Bibliotekerne som læringsrum 2. møde den 5. maj 2010 Gentofte Hovedbibliotek
Dagens program Kl.8:45-9:00: Kaffe og rundstykker med ost Kl.9:00-10:00: Oplæg og gruppearbejde Kl.10:00-12:00: Oplæg v. arkitekt, Ivar Moltke Kl.12:00-13:00: Frokost og Walk n Talk Kl.13:00-13:45: Redskab/metodeoplæg kl.13:45-14:45: Arbejde i netværksgrupper Kl.14:45-15:00: Opsamling, opgavesætning og afrunding i plenum
Målhieraki Hvordan? Hvorfor?
Netværksgrupper
Netværksgrupper (40 min.) Første step drøftelse i makkerpar (10 min.) Andet step præsentation af projektbeskrivelser og refleksion i netværksgrupperne (30 min.)
Drøftelse i makkerpar (10 min.) Siden sidst (første møde): 1. Hvad har været den største udfordring i forhold til jeres læringsprojekt? 2. Hvad er I lykkedes med i forhold til projektet?
Spørgsmål?
Ivar Moltke, Program (kl.10-12): 10.00-10.20 Jeres favorit billeder 10.20-10.40 Biblioteks inspiration 10.40-11.10 Ro til fordybelse gruppe Lærings torvet gruppe Gågade med mange valgmuligheder gruppe 11.10-11.40 Grupperne blandes og der tegnes bibliotek med læringsrum 11.40-12.00 Idéer præsenteres i plenum
Læringsrum Bibliotekets mission er den type læring folk selv suger til sig Nysgerrighed, interesse og uformel læring Men også studiegrupper, studiekredse og lektielæsning En opdagelsesrejse i bykernen, middelalderbyen, er både eksempel og metafor for læringsrum I bykernen findes der mange tilbud. Ved at vælge et tilbud signalerer man noget om interesser og opfordrer dermed til fællesskab I biblioteker hedder reolen Geografi, i byen hedder rummet rejsebureau, butikken med etnisk tøj og mad, sushi baren
Læringsrum Gode byer samler fodgængerne på gågader så chancen for mødes er optimalt stort Torvene og fortovs caféerne er steder hvor de som står stille møder de som passerer forbi Tilbuddet om varer og oplevelser lokker en ind fra gågaden Biblioteket kan med fordel opbygges på tilsvarende måde En gågade med bibliotekar og service butikker rundt mellem 10 torve med ovenlys og udestemning efter temaer, f.eks. efter decimalklasse systemet Bogreoler, læse-, møde og fordybelsesrum i dagslys rundt om torvet
Walk n Talk
Spørgsmål til Walk n Talk Hvad er jeres vigtigste læringspointer fra Ivar Moltkes oplæg og formiddagens gruppearbejde? Giver læringspointerne nye perspektiver til overvejelse, i forhold til arbejdet med jeres læringsprojekter?
Frokost
Opsamling Walk n Talk Hvad er jeres vigtigste læringspointer fra Ivar Moltkes oplæg og formiddagens gruppearbejde? Giver læringspointerne nye perspektiver til overvejelse, i forhold til arbejdet med jeres læringsprojekter?
Projektets faser Den 5. maj 2010 Gentofte Hovedbibliotek
Hvad er en fasemodel? Projektets overordnede struktur dvs. projektets ydere ramme fasemodellen viser hele (projekt)processen fra start til slut, og giver et overblik over hele projektforløbet.
Og hvorfor? En hjælp til at bevare overblikket over hele projektforløbet og til at vise, hvem der har ansvaret for hvad hvornår!
Bud på fasemodel Refleksion Planlægning Udvikling Implementering
Fase 1 refleksion Refleksioner over projektidéen
Fase 2 planlægning Viderereflektion Konkret og detaljeret planlægning
Fase 3 udvikling Udvikling af projektet Gennemførelse af de planlagte aktiviteter
Fase 4 implementering Udbredelse af resultatet!
Faseskift Ved faseskift tages stilling til: Om projektet er på sporet Om der skal justeres på den valgte retning Om projektgruppens sammensætning er rigtig I yderste konsekvens om projektet skal stoppes
Fasemodel Første projektbeskrivelse Endelige projektbeskrivelse Refleksion Planlægning Udvikling Implementering Bib.ledelsen Bib.ledelsen Projektejer Projektejer Ved hvert godkendelse af faseskift påbegyndes næste fase eller projektet stoppes og lukkes
Parallelle faser En eller flere faser kan forløbe parallelt eller delvist parallelt Eksempel fra musikbibliotek.dk
Formålet med den fasevise tilgang Sikre styrbarhed mht. retning og omfang, og derfor: At virkeliggørelsen af projektidéen tager rigtig omfang og løsningsmæssig retning At der ikke spildes indsats/ressourcer på forkerte eller overflødige undersøgelser
Udvikling Afvikling
Spørgsmål?
Hvordan laver man en milepælsplan? Den 5. maj 2010 Gentofte Hovedbibliotek
Formål: Hvorfor gør vi det? Eksempel: I forbindelse med projekt: Synliggørelse af e-resurser kunne en del af formålet være, at få flere brugere på betalingsbelagte e-resurser, dvs.: Hvorfor laves projektet? Fordi der skal rekrutteres flere brugere til e-resurserne (bl.a.).
Leverancer: Hvad skal vi levere for at realisere formålet? Eksempel: Hvis man ønsker at finde ud af, hvordan formålet fra før kan realiseres spørges, hvordan kommer der flere brugere af de betalingsbelagte e-resurser? Svar: Bl.a. ved at informere om e-resurserne. Første leverance er altså information om e-resurser til potentielle brugere.
Milepælsplan Definition af milepæl: En milepæl er den enkelte leverance/ delleverances slutprodukt dvs. hver leverance afsluttes ved en milepæl Eksempel: Hvis leverancen er udarbejdelse af en invitation, er milepælen den dato, hvor invitationen er færdig og udsendt til deltagerne
Hvorfor lave en milepælsplan? Skaber overblik Tydeliggør sammenhænge/afhængigheder Gør projektet mere håndterbart og overskueligt Projektlederens vigtigste styrings- og delegeringsredskab
Milepælsplan praktik Projektet opdeles i leverancer Leverancer/delleverancer tildeles milepæle Afhængigheder leverancerne imellem og tidsmæssig rækkefølge afdækkes Faseskift identificeres jf. fasemodellen
Hvordan: Gant diagram
Kendetegn ved en god milepælsplan: Skaber fælles forståelse og accept af projektet Skaber tempo og intensitet i projektet Skaber sammenhæng mellem formål og leverancer, den enkeltes indsats og ansvar Kan bruges som styringsredskab og til projektopfølgning
Eksempel på milepælsplan Projekt: XXX Projektleder: XXX Dato: X/X-XX Leverance/ Delleverance Milepæl Ansvar Termin Ok X/X 200X Ok Ok Information via artikler
Refleksion
Spørgsmål til refleksion Sæt jer i makkerpar og diskuter følgende spørgsmål: 1. I forhold til jeres projekts nuværende fase ville det så være meningsfyldt at udarbejde en milepælsplan med projektgruppen? 2. Hvad skal udbyttet være ved dette arbejde?
Spørgsmål til refleksion Makkerpar med makkerpar: 1. I hvilke situationer ville det give mening at udarbejde en milepælsplan i jeres egen bibliotekskontekst? 2. Er der i denne forbindelse særlige udfordringer på jeres bibliotek og eks. i jeres projektgruppe i forhold til at skulle udarbejde en milepælsplan?
Spørgsmål?
Målgruppeanalyse den 5. maj 2010
Hvad er en målgruppe? Tre bud på definition: Målgruppe er den gruppe personer, man henvender sig til med et givet tilbud, service eller budskab. En målgruppe er den gruppe mennesker, man som afsender er interesseret i at kommunikere til, hvad enten man vil oplyse dem om noget, underholde dem, eller ønsker at sælge dem et eller andet. En målgruppe er den gruppe af mulige kunder/brugere, som virksomheden/institutionen retter sin markedsføring imod.
Målgruppeanalyse En målgruppeanalyse afhænger af det konkrete produkt, der er tale om. Den drejer sig essentielt om, at finde frem til de spørgsmål og metoder, der kan give et fyldestgørende billede af målgruppen/målgrupperne, som et givet produkt skal henvend sig til.
Dvs. formålet er: At give et et fyldestgørende billede af af målgruppen/målgrupperne, som et et aktuelt produkt henvender sig til.
Hvad er et produkt?
En målgruppeanalyse handler om: At afdække målgruppens behov, krav og ønsker samt læringsniveau og foretrukne måde(r) at lære på både i forhold til form, indhold og sted At finde frem til de relevante spørgsmål der kan afdække disse og At vælge hensigtsmæssige metoder som kan give valide svar på spørgsmålene
Målgruppeanalyse hvordan? At analysere og reflektere sig frem til en hensigtsmæssig måde at gribe målgruppeanalysen an på. Relevans som vigtig nøgleord!
Målgruppeanalyse hvordan? Første relevante refleksionsspørgsmål i en læringskontekst: Hvad er det, vi har brug for at vide om målgruppen/målgrupperne, for at vi kan sikre læringstilbudets relevans for denne/dem?
Målgruppeanalyse hvordan? Hvilken afgrænsning af målgruppen er relevant? Hvilke hypoteser er relevante at undersøge? Hvilke spørgsmål er relevante at undersøge? Hvilke metoder er relevante at anvende?
Afgrænsning Være sig sine valg bevidste
Spørgsmål og hypoteser
Dataindsamlingsmetoder
Analyse
Strategi Målet med en målgruppeanalyse er: At udforme en strategi for læringstilbuddene At kunne træffe mere kvalificerede beslutninger At sikre læringstilbuddets relevans At få grundlag for ny teoridannelse
Bud på mulige optikker/perspektiver: 1. Det strategiske valg 2. Konteksten 3. Relationen 4. Individuelle læringsstile
1. Det strategiske valg
2. Læringskontekst Vigtige overvejelser ift. skabelsen af en aktuel læringskontekst er: En fælles forståelse af hvad læring er, og hvad for en slags læring der skal i spil Definition af målgruppen, som læringsmiljøet skal rette sig mod Koblingen til den aktuelle målgruppe man ønsker at skabe læring for dvs. hvordan gør man læringsmiljøet meningsfyld for netop denne målgruppe?
2. Læringskontekst - eksempel Lektiecaféer: Primær målgruppe: Tosprogede børn Primære behov: At blive bedre til dansk og få konkret lektiehjælp Hensigt: At bidrage til at styrke det danske sprog hos tosprogede børn og medvirke til at flere etniske unge opnår tilfredsstillende skolekundskaber og fuldfører en uddannelse
3. Relationen Afsender modtager? Ekspert medskaber? Formel uformel? Mao. hvilket relationelt sammenspil er i spil ellers ønskes?
4. Individuelle læringsstile Fra individ og individuel læringsstil til bevidst kommunikation Forskellige læringsstile appellerer til forskellige grupper
Perspektiver
Spørgsmål?
Netværksgrupper
Netværksgrupper (30 min.) Fokus på målgruppen/målgrupperne: Hænger læringstilbudet sammen med bibliotekets øvrige strategiske prioriteringer? Hvilke målgrupper ønsker I at skabe læring for? Og hvorfor? Hvordan ønsker I helt konkret at arbejde med læring i forhold til den aktuelle målgruppe? Ved I præcis hvordan I vil gøre læringstilbuddet relevant for målgruppen/målgrupperne? Hvilket læringsbehov har målgruppen? Er målgruppen homogen nok til at dens medlemmers individuelle læringsstile kan bruges aktivt? Kender I målgruppen godt nok? Hvis nej: Hvordan kan I lære dem bedre at kende? Hvilke dataindsamlingsmetoder vil det være relevant at tage i brug? Er jeres læringstilbud sat op i den bedste mulige læringskontekst i forhold til både fysiske rammer og læringspræferencer?
Netværksgrupper (30 min.) Hvilken fase forventer I at nå til her i udviklingsforløbet? Fokus på læringsprojektets leverancer: Hvordan forestiller I jer, at gribe mødet (møderne) an, hvor milepælsplanen skal udarbejdes? Hvordan kan I som projektledere forberede jer bedst muligt i forhold til udarbejdelse af milepælsplanen? Det overordnede afsæt for jeres milepælsarbejde skal være: Hvad skal I levere som projektgruppe for at realisere projektets formål? 1. step er at identificere projektets hovedleverancer sammen med projektgruppen, 2. step er sammen med gruppen at nedbryde disse i håndterbare delleverancer
Refleksion
Spørgsmål til refleksion Har I nogle områder, hvor I nu mangler information, mangler at kende organisering eller mangler at få styr på bestemte opgaver? - Lav i makkerpar en fælles målsætning for arbejdstiden inden næste møde den 9. juni - Lav en individuel målsætning hver især, som er accepteret af jer begge for arbejdstiden inden næste møde
Hjemmeopgave til næste gang Arbejd videre med jeres projektbeskrivelser især med fokus på formulering af leverancer og udarbejdelse af en overordnet milepælsplan. Send jeres projektbeskrivelse og første udkast til milepælsplan til jnka@gentofte.dk senest den 1. juni!
Hjemmeopgave (fortsat) Som hjælp til at kvalificere jeres læringsprojekt, tag et fornyet kig på det med afsæt i de fire perspektiver: 1. Det strategiske valg 2. Konteksten 3. Relationen 4. Individuelle læringsstile Brug refleksionsspørgsmålene i den udleverede niveauinddelte læringsmodel De fire perspektiver til at komme i gang.
Spørgsmål til hjemmeopgaven?
Afrunding Næste møde den 9. juni kl. 9-15: Formiddag: Fokus på formidling, samt strategisk kobling til de aktuelle målgrupper Eftermiddag: Fokus på bibliotekets medarbejderkompetencer. Bibliotekets konkrete læringsønsker i forhold til de tilstedeværende kompetencer på biblioteket og eventuelle nye eksterne samarbejder/ partnerskaber. Arbejde i netværksgrupperne.