Tema: Forslag til opfølgning Tiltag: Hvem: Ansvar: Punkt på ledermøde (i efteråret)

Relaterede dokumenter
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

NOTAT. Medudvalget og områdeforældrebestyrelsen ønsker at udtale følgende:

Beskrivelse af specialgrupperne.

Orientering om dagtilbud i Næstved. Børne- og Skoleudvalget den 9. april 2018

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Særlig dagtilbud efter servicelovens 32

Børn med særlige behov

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Beskrivelse af, hvordan institutionen forholder sig til den sammenhængende politik for sårbare børn og unge.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Inklusion i dagtilbud

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Ny dagtilbudslov og opsporingsmodellen. 26. april 2019

Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Ny Nordisk Skole-institution.

Internt notatark. Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Bilag. Evaluering af ressourceinstitutioner i Næstved Kommune. Undersøgelsesresultater og replikker

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November Brøndagerskolen

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Forslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet

Standarder for sagsbehandlingen

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Gemsevejens Børnehus. Virksomhedsplan 2013

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Bilag 1. Læreplansarbejdet Faglig vejledning Indstillinger til støtte Tværfagligt samarbejde og Vejledning af og samarbejde med forældre

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne opfølgning på baseline

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Tilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune

Tilsyn 2014 på Egedal Kommunes Bo- og Aktivitetscenter

for børn med behov for en særlig indsats

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune

Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Forebyggende foranstaltninger for de 0-4-årige. Helle Hansen, SFI

børnehave og dagpleje

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune

Læring og Samarbejde

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Styrket Tværfagligt Samarbejde

Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt

Vognmandsparkens Børnehave Gartnervang Roskilde

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Årsrapport 2009 for Torvets børnehus

Netværk på dagtilbudsområdet

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Handleplan for inklusion jan 2018

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

Anmeldt tilsyn Rapport

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Referat fra dialogmøder mellem Dagtilbudsområdet og Børne- og familieudvalget d. 11., 12. og 18. maj samt d. 1. september 2009

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

NOTAT. Kommentarer og handlingsplan til opmærksomhedspunkter i tilsynsrapport for Bakkehuset

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

Lokal udviklingsplan for

Transkript:

Tema: Forslag til opfølgning Tiltag: Hvem: Ansvar: Orientering om evaluering og påtænkte tiltag Møde med ress. lederne Indhold: orientering om resultaterne fra evalueringen og gennemgang af hvilke tiltag der påtænkes i den forbindelse. Orientering af lederne af ressourceinstitutionerne på møde d. 19. august. Bente B og Eydna planlægger og deltager indbyder Udført/ dato og evt. kommentar: 19.08.14 X Orientering om resultat af evalueringen til alle ledere på et ledermøde Punkt på ledermøde (i efteråret) + E 1 Organisering og rammer Organiseringen og rammerne i institutionerne, er en udfordring i forhold til opgaven som ressourceinstitution, herunder anvendelse af personaleressourcer i ydertimer. Der er en institution som har organiseret sig som der var beskrevet i beskrivelsen af ressourceinstitutionernes rammer og indhold. Der er en oplevelse af at de ekstra personale- ressourcer i en vis udstrækning forsvinder når de visiterede børn fordeles i flere børnegrupper. Der skal arbejdes videre med hvordan der skabes et udviklende/inkluderende miljø i institutionen, som passer til de børn Vi må/skal forholde os til de børn vi rent faktisk har i institutionerne, ikke dem vi kunne have. Rammer/struktur skal tilpasses netop disse børn. Drøftelse af i hvilke rammer og i hvilken struktur der opnås de bedste resultater ift. arbejdet med de visiterede børn og herunder udnyttelse af de tildelte ressourcer. En drøftelse af hvordan det sikres, at de ekstra ressourcer faktisk anvendes til netop denne børnegruppe. Herunder organiseringen i forhold til den oprindelige beskrivelse af ressourceinstitutionerne. Erfaringer fra Mælkebøtten kunne drøftes ift. opdeling i én mindre gruppe og deres Temadag (om muligt i start oktober) med lederne af ressourceinstitutionerne, samt 1 medarbejder, de specialpædagogiske vejledere, Helle T, Lene P, Bente B og Eydna. Indhold: drøftelse af hvordan der kan leves op til forventningerne i notatet om ressourceinstitutioner. Indkalde til planlægningsmøde og CBU RGL leder rep, Helle T og Eydna planlægger Indbyder til temadagen Temadag d. 12.11.14 på Smålandshavet. Arbejds gruppe (Elise, Helle T og Eydna)

der faktisk er i institutionen. Oplevelsen af at kunne skabe den nødvendige struktur/voksen guidning i dagligdagen er til stede både hos forældre og personalegrupperne. Der viser sig i undersøgelsen et tværfagligt ønske om at kunne tilgodese flere børn i et tilbud som er etableret efter den oprindelige beskrivelse, i en mindre børnegruppe i en almindelig daginstitution. udnyttelse af personaleressourcerne. Erfaringsudveksling mellem ressourceinstitutionerne kunne på samme vis anvendes ift. personaledækning i ydertimerne Er der gode erfaringer med hvordan det planlægges, ift. at der også er visiterede børn i disse tidsrum? Evt. Justering af notatet om ressourceinstitutioner Bente B og Eydna 2 Børn med vidtgående følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, som er omfattet af målgruppen Der visiteres en række børn med vidtgående følelsesmæssige og sociale vanskeligheder til ressourceinstitutionerne, som kræver noget helt særligt for at kunne trives og udvikle sig, ud over hvad der kan tilbyde i en ressourceinstitution. 3 Færrest mulige skift Flere skift er særlig problematisk for børn som har en stor sårbarhed i.f.h. til skift. Her tænkes på børn der f.eks. allerede er startet i én børnehave. Drøftelse af oprettelsen af en særlig gruppe til børn med betydelige sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Tidlig opsporing, gerne i vuggestue/dagpleje samt hurtig visitering opleves som en god løsning. Drøftelse af alternativer til ressourceinstitution for de børn, hvor et skift ikke er til gavn for barnet. Herunder brugen af midler fra akutpuljen. Derudover er det vigtigt at se på Møde med Johnni Møde med drøftelse af etablering af ny gruppe. Beskrivelse af hvilke børn der er tale om. Tanker om og drøftelse af hvor en sådan gruppe kunne etableres. Indkalde til møde Fortsat så tidlig visitering som muligt. Møde hvor anvendelse af aktutpuljen drøftes, og hvordan tildelte midler anvendes ude i institutionerne. Evt. aftale af hvordan der kan følges op på tildelte midler. Indkalde til møde + CBU Bente B, Lene og Helle T + CBU Bente B, Eydna, Lene og Helle T

4 Udbytte af kompetenceudvikling, herunder intern og ekstern videndeling Videndeling opkvalificering internt i institutionerne og på tværs, samt eksternt. Personale, ledere og forældre i ressource institutionerne oplever at personalet har de kompetencer der skal til opgaverne. Der peges samtidig på at der er behov for opkvalificering. Der peges på at der er god gavn af videndeling f.eks. omkring udvikling af det inkluderende miljø internt i nogle af institutionerne. Andre peger på at den helhedsorienterede og inkluderende indsats har svære kår. Opkvalificering sker på mange forskellige måder og er forskellig fra institution til institution. Der peges på at det er vigtigt at alle i institutionen har fælles ansvar ift arbejdsopgaverne bl.a.at udvikle de inkluderende fællesskaber og den relationelle og anerkendende tilgang både ift. til de visiterede børn, forældre og institutionerne som sådan. institutionens aktuelle tilstand i forhold til øvrige udfordringer. Undersøgelse af hvordan institutionernes tildelte ressourcer til opkvalificering er anvendt og planlægges anvendt i kommende år langsigtet. Drøftelse af hvordan behov identificeres, hvilke muligheder der pt. findes internt og eksternt, samt hvordan anvendelse af specialpædagogiske vejledere, psykologer, tværfaglige kurser samt diplom moduler kan anvendes i denne sammenhæng. Viden om/videndeling mellem ress. inst om erfaringerne og muligheder ift. udvikling af kompetencer internt i Næstved kommune er ønskeligt. Drøftelse af mulighed for tværinstitutionel (mellem ressourceinstitutionerne) videndeling ift. udvikling af hele personalets kompetencer/viden, samt erfaringer fra dagligdagen, f.eks. vedr. struktur, arbejdet i mindre grupper, med inklusion/eksklusion Skal det undersøges hvordan midlerne er anvendt i den enkelte institution??? På møde med lederne disse punkter med lederne. Evt. på temadagen? (Spørge ind til om alle har lavet en beskrivelse af deres ressourcetilbud.) + CBU Ledere og medarbejdere, sp pæd vejledere Samtidig er der også behov for at fastholde og udvikle/udbrede specialpædagogiske viden, f.eks. omkring arbejdet med børn med autisme.

5 Overlevering mellem afgivende og modtagende dagtilbud Overlevering mellem det afgivende og modtagende dagtilbud samt forældrene, i forbindelse med at barn skal begynde i en ressourceinstitution, er meget vigtig for alle og der er siden opstart sket en udvikling af disse overleveringer generelt og i den enkelte institution. 6 Omlægning af vejledernes funktion. Ønske om at omlægge vejledernes funktion til også at omfatte observation af børn i ressourceinstitutionerne > opkvalificering af medarbejderne 7 Netværk organisering, deltagere, forventninger, hjemmeopgaver Der peges i undersøgelsen på den ene side på en høj grad af tilfredshed og udvikling og networking for den enkelte netværksdeltager via netværket og samtidig peger enkelte på et ønske om et højere niveau i indholdet. I nogle institutionerne prioriteres og arbejdes der bevidst og systematisk med videndeling i personalegruppen af indholdet på møderne og hjemmeopgaverne, og dette giver god mening. Andre peger på at det er vanskeligt at få videndelt og at få afsat tid til hjemmeopgaver. Der er en meget høj deltager % på Fortsat opkvalificering af den overlevering der sker. *Udarbejdelse af en guide for hvordan overlevering og information bedst muligt sikres Drøfte mulighed for at omlægge vejledernes funktion til også at omfatte observation af børn i ressourceinstitutionerne > opkvalificering af medarbejderne. Drøftelse af struktur/organisering af netværksgruppen. Debat om hvad det fordrer at få den viden/indsigt/ideer der kommer på netværksmøderne omsat i institutionerne. Opsamling ift. arbejdsgangsanalyse + opfølgning (drøftes inden igangsættelse) Aftale hvem der udarbejder guide * Orientering af alle dagtilbud på ledermøde Tager stilling til ønsket og udformer evt. rammer Møde med ledere af ress inst. Punkterne drøftes Ledere i ressourceinstitu tionerne + rep. Fra øvrige inst? CBU tager stilling til dette ønske og orienterer om beslutning og rammer Eydna + lederne af ress inst. HT + LP Arbejdsgan gsanalyse tilsendes EG 19.8.2014 X

netværksmøder og temaaftener. 8 Specielt omkring førskole gruppen i Fensmark Børn fra institutionerne i Fensmark flyttes allerede i deres sidste børnehaveår til førskolegruppen i Fensmark. Dette giver et tidligt skift for alle børnene, hvilket ift specielt disse børn i udsatte positioner er uheldigt, idet der for disse børn så er et års kortere tilstedeværelse i ressourceinstitutionen, som har opbygget kendskabet til barnet og familien og oparbejdet ekspertise til at arbejde med børnene og de udfordringer de står i. 9 Information til alle dagtilbud/bestyrelser om tilbuddet ressourceinstitutioner Besvarelserne viser at der er en høj grad af uvidenhed i de øvrige institutioner omkring hvad tilbuddet går ud på. Af besvarelser fra andre institutioner fremgår at der undlades at visiteres hvis man i institutionen ikke skønner at kunne få opfyldt det man mener er bedst for barnet, eller at en visitering vil betyde et skift for barnet. På denne måde optræder en ekstra ikke officiel visitation. 10 Venteliste problematik Der visiteres hver 3. uge til de særlige dagtilbud. Dette sikrer som regel hurtig behandling, men også at der visiteres børn til tilbud hvor der Information om og drøftelse af om førskoletilbuddet, som er særligt for netop Fensmark er et tilbud der ønskes bevaret og hvordan de ulemper der opstår i denne sammenhæng kan afhjælpes. Information udbredes til alle institutioner og til tværfaglige samarbejdsparter. Drøftelse af hvordan det ekstra ikke officielle visitaitonsled kan undgås, således at de børn der har behov for noget særligt faktisk bliver visiteret via visitationsudvalget. Drøftelse af visitationsproceduren, herunder f.eks. direkte visitation til ressourceinstitution, når der ikke er plads i AkacieHuset Det skal aftales hvordan de ulemper der opstår pga. den tidlige overgang kan imødegås Punkt på ledermøde. orienterer om tilbuddet ressourceinstitution og de muligheder der ellers er, og 2 ress. ledere fortæller om organisering, og tankerne bag deres institutions tilbud. Lederne opfordres til i samråd med tværfaglige samarbejdsparter f.eks. specialpæd. vejleder og psyk. - at visitere når de er bekymrede og mener et barn har brug for et noget særligt. Dato for ledermøde Visitationsproceduren drøftes ift. denne problematik Bent B + Eydna Visitationsudval get Lene inviteres til dette møde Bente B

pt. ikke er plads f.eks. AkacieHuset. Børn visiteres derfor i en vis grad til ressourceinstitution i den mellemliggende periode. Af besvarelsen fremgår det at visse af disse børn opfattes som på tålt ophold indtil de får plads i Akaciehuset og at det opleves som vanskeligt at forholde sig til netop disse børn. I forbindelse med drøftelse/vedtagelse af ny dagtilbudsstruktur er der behov for at se på fordelingen i de evt. nye områder og antallet af pladser i de enkelte lokalområder 11 Der er god tilfredshed med de specialpædagogiske vejledere og supervision v. psykolog. 12 Der udtrykkes stor tilfredshed med at Kompetencehjulet nu afløser den tidligere udviklingsbeskrivelse Kuno Beller. 13 Forældrene udtrykker høj grad af tilfredshed med udbyttet for deres børn i ressourceinstitutionerne. forældrene får tilstrækkelig information om handleplaner og det udtrykkes, at der er rigtig godt samarbejde med institutionerne. Ved opstart gives der udtryk for at der mangler tilstrækkelig information og viden om tilbuddet. indenfor en overskuelig fremtid og re-visitation, hvis der er behov for det. Således at det er enklere at forholde sig til de børn der rent faktisk er institutionerne og ikke opfatter dem som på vej et andet sted hen. Da der er god tilfredshed er der ingen forslag til opfølgning, men det er vigtigt at der løbende følges op. Drøftelse om det kunne være en god ide med en brugerundersøgelse kort efter opstart. På møde drøftes om dette tiltag kunne give mening. evt følge op med undersøgelse lige inden barnet går ud. ingen ingen Drøftet 19.8.14