%j& ^WWWWWw^ DBSf(/flMeSTJER«fE NR. 1 JANUAR 1968 117. ÅRGANG
verden, værdfulde..... løssalg DET INSPIRERENDE BUDSKAB AF PRÆSIDENT N. ELDON TANNER Anden rådgver Det første Præsdentskab Mange hævder, at v kke kan være ærlge og konkurrere, at v kke kan elske vore medmennesker som os selv, uden at de benytter sg af det, og at v kke kan anvende Evangelets prncpper, når v har med andre natoner at gøre. Der er også nogle, som påstår, at Evangelet er gammeldags, at menneskene gennem vdenskabelg udvklng blver mere og mere selvtlstrækkelge og kke behøver at sætte deres ld tl Gud. Andre hævder, at Evangelet er altfor begrænsende, at det tager vor frhed bort, og at v kke kan nyde fordelene ved en omfattende uddannelse, acceptere vdenskabelge sandheder og deltage samfunds-aktvteter. Dette passer bare kke. V ved, at Herren har gvet os jorden og alt, hvad der fndes på den, for at v kan bruge den og have gavn af den. V har fået at vde, at v skal underkaste os jorden. Som medlemmer af Krken opmuntres v tl at skaffe os en uddannelse, lære alt hvad v kan, forberede os tl at ndtage vore pladser og bdrage efter vor bedste evne tl menneskehedens lykke og gavn. DEN STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. Januar 1968-117. Arg. Udgvet af Den danske Msson af Jesu Krst Hellge Krke af Sdste Dages Don L. Chrstensen, mssonspræsdent, ansvarshavende redaktør Nyheder: Mary Kaser, redaktør INDHOLD Hvorfor uddannelse? Af Præsdent Davd O. McKay... 3 Et budskab tl forældrerne. Af Don L. Chrstensen 5 Ezekas's tunnel. Af Doyle L. Green. Nauvoo's restaurerng. 7 Af dr. J. LeRoy Kmball 12 Vær trøstet. Af Maron D. Hanks... 15 Herren kan regne med Don. Fra det Præsderende Bskopråd. Hjælpeforenngen. 18 Orkdéer køkkenet. Af Else Sm Hansen..... 20 Et stykke legetoj, han vl sætte prs på. Af June F. Krambule 21 Ungdomssderne Tro på Gud. Af Loye Wrght... 22 Blnd. Af Suzanne Eyestone... 24 Søndagsskole Den gyldne regel" undervsnngen. Af Peter J. Dyson 26 Nadververs for januar måned. 26 Skal skal kke? Af Laurence Lyon. 28 En lærers ansvar. Af Præsdent Davd O. McKay... 28 Børnenes Sder Man kan aldrg være skker på kålorme. Af Helen Roney Satter 1 Koordnator: Evy J. Smonsen Den danske Stjerne udkommer den 1. hver måned. Abonnementsprsen (nkl. porto) er Danmark kr. 13.- pr. halvår, kr. 25.- for et helt år, $ udlandet 3.- pr. halvår, $ 5.- for et helt år. I kr. 2.50 pr. nummer. Betalng ved check udstedt tl Den danske Stjerne, Prorvej 12, København K, eller gennem postgro 333.38 tl Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. (De nævnte prser er nklud. moms.) Vort omslag: Dette bllede af kunstneren Dale Klbourn vser Profeten Esajas (som holder en fakkel) og kong Ezekas dybt nede en tunnel under Jerusalem, medens de ser på en håndværker, som lægger sdste hånd på det, der skulle blve kendt som Sloam-nskrptonen, som fortæller hstoren om, hvorledes tunnellen blev gravet. Læs hele hstoren på sde 7. Tryk: Paul Gese KG, Offenbach/M., Deutschland Layout og llustratoner: PBO-Layout-Center, Frankfurt
det samme dette det uvdenhed." denne : det handlng, højeste hjertet, HVORFOR UDDANNELSE? AF PRÆSIDENT DAVID O. MCKAY En af Krkens fundamentale lærdomme er, at frelse afhænger af kundskab, for det er umulgt for et menneske at blve frelst (L. & P. 131 6). om et menneske lv ved fld og lydghed vnder mere kundskab og ntellgens end en anden, så vl fordelen forhold være på hans sde tlkommende lv." (L. & P. 130:19). Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge går nd for uddannelse. Selve formålet med dens organsaton er at udbrede sandheden blandt menneskene. Krkens medlemmer formanes tl at erhverve sg lærdom ved studum og også ved tro og bøn, og at søge efter alt, hvad der er dydgt, elskelgt, hvad der har godt lov eller er prsværdgt. I søgen efter sandheden er de kke begrænset tl snævre dogmatske grænser eller trosbekendelser, men er frt stllet tl at begve sg nd uendelges rger. At opnå vden er én tng, og at anvende den noget andet. Vsdom er den rette anvendelse af kundskab tl at udvkle en ædel og gudlgnende karakter. Et menneske kan måske være besddelse af ndgående vden om hstore og matematk; han er måske en autortet nden for fysolog, bolog eller astronom. Han ved måske alt, hvad der nogensnde er blevet opdaget angående almndelg vdenskab og naturvdenskab, men hvs han kke, med denne vden, har den sjælens ædelhed, som tlskynder ham tl at omgås retfærdgt med sne medmennesker og tl at udvse dyd og ærlghed, er han kke et vrkelgt uddannet menneske. Formålene med uddannelse er at udvkle en tankestruktur og forbedre menneskelge forhold. Formålet med uddannelse er at udvkle sådanne hjælpeklder hos den, der studerer, at det vl bdrage tl hans velbefndende så længe lvet varer, ja endda evge lv. Hensgten med uddannelse er også at udvkle evnen tl selvbeherskelse, således at den der studerer, aldrg vl blve slave af nydelse eller andre svagheder, og at udvkle stærk manddom og smuk kvndelghed. I sandhed, et folks største aktv er dets pletfr manddom og rene kvndelghed. Hvad er da sand uddannelse? Det er at vække kærlghed tl sandheden, at udvkle den rette sans for plgt, at åbne sjælens øjne for lvets store formål og slutnng. Det er kke så meget at gve ord som tanker, kke blot grundsætnnger så meget som lvsprncpper. Det er kke at lære den enkelte at elske det gode for sn egen skyld; det er at lære ham at elske det gode for det godes egen skyld, at være dydg ford han er det og at elske og tjene Gud grad, kke af frygt, men af glæde over Hans fuldendte karakter. Karakteren er målet for sand uddannelse, og vdenskab, hstore og ltteratur er blot mdler, der
I opnå * søger lvet der bøgerne, Krken: skolen, bruges tl at nå det ønskede mål. Karakter er kke resultatet af tlfældgheder, men af vedvarende retskaffen tænkemåde og handlemåde. Sand uddannelse søger at gøre mænd og kvnder kke blot tl gode matematkere, dygtge sprogforskere, grundge vdenskabsmænd, eller strålende ltterære lys, men også tl ærlge mennesker med dydghed, mådeholdenhed og broderlg kærlghed. Den søger at skabe mænd og kvnder, som prser sandheden, retfærdgheden, vsdommen, godgørenheden og selvbeherskelsen som de bedste tng man kan opnå et succesrgt lv. Jeg ser på alle dem, der tager mod sand uddannelse, som personer og grupper, der udstråler en ndflydelse som gør uvdenhedens, mstænksomhedens, hadets, bgotterets, grskhedens og begærlghedens mørke, som vedblver at ndhylle menneskenes lv mørke, mndre tæt og uvrksomt. Uddannelse er en nvesterng, kke en udgft. Den kan blve en nvesterng kke blot for td, men også for evghed. Alt, hvad v dette lv opnår på ntellgensens område, skal følge med os opstandelsen." (L &P. 130:18). Menneskenes lv blver vejvsere for os, vser os den vej som enten fører tl et nyttgt og lykkelgt lv eller tl et egenkærlgt og elendgt lv. Det er derfor vgtgt, at v, både og søger de bedste og ædleste mænds og kvnders selskab. Mne unge venner, I studerer Vælg det allerstørste formål med sand uddannelse, og må det, når I jeres uddannelse gymnaset eller det unverstet I selv vælger! 996? V trænger tl barmhjertghed så lad os være barmhjertge. V trænger tl næstekærlghed, så lad os vse næstekærlghed. V trænger tl tlgvelse? så lad os tlgve. Lad os gøre mod andre, som v vl, at de skal gøre mod os. Lad os byde det nye år velkommen og ndve det tl vore største bestræbelser, vor mest loyale tjeneste, vor kærlghed og barmhjertghed mod næsten, og yde vor støtte tl hele menneskehedens lykke og velfærd. Præsdent Joseph F. Smth Måske er vor allervgtgste nytårstanke den at udvde vor egen synskreds og anmere vore egne ambtoner. Skkert er det, at ethvert nyt år bør benyttes bedre end det foregående. Det nytår, der netop fødes nu, bør ndeholde de stærkeste udfordrnger tl os og dermed de mest grbende mulgheder. Gud har gvet os den uvurderlge mulghed for altd og under alle forhold at kunne yde vort bedste. Hvlket vældgt prvlegum er det kke, at v er fre: fre tl at arbejde, tl at opnå resultater, fre tl at elske, tl at le og tl at leve et nteressant og formålstjenlgt lv! Sterlng W. Sll ********************************
befalngen Mssonspræsdentskabet jeres Zon I Lære vort de dag, Fra Præsdentskab ET BUDSKAB TIL FORÆLDRENE Mssonens DON L. CHRISTENSEN Nu, da endnu et år er gået, kan v tænke med taknemmelghed på de velsgnelser v har modtaget, men med endnu større taknemmelghed på det prvlegum v har tl at erkende vor svaghed, og beslutte os tl at gøre vort lv bedre dag for dag. V vl gerne formane jer tl at begynde hjem at forbedre jeres lv. Det er jeres plgt hver torsdag at holde famleaften, således som Herren har befalet det, for at opbygge stærke vdnesbyrd hos jeres børn og brnge enghed nd jeres hjem. Det er Krkens tro, at I forældre skal lære jeres børn at tro på Jesu Krst Evangelum. At være ærlge, dydge, venlge, kærlge og påldelge. V må lære dem at ære hnanden så vel som ære deres forældre. Der kan kke være nogen msforståelse med hensyn tl menngen med Herrens ord tl os: Om forældre eller nogle af dens organserede stave har børn og de kke undervser dem læren om omvendelse, tro på Krstus, den levende Guds Søn, og om dåb og den Hellgånds gave gennem håndspålæggelse, når de er otte år gamle, skal synden hvle på forældrenes hoved. For dette skal være en lov for OS, og de skal også lære deres børn at bede og at vandre retskaffent for Herren. Og Zons ndbyggere skal også holde sabbatsdagen hellg." (Se L & P. 68:25, 26, 28, 29). Da Herren gav denne befalng tl Profeten Joseph Smth, sagde Han: Jeg, Herren, er kke tlfreds med ndbyggerne." Hvorledes står du og jeg dag? Er Herren tlfreds med den måde v belærer vor famle på? Der kan kke være nogen tvvl noget medlems snd om, at den eneste effektve og skre måde hvorpå v kan belære vore børn således, som Herren formaner os, er ved vort eksempel. Den måde v taler og handler på, har ndflydelse på vore børns adfærd og fastsætter det rgtge mønster. V vser dem hvordan man skal blve enten god eller dårlg. Ærlg eller uærlg. Doven eller flttg. Hvs en fader eller moder har en negatv følelse over for en eller anden fase af Krkens arbejde eller over for dens ledere, så føler børnene det og det vser sg v er deres opførsel. Hvad slags forældre hjem, genspejles hos vore børn. Forældre er sat som et mellemled mellem vor Fader Hmlen og børnene. Gode forældre er af lvsvgtg betydnng, hvs et retskaffent samfund skal overleve. og Pagter meddeler Herren os, at Satan har kke fået magt tl at frste små børn." (L. & P. 29:47.) Heraf kan en klog fader eller moder se, hvor nødvendgt det er uudslettelgt at ndprente Herrens veje børnenes snd og hjerte, medens de er små, så v bedre får mulghed for at holde dem fast tl jernstangen. Det er den td deres lv hvor v skal belære dem, medens Lucfer kke har magt tl at frste dem. Benjamn Bloom udtaler: Det vser sg, at almndelg ntellgens udvkler sg lge så meget af det man opfatter ndtl man blver fre år, som den gør det 14 år fra 4 tl 18." Som sdste dages hellge har v utallge fordele på grund af vore dages åbenbarng. Herren har gvet os Hjemmeaften-programmet tl at støtte os det ansvar v som forældre har for at belære vore børn. V har også fået Hjemmelærer-programmet, som bør være en velsgnelse for enhver sdste dages hellg famle. En vrkelg hjemmelærer bør være så hjælpsom, at forældrene kan være skre på, at de blver velsgnet med mndst et besøg hver måned. Hjemmelæreren er den nspratonsklde, der vrker på grenspræsdentens vegne og udfører Herrens vlje. Penge og rgdom vl kun være af megen llle værd, når man forlader denne skrøbelge verden, men v takker vor Skaber ford Han har gvet os den kostelgste af alle gaver, vore børn. Ja, værden af en sjæl, der blver frelst vor Faders Rge, vl brnge evg lykke, og dette vl høj grad blve bestemt af, hvordan du og jeg lever, elsker og arbejder for en bedre dag bedre famlelv. ja, et
Danmark, Amerka mange krkerne Odense verden. de Krken, Transmsson fra Generalkonferencen Endnu en gang havde v den store oplevelse og glæde, at en del af Generalkonferencen Salt Lake Cty blev transmtteret tl Danmark. Vor tds fantastske teknk har gjort det mulgt, at v her og andre lande uden for Amerka, kan høre Generalkonferencen omtrent samtdg med, at søskende overværer den. Va telefon og rado fk v to tmers taler og sang fra Tabernaklet søndag den 1. oktober på Prorvej København og og Århus. Præcs kl. 13 blev udsendelsen ntroduceret, og så»overværede«v mødet Tabernaklet. Mødet blev ledet af Præsdent Hugh B. Brown fra Det Første Præsdentskab, som først fortalte, at Præsdent Davd O. McKay, som nu går st 95. år, af sn læge var rådet tl kke at overvære Generalkonferencen, og han sendte søskendes hlsener og gode ønsker tl vor elskede Profet. Efter at mødet var ndledet med sang af Tabernakelkoret og bøn, talte Præsdent N. Eldon Tanner fra Det Første Præsdentskab over emnet bon. Den første bøn, v hører om, fndes begyndelsen af I.Mosebog, og alle profeter har gennem alle tder bedt om vejlednng gennem bøn. Da Amerkas Forenede Stater blev grundlagt, var det også efter bøn tl Herren. Også Frelseren selv bad tl sn Fader om nspraton og vejlednng. Og v som sdste dages hellge bør ofte bede, og sær fremhævede præsdent Tanner famlebønnens store betydnng. Efter endnu en sang af Tabernakelkoret talte ældste Maron D. Hanks af De Halvfjerds' Første Råd om, hvad v kan forvente af den yngre generaton. Vor egen generaton har tldels skylden for, hvordan den unge generaton er, og derfor er det af meget stor betydnng, hvlken ndflydelse v har på de unge, og v har et stort ansvar for, hvordan de blver. Efter en sang af forsamlngen talte ældste Rchard L. Evans af De Tolvs Råd. Han omtalte bl. a. Tabernaklets 100 års jublæum, det blev taget brug ved Generalkonferencen oktober 1867. Tabernakelkoret og Det Talte Ord er sden 1929 hver uge blevet udsendt over radoen fra Tabernaklet, om kort td vl udsendelse nr. 2000 kunne høres! Tl trods for, at Tabernakelkoret har sunget bedste koncertsale over hele verden, har der blandt dsse sale aldrg været nogen, der var så god som Tabernaklet, hvlket vser, at arktekter og øvrge teknkere, som opførte det for 100 år sden, var langt forud for deres td. Ældste Evans omtalte den stærke tro og overbevsnng, som folket havde, da de rejste over sletterne for at slå sg ned Saltsødalen. De vdste allerede den gang, at uddannelse er af vtal betydnng, og det samme gælder gode standarder og dealer. Også famlelvet er vgtgt. Den sdste taler, v hørte, var ældste Gordon B. Hnckley af De Tolvs Råd, som talte om Hellgånden og dens betydnng. V behøver Hellgånden, når v undervser og v behøver den ude Vort store program og vore mange aktvteter er mere end en samfundsopgave, det er mdlet tl at udføre Guds formål og forudsætnngen for, at v kan opnå evgt lv. V skal gve nærng tl sjælen, og tl lederne sagde han: Søg altd Herrens nspraton og den Hellgånds vejlednng. Lad os mætte Guds børn med det brød, som aldrg forgår, og lad os prædke Evangelet ved Ånden. V behøver den Hellgånds vejlednng tl at styrke og fremme hjemmets ndflydelse. Talerne var oversat tl dansk og ndtalt af henholdsvs Rchard Gregersen, Julus Andersen, Peter Olsen og Orson. B.West, og samtdg med, at v hørte talerne, så v de pågældende Generalautorteter på lysblleder. Programmet blev udsendt over ca. 300 rado- og TV-statoner over hele verden, og på mange forskellge sprog. M. K.
Bbelen hstoren klpperne dag forbndelse I sandhed,.. snde en Udsgt over den sydøstlge del af Jerusalem, taget fra syd. Højdedraget foroven blledet er Olebjerget. Davds By, så vel som den by Jesus kendte, lgger begravet under århundreders murbrokker. Ezekas's tunnel løber under denne del af byen fra Kedron Dalen tl Tyropoon Dalen. Ezekas's tunnel AF DOYLE L. GREEN chefredaktør for The Improvement Era Neden under den hellge by Jerusalem fndes mange underjordske gange og andre udgravnnger, som har spllet vgtge roller den gamle bys lange og ndholdsrge hstore. En af dsse udgravnnger er kendt som Ezekas's tunnel eller Sloans tunnel. Den leder vandet fra den berømte Ghons klde, også kaldet Jomfruklden, tl Sloa Dammen. Hstoren om gravnngen af denne gamle tunnel og de omstændgheder der knytter sg hertl, er fascnerende for enhver, der nteresserer sg for Det gamle Testamentes folk og tder. Hstorkere sger, at klden forsynede Jerusalem med vand så langt tlbage som år 3000 f. Kr. Vandet strømmede ud af en revne et kvantum, som af nogle anslås tl omkrng 1 mllon lter om dagen. Klden omtales første gang med salvelsen af Salomon, efter at Adonja havde forsøgt at overtage tronen. (1 Kong. 1:38-39.) Lad os gå tlbage 700 år før Krst fødsel. tl profeten Esajas's td, Ezekas, en efterkommer af Davd, var konge over Juda. Ulg sn fader, kong Akaz, fulgte kong Ezekas Herrens veje, og søgte og modtog ofte guddommelg vejlednng gennem Esajas. Under hans regerng blev templet repareret og genåbnet, påsken blev ndført gen, og hedenske altre blev revet ned. I tale tl levterne sagde kong Ezekas: Hellger nu eder selv og hellger Herrens, eders fædres Guds hus og få det urene ud af hellgdommen.*. Men nu har jeg at slutte en pagt med Herren, Israels Gud, for at hans glødende vrede må vende sg fra os." (2 Krøn. 29:5, 10.) Herrens vrede syntes at være over Judas folk under den onde kong Akaz's regerng, for de blev efter tur slået af hære fra Syren, Israel og Edom. (Se 2 Krøn. 28:5,17.) Men Ezekas befrede Juda fra deres erobreres åg: Tl Herren, Israels Gud, satte han sn ld, og hverken før eller sden fandtes hans lge blandt alle Judas konger. Han holdt fast ved Herren og veg kke fra Ham, og han overholdt de bud, Herren havde gvet Moses. Og Herren var med ham; alt, hvad han tog sg for, havde han lykken med sg. Ham gjorde oprør mod assyrerkongen og vlle kke stå under ham." (2 Kong. 18:5-7.) Det var besværlge tder for Palæstnas folk. I det
I de denne det svare "'': :M I mellemtden byen.. ' s \ \ 10..;# 3 1««^*** ^v '" * \> 1 Olebjerget 2 Kedrons Dal 3 Tempelpladsen 4 Nuværende bymur 5 Tyropoon-Dalen 6 Davdsbyen 7 Ghon Klden fjerde år af Ezekas's regerng førte assyrerkongen Salmanassar sne hære mod den nordlge del af kongerget Israel og tog mange tl fange. 8 Ezekas tunnel år som fulgte angreb assyrske hære Judas befæstede byer og ndtog dem en for en, ndtl 46 byer var faldet. Den store by Jerusalem syntes at være vet tl undergang. Ezekas prøvede at stfte fred, og den nye assyrerkonge, Sankerb, forlangte skat. For at prøve at mødegå hans krav og bevare freden gav Ezekas kke blot skattene fra st eget hus, men også alt sølvet og guldet fra templet, og fjernede endog det kostbare metal fra dørene og pllerne hellge hus. Og allgevel truede assyrerkongen Jerusalem med tlntetgørelse, hvs byen kke overgav sg. I store prøvelsens td vendte Ezekas sg tl Profeten Esajas for at få vejlednng, og sendte sne tjenere tl profeten for at fortælle ham om den knbe de var. Da kong Ezekas's folk kom tl Esajas, sagde han tl dem:.således skal I eders herre: Så sger Herren: Frygt kke for de ord, du har hørt, som assyrerkongens trælle har hånet mg med! Se, jeg vl ndgve ham en ånd, og han skal få en tdende at høre, så han vender tlbage tl st land, og hans eget land vl jeg fælde ham med sværdet!'" (2 Kong. 19:5-7.) Med denne forskrng nægtede Ezekas at opgve byen. Tl st folk sagde han: Vær frmodge og stærke; frygt kke og forfærdes kke for assyrerkongen og hele den menneskemængde, han har med sg; th en større er med os end med ham! Med ham er en arm af kød, men med os er Herren vor 9 Ezekas' Jerusalem 10 Klppetemplet Gud, der vl hjælpe os og føre vore krge..." (2 Krøn. 32:7-8.) Sankerb var mdlertd en mester ntrger; han sendte folk nd for at prøve at få folket tl at vende sg mod deres konge og overgve sg. Det budskab, han bragte, var: Mon kke Ezekas lokker eder t! at dø af hunger og tørst, når han sger: Herren vor Gud vl frelse os af assyrerkongens hånd!. Lad derfor kke Ezekas vldlede eder og lokke eder på den måde! Tro ham kke, th kke eet eneste folks eller rges Gud har kunnet frelse st folk af mn hånd eller af mne fædres hånd; hvor meget mndre kan da eders Gud frelse eder af mn hånd!" (2 Krøn. 32:11, 15.) Han frstede også folket med løfter om et bedre lv, hvs de vlle overgve sg tl ham. (Se Esajas 36.) Da denne taktk kke havde nogen vrknng, sendte Sankerb et brev tl Ezekas og forlangte at han overgav sg. Efter først at have taget brevet med tl Esajas og derefter tl templet, lagde Ezekas sagen frem for Herren og spurgte hvad han skulle gøre. Atter talte Herren tl Esajas og sagde tl ham, at han skulle lade kongen vde, at Han havde hørt hans bøn og kke vlle lade assyrerne ndtage byen. havde Ezekas gvet sg tl at forstærke Jerusalems befæstnnger. En af hans største bekymrnger må have været vandforsynngen. Han var klar over, at da Ghons klde lå uden for bymuren, vlle assyrerne, hvs de angreb, kke blot kunne afskære vandforsynngen tl byen, men kunne også bruge den tl deres egne formål. Derfor kaldte Ezekas sne hærførere og tapre folk" 8
dag. en samråd højden form rette dammen Kedrons dag, I dag Frelserens gamle nogenlunde Jerusalems nveau tunnellen mere sammen, og det blev foreslået, at der skulle graves en tunnel gennem bjerget fra klden Dal tl Tyropoons Dal, så det kostbare vand fra Ghon kunne blve ledet nd byen. Det var et drstgt og vovelgt forslag, og man kan forestlle sg den hede dskusson, der må have fundet sted, sær da det blev foreslået, at på grund af den begrænsede td skulle to hold starte fra hver sn sde af bjerget og grave mod hnanden. Var ngenørens beregnnger rgtge? Kunne de grave så langt gennem massve klpper med deres prmtve redskaber? Vlle de to hold nogensnde mødes? Vlle de få tunnellen færdg tde? Kunne de konstruere den, så vandet vlle flyde gennem den? Ezekas må have truffet den endelge beslutnng, måske med Esajas, og der blev gvet ordre tl at skrde tl værket al hast. I td mødtes de to hold vrkelg, tunnellen blev færdg, vandet blev ledet nd Jerusalem, og Ghon dammen blev dækket tl, så de assyrske hære kke kunne fnde den. V havde læst om Ezekas's tunnel, men den havde aldrg bevæget vor fantas, før v fk lejlghed tl at udforske den sammen med andre deltagere en grupperejse tl de bbelske lande, arrangeret af Brgham Young Unverstetet sommeren 1966. Vor lokale fører havde været gennem den nogle år tdlgere og sagde, at v måtte være forberedt på at vade, da vandet vlle være omkrng 30 cm dybt. Efter at have skaffet lys gk v ned ad de 34 brede stentrn, der fører ned tl Ghons klde, prøvede det kolde vand med tæerne og trådte ud for at bane os vej over tl tunnellen. Eventyret vste sg at være en fantastsk oplevelse. Tunnellen er omkrng 550 meter lang, og vore tynde lys var næsten brændt ned, da v nåede den anden ende. Da v undersøgte tunnellen var v forbløffede over det arbejde, som dsse oldtdsfolk havde udrettet. Hver eneste meter af tunnellen går gennem massv klppe. Ingen stvere af nogen slags blev brugt. Arbejdernes værktøj må have været prmtve hakker og mejsler og hammere. De havde bestemt kke noget dynamt eller bor som v har Alle klppestumper må være blevet båret ud kurve på arbejdernes skuldre. Enhver, som nogensnde har arbejdet mne, vl spekulere på, hvordan de skaffede sg frsk luft. V var mponerede over deres dygtghed tl at konstruere. Som sktsen vser, har tunnelen mange snonnger og drejnnger og har form omtrent som et S. V spekulerede over, at det vlle have været vanskelgt nok for dsse mennesker at have begyndt den ene ende og gravet sg vej gennem bjerget tl et forud bestemt sted uden de redskaber og den vden, som v har men selve den tanke, at de startede fra begge sder og mødtes på mdten, var så bemærkelsesværdg, at v næppe kunne fatte det. Tunnellen varerer meget og størrelse, men de fleste steder er den omkrng 40 tl 60 cm bred forneden og skråner udad tl omkrng 1 meter og sommetder 1 ^meter. Tunnellen er fra måske knap to meter tl nogle 34 råt-tlhuggede, brede stentrn fører ned tl den berømte Ghonklde. Gennem hundreder af år samlede lvet Jerusalem sg om Ghons kølge vand. I tdlgere tder er det sandsynlgt, at vandoverfladen har været nveau med det omlggende land. steder så meget som 4 5 meter. Bunden er forholdsvs glat hele vejen, men nogle steder dækkes den af klppestykker af forskellg størrelse, og det var kke overraskende, at nogle af selskabet dukkede op med forslåede fødder og blødende tæer. V var end en tme, og da lysene var ved at brænde ned og v kke kunne se enden af tunnellen på grund af kurverne, stvede v os af med at synge Kom, Kom, Guds folk." Men tl sdst dukkede v frem fra gangen og nd Sloa dammen. Det er et sted Jerusalem, som v kke havde besøgt før, men v havde glædet os meget tl at se det, ford det er en dam, som er nært knyttet tl en vgtg begvenhed lv. Tl denne dam sendte Jesus den mand, som havde været blnd fra fødslen, for at han kunne tvætte sg, efter at Mesteren havde salvet ham med dynd; og da manden gjorde det, blev han helbredt. (Se Johs. 9:1-7.) Dammen selv er omkrng 3 1 /2 rn bred og 15 m lang. Den summede af aktvtet. En masse kvnder sad på hug på bredden og vaskede tøj, en halv snes børn eller flere svømmede og badede, og der var mange tlskuere. Måske lå dammen dage mere med det omgvende land; lgger den omkrng 10 meter under overfladen og man kan kun komme derhen ad en stentrappe. betragtnng af det storslåede ved gravnngen af denne tunnel og dens betydnng hstore, synes det ldt overraskende at Bbelens forfattere behandler den på en så tlsyneladende tlfældg måde. Anden Krønkebog sger:
Judas bjerget, den den byen, Sloas den I dag, Dette fotograf blev taget omtrent halvvejs gennem tunnellen, hvor de to arbejdshold, som gravede fra begge sder af bjerget, må have mødtes. På blledet ses Mrs. Ells T. (Oda) Rasmussen, som deltog en tur tl de bbelske lande, arrangeret af Brgham Young Unverstetet. Sloa-nskrptonen, som fortæller hstoren om gravnngen af tunnellen. Med hebraske skrfttegn blev den hugget nd væggen. Kong Ezekas's arbejdere gravede 550 meter gennem massv" klppe for at lede Ghons vand nd byen. Meget af tunnellen er ganske råt tlhugget. Tunnellens form varerer meget. Samme Ezekas tlstoppede Ghons øvre klde og ledede vandet mod vest nedad tl Davdsbyen..." (2 Krøn. 32:30.) Da Ezekas så, at Sankerb kom, og at han havde snde at angrbe Jerusalem, rådførte han sg med sne hærførere og tapre folk om at stoppe for vandet klderne uden for byen, og de tlsagde ham deres hjælp. Så samledes en mængde folk, og de stoppede for alle klderne og for bækken, som løber mdt gennem landet, det man sagde: Hvorfor skulle assyrerkongerne fnde rgelgt vand, når de kommer?" (2 Krøn. 32:2-4.) Anden Kongebog hentyder kun ganske kort tl denne store begvenhed: Hvad der ellers er at fortælle om Ezekas og hans heltegernnger, og hvorledes han anlagde vanddammen og vandlednngen og ledede vandet nd står jo optegnet Kongers Krønke." (2 Kong. 20:20.) Beretnngen om, hvorledes kong Ezekas's ngenører og arbejdere startede på tunnellen fra begge sder og mødtes dybt nde blev kke opdaget før året 1880. En dag var der to drenge, som legede dam, som udfordrede hnanden tl at gå nd mørke tunnel. Længere og længere nd gk de, uden noget lys, og følte sg forsgtgt vej med hænderne langs sderne. Omkrng 250 m nde tunnelen følte en af drengene en glattere overflade på muren, med noget, der syntes at være skrfttegn ndgraveret på den. Da han kom tlbage fra tunnelen skyndte han sg tl sn lærer jødske London-mssons drengeskole og fortalte om sn oplevelse. De vendte tlbage tl tunnellen, forsynet med fakler, gk nd og fk opdagelsen bekræftet. Den nu berømte ndskrft er kendt som Sloa-nskrptonen. Eksperter fortæller os, at det er et eksempel på den ældste kendte hebraske skrft. oversættelse lyder den: Se på udgravnngen. Her er hstoren om udgravnngen. Medens arbejderne stadg løftede deres hakker, hver sær mod sn sdemand, og der endnu var omkrng en meter at grave ud, hørtes der en røst fra en mand, der kaldte på sn sdemand... og efter at arbejderne havde slået hakke mod hakke, oven over hnanden, flød vandet fra klden tl dammen på en stræknng af 550 meter." Man vl forgæves søge efter nskrptonen tunnellen da den for længe sden er blevet mejslet ud af muren af tyve og ført ud af landet. Den fndes nu Istanbul Museet for det Gamle Orenten. Der er en efterskrft, som burde føjes tl hstoren om Ezekas. Så stor var hans tro og så gode hans gernnger, at han fk en velsgnelse, som formodentlg kun er blevet få mennesker tl del. Han blev meget syg; ja, skrften sger, at han blev dødssyg", så profeten Esajas kom tl ham og foreslog, at han satte st hus orden, for han skulle dø. Men Ezekas følte, at hans værk kke var endt. Måske var tunnellen endnu kke blevet færdg. Måske vdste han, at folket havde brug for hans styrke og lederskab. I st værk Antqutes of the Jews sger den jødske hstorker Flavus Josephus: Endnu medens han (Ezekas) var meget ndkær og flttg tl at dyrke Gud, blev han snart efter alvorlgt syg, ja, så meget at lægerne opgav ham, og kke ventede noget godt udfald af sygdommen, og det gjorde hans venner heller kke; og foruden selve 10
færd hu,. en årenes Præsdent McKay's tlld tl ungdommen. sygdommen var der en meget sørgelg omstændghed, som bekymrede kongen, nemlg tanken om, at han var barnløs og skulle dø og forlade st hus og st rge uden en efterfølger af st eget kød og blod; derfor var han bekymret ved tanken om denne tlstand, og jamrede og bønfaldt Gud om, at Han vlle forlænge hans lv ldt, tl han fk nogle børn, og kke lade ham forlade dette lv, før han blev fader." (p. 301.) Skrften bekræfter kke denne beretnng, men hvert tlfælde bad Ezekas tl Herren med dsse ord: Ak, Herre, kom dog hvorledes jeg har vandret for dt åsyn oprgtghed og med helt hjerte og gjort, hvad der er godt." dne øjne. Gennem Esajas modtog Ezekas budskabet: Så sger Herren, dn fader Davds Gud: Jeg har hørt dn bøn, jeg har set dne tårer! Se, jeg vl lægge femten år tl dt lv, og udfr dg og denne by af assyrerkongens hånd og værne om denne by!" (Se Es. 38:1-6; 2. Kong. 20:1-6.) Som tegn fk Herren solen tl at bevæge sg t streger tlbage. (Se 2 Kong 20:8-11; Es. 38:7-8.) Sand mod st løfte forlængede Herren Ezekas's lv og beskyttede byen Jerusalem. Kong Sankerb angreb aldrg byen, men forlod kort efter Palæstna og vendte tlbage tl Nnve. Senere dræbte to af hans egne sønner ham med sværd, medens han var med at dyrke sn hedenske Gud. Måske skulle man kke se efter fysske bevser som hjælp tl at understøtte skrftens sanddruhed. Ikke desto mndre er sådanne bevser" nteressante. Af alle de arkæologske bevser på Det gamle Testamentes sandhed, som v har set under vore eventyrlge ture gennem. Det hellge Land, synes ngen at brnge skrften nærmere eller gve den mere menng og vrkelghed end Ezekas's tunnel gør. Davds by selv er blevet forandret, ødelagt og genopbygget utallge gange løb. Måske fndes der slet ngen bygnnger tlbage, af dem som Esajas eller Ezekas kendte. Tyropoon Dalen er blevet fyldt med klppestykker højde af 10 tl 20 meter, Kedron Dalen er kke så dyb som den var, overfladen af det meste af byen selv er omkrng 8 10 meter højere end den var tdlgere tder. Men denne underjordske gang, bygget af Ezekas's arbejdere og hvorgennem vandet har flydt 2,700 år, er stadg uforandret, og hjælper tl at levendegøre hstoren om profeten Esajas og Ezekas og deres td, og føjer ny menng, betydnng og vrkelghed tl denne del af Det gamle Testamente. Præsdent McKays tlld tl ungdommen. Præsdent Davd O. McKay har for nogen td sden afgvet følgende ærklærng: Jeg har stor tlld tl nutdens unge mennesker. Det er sandt, at v fra td tl anden hører om nogen, som har svgtet Krkens standarder, men det er et meget llle mndretal. Størstedelen af vore unge mennesker elsker sandheden og er fyldt af ønsket om at holde dens standarder. Jeg har tlld tl dem. Hvlken glæde at arbejde sammen med dem. Der er ngen større lykke dette lv end det prvlegum det er for lærere, funktonærer og ledere Krken at have ndflydelse på og at arbejde sammen med vore unge mennesker. Hvs v beder ungdommen om at gøre noget, vl v for det meste få et glad og vllgt svar, og jeg fryder mg over deres vllghed tl at tjene Herren med enhver evne, kke kun G.U.F., men også Søndagsskolen og det offentlge lv. De er netop så modtagelge og netop så vrge efter sandheden, som Krkens folk altd har været. Jeg beder Herren velsgne dem. Herren velsgner jer drenge og pger, og I unge mænd og kvnder, som har ansvaret for at støtte dem G.U.F. og andre steder." Fra ungdommen af dag kommer morgendagens ledere. Hvlket velsgnet kald at arbejde Krkens store ungdomsorgansaton G.U.F. 11
øjeblkket dag stand NAUVOO'S RESTAURERING Et ntervew Improvement Era med. dr. J. LeRoy KmbalL (Forkortet) Lge sden sne første studeår som medcnsk studerende Chcago, hvorfa han ofte rejste tl Nauvoo, har dr. J. LeRoy Kmball næret et håb om at restaurere det engang så smukke Nauvoo som et monument over profeten Joseph Smth og Krken. I 1954 erhvervede han sg Heber C. Kmball, hans oldefars hus, og hans personlge projekt fk snart hele Krkens nteresse. Br. Kmball har nu af Det første Præsdentskab fået overdraget hvervet som præsdent og formand for bestyrelsen A/S Nauvoo's Restaurerng. Tegnng af Nauvoo af John Schroeder, fundet på et kort over Hancock Amt fra 1859. På dette tdspunkt var Nauvoo beboet af mange fransk-karer, tysk-schwezske ndbyggere. Spørgsmål: Hvad drejer Nauvoo's restaurerng, kort fortalt, sg egentlg om? Svar: A/S Nauvoo's Restaurerng er et kke-kommercelt selskab, der drves af Krken med det formål at erhverve, bevare og restaurere dele af Nauvoo's gamle bydel, hvor de hellge boede før udvandrngen mod vest. V håber at skaffe et vrkelg autentsk mljø Nauvoo, der vl skabe fornyet offentlg nteresse. Vore planer omfatter også opbyggelse af vartegn og attraktoner af hstorsk nteresse langs den mormonske rejserute og ved andre steder af krkehstorsk nteresse. Spørgsmål: Hvor meget har De været tl at erhverve af det gamle Nauvoo? Svar: I har v ca. 90 % af det område, Det første Præsdentskab bestemte var af størst hstorsk nteresse. Spørgsmål: Fndes der mange af de bygnnger bevarede, som de Sdste Dages Hellge byggede? Svar: Det er noget meget bemærkelsesværdgt ved Nauvoo det er vrkelg en stor hstorsk by. Der er ca. 40 af de hellges orgnale huse tlbage; nogle af dem er kke den allerbedste stand, og af andre er kun det oprndelge fundament tlbage. Følgende mænds huse er alle fn stand: Brgham Young, Heber C. Kmball, Wlford Woodruff, Wnslow Farr, Orson Hyde, James Ivns-Elas Smth, Erastus Snow, Nathanel Ashby, Jonathan Brownng, Joseph B. Noble, Davd Yearsley, Joseph Cooldge, samt avsen Tmes and Seasons bygnng. Spørgsmål: Hvad tager De først fat på, når De har erhvervet en ejendom? Svar: Meget af vort nuværende arbejde er af hstorsk og arkæologsk art. De hstorske undersøgelser ledes af dr. T. Edgar Lyon, en af Krkens førende hstorkere. Før v påbegynder restaurerngen af en ejendom, må v vde hvem, der boede der, hvornår og hvorlænge samt bygnngens oprndelge udseende, byggematerale og op- 12
de øjeblkket Nauvoo huset. toppen de dag bygnng. V må vde hvlken slags redskaber, værktøj, møbler og klæder, der blev brugt det pågældende hjem. Dsse oplysnnger nødvendggør omhyggelge undersøgelser gamle dagbøger, bøger, notater, mkroflm, breve, blleder og tegnnger fra alle mulge klder. Dr. Lyon er bestandgt optaget af at fremskaffe nye oplysnnger om Nauvoo. Spørgsmål: Hvordan klarer De møblerngen af et restaureret hus? Svar: Først foretager v omhyggelge undersøgelser for at fnde ud af, hvad der var v os Derefter sætter forbndelse med efterkommere, eller håber på, at de kontakter os, og så vdt det er mulgt, ndsamler v fra dem de oprndelge genstande fra huset. Hvs kke det er mulgt for os at fremskaffe det oprndelge udstyr, erhverver v autentske dele fra den perode. Spørgsmål: Vl De genopbygge huse, som kun er fundamenter? Svar: Ja, en af vor arktekts opgaver er at genskabe dsse huse, som de engang var. V har mange blleder og tegnnger af huse, forretnnger og andre af Nauvoos bygnnger. Det er kke hensgten at genopbygge alle de bestående huse som museer eller udstllngshuse, men de skal genopbygges udadtl, således at de danner rammen om et udsnt af byen, der som et hele vl præsentere byen Nauvoo. Spørgsmål: Hvlke planer er der for Nauvoo Templet og dets grund? Svar: Det er kke endelg afgjort endnu. Et af forslagene går ud på delvs at restaurere det, måske blot genopbygge et afsnt af bygnngen med tårnet. Det vl gøre det mulgt for folk at få et begreb om templets storhed og gve dem lejlghed tl at komme op og se den smukke udsgt over Msssspp floden og landskabet, hvorom både så mange besøgende såvel som hellge har skrevet. Spørgsmål: I hellges td spllede trafkken på Msssspp floden en betydende rolle. Er der nogle planer med hensyn tl floden? Svar: På Nauvoo's td ejede og brugte de hellge adskllge hjuldampere og heste-både" (både, der blev trukket op ad floden ved hjælp af heste o. a.). Floddamperne var Mad of Iowa" og dampsket Nauvoo". V håber at kunne kopere dsse både og oprette kortere ture for Luftbllede, der vser Nauvoo's gamle gader, nuværende bygnnger og byens tresdede flodgrænse. The Homestead" var profeten Joseph Srnth's hjem 1839 tl august 1843 Nauvoo fra dem, der ønsker en behagelg afslapnng og en duft af fortden. De hellge havde også en færgerute, som v har planer om at genoprette. I er den nærmeste færgerute ved Nauvoo 160 km borte, og der er et overraskende stort antal turster, der ønsker den enestående oplevelse at blve færget over floden. Spørgsmål: Vl byen leve op med en duft af fortden, eller vl det blve en stlle by, mere som et museum? Svar: Den store mulghed lgger at gve lv tl byen. De restaurerede bygnnger, der kke anvendes tl museer eller udstllngsbygnnger, vl blve benyttet tl beboelse. V ønsker også at fylde forretnngerne og værkstederne med håndværkere, der vl arbejde forskellge professoner, der blev udført for 100 år sden. Nogle af Wlford Woodruff, Krkens 4. præsdents hjem blver restaureret og genmøbleret. 13
hvor byen, Kmball's I mange butkerne vl blve selvejede og hjælpe med tl at bære omkostnngerne ved genopbygnngsprojektet. V stræber kke alene efter genskabelsen af en del af byen, som den engang var, men også at engagere guder tl at vse turster rundt gennem hjemmene og fortælle dem hstoren om de mormoner, der boede her og deres lvsmåde. Spørgsmål: Vl De også skaffe underholdnng? Svar: Der er mange mulgheder her, lge fra en parade med Nauvoo legonen tl en dramatsk opførelse, fortællende Nauvoo's hstore. Nede ved floden fndes et naturlgt amfteater, der nemt kan rumme 1000 mennesker. Det er vort håb, at få skrevet en dramatsk-muskalsk forevsnng, der vl appellere tl tursterne og som vl vse den dramatske hstore om Nauvoo's opståen og fald. For det andet blver jeg mere og mere begejstret over Nauvoo's mulgheder og det forbløffende er, at alle eksperter, der lærer vort projekt at kende, eller alle, som v har bedt om hjælp, også blver begejstrede. Forstår De, Nauvoo's storslåede hstore er aldrg rgtgt blevet fortalt, end kke af Sdste Dages Hellge. Mormonernes udvandrng er den eneste udvandrng, hvor et helt samfund flyttede og medtog deres ndustrer, nsttutoner, relgon, skoler og poltske og kulturelle begreber tl det fjerne vest. Det er den eneste amerkanske udvandrng, der gk begge veje, det vl sge, at v gentagne gange sendte mssonærer tlbage over sletterne for at hente vore folk. Medens alle andre hovedsagelg rejste vestpå på grund af økonomske spekulatoner, medbragte Mormonerne deres m> && Kmball's hjem før restaurerngen blev påbegyndt. Soveværelset møblerne er antkke. hjem. De fleste af Kmball's hjem som det nu ser ud, restaureret og åbnet for besøg. Spørgsmål: I et mssonærredskab? stor udstræknng vl Nauvoo blve Svar: Krken vl få et center hvor besøgende vl få lejlghed tl at tale med mssonærer, dskutere læresætnnger og modtage andre oplysnnger. De guder, der er Nauvoo, er gode, veluddannede studerende, som for de flestes vedkommende har mssonærerfarnger. De fortæller den hstorske beretnng om Nauvoo, om de mennesker, der boede her, deres tro og hvad de udførte, på en måde, der er tltrækkende for turster. V har en henvsnngsservce for dem, der ønsker at høre mere om Krken. Fra tdlgere erfarnger ved v, at en stor del af tursterne gerne vl vde mere, og nogle er blevet omvendt. Talrge besøgende er kommet gen og gen. Sdste år blev mere end 97000 mennesker regstreret vort nformatonscenter og udstllngsbygnng. Spørgsmål: Hvad er Deres personlge følelser over for dette projekt? Svar: Der er to tanker, jeg gerne vl gve udtrykt for. For det første ønsker jeg, at alle Sdste Dages Hellge skal vde, at Krken kke forplgter sg tl noget, der vl medføre fantastske udgfter. Det fuldstændge restaurerngsprogram er anlagt således, at v kan standse ved hvlket som helst afsnt af vort t-trns udvklngsprogram og kke tabe derved. Hver del kan stå alene og tl en vs grad tlfredsstlle besøgende. tro, deres famler, deres fattge og deres syge og oprettede et samfund, der er fuldstændg uafhænggt. år tjente Utah som det mellem-amerkanske forsynngspunkt for dem, der skulle tl Oregon og Calfornen. Hstoren er blevet fortalt som set med Krkens øjne, men dens plads amerkansk hstore og dens store bdrag tl de vestlge forenede staters kolonsaton er aldrg blevet tlstrækkelgt oplyst. Det er en af grundene tl, at så mange kke-mormoner er begejstrede for vort arbejde. Nauvoo er et stort center, hvorfra der kan fortælles mange beretnnger. Mormonernes Nauvoo hstore, hstoren om udvandrngen af alle de mennesker, der drog vestpå, Msssspp flodens trafk og handelshstoren, samt den altd fornøjelge oplevelse af, hvordan et folk fra en anden td levede. Jeg tror vrkelg, at Nauvoo årene der kommer vl blve en af de store hstorske attraktoner Amerka og et mndesmærke for profeten Joseph Smth. 14
klasser en sådanne samme vore læren Zon skrften, nogle Vær trøstet MARION D. HANKS af de Halvfjerds' første Råd For nogle få dage sden, da jeg spekulerede på denne artkel, kom der et brev fra en ængstelg fader, hvs barn var kommet på gale veje og var blevet ndvklet alvorlge vanskelgheder. Omtrent samtdg kom en telefonoprngnng med en bøn om hjælp fra en moder, under lgnende omstændgheder. I weekend cterede Church Secton" artkel et brev fra en anden sønderknust moder, hvs lovende søn var blevet ødelagt af narkotka. Erfarngen vser mange af den slags sager. Hver enkelt af de forældre, som var ndblandet dsse sager, havde alvorlgt prøvet at gøre deres plgt, havde selv levet et hæderlgt, hengvent lv, havde opdraget deres børn godt, havde elsket og fundet meget at rose hos det barn, som havde truffet forkerte afgørelser. Ikke desto mndre havde barnet truffet den forkerte afgørelse. Ud over den ængstelse, der forårsages af det forvldede barn tlfælde, kommer der ofte en yderlgere byrde, nemlg dadel fra naboer og selvfordømmelse, når der og møder og dskussoner blver læst fra skrften eller henvst tl den. Hvad har Krken at sge tl en hæderlg fader eller moder, der, lgesom alle forældre, har gjort fejl, men som vrkelg har prøvet kun for at barnet har neglgeret deres lærdomme og eksempel og har valgt en anden kurs? Mulgvs fndes der kke noget emne, der blver oftere og mere alvorlgt behandlet Krkens nstruktoner og formannger og programmer dage, end forældrenes ansvar over for deres børn. Alle, som har forbndelse med de unge og famlerne, kender vgtgheden af at der lægges så stærk vægt på det, og ngen kan betvvle dsse bestræbelsers gyldghed. Uden for Krken føler oprgtgt nteresserede og gode mennesker det samme og søger de samme mål. Der er kun få formannger der er tydelgere eller stærkere end dem, der står forbndelse med forældres og andre voksnes ansvar over for deres børn og andre unge. Hvs v skulle vælge et skrftsted, som der måske henvses oftere tl end noget andet af talere og lærere, vlle v være skre, hvs v valgte det 68. afsnt Lære og Pagter, hvor der er nedskrevet en velkendt nstrukton fra Herren tl Hans børn. Vsse råd og nstruktoner, som brødrene modtog tl almndelg anvendelse, var ndbefattet. Blandt de særlg udvalgte drektver fra Herren er dette vers: Og atter: Om forældre eller af dens organserede stave har børn, og de kke undervser dem om omvendelse, tro på Krstus, den levende Guds Søn, og om dåb og den Hellgånds gave gennem håndspålæggelse, når de er otte år gamle, skal synden hvle på forældrenes hoved." (L & P. 68:25) Åbenbarngen lærer os, at forældreskab ndbefatter det ansvar at lære deres børn at bede og at vandre retskaffent for Herren." (V. 28.) Mt formål dag er at udtrykke mn dybeste påskønnelse af dsse nstruktoners gyldghed og anvendelghed, og at sge at jeg tror og anerkender dem som Herrens ord. Men der er en anden sde ved denne hstore, som fortjener opmærksomhed og omhyggelg overvejelse. V er alle klar over, at hjemmets og forældrenes og andre voksnes ndflydelse på børnenes lv er af overordentlg stor betydnng. Da jeg for nogle år sden fra denne talerstol sagde noget om forholdet mellem den voksne og 15
de overensstemmelse et Israels skrften? deres henhold vore Bbelen. barnet, bemærkede jeg, at blandt andre tng gælder der følgende: 1. Børn er tlbøjelge tl at blve som deres forældre og de hjem, som de kommer fra. 2. Børn blver også påvrket af kammerater, som kommer fra andre hjem, og blver derfor påvrket af atmosfæren andre hjem og de forældre, som lever dem. 3. Andre voksne og andre omgvelser har stor ndflydelse på unge mennesker. 4. Unge mænd og kvnder opdager snart sandheden om forældre eller andre voksne, hvs lv ved den måde de lever på kke er med den overbevsnng de gver udtryk for. Det er rgtgt, at der fndes mange eksempler på dejlge unge mennesker, som hæver sg op over deres hjemlge omgvelser og deres undervsnng og det eksempel den voksne generaton gver dem. På en eller anden måde fnder de selv vejen, og når de sætter sg høje mål, vser de beslutsomhed og mod og evner tl at gennemføre dem. Der er også eksempler på den anden sde af medaljen, og det er om dette jeg gerne vl tale et øjeblk. Hvad med de alvorlge, oprgtge forældre, som gør deres bedste for at opdrage deres børn retskaffenhed og hengvenhed, blot for at se et barn (eller flere børn) vælge de veje, som fører tl skæbner, som får forældrenes hjerter tl at brste? Lgesom andre forældre har denne fader og moder, klare over deres svagheder og begrænsnnger, alvorlgt prøvet på at opdrage deres børn under Herrens formannger. Når de hører andres taler og vdnesbyrd og lægger mærke tl hvor heldge de naboer er, hvs børn følger den afstukne vej, brster deres hjerter og deres mod falder. De er syge af at få spørgsmål de kke kan besvare, krtske over for sg selv, hjulpet egen selvkrtk ved andres sommetder ubetænksomme dom. Hvad skal man sge tl sådanne nedbrudte forældre? Fndes der nogen opmuntrng tl dem Hvad har profeterne sagt? Ezekel var en profet under Israels fangenskab. Han prædkede for et folk, for hvem det var trøstende at tlskrve deres øjeblkkelge problemer tdlgere generatoners synder. De havde den vane at ctere en profet: Fædre åd sure druer, og børnenes tænder blev ømme." (Ez. 18:2.) Der er naturlgvs en grad af sandhed dette ordsprog, hvad enhver fader og moder eller en, der nøje lægger mærke tl menneskelg erfarng, ved. Vore børn lder vrkelg på mange måder på grund af vore fejl og forsømmelser, akkurat som de går fremad gennem vor passende belærng og vor kærlghed og gode eksempel. Da Ezekel formanede Israel, sagde han dsse ord, som er nedskrevet det 18. kaptel Ezekel: Herrens ord kom tl mg således: Hvor tør I bruge det mundheld land: Fædre åd sure druer, og børnenes tænder blev ømme. Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Ingen skal mere bruge dette mundheld Israel." (Ez. 18:1-3.) Som jeg forstår beretnngen undervurderede Ezekel kke den sørgelge påvrknng barns lv, hvs det berøves sandheden eller føres på afveje ved en faders eller moders vantro. Ezekel understregede endnu engang over for Israel den store betydnng, som det personlge ansvar over for Gud har, og Guds uhldethed over for ethvert menneske tl dets egen karakter. Hør Herrens ord gennem profeten, umddelbart efter Hans nstrukton om, at de kke mere må bruge (eller msbruge) ordsproget Israel: Se, alle sjæle er mne; både faderens sjæl og sønnens sjæl er mne; den sjæl, der synder, den skal dø." (V. 4.) Herren tlføjede, det Han gentog de sdste ord: Den sjæl, der synder, den skal dø": Søn skal kke bære faders msgernng, ej heller fader søns. Over den retfærdge skal hans retfærdghed komme, over den gudløse hans gudløshed." (V. 20.) Ezekel opmuntrede derefter tl omvendelse og lydghed, det han bemærkede, at den angrende synder kan undgå de evge følger af sn gernng gennem Herrens tlgvelse. Et ondt menneske, som omvender sg og blver retfærdgt, skal leve. Et retfærdgt menneske, som blver ondt, skal dø, Ethvert menneske må stå foran Gud og svare tl sne egne valg og sn egen karakter. Hvad Ezekel sagde tl det gamle Israel tror jeg v må forstå og anvende dages Israel. Hvor hjem og hjerter blver adsklt ved de dårlge valg, et barn træffer vrede eller oprør, og barnet er ansvarlgt og har truffet sne egne stædge afgørelser, som går mod forældrenes hensgter deres egensndghed, forstår Gud og fordømmer kke ærlge forældre. Jeremas cterede og modbevste det samme ordsprog: I hne dage skal man kke mere sge: Fædre åd sure druer, og børnenes tænder blev ømme. Nej, enhver skal dø for sn egen brøde; enhver, der æder sure druer, får selv ømme tænder." (Jer. 31:29-30.) Der fndes nogen lndrng for det sorgfulde hjerte, når man tænker på den første famle Trofaste forældre, som oprgtgt søgte at leve lydgt henhold tl deres kundskab om godt og ondt, prøvede at belære deres børn. Den ene søn forstod og ofrede et antagelgt offer tl Gud. Den anden søn forstod kke eller vlle kke forstå. Gud havde ngen respekt for ham og hans offer. Så alvorlg var hans msforståelse og hans reakton, at han rejste sg mod sn broder og slog ham hjel. Hvad med den første famle Mormons Bog? Opdraget af den samme moder og fader, det samme hjem, var der nogle af brødrene, som elskede Gud og fulgte deres forældres råd. De var loyale mod deres arv og deres mulgheder. Andre sønner fulgte den modsatte kurs. De var vrede og oprørske og umodtagelge for deres faders og moders belærnger og eksempel og påvrknnger. Gentagne gange fulgte de deres egen egensndge vlje, tl sorg for deres forældre og tl deres egen endelge ødelæggelse. Hvs der behøves mere bevs på dette problems omfattende natur og Faderens dybe kærlghed tl dem, som lder ved det, så se på en anden famle, hvor den ene udvalgte søn ydmygt tog mod sn faders råd og plan henhold tl sn faders vlje; medens en anden søn, også 16
BØRNENES SIDER. skole Man kan aldrg? være skker på kålorme AF HELEN RONEY SATTLER Lnda søgte omhyggelgt sn baghave. Hun havde et bekymret udtryk ansgtet. Har du tabt noget, Lnda?" spurgte gamle hr. Olsen. Lnda så op. Hendes nabo lænede sg over stakttet. Åh, god morgen hr. Olsen. Nej, jeg har kke tabt noget. Jeg ser efter et eller andet at tage med tl vor naturhstoreundervsnng. Frk. West sagde, at v skulle komme med noget dag." Det ser da ellers ud tl, at du har fundet noget." Hr. Olsen pegede på et glas hendes hånd. Nej, det er kun en væmmelg gammel orm, som jeg opdagede spste af volerne", sagde Lnda, det hun holdt den op, så han kunne se den. Men hvad forkert er der at tage den med?" spurgte hr. Olsen og så på den tornede llle sorte larve med de gule pletter. Åh, jeg kan kke komme med den hæslge gamle tngest", sagde Lnda med en grmasse. Alle vl le af mg." Jeg kan kke se hvorfor. For mg ser det ud, som var det vrkelg en god tng at tage med." Men alle andre kommer med så mange pæne tng", udbrød Lnda. Bll kommer med et drosselæg, Gregers kommer med en fuglerede. Susanne har muslngeskaller, og Jmmy har en stensamlng." 1
løbet I det hjørnet, Na sådan, du synes kke at den tngest er lge så god?" Lnda rystede på hovedet. V skal vse det frem og fortælle om det på fredag. Jeg vlle ønske, jeg kunne fnde en humleb eller en sommerfugl." samme kaldte hendes mor. Lnda, du skal afsted nu." Men jeg har endnu kke noget tl vor naturhstore", råbte Lnda. Det er for sent nu", sagde hendes mor, Du kommer for sent." Hvorfor kke tage dn kålorm med", spurgte hr. Olsen. Selvom den kke ser ud af ret meget og er grm, er den bedre end slet gentng. Lad os gve den et par volblade og et par huller låget, for at holde den form. Man kan aldrg være skker på kålorme. De har en måde at forvandle sg på sml. af natten." Lnda takkede ham med et llle Hr. Olsen er rar", tænkte hun, da hun langsomt gk tl skole. Men han kan kke forstå noget." Hun gjorde sg umage for at undgå at møde nogle af sne kammerater. Hun ønskede kke at vse nogen sn grmme llle kålorm. Da Lnda nåede skolen, lstede hun stlle nd. Hun stllede glasset med den llle kålorm langt tlbage et hjørne på bordet. Klokken rngede, og Lnda glemte alt om kålormen tl frkvarteret. Da flokkedes alle børnene omkrng naturhstorebordet for at se på de nye tng. Åh, se på den gamle kålorm, en eller anden er kommet med", hvnede Susanne, det hun løftede glasset op. Åh, hvem vlle dog komme med den", spurgte Mary. Det er et held, at den er det glas, ellers vlle mne akvarefsk æde den", sagde Mkael. Alle lo med undtagelse af Lnda. Lnda følte allermest lyst tl at løbe sn vej og gemme sg, men hun huskede, hvad hr. Olsen havde sagt. Så hun sagde: Nå, ja, man kan aldrg være skker på kålorme". Efter den første dag var det kke så slemt. Alle havde glemt den llle kålorm, gemt tlbage hvor det var svært at få øje på den. Og så blev det fredag. Om fredagen skulle alle vse, hvad man var kommet med og fortælle klassen om det. fredag. Lnda ønskede kke at gå skole Hr. Olsen havde den foregående aften spurgt hende, hvordan det gk med kålormen, og hun fortalte ham, hvordan de andre børn havde leet, og hun havde kke set noget tl ham sden. Hr. Olsen vnkede nu: Vent blot.
særdeleshed Den der ler sdst ler dog bedst. Man kan aldrg være skker på en kålorm og om en llle grm en." Lnda følte sg nedtrykt, da naturhstoretmen begyndte, og hun hørte kke, hvad Jens fortalte om sne sten, eller hvad Mkael fortalte om sne akvarefsk. Da alle havde vst deres tng, kaldte Frk. West på Lnda. Vl du kke nok vse os, hvad du har med, Lnda?" spurgte hun. Lnda gk langsomt op tl bordet og tog st glas. Jeg har kun denne llle, grmme kålorm med, for det var det eneste, jeg kunne fnde", sagde hun. Vl du kke nok åbne glasset og vse os det?" bad frk. West. Klassen fnste. Lnda var lge ved at græde, men hun tog låget af. Allerførst så hun kke noget, men så så hun en smuk grøngul juvel på låget. Åh", jublede Lnda. Mn kålorm er forvandlet tl en juvel." Hun holdt låget op, så alle kunne se. Bll. Alle måbede af forbavselse. Den må være fortryllet", sagde Ja", sagde frk West, det er en slags fortryllelse. Det er en puppe. Lnda kom med en perlemorskålorm. Den er forvandlet tl denne fne puppe. Snart vl den blve tl en smuk brun og gul sommerfugl med sølvpletter på undersden af sne vnger." Hvem vlle have tænkt, at sådan en grm, gammel kålorm vlle forvandle sg tl en smuk skabnng som den", sagde Susanne. Jeg synes, at Lndas kålorm er det bedste vor samlng", sagde Bll. Alle samtykkede. Lnda smlede lykkelgt. Som hr. Olsen sagde, man kan aldrg være skker på kålorme. Det ved han alt om. Kære bam dn Gub er nær dø, f \)vor bu vandrer bag og nat f og med velbehag Han ser b\g om bu over dyb og ret. Stof pa Herren, ml pa Herren/ ba er fjertet altb let. (Bornene Synger)
nærheden skole RUTH DAGGETT LEIHAUSER En hest tl Mark Famlen Kramer, som 1869 flyttede nd på en farm ved Des Monesfloden nærheden af Ottumwa Iowa, havde to gode heste, Jud og Jess, der udgjorde arbejdsspandet. Mark elskede Jud og Jess, men han ønskede en hest for sg selv en sort hest med slanke ben, en stærk, buet hals og en flyvende manke og hale, en hest, som kunne løbe som vnden en hest, som vlle adlyde en venlg kommando og vrnske, når Mark vste sg. En varm eftermddag August sad Mark og Lucy udenfor skyggen af et stort elmetræ af huset. Lucy hæklede frkanter tl et tæppe. Mark lå udstrakt på ryggen og strrede op bladene på det gamle træ. Tl sdst sagde han: Lucy, hvs du kunne få blot ét ønske opfyldt, hvad vlle du så ønske?" At alle mne andre ønsker vlle gå opfyldelse", svarede Lucy rapt. Det er et genalt ønske", sagde Mark. Han holdt nde et øjeblk, så Lucy kunne tale. Da hun kke gjorde det, spurgte han: Skal du kke spørge mg, hvad jeg vlle ønske?" Nej." Hvorfor kke?" Ford jeg ved, hvad du vl ønske. Du vl ønske dg en sort hest helt for dg selv." Ja", sagde Mark og sukkede dybt. Mark", sagde Lucy. Du og jeg skal tl at gå september." Ottumwa tl Jeg ved det", sagde Mark. Ja, men det er kke alt, hvad jeg vl fortælle dg." Hvs det er om skolen, er jeg lgeglad om du fortæller det eller ej", sagde Mark dystert. Han havde aldrg gået skole, og han havde heller kke lyst tl det. Det er kke kun om skolen. Det er om en hest tl at brnge os frem og tlbage tl byen." Hvaf-hvaffor noget?" råbte Mark, det han sprang op. Lucy holdt op med at hækle og så op på ham. Her tl morgen medens du hen-