er opstået forud for 13. august 2015, hvoraf forfaldne krav opstået forud for indklagedes erklæring af 15. oktober 2014 udgør mindst 1.710.143,90 kr. Konkursboet har endvidere fremlagt en kontoudskrift fra selskabets bankkonto vedrørende perioden 10. februar 2014 til 28. februar 2014. Den 12. februar 2014 er der registreret to overførsler på henholdsvis 100.000 kr. og 35.000 kr. benævnt Overførsel Ac løn og Overførsel Ac løn PH. Parternes bemærkninger: Klager har til støtte for klagen anført, at konkursboet har modtaget anmeldelser fra kreditorer for krav på 2.019.860 kr. vedrørende ubetalte fakturaer forud for 13. august 2015, hvoraf forfaldne fakturaer for mindst 1.710.143,90 kr. forelå allerede forud for erklæringen d. 15. oktober 2014, jf. bilag 2. Listen indeholder de krav, som kurator ikke har haft grundlag for at bestride. Listen indeholder ligeledes de forespurgte oplysninger om, hvornår kravene er opstået, hvilket ses i feltet fakturadato. Boet kan ikke redegøre for hvilke indkøb, der er sket til specifikke projekter, hvilket heller ikke har relevans for fremlagte klagepunkter. Der er efter konkursdekretet den 3. november 2016 ikke konstateret nogen aktiver i boet. Revisor konkluderer i sin erklæring, at selskabets egenkapital på tidspunktet for genoptagelsen mindst svarer til selskabskapitalen. Kurator har i bobehandlingen opfordret indklagede og selskabets 2
ledelse til at dokumentere eller redegøre for på hvilket grundlag, og med udgangspunkt i hvilke aktiver, dette konkluderes. Opfordringen er ikke blevet imødekommet. Henset til størrelsen af ubetalte fakturaer og det forhold, at der i selskabet ikke er nogen aktiver, er det kurators klare opfattelse, at erklæringen ikke er fyldestgørende, og at der ikke er foretaget nogen eller kun meget ringe gennemgang af selskabets bogføringsbilag. På baggrund heraf indeholder erklæringen væsentlig fejlinformation. Indklagede har under sagens behandling i Revisornævnet oplyst, at selskabets direktion for ham erklærede, at der ikke var ubetalte fakturaer. Indklagede er opfordret til at fremlægge denne erklæring, som må formodes stadig at være i indklagedes eller D ApS besiddelse, i medfør af revisorlovens 23. Indklagede har i sin erklæring konkluderet, at der ikke er ydet lån til selskabsdeltagere i strid med selskabsloven 210, stk. 1. Kurator har dog, i forbindelse med sit kuratorhverv, fået udleveret selskabets kontoudtog, hvoraf det bl.a. fremgår, at der 12. februar 2014 er overført 100.000 kr. til selskabets direktør, E, mærket overførsel Ac løn, jf. bilag 3. Det har ikke været muligt for selskabets direktør eller indklagede at dokumentere, at pengene er indberettet til SKAT som lønindkomst, hvorfor de må betragtes som et lån. Der er således forud for indklagedes afgivelse af erklæring, ydet lån til selskabets direktør på 100.000 kr. i strid med selskabsloven 210, stk. 1, og i strid med oplysningerne afgivet i indklagedes erklæring. Det er på den baggrund klagers opfattelse, at der ikke har været fornødent grundlag for at afgive den ovennævnte erklæring, og at indklagede herved har tilsidesat god revisorskik. Det af indklagede anførte om, at han ikke har udarbejdet E s selvangivelse det pågældende år, og at selskabet har fravalgt revision, er uden relevans for indklagedes konklusion. Indklagede har i sin erklæring konkluderet, at der ikke er ydet lån til selskabsdeltagere i strid med selskabslovens 210, stk. 1. På baggrund af overførslen på 100.000 kr. den 12. februar 2014 burde indklagede således have anmodet om dokumentation for, hvorvidt overførslen vedrørte løn eller lån til selskabsdeltagere, førend han konkluderede i sin erklæring, at der ikke var ydet lån til selskabsdeltagere. Såfremt indklagede ikke er i besiddelse af de dokumenter, der ligger til grund for hans erklæring og som skulle være opbevaret af ham, da har han efter klagers opfattelse tilsidesat sin opbevaringspligt i medfør af revisorloven 23. Indklagede har heroverfor anført, at det først og fremmest skal oplyses, at indklagede ikke er registreret revisor. Indklagede fratrådte som revisor i december 2014. Selskabet havde fravalgt revision. Regnskabsmateriale forelagt indklagede til brug for erklæring den 15. oktober indikerede ikke, at der skulle være ubetalte fakturaer. Endvidere har selskabets direktion på indklagedes forespørgsel erklæret, at der ikke var ubetalte fakturaer ud over hvad der fremgik af regnskabsmaterialet. At forespørge om der er andre ubetalte fakturaer er jo selvsagt en del af revisorhandlingen for at kunne afgive nævnte erklæring, og indklagede er udmærket klar over, at dokumenterne skal opbevares. Set fra indklagedes synspunkt har kurator intet som helt belæg for at fremkomme med sit klagepunkt om opbevaringspligt. 3
I den forbindelse bemærker indklagede, at indklagede har været underlagt lovgivningens krav om kvalitetskontrol og flere gange haft besøg af kvalitetskontrollant. Kurator burde derfor fremlægge opgørelse over, om de fremsendte krav er efterprøvet, om de er godkendt og begrundelse herfor, samt over hvornår de er opstået. Det kan undre meget, at kurator ikke har haft grundlag for at bestride de fremsatte krav. Et krav er bl.a. afvist af retten i Odense efter en retssag i januar måned 2014. Et andet har ikke noget med A at gøre. Endvidere burde kurator fremlægge opgørelse over, hvornår indkøb er sket og til hvilke projekter. Kurator anfører, at det er uden relevans at indkøb er sket til specifikke projekter. Det er det ikke i dette tilfælde, idet flere projekter i nævnte periode blev overtaget af andre entreprenører, hvorfor de fremsatte krav meget vel kan tilhøre andre, men det har kurator tilsyneladende ikke bekymret sig om. Det fremgår ikke af det til indklagede udleverede regnskabsmateriale, at der er ydet lån til selskabets direktør. Da indklagede ikke har udarbejdet Es selvangivelse det pågældende år, har indklagede ikke haft mulighed for at redegøre for eller dokumentere om pengene er indberettet som løn, men indklagede går ud fra, at kurator ligger inde med bilag og regnskabsmateriale, hvorfor han selv må kunne konstatere dette. Teksten på kontoudtog fra F Andelskasse lyder således: Overførsel Ac løn. Dette har kurator fået til, at hovedaktionær har fået et ulovligt aktionærlån. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation. Som tidligere oplyst har der ikke i det for indklagede forelagte regnskabsmateriale været nogen indikationer på, at der skulle være et ulovligt anpartshaverlån. Ud fra det for indklagede forelagte regnskabsmateriale skal indklagede derfor fastholde erklæringens konklusion. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af revisorlovens 16, stk. 1, at revisor skal udføre sine opgaver i overensstemmelse med god revisorskik. God revisorkik er en faglig norm, som skal sikre, at revisor udfører sine opgaver i overensstemmelse med lovgivningen og praksis på revisorområdet. Det bemærkes videre, at det forhold, at indklagede efterfølgende har deponeret sin godkendelse som registreret revisor ikke indebærer, at ansvaret for fejl begået forinden deponeringen ophører. Indklagede har afgivet en erklæring med høj grad af sikkerhed til brug for anmodning om genoptagelse af A ApS, og han har således erklæret sig om selskabskapitalens tilstedeværelse, samt at der ikke er ydet ulovlige lån til selskabets ledelse. På baggrund af den af klager medsendte opgørelse over anmeldte krav efter konkursdekretets afsigelse den 3. november 2016, hvoraf det fremgår, at der var forfaldne fakturaer for mindst 1.710.143,90 kr. forud for revisors afgivelse af erklæring den 15. oktober 2014 finder Revisornævnet, at det må have formodningen mod sig, at selskabskapitalen fortsat var til stede på erklæringstidspunktet den 15. oktober 2014. Det er imidlertid op til klageren, at bevise, at klagen er begrundet. Revisornævnet bemærker, at klager som kurator må antages at have adgang til det konkursramte selskabs regnskabsmateriale og bogføring. Klager har ikke fremlagt materiale, bortset fra ovennævnte kontoudtog, der kan belyse på hvilket grundlag indklagede afgav erklæringen af 15. 4
oktober 2014, der er grundlaget for klagen. Klager har heller ikke for Revisornævnet oplyst, at han ikke er i besiddelse af sådant materiale. Revisornævnet må derfor lægge til grund, at sådant materiale stadig er tilstede og klager er herefter, som den der indgiver klage, nærmest til at fremlægge det. Særligt for så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt indklagede kunne lægge en erklæring fra selskabets direktion til grund, bemærkes, at spørgsmålet om hvorvidt revisor kan lægge en sådan erklæring til grund må afhænge af de konkrete forhold. I lyset af den manglende dokumentation fra klager finder Revisornævnet det imidlertid ikke godtgjort, at indklagede i denne forbindelse har tilsidesat god revisionsskik. Indklagede frifindes herefter i det hele. Thi bestemmes: Indklagede, forhenværende registreret revisor B, frifindes. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 8. Revisornævnets kendelse kan indbringes for domstolene. I medfør af revisorlovens 52 a skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at kendelsen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Henrik Bitsch *Berigtiget den 4. september 2018 i medfør af princippet i retsplejelovens 221, stk. 1, således at urigtige oplysninger om tidligere sanktioner udgår. Henrik Bitsch 5