Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen



Relaterede dokumenter
Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Læringsmå l i pråksis

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

Læremidler støtte og udvikling

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Strategi for Folkeskole

Undervisning: Udøvelse af professionel

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole

Folkeskolereform 2014

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

Greve Kommunes skolepolitik

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Kompetencemålstyring

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Temadag om læringsmål og evaluering

FOLKESKOLEREFORMEN.

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Skolereform har tre overordnede formål:

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Ledelse af læringsmiljøer

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Skolereform & skolebestyrelse

Folkeskolereformen 2013

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Ledelse af læring og Visible learning

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Undervisning. Verdens bedste investering

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Hvad er der med den der skolereform?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier?

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Et fagligt løft af folkeskolen

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Transkript:

Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen

Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Flere og anderledes timer Lektiecafeer Samarbejde lærere-pædagoger

Det det handler om Hvordan lærer elever bedst muligt? Hvordan lærer elever mest muligt? Hvordan skal nogle elever støttes på nogle områder? Hvordan skal nogle elever udfordres på nogle områder?

Tydelige læringsmål som udgangspunkt for undervisningsdifferentiering evaluering

Udvikling i spiral Faglige mål Faglig evaluering Elevforudsætninger Valg af varierede metoder Vurdering af det faglige stofs sværhedsgrad

Læringsmål Fra emner og aktiviteter som udgangspunkt til læringsmål som styrende for valg af emner, tekster og aktiviteter Eleverne lærer generelt mere, når de ved, hvilke mål der er for, hvad de skal lære Det er lettere for læreren at undervise, når der er tydelige læringsmål

Læringsmål med fokus på nederste del ( Brede læringsmål for to-tre år = trinmål Læringsmål for hvert af skoleårene Læringsmål for et forløb på fx to-tre uger læringsmål for modul/time, aktivitet

Læringsmål for forløb, modul, aktivitet Mål for hvad eleverne (helst) skal lære, ikke kun for hvad de skal nå at lave Få faglige mål i fokus Kompetencemål, ikke mål knyttet til eksempler Kompetence til at anvende viden og færdigheder Prioriterede mål: det grundlæggende og det uddybende Mål for klassens læring

Det noget er et eksempel på Hvilke centrale mål i dansk er genren gys og gru velegnet til at undervise i? Hvilke centrale mål i historie er Stormen på Dybbøl velegnet til at undervise i? Hvilke centrale mål i et af naturfagene er edderkoppen velegnet til at undervise i? Hvilke centrale mål i fag X er det eksempel velegnet til at undervise i?

Få faglige mål i fokus Mål i fokus Det nye, eleverne skal lære i det forløb/den time, som skal bygge ovenpå det, de (fleste) allerede kan Brug og træning Det, eleverne har lært tidligere, som de nu skal bruge og træne, så det sidder godt fast

Formulering af læringsmål Fra have om og gøre til lære Fra mål knyttet til eksempel til mål for det, eleverne kan bruge i mange sammenhænge Fra kun mål for kende/finde til også mål for forklare, sammenligne, analysere, bruge til det&det, vurdere m.m. Fra brede mål for lang tid til mål for den afgrænsede tid Fra upræcise mål til evaluerbare mål Få mål ad gangen, men ikke nødvendigvis korte formuleringer

Forenkling Læringsmål Hvad er det vigtigste eleverne skal lære inden for hvert af et fags hovedområder? Indhold Hvilke eksempler/tekster er bedst egnet til at eleverne kan lære det vigtigste? Metoder Hvilke metoder er bedst egnede til at eleverne lærer det der er målet?

Dannelse og kompetencer Dannelse: Den overordnede hensigt, der er for det, man skal bruge kompetencerne til. Kompetence: - at man er i stand til at bruge sin viden (kundskaber) og færdigheder og erfaringer i samspil - ved løsning af opgaver i praksissituationer, der er komplekse, forskelligartede og under stadig udvikling - med personlig forankring - og med blik for den enkelte praksissituations sammenhæng med større perspektiver

Faglig progression Hvad skal der nok bygges videre med? = Hvad skal nok være læringsmål næste gang? LÆRINGSMÅL FOR DETTE FORLØB Hvad har (de fleste af) eleverne allerede lært som der kan bygges videre på?

Læringsmål Det eleverne når til Forskellige måder at lære på Udgangspunkter: Elevernes individuelle forudsætninger

Hvad vil det sige at være god til fag x? Klare, formulerede kriterier Vurderet i forhold til alle et fags hovedområder Tydeligt for elever og forældre hvad der skal til for at blive erklæret bedre til fag X eller dele af det Mange elever er ikke bare gode/mindre gode til et fag, men er gode til nogle dele, dårlige til andre dele Undgå Rosenthal-effekten

Litteratur Hattie, John (2013): Synlig læring for lærere, Dafolo Levin, Ben (2012) How to change 5000 schools. A Practical and Positive Approach for Leading Change at Every Level, Harvard Education Press Cambridge, Massachusetts Meyer, Hilbert (2005): Hvad er god undervisning? Gyldendals Lærerbibliotek Nielsen, Bodil (2006): Faglig evaluering i skolen, Gyldendals Lærerbibliotek Plauborg et al. (2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium, Hans Reitzels Forlag Winter, Søren og Vibeke Lehmann Nielsen (red.) (2013): Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen, SFI, Kan downloades frit fra www.sfi.dk Nielsen, Bodil (2013): Læringsmål og læringsmåder. Undervisningsdifferentiering i praksis, Gyldendals Lærerbibliotek Boysen, Lis og Bodil Nielsen (2013): Vejledning. Skolens vejledere som ressourcepersoner, Gyldendals Lærerbibliotek Danmarks Evalueringsinstitut (2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål Nielsen, Bodil (2012): Læringsmål i praksis, Danmarks Evalueringsinstitut www.eva.dk/projekter/2012/laereres-brug-af-faelles-mal/projektprodukter