Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012



Relaterede dokumenter
Kursus i projektarbejde - opstartskursus til deltagerne i de faglige Udviklingsfora. Gentofte Hovedbibliotek Den 10. februar 2011

Projektorienteret arbejde i hverdagen 18. April 2018

PROJEKTORIENTERET ARBEJDE I

Serviceoplevelser i biblioteket

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Projektarbejde på biblioteket. Den 25. november 2010 Dag 2

Brænd igennem med dit budskab

Bibliotekerne som læringsrum. 2. møde den 5. maj 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Formidling der brænder igennem

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september og sidste møde

De Unge og Kulturen med udgangspunkt i Kulturaftalen i Hovedstadsområdet

Kursus i projektarbejde

Værktøj 2 - Milepælsplan

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj Spørgsmål til projekterne?

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Markedsføringsplan værktøj

Nytænkning af vagtbegrebet II 1. møde. Gentofte Hovedbibliotek Den 30. januar 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Frivillige på bibliotekerne

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014

PROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Håndbog til projektledelse

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Få styr på din projektopgave

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Håndbog til projektledelse

Projektlederuddannelsen

At arbejde med projekter 5. semester

Sådan HÅNDTERER du forandringer

EVALUERING AF PROJEKTER

Det synlige botilbud

Projektplan Syddjurs Smart Community

Få succés med projekter og projektledelse

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Ressourcen: Projektstyring

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 25. NOVEMBER 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

At arbejde med projekter - modul 10

Vejledning til opfølgning

Refleksionsmøder. - for team- og projektledere. Gentofte Centralbibliotek, 1. møde Den 10. april 2014

Nye brugergrupper 1. møde. Gentofte Centralbibliotek Den 21. april 2016

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

VELKOMMEN. Fra viden til handling

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Kreativitet & Kommunikation St. Kongensgade 81B DK-1264 København K Kreakom.dk

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

[DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE]

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Roskilde d. 28 marts

Systematisk problemløsning i operative funktioner

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

Strategisk projektejerskab

TM Det gode møde Farvel til tidsspilde, frustrationer og energiforladte møder. Få engagerede mødedeltagere og skab konkrete resultater

Kickoff praktik 3 - dag 2

Tjeklisten for bedre indtjening

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014

Målformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering

Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan

Fra idé til ansøgning - en vejledning

Frivillige på bibliotekerne

Redskaber der kan kvalificere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Evaluering på Mulernes Legatskole

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

FOKUS. Projekthåndbog. Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

Systemisk projektlederuddannelse

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

Scope Management ITU #ituscpmgt

Projektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika.

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Implementering af projekter

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE

TM Projektledelse i miljø-, plan- og naturprojekter

Vejledning til interessenthåndtering

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Transkript:

Kursus i projektarbejde Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012

Amalie

Jeanne

Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt på til at: Arbejde projektorienteret i det daglige Håndtere de nødvendige projektredskaber i forhold til deltagelse i de faglige Udviklingsfora

Mål for dagen: At give deltagerne: Overblik over projektets faser Indblik i projektarbejdsformen og de grundlæggende elementer i en projektbeskrivelse og en milepælsplan Redskaber til at formidle og evaluere sit projekt

Program: Kl.8.45-9.00: Kl.9.00-12.30: Kl.12.30-13.15: Kl.13.15-16.00: Kaffe og rundstykker Velkomst Projektets faser Forståelse af de grundlæggende elementer i en projektbeskrivelse formål, leverance og succeskriterier Pause Hvordan laver man en milepælsplan? Frokost Hvordan formidler man sit projekt? Elevator Pitch som konkret formidlingsredskab Pause Evaluering med maksimalt udbytte Afrunding

Praktiske informationer Undervisningsmaterialer bliver uddelt undervejs Efterfølgende vil undervisningsmaterialet være at finde på centralbibliotek.dk

Spørgsmål?

Fasemodel Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012

Vores bud på en projektdefinition i en bibliotekskontekst Et projekt er, en opgave der: Er tidsbegrænset med fastlagt start- og sluttidspunkt Har et bestemt og afgrænset formål Kompleks natur Kræver en tværfaglig og/eller og tværorganisatorisk indsats Har oftest karakter af udvikling Begrænset i forhold til medarbejderressourcer og økonomi Engangskarakter

Hvad er en fasemodel? Projektets overordnede struktur dvs. projektets ydere ramme fasemodellen viser hele (projekt)processen fra start til slut, og giver et overblik over hele projektforløbet.

Og hvorfor? En hjælp til at bevare overblikket over hele projektforløbet og til at vise, hvem der har ansvaret for hvad hvornår!

Bud på fasemodel Refleksion Planlægning Udvikling Implementering

Fase 1 refleksion Refleksioner over projektidéen

Fase 2 planlægning Viderereflektion Konkret og detaljeret planlægning

Fase 3 udvikling Udvikling af projektet Gennemførelse af de planlagte aktiviteter

Fase 4 implementering Udbredelse af resultatet!

Faseskift Ved faseskift tages stilling til: Om projektet er på sporet Om der skal justeres på den valgte retning Om projektgruppens sammensætning er rigtig I yderste konsekvens om projektet skal stoppes

Fasemodel Første projektbeskrivelse Endelige projektbeskrivelse Refleksion Planlægning Udvikling Implementering Bib.ledelsen og/eller projektejer Bib.ledelsen og/eller projektejer Bib.ledelsen og/eller projektejer Ved hvert godkendelse af faseskift påbegyndes næste fase eller projektet stoppes og lukkes

Parallelle faser En eller flere faser kan forløbe parallelt eller delvist parallelt Eksempel fra virkeligheden!

Formålet med den fasevise tilgang Sikre styrbarhed mht. retning og omfang for at sikre: At virkeliggørelsen af projektidéen tager rigtig omfang og løsningsmæssig retning At der ikke spildes indsats/ressourcer på forkerte eller overflødige undersøgelser

Udvikling Afvikling

Spørgsmål?

Hvordan laver man en god projektbeskrivelse? Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012

Projektbeskrivelse Biblioteksledelsen/ Projektejer Kontrakt Kontrakt Projektleder/ Projektgruppen

Projektbeskrivelse - hvorfor? Fra dynamisk dokument til kontrakt Skabelon som hjælp til: At fastholde projektets idé, sigte og afgrænsning At gennemtænke fremgangsmåde og organisering At skabe et beslutningsgrundlag i forhold til ledelsen

Projektbeskrivelse indhold: Målbeskrivelse Organisering Milepælsplan

Målbeskrivelse: Formål Leverancer/delleverancer Succeskriterier

Formål: Hvorfor gør vi det? Eksempel: I forbindelse med projekt: Synliggørelse af e-resurser kunne en del af formålet være, at få flere brugere på betalingsbelagte e-resurser, dvs.: Hvorfor laves projektet? Svar: Fordi der skal rekrutteres flere brugere til e-resurserne (bl.a.).

Eksempel (Udviklingsforum 2010) Eksempel: Formålet er at etablere en lektiecafé på biblioteket, der har åbent hver eftermiddag mellem 14 17. Bud på alternativ formulering: Formålet er at skabe et miljø på biblioteket, der kan støtte op om skoleelevers lektielæsning særligt med henblik på tosprogede børn, der ikke har rammer, der egner sig til lektielæsningen derhjemme.

Generelle fif - formål Formålet: Skal ikke beskrive hvad projektet går ud på, men svare på hvorfor projektet giver mening Skal kunne begrunde projektets leverancer Skal være præcist formuleret men må gerne være abstrakt

Leverancer: Hvad skal vi levere for at realisere formålet? Eksempel: Hvis man ønsker at finde ud af, hvordan formålet fra før kan realiseres spørges, hvordan kommer der flere brugere af de betalingsbelagte e-resurser? Svar: Bl.a. ved at informere om e-resurserne. Første leverance er altså information om e-resurser til potentielle brugere.

Målhieraki

Generelle fif - leverancer Vær opmærksom på, at jo mere overordnet leverancerne er formuleret, jo svære er det at gennemskue hvordan projektet er tænkt udført jo mere man kan bryde sine hovedleverancer ned i mindre delleverancer (opgaver) jo bedre Gør det tydeligt hvilke delleverancer der tilhøre hvilke hovedleverancer, fremmer overskuelighed og sammenhæng

Generelle fif - leverancer Leverancer: Pas på jeres leverancer ikke får for meget karakter af målsætninger tænk hele tiden i konkrete opgaver Hvis jeres leverance har karakter af udvikling, så husk at benytte jer af metoder, som kan honorere dette fokus/understøtte det kreative/innovative element i udviklingsprocessen så det fremgår af delleverancerne hvordan I ønsker at gribe udviklingen an!

Succeskriterier: Hvornår er formålet opfyldt? Kendetegnet ved at være SMART: Specifik Målbar Accepteret Realistisk Tidsfastsat

Eksempel på succeskriterium I forbindelse med projekt: Synliggørelse af e-resurser kunne et succeskriterium være: Ved udgangen af 2009 skal brugen af de betalingsbelagte elektroniske materialer være steget med 25 pct.

Eksempel (Udviklingsforum 2010) Eksempel: Ledelsen skal acceptere strategipapiret og bakke op i forhold til læring som højt prioriteret Bud på formulering der er SMART: Ledelsen skal pr. X/X 20XX have godkendt det udarbejdede strategipapir og: Hvis succeskriteriet også skal indeholde anden del, skal der tages stilling til: Hvordan skal ledelsen bakke op? Så succeskriteriet vedbliver at være Specifikt.

Eksempel (Udviklingsforum 2010) Eksempel: Workshops bliver naturligt at deltage i for en stor del af personalet Bud på formulering der er SMART: Alle medarbejdere har i 20XX deltaget i mindst X antal workshops

Eksempel (Udviklingsforum 2010) Eksempel: At børnenes lyst til at bruge biblioteket vækkes, og at de kommer igen, såvel i fritiden som på senere klassetrin Bud på formulering der er SMART: At X antal børn bruger biblioteket i 20XX, og at man ved en evaluering/stikprøve/eller lign. kan påvise at X pct. kommer igen i fritiden eller på senere klassetrin

Projektets organisering Skal fremgå af projektbeskrivelsen! Information om hvem der er: Projektejer (og/eller sidder i styregruppen) Projektleder Projektgruppe

Projektejerens rolle Levere de overordnede beslutninger undervejs i projektforløbet Sikre en realistisk ressourcefordeling Levere synlig opbakning til projektet over for interne og eksterne interessenter Efterspørge delresultater undervejs i projektet Foretage konflikthåndtering når projektets interessenter kommer på tværs af andre interessenter i organisationen

Styregruppens rolle En styregruppe kan betragtes som projektets bestyrelse, og dannes hvis ledelsen vurderer, at der er behov for at brede de strategiske beslutninger ud på flere personer. Dvs. hvis projektet er så komplekst, at det er nødvendigt at få flere perspektiver i spil. Projektejeren vil altid være medlem af styregruppen!

Projektlederens rolle Ansvar for projektets fremdrift Ansvar for skabelse af overblik over opgavens indhold Sikring af projektets metode Kontakt til projektejer og andre væsentlige interessenter Skabelse af et godt klima i projektgruppen/motivere projektdeltagerne Ansvaret for at gribe ind hvis projektet udvikler sig anderledes end forventet Levering af faglig indsigt og arbejdskraft

Projektgruppen Projektgruppen består af aktive deltagere, der bidrager til målopfyldelsen gennem deres leverancer. Det er den enkelte projektdeltagers ansvar og pligt at holde projektlederen orienteret mht. de enkelte leverancers fremdrift.

Spørgsmål?

Øvelse

Præsentation af case

Øvelse (20 min.) Formål: Hvorfor gør vi det?

Husk! Projektbeskrivelsen skal være så klart formuleret, at den kan forstås af alle (også folk udenfor egen organisation)!

Hvordan laver man en milepælsplan?

Leverancer: Hvad skal vi levere for at realisere formålet? Eksempel: Hvis man ønsker at finde ud af, hvordan formålet fra før kan realiseres spørges, hvordan kommer der flere brugere af de betalingsbelagte e-resurser? Svar: Bl.a. ved at informere om e-resurserne. Første leverance er altså information om e- resurser til potentielle brugere.

Milepælsplan Definition af milepæl: En milepæl er den enkelte leverance slutprodukt dvs. hver leverance afsluttes ved en milepæl Eksempel: Hvis leverancen er udarbejdelse af en invitation, er milepælen den dato, hvor invitationen er færdig og udsendt til deltagerne

Hvorfor lave en milepælsplan? Skaber overblik Tydeliggør sammenhænge/afhængigheder Gør projektet mere håndterbart og overskueligt Projektlederens vigtigste styringsog delegeringsredskab

Milepælsplan fra teori til praksis Projektet opdeles i leverancer Leverancer tildeles milepæle Afhængigheder leverancerne imellem og tidsmæssig rækkefølge afdækkes Faseskift identificeres jf. fasemodellen

Hvordan: Gant diagram

Kendetegn ved en god milepælsplan: Skaber fælles forståelse og accept af projektet Skaber tempo og intensitet i projektet Skaber sammenhæng mellem formål og leverancer, den enkeltes indsats og ansvar Kan bruges som styringsredskab og til projektopfølgning

Eksempel på milepælsplan Projekt: Forårsfest Projektleder: Mette Dato: X/X- XX Leverance/ Milepæl Ansvar Deadline Ok Delleverance Lave invitation Invitationen skal være udarbejdet, layoutet og udsendt (X/X 20XX) Mette 1/3 2011 Skrive tekst Teksten til invitationen skal være skrevet færdig (X/X 20XX) Erik X/X 20XX V Layoute invitation Invitationen er færdig layoutet og godkendt af projektleder (X/X 20XX) Pia X/X 20XX Udsendelse af invitation Invitationen er udsendt til deltagerne (1/3 2011) Erik 1/3 2011 Leje lokaler

Spørgsmål?

Øvelse

Øvelse Leverance: Hvad skal vi levere for at realisere formålet? Milepæl: Hvad er leverancens slutprodukt og hvornår er deadline?

Målhieraki

Eksempel på leverance Spørgsmål: Hvordan bringer vi værdierne: At skabe, bidrage og sætte spor i spil i forhold til brugernes brug af biblioteket? Svar: Leverance 1: Afklaring af hvad projektgruppen forstår ved skabe, bidrage og sætte spor dvs. en definition af de tre værdier i en bibliotekskontekst.

Eksempel på delleverance Delleverance 1.a: Indsamling af erfaring i forhold til og materiale omkring de tre værdier. Delleverance 1.b: Brainstorm i projektgruppen som afsæt for en beskrivelse af de tre værdier (faciliteret ved projektlederen). Delleverance 1.c: Undersøgelse af hvordan det fysiske rum kan indrettes mere interaktivt/ brugerinvolverende.

Eksempel på milepæl Milepæl leverance 1: Den x/x 20xx har projektgruppen udarbejdet en indstilling til ledelsen, der beskriver hvordan det tre værdier kan bringes i spil. Milepæl delleverance 1.a: Den x/x 20xx har projektdeltager x indsamlet erfaring og materiale og delt det med resten af projektgruppen.

Frokost

Hvad er formidling? Præsentere Engagere Involvere

Refleksion Hvis I tænker på en situation, hvor I har præsenteret noget for flere mennesker, og hvor det gik godt Hvad var det der fungerede? Hvad er din personlige udfordring ved at stille dig op og tale?

Udfordringer i formidling Offentlighedsangst Perfektionisme Usikkerhed Ejerskab

At sælge projektet flere gange Salget indadtil Salget til teamet Salget til brugeren Salget til eksterne partnere Politikere

ELEVATOR PITCH Redskab til at brænde igennem med sit projekt

Formidling og formattering NABC HOOK NEED Behovet hos den man skal sælge til! APPROACH BENEFIT COMPETITION

Hook Tænk hvis vi kunne få Mærsk til at gå på biblioteket Hvad har post its og madpakkespisende børn til fælles 7 ud af 10 bibliotekarer oplever at Den rette forstyrrelse

HVEM er modtageren af NABC? Biblioteksbrugere Ledelsen PROJEKTET Eksterne samarbejdspartnere Kolleger Kommunale politikere

Need Definér målgruppens behov: Hvem består målgruppen af? Grundig beskrivelse af målgruppe Hvem vil I henvende jer til? Hvad er målgruppens behov? altså beskrivelse af et væsentligt behov, der skal opfyldes ved projektet

Approach En beskrivelse af hvad projektet går ud på Hvordan understøtter netop dette projekt målgruppens behov Hvad er det så vi gør for at møde Need?

Benefit Hvordan får målgruppen gavn af projektet? Hvad er effekten af projektet? What s in it for me?

Competition Hvilke fordele har forslaget i forhold til eventuelt andre lignende projekter? F.eks. økonomi, nemt at gennemføre, særlig ekspertise bibliotekerne besidder etc. eller risici, som projektet skal tage højde for. Hvem gør det samme? Og hvorfor kan vi gøre det bedre? Hvad er det unikke eller nytænkende ved forslaget? Det har vi allerede gjort NEJ!

Elevator pitch

Eksempel på pitch

Elevatorpitch Et menneskeligt elevator pitch: http://www.youtube.com/watch?v=vaver chnm_w

Øvelse

INSTRUKTION Vælg én af disse to målgruppe, som I skal sælge til: Kolleger eller ledelsen dette er rammen for jeres oplæg! Beskriv i stikord NABC (i det udleverede skema) Lav et hook I har nu 10 minutter i makkerpar!

PITCH - øvelse Modtager Hook Need Approach Benefit Competition

Pitch!

Feedback øvelse

Spørgsmål?

Refleksion rundt om bordene Hvordan kan I bruge de erfaringer, I har gjort jer med at pitche, i forhold til jeres projektarbejde lokalt?

Spørgsmål?

Evaluering

Evaluering Når vi arbejder med evaluering, er spørgsmålene vores primære redskab!

Evaluering med maksimalt udbytte Hvilke spørgsmål skal vi stille For at få svar som giver værdi Og som bidrager til at skabe et ønsket fokus Der igen giver os handlemuligheder til at bevæge os ind i en bedre/mere effektiv/ fremtid?

Evaluering med maksimalt udbytte Kort sagt: Som man råber i skoven får man svar!

Eksempel Hvad siger I, synes I ikke, at det har været et håbløst projekt? Synes I ikke bare, det her har været et fantastisk godt projekt? Hvordan synes I projektet har fungeret? Hvad synes I om projektets resultater

Dvs. Enhver formulering af et spørgsmål definerer et domæne af legitime svar. Karl Tomm

Hvilket sprog dominerer, når I evaluere? Er det et mangelsprog? Fokus på problemer, fejl, mangler, det som ikke virker. Er det et ressourcesprog? Fokus på muligheder, succeser, ressourcer, kompetencer, det der virker.

Og selvfølgelig kan man også godt lære af sine fejl

Hvorfor evaluerer vi? og hvor kommer kravet om evaluering fra? For at dokumentere For at kontrollere For at skabe udvikling For at skabe læring Hvordan undgår vi at evaluere for evalueringens skyld?

Fokus Det vi ikke ser eksisterer ikke Maturana Og omvendt: Det vi fokuserer på bliver vores virkelighed!

Så hvor er vores fokus? Er det et statisk fokus hvor vi kigger på før og efter, og får et øjebliksbillede ift.: Hvor kom vi fra? Hvor er vi kommet hen? Er det et dynamisk fokus hvor vi undersøger udvikling, forskelle og bevægelige fænomener, og fokuserer på forandringer (processer), og de kompetencer der har medvirket til at skabe disse.

Det dynamiske fokus Hvad har været de vigtigste situationer, der har skabt bevægelse i processen/projektet? Hvad har vi gjort, som har flyttes os fra X til Y? Hvilke kompetencer udtrykker det, at vi som organisation/projektgruppe har til at håndtere forandring? Hvordan kan disse kompetencer bruges bedst muligt fremadrettet (i organisationen og i forhold til kommende projekter)?

Den konstruktive evaluator 1. Finder frem til og involverer alle, der er relevante for evalueringen 2. Sætter fokus på de opfattelser af virkeligheden som de hver især har 3. Arbejder med at skabe fælles mening omkring evalueringens formål 4. Anvender metoder der passer til den konkrete kontekst 5. Skaber et rum hvor opfattelser og fortolkninger kan forhandles

Projektværktøj evaluering Formål: At få afsluttet projektet på en god og fair måde for alle At alle bliver hørt om processen At trække så megen læring ud af projektet som overhovedet muligt At den enkelte får mulighed for at få feedback At dokumentere særlige, opnåede erfaringer, så andre projekter kan trække på disse At der bliver fulgt op på projektets succeskriterier, og taget stilling til om projektet har været en succes

Projektværktøj form: Evalueringsmøde

Projektværktøj metode: Som projektleder skal man forud for evalueringsmødet overveje: Hvad er det specifikke formål med evalueringen (herunder også: Hvem skal bruge den og til hvad)? Hvem skal deltage? Hvad skal der sættes fokus på?

Projektværktøj metode: Der er i værktøjet opstillet fem opmærksomhedspunkter til inspiration med et udvalg af mulige spørgsmål ift.: 1. Starten på projektet 2. Projektets liv 3. Projektets formål og leverancer 4. Projektets succes (her kommer de opstillede succeskriterier i projektbeskrivelsen til hjælp) 5. Projektets afslutning Plus evt. andre punkter som projektlederen finder relevante at diskutere!

Projektværktøj metode: Skema med hjælpespørgsmål, der besvares forud for mødet, af dem der skal deltage i evalueringen: 1. Hvad fungerede godt og hvorfor? 2. Hvad fungerede mindre godt og hvorfor? 3. Hvad har været de vigtigste situationer, der har skabt bevægelse i projektet? 4. Hvad har vi gjort i de situationer, som har muliggjort, at vi har bevæget os fremad i projektet? 5. Er der noget, vi vil gøre anderledes næste gang? 6. Hvordan formidler vi den læring, der er opstået i projektet til resten af organisationen? (Her tænkes både på konkret produkt rettede erfaringer og processuelle erfaringer)

Projektværktøj metode: På mødet er det projektlederens rolle: At facilitere mødet, så alle kommer til orde, alle perspektiver kommer på banen At sikre dokumentationen At bringe resultatet af evalueringen videre og hvis muligt sikre at det bliver brugt fremadrettet i forhold til kommende projekter

Spørgsmål?

Afrunding evalueringsøvelse Dine 2-3 bedste oplevelser i løbet af kurset? Hvad har jeg selv bidraget med, for at gøre kurset til en positiv oplevelse? Hvad har mine meddeltagere bidraget med?

Tak for denne gang!