Side 1 af 16 Om tysk vin fra A-Z Find Søg efter oplysninger om tysk vin her, indtast enten søgeord foroven eller prøv et alfabetisk opslag forneden. Siden er under løbende udbygning, men savner du oplysninger om et emne, har du tilføjelser eller fundet fejl, ville det glæde mig at høre fra dig. Opdateret den 06. juli 2004. A B C D E F G H IJ K L M N O PQ R S T U VW XYZ ÆØÅ A Ahr: En af de små tyske vinregioner med kun 500ha (0,4% af total). Ahr området er det område i Tyskland, hvor andelen af røde vine er størst. Mere end 4 ud af 5 flasker er røde vine af meget høj kvalitet og tilsvarende høje priser. De vigtigste druer er Spätburgunder (57%) og Portugieser (13,5%). Når det stort set ikke er muligt at opdrive vin fra Ahr, skyldes det ikke kun, at de lokale gerne drikker deres egen vin, men også nærheden til storbyerne Bonn og Köln. Turister fra disse byer benytter sig af Ahr områdets skønne natur og forlader sjældent området uden et par flasker vin i bagagerummet. Anbaugebiet: Tyskland er inddelt i 13 Weinanbaugebiete (regioner), underopdelt i 34 områder (Bereiche, fx Bereich Bernkastel), 164 Grosslagen (fx Kurfürstlay) og 2.643 Einzellagen. Einzellagen svarer til vinmarker, fx Wiltinger Schlossberg. Auslese: høstet af udsøgte, sentmodne druer. Typisk vine med fornem bouquet og intens smag; oftest søde. B Baden: Sydligste af de tyske vinregioner. Lang og smalt følger det Rhinen fra Bodensee i syd til Heidelberg i nord. Det er Tysklands trediestørste vinområde (15.300 ha). Vigtigste druesorter er den røde Spätburgunder (32%), Müller-Thurgau (26%), Grauburgunder (9%) og Riesling (8%). Baden er i øvrigt præget af mange små vingårde og vinbønder, der har et andet job, som de brødføder familien med. Det er en af grundene til, at regionen har mange kooperativer, ialt omkring 120, heraf omkring 50 med egen kælder og marketingsafdeling.
Side 2 af 16 Størst af alle - ja størst i Europa - er Badischer Winzerkeller, en slags kooperativ for kooperativerne. Bacchus: krydsning af (Silvaner x Riesling) x Müller-Thurgau. Modner tidligt og stiller ikke de store krav til jordbund m.v. Giver stort udbytte og er plantet på omkring 3.000 ha med faldende tendens. Findes især i Rheinhessen. Bacchus: romersk vingud (i den græske mytologi kaldet Dionysos). Beerenauslese: fremstilles af overmodne, udsøgte druer, de er angrebet af botrytis (ædel rådenskab). Det giver fine, søde dessertvine, hvis holdbarhed måles i årtier. Bereich: se områder. Blaufränkisch: se Lemberger. Blauer Limberger: se Lemberger. Bocksbeutel: Særlig flasketype der minder om en fladtrykt kugle. Den må kun anvendes i Franken (og som undtagelse i den badiske del af Franken samt i vinbyerne Neuweier, Steinbach, Umweg og Varnhalt i Ortenau). Flasken findes som 0,25l - 0,7l - 0,75l og det er kun kvalitets- og prædikatsvine, de må aftappes i disse. C Classic: ny officiel klassifikation (vedtaget år 2000) af de bedste vine, kun overgået af Selection. Det er tørre vine fremstillet af for området typiske druer. D Deutsches Weininstitut: Deutsches Weininstitut (DWI) i Mainz er en officiel organisation, der fremmer salg af tysk vin i ind- og udland. DWI gennemfører en række kurser og seminarer. DLG: Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft er med sine 15.000 medlemmer en af fire store tyske landbrugsorganisationer. En af organisationens vigtigste opgaver er bedømmelsen af fødevarer, herunder også vin. Dornfelder: Relativ ny tysk drue (1955, krydsning af Helfensteiner x Heroldsrebe), tilladt i alle vinregioner. Er plantet på omrking 4.300 ha, mest i Pfalz og Rheinhessen. Har kun ringe krav til jordbundsforhold og giver overgennemsnitlig udbytte. Vinene er mørkerød til sortrød. Smagen minder om om mørke bær og den er syrebetonet, kraftig og tæt. God til vildt, gril samt krydrede sammenkogte retter. Drahtrahmenerziehung: Moderne opbindingssystem, de er
Side 3 af 16 mindre arbejdskraftintensiv end den traditionnelle Pfahlerziehung og giver planterne gode lys- og luftforhold. Foto. Druer: Tysklands vigtigste druer er Riesling, der er plantet på 21% af det samlede areal. Herefter følger Müller-Thurgau (18%) og Silvaner samt Kerner med 6% hver. Blandt de røde druer er Spätburgunder vigtigst (9,5% af samlet areal). I alt er næsten 29% af de tyske vinmarker plantet med røde druer. Jancis Robinson (nok mest kendt for den suveræne Oxford Vinleksion) har i bogen Druer og vin beskrevet "vindruernes karakter og betydning". Hun har inddelt druerne i tre klasser: klassiske, vigtige og andre. Hun oplister 9 klassiske druesorter: Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Syrah, Merlot og så de hvide Riesling, Chardonnay, Sémillon, Sauvignon Blanc, Chenin Blanc (hendes rækkefølge). Mens der blandt de klassiske kun er én tysk drue (men hvilken én), så er på hende liste over vigtige druesorter (28 i alt) en lang række tyske, herunder Müller- Thurgau, Grauburgunder, Weissburgunder og Silvaner. DWI: se Deutsches Weininstitut E Edelsüss: "ædel sødme", bruges normalt om tyske vine i kvaliteterne Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein. Einzellage: Tyskland er inddelt i 13 Weinanbaugebiete (regioner), underopdelt i 34 områder (Bereiche, fx Bereich Bernkastel), 164 Grosslagen (fx Kurfürstlay) og 2.643 Einzellagen. Einzellagen svarer til vinmarker, fx Wiltinger Schlossberg. Eiswein: fremstilles af druer med samme modningsgrad som Beerenauslese. De høstes ved håndkraft i frossen tilstand (mindst -7º C) og presses ligeledes i frossen tilstand. Det siger sig selv, at resultatet er en utrolig koncentreret vin, med meget stor holdbarhed. Selvfølgeligt er det også vine, der på grund af den store risiko og det store arbejde er tilsvarende dyre. Elbling: Findes på ca. 1.000 ha og stort set kun i Mosel-Saar- Ruwer. Erden: Typisk mindre vinby ved Mittelmosel. Mest kendt for topmarkerne Erdener Treppchen og Erdener Prälat. Erstes Gewächs: bruges af VDP i Rheingau, se Grosses Gewächs. Erzeugerabfüllung: Står der Erzeugerabfüllung på etiketten er det en garanti for, at druerne stammer fra nævnte vingård, og at vinen er produceret og tappet samme sted. Etiket: Fra lovgiverens side er der fastlagt en lang række krav til udforming og indhold af vinetiketten. Som det fremgår af billedet er det fleste oplysninger
Side 4 af 16 rent faktisk frivillige. F Flurbereinigung: Efter 2. verdenskrig prøvede de tyske myndigheder at mindske produktionsomkostningerne for vindyrkerne ved at sammenlægge mindre vinmarker og omlægge de mest utilgængelige og stejle vinmarker. Flurbereinigung har medført lavere omkostninger, men også ødelagt nogle meget smukke kulturlandskaber og samtidig fjernet nogle af de allerbedste vinmarker. Franken: Vinmarkerne ligger primært ved Main og dens bifloder, med Würzburg som regionens hovedstad og hjemsted til den berømte vinmark Stein. Det er den 6. største region med 5.900 ha vinmarker. Vigtigste druer er Müller-Thurgau (40%), Silvaner (21%) og Bacchus (12%). Vinene fra Franken må som (næsten) de eneste aftappes i de særlige, flade flasker, der kaldes Bocksbeutel. Frankenvinene anses som de mest maskuline tyske vine og er oftest mindre aromatiske, men mere fyldig og tør end andre tyske vine. G Genossenschaft: Winzergenossenschaften er en del af den tyske andelsbevægelse. Det er sammenslutningen af en række mindre vinbønder, der afleverer deres druer hos denne sammenslutnings fælles produktionsfaciliteter/kælder. Genossenschaft producerer og markedsfører vinene. Kvaliteten fra disse sammenslutninger er meget svingende, der findes meget gode vine, men typisk er der tale om mere enkle vine. Det er disse vine, der sælges i de tyske supermarkeder og discountkæder. Største Genossenschaft er Badischer Winzerkeller i Breisach, der er Europas største vinproducent. Her forarbejdes hvert år op mod 25% af den totale vinproduktion i Baden. Geografisk indeling: Tyskland er inddelt i 13 Weinanbaugebiete (regioner), underopdelt i 34 områder (Bereiche, fx Bereich Bernkastel), 164 Grosslagen (fx Kurfürstlay) og 2.643 Einzellagen. Einzellagen svarer til vinmarker, fx Wiltinger Schlossberg. Goldlack: Bl.a. på Schloss Johannisberg har man længe anvendt lak til forsegling af flaskerne og lakfarven var så kendetegnet for en bestemt vinkvalitet. Med vinloven af 1971 blev farverne på Schloss Johannisberg tilpasset de gældende klassifikationer, således at: Gelblack = Qualitätswein Rotlack = Kabinett Grünlack = Spätlese
Side 5 af 16 Rosalack = Auslese Rosa-Goldlack = Beerenauslese Goldlack = Trockenbeerenauslese Blaulack = Eiswein Grauburgunder: Også kaldet Ruländer (Pinot Gris på fransk, Pinot Grigio på italiensk) er en drue, der heldigvis er i vækst, fra 2.600 ha i 1999 til 2.900 i 2001. Grauburgunder menes at være en mutation fra Spätburgunder og må plantes i samlige tyske vinregioner. Den modner i slutningen af September og stiller høje krav til markens beliggenhed, men er mindre krævende hvad jordbunden angår. Omkring halvdelen af druerne er plantet i Baden, hvor varmen giver druerne idelle vækstbetingelser og kan frembringe vine, med kraft og alkoholstyrke, der forekommer sjældent i Tyskland - op mod 14,5%. Vinene er farvemættet, gyldne og med en duft, der minder om nødder, kastanier, mandler, smør, dadler, mango. Smagen kan være alt fra mild til syrebetonet, med smørtoner, fine krydderier. Den er kraftig og kan fint matche de kraftige kødretter som vildt og lam. Grosses Gewächs: VDP har indført en radikal nyskabelse i klassifikation af tyske vine, idet grosses Gewächs (fra Grand Cru) for første gang tager udgangspunkt i "terroir", dvs. i den opfattelse, at det er den enkelte vinmark og den mikroklima og beliggenhed, der grundlaget for vinens potentielle kvalitet. Grosslage: Tyskland er inddelt i 13 Weinanbaugebiete (regioner), underopdelt i 34 områder (Bereiche, fx Bereich Bernkastel), 164 Grosslagen (fx Kurfürstlay) og 2.643 Einzellagen. Einzellagen svarer til vinmarker, fx Wiltinger Schlossberg. Gutsriesling: De bedste producenter fremstiller ofte en basisvin, tit på kongedruen Riesling. De sælges normalt i 1l flasker og til meget fornuftige priser. Gutsriesling er således på den ene side en meget god prøve på, hvad en producent formår at præstere i den nederste ende af kvalitetsskalaen og samtidig vil man som køber her tit få virkelig valuta for pengene. Gutsriesling vine er typisk tørre eller halvtørre og etiketten vil normalt fremhæve producenten og drue, årgang samt tørhedsgrad. Se eksemplet fra den fremragende Gutsriesling fra en af Tysklands absolutte topproducenter, Robert Weil. H Halvtør: Halbtrocken - vine med maksimalt 12 gram restsukker pr. liter (eller maks 18g/l, hvsi restsukkerindholdet ikker
Side 6 af 16 overstiger syreindholdet med mere end 10g). Dette er vine, der efter min mening er noget oversete. Halvtørre Riesling vine fra gode producenter hører til noget af de bedste man kan opdrive. Her vil man finde en fantastisk balance mellem sødme og syre. Hessische Bergstrasse: Næstmindste vinregion (440ha) med beliggenhed nord for Heidelberg. Afgrænses af Rhinen i vest og Odenwald i øst. Området frembringer aromatiske og fyldige vine med mere krop og mindre syre end vinene fra fx Rheingau. Dominerende drue er Riesling (54%), efterfulgt af Müller- Thurgau (11%) og Grauburgunder (8%). (Riesling) Hochgewächs: Særlig og forholdsvis sjælden kvalitetsbetegnelse, der må anvendes i alle vinregioner, når: Vinen er fremstillet udelukkende af Riesling-druer Sødmegraden er mindst 10 Oechsle højere end den for vinregionen eller området krævede for at opnå QbAklassifikation. Vinen ved den officielle kvalitetstest har opnået mindst 3,0 point. IJK Kabinett: Laveste klasse af de bedste tyske prædikatsvine. Kravene til modningsgrad afhænger af druesort og modningsgrad, men ligger mellem 67 og 82 grader Oechsle. Kerner: Krydsning (1929, ved A. Herold) af Trollinger x Riesling. Har kun ringe krav til jordbund og mellemhøje krav til beliggenhed, giver 10-15% højere end Riesling. Findes først og fremmest i Pfalz (2.080 ha), Rheinhessen (2.070 ha), Mosel- Saar-Ruwer (800 ha) og Württemberg (600 ha). Lysgul, dufter af æbler, fersken, rosiner og honning. Let til middelkraftig, passer godt til fisk og lyst kød samt grøntsager. Klassifikation: Tyske vine klassificeres som andre vine fra EU lande i tre grupper: Tafelwein, Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA) samt Qualitätswein mit Prädikat (QmP eller Prädikatswein). Det er sidstnævnte, der udgør tysk kvalitetsvin. [En undtagelse er "basisvine" (se også under Gutsriesling) fra de bedste producenter.] I denne klasse er vinene underopdelt i flere klasser (Prädikat) med særlige krav til modningsgrad (sukkerindhold) og høstmetode (Leseart). Her findes: Kabinett, Auslese, Spätlese, Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein. De sidste tre vil altid være søde (edelsüss) vine, men masser af frugt og syre giver disse vine en kvalitet, der er uovertruffen. De bedste vine fra de bedste producenter koster således op mod 40.000 kr. pr. flaske, og det er vel og mærke i de aktuelle årgange*. Øvrige tyske vine kan fås tør (trocken), halvtør
Side 7 af 16 (halbtrocken eller feinherb) samt søde (süss). Klassificererede vine skal bestå en officiel kvalitetsprøve. Da det ikke rigtigt er lykkedes de tyske producenter og deres organisationer at overbevise forbrugerne om de forskellige klassifikationer og prædikater er et nyt kvalitetskoncept blevet vedtaget i december 2000. Her er der sket en meget kraftig forenkling, således at der satse på gode og meget gode vine, hhv. Classic og Selection. Der er tale om tørre vine, der produceres af for området typiske druer. Omlægningen skyldes først og fremmest markedsføringsmæssige grunde og er ikke så radikal som eksempelvis VDP's koncept "Grosses Gewächs" (i Rheingau bruges "Erstes Gewächs"). * På en auktion i 2001 solgtes en flaske Scharzhofberger Riesling Trockenbeerenauslese fra Egon Müller Scharzhof til DM 7.500 + salær og moms. Klingelberger: I Baden betegnelse for Riesling. Kvalitet & kvalitetsprøve: Tyske kllassificerede vine skal bestå en officiel kvalitetsprøve: Amtliche Qualitätsprüfung (siden 1971). Prøven består af to dele, en kemisk analyse og en sensorisk prøve. Der er tale om en blindsmagning og en bedømmelse på en 5- points skala udarbejdet af Deutsche Landwirtschaftsgesellschaft (DLG). Prøveudvalget afgør, om vinen opfylder bestemte mindstekrav i forhol til klarhed, farve, type, oprindelse, årgang og druesort. Hvis flertallet ikke mener, at vinen opfylder mindstekravene ryger den ud af testen. Kun hvis kravene opfyldes bedømmes efterfølgende duft/næse, smag og harmonie. For at få det blå stempel i form af et "amtliche Prüfungsnummer", må vinen opnå mindst 1,5 point for hvert kriterie. For at opnå præmiering skal vinen opnå mindst 3,5 point. (Resultatet af Bundesweinprämierung 2004). L Lemberger: Rødvinsdrue - fra 1999 til 2001 er arealmæssigt vokset med 13 procent, men vokser i 2001 dog stadig kun på 1267 ha (1,2%), heraf gror den altovervejende del i Württemberg. Giver tanninrige og let til middelkraftige vine. Kaldes også Blauer Limberger eller - mest i Østrig - Blaufränkisch. Flere oplysninger: Der Lemberger, Verein zur Förderung der Lemberger Kultur. Liebfrauenmilch (eller Liebfraumilch): Sød, hvid vin fra Nahe, Pfalz, Rheingau eller Rheinhessen, som skal indeholde mindst 70% Müller-Thurgau eller Kerner og som smagsmæssigt skal være typisk for disse druer. Det er ikke tilladt at nævne druesort eller andre geografiske områder end vinregionen. Burde forsynes med advarselsskilt: Sød & klistret og vil medføre
Side 8 af 16 alvorlige tømmermænd! Lieblich: Liebliche vine har et højere restsukkerindhold end de halvtørre vine, men højst 45g/l. Billige søde vine er meget søde og uden balancerende syre (se også edelsüss). M Mittelrhein: Tredie mindste vinregion (490ha) følger Rhinen syd for Bonn til Rheingau. Smukt område med stejle, terasseformede vinmarker kronet af middelalderborge. Hovedbyen er Bacharach. Den lerholdige jord giver kraftige vine med udtalt friskhed. Vigtigste drue er Riesling (72%). Mosel-Saar-Ruwer: Femte største vinregion (10.070 ha) og måske den i Danmark mest kendte. Desværre dog mest kendt for frygtindgydene vine som Piesporter og Zeller Schwarze Katz (der dog også undtagelsesvis frembringer rimelige vine). Men fra området fås samtidig nogle af Tysklands absolut bedste vine, ja Riesling vine fra topmarker som Wehlener Sonnnenuhr, Scharzhofberg og Erdener Prälat hører til de allerbedste vine i verden - og til priser, hvor man faktisk godt kan være med. Mosel bugter sig fra den gamle (og meget seværdige) romerby Trier til Koblenz, hvor Mosel flyder i Rhinen. Hertil kommer bifloderne Saar og Ruwer. Vinene er forholdsvis lette og elegante, men den skifferbunden giver vinene et mineralsk rygstød. Riesling er dominerende (54%), efterfulft af Müller-Thurgau (20%), Elbling (9%) og Kerner (7%). Mostgewicht: Druernes sødmegrad, måles i Oechsle. Müllerrebe: Også kaldet Meunier i Frankrig, hvor den bl.a. anvendes til fremstilling af champagne og Schwarzriesling, selvom den intet har med den klassiske Riesling at gøre. Navnet Müllerrebe stammer fra de små dun på bladene, der får dem til at se ud, som om der er mel på (mel => møller = Müller). Som andre rødvinsdruer er dens popularitet stigende og den dyrkes nu (2001) på 2481ha (2,4%). 3/4-dele af druerne gror i Württemberg, hvor de tit giver lette til middelkraftige, lyse vine. Müller-Thurgau: Nu fortrængt af Riesling som den mest udbredte tyske drue. Er ikke som man i mange år har troet en krydsning af Riesling og Silvaner, men af enten Riesling x Gutedel (Chasselas i Frankrig og Schweiz) eller af Riesling og Maeleine Royale. Krydsningen blev i i 1882 foretaget af Prof. Dr. Müller, og druen er også kendt under navnet Rivaner. Druen må plantes i alle tyske vinregioner. Müller-Thurgau modner tidligt og kan plantes mange steder, hvor Riesling ikke ville modne. Den er meget "driftssikker" og giver et stort udbytte. Derfor er den populær blandt mange vinbønder, men de vinbønder, der alene satser på mængden vil heller ikke
Side 9 af 16 producere gode vine af denne drue, der på de bedste marker kan være et spændende bekendtskab. Vinene fra Müller-Thurgau er lyse i farven, med en duft af krydderurter, modne æbler og pærer. Mild og forholdsvis svag syre, middelkraftig. Anbefales blandt andet til Svinekød, pølser, sylte, skinke og pastaretter. N Nahe: Regionen ligger vest for Rheinhessen og øst for Mosel, hovedbyen er Bad Kreuznach. Det er Tysklands 7. største region med 4.200 ha, hvor der især bliver plantet Riesling (26%), Müller-Thurgau (19%) og Silvaner (9%). De stejle skråninger ned mod floden frembyder meget forskellig jordbundsforhold. O Oechsle: Skalaen til måling af druernes sukkerindhold er opkaldt efter den tyske fysiker Christian Ferdinand Oechsle (1774-1852). Han konstruerede en mostvægt - en termometer-lignende flydevægt. Sukkerindholdet måles ved at bestemme mostens vægtfylde i forhold til vands vægtfylde (densitet) ved 20 C. Druesaft med en vægtfylde på fx 1,075 siges således at holde 75 grader Oechsle. Sukkerandelen/grader Oechsle er den vigtigste faktor ved klassifikation af tysk vin. Som hovedregel gælder følgende lovmæssige mindstekrav: Prädikat Oechsle Qualitätswein: 51-72 Hochgewächs: 60-70 Kabinett: 67-82 Spätlese: 76-90 Auslese: 83-100 Eiswein/BA: 110-128 TrockenBA: 150-154 Når Oechsle-graden er kendt, kan man ret nøje forudsige, hvor meget alkohol/sødme der vil være i den færdige vin. Til at måle koncentrationen af sukker bruger man i dag ofte et såkaldt refraktometer, der nærmest kan beskrives som et lille forstørrelses-apparat. Heri måler man, hvordan lysets bølgebevægelse ændres, når det passerer igennem i en dråbe druesaft. Der findes både store laboratorie-modeller og små lommemodeller (se foto). Opbindingssystemer: se Drahtrahmenerziehung og Pfahlerziehung.
Side 10 af 16 Områder: Tyskland er inddelt i 13 Weinanbaugebiete (regioner), underopdelt i 34 områder (Bereiche, fx Bereich Bernkastel), 164 Grosslagen (fx Kurfürstlay) og 2.643 Einzellagen. Einzellagen svarer til vinmarker, fx Wiltinger Schlossberg. PQ Pfahlerziehung: Traditionel opbindingssystem. Anvendes i Tyskland især på de stejleste vinmarker, eksempelvis langs Mosel. Se også Drahtrahmenerziehung. Foto. Pfalz: På grænsen til Frankrig i syd og med Rheinhessen mod nord ligger Tysklands næststørste vinregion (22.244 ha). Her findes Riesling (21%), Müller-Thurgau (17%), Portugieser (11%) og Kerner (9%). Pinot Noir: Spätburgunder. Portugieser: (Blauer Portugieser) Tilladt i alle vinregioner. Stiller kun ringe krav til jordbund og beliggenhed. Findes på i alt 5.000 ha, især i Pfalz (2.600 ha) og Rheinhessen (1.800 ha), hvor den giver relativ lette, lyse hverdagsvine, med smagsnoter af hindbær, jordbær. Pro Riesling: Forening grundlagt i 1985 til fremme af Rieslingen og med sæde i vinbyen Trier. Arrangerer konferencer, udgiver skriftserier og uddeler priser. Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA), tysk vin fra ét af de tretten vinregioner - se yderligere under klassifikation. Qualitätswein mit Prädikat (QmP), de bedste tyske vine. Der stilles særlige krav til modningsgrad og høstmetode og der må ikke tilsættes sukker til disse vine - se yderligere under klassifikation. R Refraktometer: se under Oechsle. Regioner: Der findes 13 tyske vinregioner: Ahr, Baden, Franken, Hessische Bergstrasse, Mittelrhein, Mosel-Saar-Ruwer, Nahe, Rheingau, Rheinhessen, Pfalz, Saale/Unstrut, Sachsen og Württemberg. På grund af regionernes meget forskellige jordbunds- og klimatiske forhold har også vinene deres særpræg og kendere vil kunne placere typiske vine. I øvrigt er det forskelligt, hvordan det tyske Anbaugebiet er blevet oversat, betegnelsen vindisktrikt- eller omåde findes således også. Størrelsesmæssigt dominerer Rheinhessen (25% af plantet område), Pfalz (22%), Baden (15%), Württemberg (11%), Franken (6%), Nahe (4,2%) og Rheingau (3%). I disse 8 områder findes tilsammen 97,5% af det plantede område og
Side 11 af 16 producerer 98,3% af vinen (Tallene er fra 2001). Det betyder også, at det rent faktisk er sjældent at finde vin fra Ahr, Saale- Unstrut, Hessische Bergstrasse, Mittelrhein og Sachsen uden for disse regioner, idet vinen så at sige bliver drukket på stedet. Rheingau: Ottendestørst af de tyske vinregioner (3129 ha). Selvom Rheingau kun råder kun over ca. 3% af Tysklands vinmarker er det fra dette vinområde nogle af Tysklands mest kendte og bedste vine kommer fra. Det er vine fra Rheingau, der før 1. Verdenskrig opnåede priser, der var højere end de bedste Bordeaux-vine. Riesling andelen i Rheingau er rekordhøj med hele 79%, efterfulgt af Spätburgunder (12%). Rheinhessen: Største tyske vinregion med 25.000 ha, svarende til 25% af Tysklands samlede vinmarker og en produktion på 2,4 mio hl. Vigtigste druer er Müller-Thurgau (21%), Silvaner (12%), Riesling (10%), samt Kerner (8%) og Portugieser (7%). Rheinhessen afgrænse mod vest af Nahe og mod nord og øst af Rhinen. Her ligger byerne Worms, Mainz og Bingen. Rheinpfalz: ældre betegnelse for Pfalz. Rheinriesling: Tidligere i Østrig anvendt betegnelse for Riesling for at skelne denne fra den (ikke beslægtede) Welschriesling. Rhine/Rhine Riesling: Anvendes i bl.a. Australien som betegnelse for Riesling. Riesling: Det er egentlig forbløffende, at en vine lavet på en drue, der af så mange vineksperter bliver betegnet som verdens bedste (hvid)vinsdrue ikke har en højere status. Riesling er Tysklands vigtigste drue, idet 21.500 ha (21%) af tilplanet med denne drue. Vigtigste Rieslingområder er Rheingau (79% Riesling), Mittelrhein (72%), Mosel-Saar-Ruwer (54%) og Hessische Bergstrasse (54%). Rivaner: synonym for Müller-Thurgau. Rosé: vin fremstillet af røde druer (typisk forskellige), men uden den røde farve, fordi mosten umiddelbart efter presningen er separeret fra skin m.v. Se endvidere under Rotling, Schillerwein og Weisherbst. Rotling: vin fremstillet af en blanding af hvide og røde druer eller druekvaset, der skal presses sammen. Ruländer: Tysk synomym for Grauburgunder, ældre betegnelser er Grauer Riesling eller også Grauriesling. S Saale/Unstrut: Den lille vinregion (647 ha) er Tysklands
Side 12 af 16 nordligste vinregion. Områdets vine er typisk bløde, tørre hvidvine med medium krop. Vigtigste druer er Müller-Thurgau (23%), Weissburgunder (12%) og Silvaner (9%). På grund af de klimatiske forhold er Spätlese og Auslese vine sjældne. Sachsen: Mindste (423ha) og østligste vinregion. Vinmarkerne ligger langs Elben og bifloderne på ca. 55 km's længde mellem Pirna og Diesbar-Seußlitz, endvidere området (Bereich) Elstertal. De fleste vine drikkes lokalt. Hoveddruer er Müller-Thurgau (22%), Riesling (16%) og Weissburgunder (13%). Sauser: badisk for ung, ikke helt gennemgæret vin. I andre regioner bruges betegnelser som Süsser, Bitzler, Rauscher eller Sturm. Schillerwein: Rotling fra Württemberg, der skal være Qualitätseller Prädikatsvin (se under klassifikation). Schwarzriesling: se Müllerrebe. Sekt: sekt er tysk mousserende vin. Kvaliteten er meget svingende, fra det kvalmende søde til sekt, der kan måle sig med de bedste champagner. Bedst er Winzersekt, der skal fremstilles af en basisvin fra den pågældende vinproducent...mere. Selection: ny officiel klassifikation (vedtaget år 2000) af de allerbedste vine. Der er udelukkende tale om tørre vine fremstillet af for området typiske druer (mere på tysk). Serveringstemperatur: se temperatur. Silvaner: (Grüner Silvaner) Tilladt i alle områder bortset fra Ahr, modner mellemsent, efter Müller-Thurgau men før Riesling og stiller høje grav til jordbund men kun mellemhøje krav til beliggenhed. Kan give 100-120 hl/ha) og er plantet på i alt 6.700 ha, især i Rheinhessen (3.100 ha), Pfalz (1.300 ha) og Franken (1.250 ha). Giver milde og frugtige vine, der er bedst, når de er unge. Spätburgunder: (Blauer Spätburgunder, Blauburgunder, Pinot Noir) også kaldet Rieslings røde modstykke. Er plantet på i alt 9.250 ha, især i Baden (5100 ha), Pfalz (1.130 ha) og Rheinhessen (855 ha) samt Württemberg (717 ha). Har brug for varme og stiller høje krav til beliggenhed. Mørkerød, duftnoter: hindbær, jordbær, brombær, kirsebær, hyldebær, mild syre men tannin, god krop, passer godt til vildt og oksekød. Spätlese: betyder "sen høst". Vin af udsøgt kvalitet, med intens smag og koncentration, men ikke nødvendigvis søde. Det er vine, der også kan drikkes til krydret mad. Se også nedenfor under Spätlesereiter. Spätlesereiter: På Schloss Johannisberg i Rheingau står en rytterstatue med en stor vindrue i hånden. Statuen symboliserer den sande historie
Side 13 af 16 om den tilfældige opfindelse af Spätlese: Fra år 1718 blev høsttilladelsen i området givet af biskoppen i Fulda ved hjælp af rytterbude (Herbstkurier). I 1775 var kældermesteren på Schloss Johannisberg noget fortvivlet, fordi rytteren var forsinket i 14 dage. I mellemtiden var druerne rådnet eller skrumpet ind. Til trods for tilstanden blev de høstet og den deraf producerede vin overraskede i kvalitet og en ny standard var skabt. Ifølge nutidig forståelse var vinen fra 1775 dog ikke en Spätlese, men nærmere en Beerenauslese eller Trockenbeerenauslese. Strauss(en)wirtschaft, Besenwirtschaft: De mindre tyske vinproducenter har i en begrænset periode lov til at servere egen vin og dertil mad. Disse udskænkningssteder markeres traditionelt med en kost (Besen) eller en buket (Strauss) eller krans. Se også Die 40 besten Strausswirtschaften. Sød: Vine med mindst 45g/l restsukker må på etiketten betegnes som "süss". De billige, søde vine er klæbrige, fordi de mangler den syre, der skal til for at afbalancere sødmen. De bedste producenter fremstiller deriomod søde vine i Auslese og Spätlese kvaliteter, som er pragtfulde - både for sig selv og til den rette mad. Se også lieblich. T U Tafelwein: Deutscher Tafelwein (i modsætning til Tafelwein) skal være fremstillet af tyske druer. Der produceres (heldigvis) ikke meget Tafelwein i Tyskland, men mest vine, der mindst har QbA-standard. Den naturlige sødmegrad af Deutscher Tafelwein skal ligge på mindst 5% vol. (svarende til 44 grader Oechsle) i Baden dog mindst 6%. Den samlede alkoholprocent skal ligge mellem 8,5 og 15%. Temperatur: Hvidvin drikkes som regel for kold og rødvin for varm - det gælder nok i særlig høj grad for de tyske vine. De hvide, syrebetonede vine som Rieslingvine, må ikke være for kolde, idet syren bliver fremhævet ved lavere temperatur og aromastofferne modsat bliver undertrykt. Afhængig af kvalitet og sødmegrad bør de hvide vine serveres ved omkring 10º C. De lette rødvine bør være forholdsvis kølige 14-16º C og de kraftige bør serveres omkring 18º C. Da stuetemperaturen er omkring 20º C betyder det rent faktisk, at vinene skal køles, gerne 10-15 minutter i køleskab og omvendt betyder det, at de hvide vine skal stå 15-20 minutter udenfor køleskabet før de har den rette temperatur. Sekt må derimod gerne drikkes direkte fra køleskabet. Traubenmadonna: se i det Virtuelle Vinmuseum, den tyske afdeling.
Side 14 af 16 Trebern: se Trester. Trester: I Tyskland og Østrig betegnelse for drueskaller m.v. der bliver til overs efter presningen af druerne (ogs kaldet Trebern). Betegnelsen dækker dog også den herpå og gennem destillation udvundne spiritus (også kaldet Trester- eller Trebernbrand). Svarer til Grappa i Italien, Marc i Frankrig og Bagaceira i Portugal. Trollinger: også Blauer Trollinger. Er tilladt i Baden, Württemberg, Hessische Bergstrasse, Pfalz og Rheinhessen, men 99 % af druerne (i alt 2.600 ha) er plantet i Württemberg. Trollinger modner sent, endda efter Riesling og stiller høje krav til beliggenhed, men ikke til jordbunden. Vinene er relativ lette med en smag, der minder om krisebær. Anbefales til pastaretter med tomat og fjerkræ. Trockenbeerenauslese: fremstilles af håndsorterede, overmodne druer, der er delvist indtørret (rosineret). Det giver søde vine med en fantastisk koncentration. Det er vine, der udvikler sig over årtier. Tør: En tør vin (trocken), er en vin, hvor gæringsprocessen har fået lov til selv af finde sin afslutning, så kun det naturlige restsukkerindhold er tilbage, dvs. 4 g/l. I henhold til lovgivningen er dog maks. 9 gram restsukker pr. liter tilladt, hvis det samlede syreindhold er højst 2g/l mindre end restsukkerindholdet. Billige tyske, tørre vine vil typisk smage sur, fordi de ikke har den kvalitet, der gør syren tiltalende. Se også temperatur. I Lexikon des deutschen Weins hedder det passende om de tørre vine: "Kenner sagen, ein trockener Wein gleiche einer Dame ohne make up, und meinen damit, wo auf jede Kosmetik verzichtet wird, muss von Natur schon sehr viel Schönheit vorhanden sein, um bestehen zu können." VW VDP: Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter e.v. (VDP), sammenslutning af tyske topproducenter, der har egne, strenge krav til kvalitet og klassifikation. Se også Grosses Gewächs. Vinsten (Weinstein): Modne druer indeholder en større andel vinsyre. Samtidig vil druer, der får længere tid på vinstokken mulighed for at optage flere mineraler. Når vinsten og mineraler mødes, dannes vinsten, der afsættes i flasken eller på proppen. Vinsten er ikke kun uskadeligt, men som regel et kvalitetstegn, der tyder på modne druer og godt arbejde i kælderen. Versteigerungswein: De bedste tyske vinproducenter sælger deres bedste vine - og det er de ædelsøde Beerenauslese,
Side 15 af 16 Trockenbeerenauslese og Eiswein - på særlige auktioner. Typisk har de måske 100 halve flasker af disse vine, der så bliver solgt til priser på mange hundrede Euro. Weingesetz: Den tyske vinlov, der indeholder rammerne for produktion, markedsføring m.v. af tysk vin (loven i pdf-format). I Weinverordnung (pdf) udmøntes rammebestemmelserne. Her findes eksempelvis kravene til de vine, der må kalde sig hhv. Classic og Selection. Weinrebenmadonna: se i det Virtuelle Vinmuseum, den tyske afdeling. Weinschiff: se den tyske afdeling i det Virtuelle Vinmuseum. Weinstrasse: De fleste tyske vinregioner har en eller flere vinveje, der er markeret med bestemte skilte og som fører til en række seværdigheder i regionen. Den første vinvej, der blev oprettet var Deutsche Weinstrasse (1935), der fører gennem Pfalz fra Bockenheim til den franske grænse ved Schweigen-Rechtenbrach. Andre kendte vinveje er Badische Weinstrasse, Saar-Riesling-Strasse, Rheingoldstrasse, Moselweinstrasse og Ahr-Rotweinstrasse. Weissburgunder: Er en opstået som mutation fra Grauburgunder. Weissburgunder (pinot blanc) er tilladt i alle vinregioner og er kendetegnet ved en mellemsen modning (samtidig med Silvaer i slutningen af september) og stiller mindre krav til væksstedets beliggenhed end Riesling og mellem til høje krav til jordbundens beskaffenhed. Weissburgunder er plantet på 2.800 ha (2001) med stærk stigende popularitet. Findes især i Baden, Pfalz, Rheinhessen og Nahe. Vinen er typisk lys grøn eller gul og med duftnoter af æble og mango, pære eller jordnød; noget syrebetonet, let til mellemkraftig. Drikkes bedst sammen med fisk eller fjerkræ. Weissherbst: rosévin, der skal være fremstillet af én enkelt rød druesort og som skal være QbA eller Qualitätswein mit Prädikat (se under klassifikation). Wingert: vinbjerg, fx Nonnenwingert. Winzer: tysk for vinproducent, betegnelsen henfører såvel til den enkelte vinbonde som til vingården. De store vinfabrikker, der producerer vin fra druer fra en række vinbønder betegnes "Kellereien" eller "Genossenschaften". Enkelte af disse fremstiller udmærkede vine. Württemberg: Vinmarkerne her ligger ved Neckar og dens bifloder. Stuttgart er områdets største by. Det er distriktet, hvor der produceres mest rødvin - mængdemæssig. (Procentandelen af rødvin er på ca. 65%, andelsmæssig kun overgået af Ahr med mere end 80% rødvin), især Trollinger og Spätburgunder.
Side 16 af 16 XYZ ÆØÅ Årgange: Om betydningen af årgange og dog årgangsoversigten fra Deutsches Weininstitut. Fandt du ikke det ønskede her, kan du prøve nedenstående tyske on-line leksikon: Wein-Glossar Der ultimative Wein-Knowledge-Finder Wein-Begriff suchen www.wein-plus.de Norbert Tischelmayer und Utz Graafmann Kilder: Deutsches Weininstitut. Vejen til tysk vin. Finn Klysner. Tyske vine. Jancis Robinson. Oxford Vin Leksikon. Jancis Robinson. Druer og vin. 1987. 1997; Helmuth Hochrain. Lexikon des deutschen Weins. 1980; www.vinavisen.dk. Wiggershaus. Die deutschen Weintäler. 1997. Aberle. Deutschlands Weinregionen. 2000; Seminar-Handbuch Deutsche Weine, DWI. Statistik: de benyttede tal om områdernes størrelse, hoveddruer m.v. er fra hhv. 2001 og 2000.