Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Relaterede dokumenter
Indsatsområder skoleåret

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Tema Beskrivelse Tegn

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Social årsplan Ungemiljø

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Tema Beskrivelse Tegn

Strategi for Folkeskole

Temaaften om status og udvikling

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Skolens handleplan for sprog og læsning

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Politik for inkluderende læringsmiljøer

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Strategi for læring på Egtved skole

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

VELKOMMEN. Søholmskolen

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Skolereform har tre overordnede formål:

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Sammenhæng. Mål. Tegn

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for læring på Egtved skole

Inklusionspolitik på Nordfyn

Fokusområder

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Greve Kommunes skolepolitik

FOLKESKOLEREFORM 2014

Læring og Samarbejde

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sortedamskolens ressourcecenter

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Udviklingsplan for Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Kompetencecenter Vibeskolen

Ny skole Nye skoledage

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Kvalitetssikringsplan

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Sprog- og Læsestrategi

Folkeskolereformen 2013

Tilsyn med elevtrivsel og mål 7 (inklusion af alle elever) i Læringens organisering august 2018

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Hobrovejens Skole AFTALE JUNI 2010

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Vi har fortsat en høj trivsel på Nivå skole

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Transkript:

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende arbejde vi gennemførte i forbindelse med implementering af Reformen i vinteren/foråret 2014. FKU har efterfølgende udvalgt de 3 temaer og gennemarbejdet dem ud fra SMTTE. Dette dokument er foreløbigt og et udtryk for hvor langt vi pt. er. Jeg håber det kan være med til at skitsere den røde tråd i det pæd. arbejde på Abildgårdskolen og give inspiration til de pædagogiske drøftelser i delskoler, storteam, kerneteam, fagteam m.v. Arbejdspapir til udviklingsarbejde - SMTTE Sammenhæng/ vilkår Evaluering Mål Tegn Tiltag

Udviklingsområde: Fra undervisning til læring Fokus skal flyttes fra et primært fokus på emne og/eller aktivitet, til et fokus på læringsmålet. Det skal være tydeligt for eleven, hvad han/hun skal lære. Vi skal derfor arbejde med at skabe en planlægnings- og samarbejdskultur, hvor læringsmål er styrende for de læringsaktiviteter og emner der planlægges. Vi øver os m.h.t. at have fokus på læringsmål Der er usikkerhed i forhold til hvad der er læringsmål og hvad der er undervisningsmål Mål: Tiltag: Evaluering: Øget fokus på læringsmål At kunne undervise ud fra/med udgangspunkt i læringsmål Læringsmålene skal være synlige i elevplanen Eleven forstår målene Prioriter kompetenceudvikling/kurser om læringsmålsstyret undervisning. Øget videndeling Pædagogiske drøftelser om læringsmålstyret undervisning: - i storteam - i fagteam - I fagteamene drøftes de nye fælles mål: læringsmål, elevmål..på elevsprog! Synlig videndeling Eleverne er selv med i processen om formulering af læringsmål Synlige læringsmål i klasserne Eleven kender eget/klassens læringsmål Elevens læringsmål fremgår af elevplanen, som justeres løbende Løbende evaluering I hvilken grad er de opstillede mål nået?

Udviklingsområde: Bevægelse Vi skal jf. folkeskolereformen sikre, at alle elever bevæger sig minimun 45 min. i gennemsnit dagligt. Vi lægger vægt på at skabe bevægelse og motion i løbet af dagen, for herigennem at motivere eleverne og skærpe deres koncentration. Vi tror på, at alle elever til en vis grad, kan profitere af fysisk aktivitet i form af bevægelsesintegreret undervisning og/eller power breaks. Vi vil i den forbindelse udvikle undervisningen og læringsmiljøerne på Abildgårdskolen, så der systematisk medtænkes fysisk aktivitet og bevægelse. Mål: - Forbedret indlæring, koncentration og hukommelse - Glade, motiverede og nysgerrige elever - Varieret skoledag/timer - Øget indre styring - Bevægelse bliver en naturlig del af undervisningen, undervisningen bliver mere levende (planlægningen af undervisningen) Tiltag: - Undervisningen tilrettelægges så der veksles mellem stillesiddende og aktiv indlæring - Styrke videndeling bland de professionelle - Skabe faste rutiner/metoder (tryghed for eleverne) - Optegne baner både ude og inde Evaluering: - Eleverne bliver mere harmoniske og motiverede - Eleverne bliver mere koncentrerede og vedholdne - Samarbejdsevne øges - Eleverne kender rytmen (opbygningen af modul/dag) - Flere elever lagrer det vi underviser dem i - Mere humør og smil i klasserummet - Bevægelse i alle fag og alle timer - Tydelige mål for undervisning/bevæglse - Der skal evalueres på både elevniveau og undervisningsniveau - Evaluering og opfølgning på læringsforløb kan være både på papir og i bevægelse

Udviklingsområde: Inklusion Sammenhænge: Hvad er vilkår og nuværende status? Vi har en del elever i vanskeligheder, der allerede er inkluderet i den daglige undervisning. Mange elever modtager støtte af skolens ressourcepersoner inklusion, DSA, læsevejleder, AKT, matematikvejleder. En del elever har store vanskeligheder med at indgå i såvel faglige som sociale fællesskaber. Såvel Odense Kommune som Abildgårdskolen ønsker at læringsmiljøet tilrettelægges således alle elever får muligheder for at indgå i inkluderende fællesskaber faglige som sociale. Der skal tages særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. Mål: At hele det pædagogiske personale bliver endnu dygtigere til at kunne effektuere inklusionsbegrebet (herunder at elever forstår og er en del af fællesskaber), at reel undervisningsdifferentiering er omdrejningspunktet for den didaktiske tænkning. Det enkelte barn/unge skal så vidt muligt have en subjektiv oplevelse af sin dagligdag på skolen som meningsfuld og tryg. Alle elever skal føle sig som en del af fællesskabet. At alle bliver i stand til at inkludere elever i vanskeligheder/med særlige behov i fællesskabet fagligt som socialt. Der bliver færre henvisninger til Tænkeboksen. Tiltag: Der oprettes et inklusionsteam Der afholdes årgangskonferencer Der afholdes overgangskonferencer Der laves samme forløb på udvalgte årgange, således alle årgange på sigt har arbejdet med/arbejder med de samme forløb CAT, Trin for trin, AKT, kompetencemappe, trivsel.dk, klassemødet m.m. Flere elever trives fagligt som socialt. Flere elever bliver i stand til at deltage i fællesskaber. Der er færre elever henvist til Tænkeboksen. Inklusionsteamet er etableret og vejlederne bruges mere målrettet. Der afholdes årgangskonferencer, hvor også vejlederne

Evaluering: bruges mere målrettet. Klasselærere laver skriftlig opfølgning evt. skema udarbejdet af inklusionsteam på fælles indsatser på de udvalgte årgange Tænkeboksen registrerer henvisninger Der laves handlings- og udviklingsplaner på de elever, der er fokus på i diff.-timerne Med venlig hilsen Allan