NOTAT Skolereform: Opsamlingsnotat om fritidstilbud 3. januar 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2013/0018233-30 Skoleafdelingen I forbindelse med folkeskolereformen skal der tages særligt stilling til den fremtidige organisering af fritidstilbuddet for børn i 4.-7. klasse, da reformen medfører nye rammevilkår for området, som kan begrunde en ændring af den nuværende klubstruktur. I efteråret 2013 er der gennemført en udredning af hvordan fritidstilbuddet for 4.-7. klasse kan organiseres. Rapporten er udarbejdet med deltagelse fra de berørte institutioners ledelser og har efterfølgende været grundlag for dialog med forældrebestyrelser. Yderligere elementer er belyst i forbindelse med behandling i Undervisningsudvalget. Dette notat præsenterer hovedkonklusioner fra Skolereform: rapport om fritidstilbud og de opmærksomhedspunkter der har været diskuteret i den efterfølgende dialog. Baggrund I dag er det kommunale fritidstilbud for 4.-7. klasse organiseret i selvstændige fritidsog juniorklubber med egen ledelse, personale og bygninger. Der er 8 klubber, hvoraf de 6 primært modtager børn fra én folkeskole ved den årlige indskrivning. Mens klub Cassiopeia modtager børn fra to folkeskoler (Skolen på la Cours Vej og Lindevangskolen) og klub Huset kun modtager børn fra privatskoler. Der er ved alle klubber et tilbud om ungdomsklub for ældre børn fra 8. klasse og op til 18 år. Det kommunale fritidstilbud for 0.-3. klasse er allerede i dag organiseret som en skolefritidsordning (SFO) ved hver folkeskole. Skole og SFO deler lokaler (kombinationslokaler). SFO-ledelsen indgår i skolens ledelse og drives med selvstændigt budget. SFOpædagoger indgår i undervisningen i indskolingen og er integreret i team om hver klasse/årgang. Folkeskolereformen medfører særligt tre forhold som vil påvirke det kommunale fritidstilbud og som kan have betydning for, om man organiserer tilbuddet som en selvstændig institution i klub eller som en del af skolen, som det kendes fra de nuværende SFO er: 1. Der skal med skolereformen være en helhedstænkning for den samlede indsats, så børnene får en sammenhængende hverdag, hvor fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og fritidstilbud spiller sammen. 2. Fritidstilbuddet skal tilpasses en hverdag med kortere åbningstid. Det vil have konsekvenser for hvilke aktiviteter der kan gennemføres, begrænse den samlede personaletid der er til rådighed og herved også i hvilket omfang der kan tilbydes fuldtidsstillinger.
3. Pædagoger skal varetage dele af den understøttende undervisning i skolen. Det vil være en helt ny opgave for klubpædagoger, hvor de skal referere til skolens ledelse og arbejde under folkeskolens mål, værdier og regler. Uanset organiseringsformen vil de nye rammevilkår medføre, at hverdagen for børn, medarbejdere og ledelse bliver markant ændret. Forslag til fremtidig organisering tager udgangspunkt i at strukturen for det kommunale fritidstilbud skal understøtte målsætningerne i skolereformen. Modeller for fremtidig organisering Der er udarbejdet og beskrevet to hovedmodeller for den fremtidige organisering. Man kan organisere det kommunale fritidstilbud som en del af skolen i en SFO2/3-model som det kendes fra de nuværende SFO er eller videreføre de nuværende klubber. Der er også i processen beskrevet en mellemvariant som beskrevet i rapporten. Det bemærkes, at uanset hvilken model der vælges vil følgende være opfyldt for fritidstilbuddet: - Nuværende navn/identitet kan bevares - Egne faciliteter indrettet til fritidspædagogik i de nuværende lokaler - Egen daglig ledelse - Selvstændigt budget - Samme pædagognormering - Være et tilbud lige efter skoletid for de yngre børn med samme lukketider (åbner senere end i dag pga. længere skoledag) - Aftentilbud og ungdomsklub berøres ikke af reformen - Fokus på fritidspædagogik - Mulighed for forældreråd Nedenfor angives hovedargumenterne for de to modeller idet der henvises til rapporten for detaljerede beskrivelse med præsentation af mulige dilemmaer. Sammenfatning af argumenterne for hhv. SFO2/3- og klub-model Argumenter for organisering i SFO2/3 Hensigten med reformen er en sammenhængende dag for børnene skoledag og fritidstilbud. Dette understøttes bedst i en samlet organisation. Krav om tæt, kontinuerligt samarbejde mellem lærere og pædagoger om den understøttende undervisning, som er integreret i skoledagen. Tæt koordinering og fleksibel planlægning og afvikling af aktiviteterne gøres nemmest indenfor samme organisation. Pædagogerne får en ny opgave (den understøttende undervisning) som løses indenfor folkeskolelovens rammer og under skolens ledelse. Det taler for, at de involverede pædagoger er en del af skolens organisation. Specielt fordi organisering og dagligdag dermed kan bygge videre på erfaringerne fra det velfungerende samarbejde i indskolingen. Opgaverne planlægges i teamstruktur, hvilket taler for at der er en permanent organisatorisk sammenhæng, hvor teamsammensætning, planlægning og prioritering ses samlet. En tæt organisatorisk kobling vil understøtte, at pædagogernes kompetencer kommer 2
mere i spil inde i skolen også udover den understøttende undervisning idet den samlede ledelse vil blive udvidet med lederne fra klubtilbuddet, og idet pædagoggruppen vil udgøre en større andel af det samlede personale. Dette vil forventeligt få betydning for den pædagogiske debat og prioritering. Mindsker kompleksiteten for medarbejdere og ledere vedr. koordinering, ressourcedeling, prioritering, personaleudvikling, rekruttering m.v. Understøtter helhedstankegang i bestyrelsens arbejde omkring børnene skole óg fritid. Bedre administrativ styring, idet skolens administration forventeligt vil varetage hovedparten af de administrative opgaver på klubområdet, som klublederne pt. varetager. Hermed frigøres ressourcer til mere pædagogisk ledelse. Dvs. bedre udnyttelse af eksisterende ledelsesressourcer. Argumenter for organisering i klub Selvstændig organisering opleves som en kvalitet i forhold til engagement og ejerskab. Ligeværdigt forhold mellem skoleleder og klubleder, hvilket understøtter at skolelogikken ikke erobrer dagsordenen, men at fritidspædagogikken sikres opmærksomhed. Samarbejde kan etableres via samarbejdsaftaler. Der vil være ressourcekrævende at omlægge klubberne til SFO2, og dette vil fjerne kræfter og opmærksomhed fra kerneopgaven i overgangsperioden (klubtilbuddet til børnene). Bekymring for, om anden organisering vil medføre kvalitetstab og dermed at færre børn/unge vil bruge tilbuddet. Selvstændig klubbestyrelse og dermed forældreinddragelse. Der har i dialogen om rapporten været en række særlige opmærksomhedspunkter der behandles nedenfor. Den nye pædagogrolle Pædagogernes nye rolle i skolen indebærer, at der skal være et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger om børnenes hverdag baseret på en fælles tilgang. Pædagogerne skal varetage undervisningsopgaver på egen hånd under skolens ledelse. Den understøttende undervisning vil være integreret i hele undervisningstiden og kan derfor være spredt over skoledagen. Pædagogerne får således en ny og udfordrende opgave med reference til en ny leder som kan påvirke placeringen af arbejdstiden. Endelig skal opgaverne planlægges i en teamstruktur sammen med lærere, der fortsat vil have det overordnede ansvar for elevernes årsplan. Selvom der vil være kortere åbningstid i fritidstilbuddet om eftermiddagen kan de nuværende aktiviteter principielt videreføres i begge modeller. Lovens intentioner er imidlertid at den fagopdelte undervisning, den understøttende undervisning og fritidstilbud skal spille sammen. Det er derfor lovens intentioner at det kommunale fritidstilbud skal blive påvirket. Man må derfor også forvente, at undervisning og fritid fremover også sammentænkes på andre områder end i den understøttende undervisning. 3
Pædagognormering - anvendelse af personaleressourcer Den nuværende normering i fritidstilbuddet påvirkes ikke af hvordan tilbuddet er organiseret bortset fra at der kan være synergi i forhold til administration og ledelse ved samdrift i en stor organisation. Reformen medfører imidlertid en kortere åbningstid i fritidstilbuddet, hvilket begrænser mulighederne for at tilbyde fuldtidsstillinger, med mindre pædagoger fremover lægger flere timer i skolen. Status er imidlertid, at cirka halvdelen af det pædagogiske personale i klubberne er ansat i fuldtidsstillinger. Det gælder både blandt uddannede og uuddannede pædagoger, men med stor variation mellem klubberne. Der kan derfor lokalt være behov for en justering af stillingsstrukturen. Tilsvarende regulerer den nye arbejdstidsaftale for pædagoger ikke fordelingen af arbejdstiden, mens den hidtidige aftale for skolepædagoger har haft fast norm for forberedelse af tiden i skolen. I praksis kan en klubpædagogs arbejdstid overordnet opdeles i tid med børnene i klubbens åbningstid (børnetid) og i tid til andet arbejde, der bl.a. omfatter mødevirksomhed, forældrekontakt, skolesamarbejde, planlægning, udviklingsaktiviteter og kompetenceudvikling. Den nye arbejdstidsaftale aktualiserer, at der fastsættes vejledende rammer for den forventede gennemsnitlige børnetid pr. årsværk i pædagognormeringen. Denne norm skal tage højde for at klubberne fortsat skal have afsat tid til andet arbejde, som lederen kan disponere blandt medarbejderne, for at kunne drifte og udvikle sin organisation. Der gennemføres derfor aktuelt en analyse af normeringen indenfor rammerne i den nuværende ressourcemodel for klubber og den nye pædagogoverenskomst for at vurdere råderummet til særlige lokale og tværgående indsatser i fritidstilbuddet samt muligheden for at tilbyde fuldtidsstillinger. Råderummet kan hvis det ønskes principielt anvendes til aktiviteter der understøtter målene i skolereformen, herunder trivsel i skolen, ud over de timer som fremover anvendes i skolen til understøttende undervisning. Rammer for understøttende undervisning Den understøttende undervisning vil være underlagt skolelederen, som har ansvaret for at sikre undervisningens kvalitet og sammenhæng med den øvrige undervisning. I en SFO2/3 model vil organiseringen af skolepædagogerne ligne den struktur, der kendes fra indskolingen. I klubmodellen er klubleder og skoleleder formelt sidestillet og klublederen er ikke en del af det tværfaglige ledelsesteam på skolen. Udfordringerne ved denne model er, at skolelederen ikke har et fuldt og entydigt ledelsesansvar for klubpædagogerne, men kun for den opgave, de er sat til at udføre, og at der ikke nødvendigvis vil være den samme forståelse af, hvordan der skal prioriteres. I en klubmodel skal der derfor være en nedskrevet samarbejdsaftale som angiver mål, aktiviteter, kompetencefordeling og samarbejdets form. En samarbejdsaftale kan imid- 4
lertid ikke regulere i detaljen og for at sikre det gode samarbejde, er det afgørende, at der er tætte relationer på medarbejderniveau, og at børnenes hverdag og udvikling opfattes som en fælles opgave. Det centrale spørgsmål er her, om man via en samarbejdsaftale kan etablere et lige så tæt samarbejde og sammenhæng i indsatsen, som det er muligt i én samlet organisation. Ligeledes er det helt centralt, at der i denne model ikke er nogen anvisninger på hvordan interessekonflikter mellem skoleleder og klubleder håndteres. Det er almindelig praksis, at en medarbejder kan ansættes i kombinationsbeskæftigelse, men opgaven med den understøttende undervisning adskiller sig i den forbindelse fra normal praksis pga. det store antal stillinger med kombinationsbeskæftigelse og pga. den krævede fleksibilitet i opgaveløsningen. Det stiller store krav til koordination og planlægning af den understøttende undervisning. Der vil i den forbindelse være behov for høj grad af fleksibilitet ifht. hvornår timerne placeres, hvilke medarbejdere der indgår i undervisningen, hvilke møder man som pædagog forventes at deltage i osv. og det stiller store krav til skoleleder og klubleder om at kunne nå til enighed. Eksempelvis kan skolelederen for at få skemalægningen til at gå op have et ønske om at klubpædagogen lægger timer i den understøttende undervisning om formiddagen, hvilket vil gå ud over klublederens mulighed for at tilrettelægge pædagogens arbejdstid i klubben om eftermiddagen/aftenen. Det skal også aftales i hvilket omfang skolelederen kan stille krav til pædagogernes kompetencer i forhold til den understøttende undervisning. Det gælder når klubben rekrutterer personale, hvor det skal sikres at rekrutteringen også dækker skolens generelle kompetencebehov, og i den løbende vurdering af hvilke klubpædagoger, der skal fungere som skolepædagoger, og hvor mange timer de skal lægge i skolen. Her kan der opstå interessekonflikter, da det må formodes, at både skoleleder og klubleder ønsker at trække på medarbejdere med den stærkeste faglighed. Det skal også afklares i hvilket omfang skolen er forpligtet til at anvende klubpædagoger i den understøttende undervisning i forhold til krav og ønsker om at anvende andre aktører som for eksempel frivillige foreninger. I det omfang at andre aktører skal aflønnes, vil det som udgangspunkt betyde at der skal anvendes færre lærer- og pædagogtimer i den understøttende undervisning. I løsningen af den nye opgave med understøttende undervisning skal der både tages hensyn til skolens behov for at kunne planlægge en sammenhængende undervisningsdag og klubbens behov for at fastholde kvaliteten i klubtilbuddet. Det må forventes at der vil opstå interessekonflikter undervejs. Det tætte samarbejde mellem skole og fritidstilbud Et direkte samarbejde mellem én folkeskole og ét fritidstilbud vurderes at give de bedste forudsætninger for et tæt samarbejde om børn og faciliteter både på ledelses- og medarbejderniveau. Det skyldes, at kompleksiteten i samarbejdet mindskes væsentligt. I en SFO-model er undervisnings- og fritidsdel pr. definition én samlet enhed, men også i en klubmodel kan man vælge at etablere et én-til-én samarbejde mellem folkeskole og 5
klub. Konkret vil det betyde, at der ændres på organiseringen af Cassiopeia, der i dag modtager børn fra to folkeskoler (Lindevangskolen og Skolen på la Cours Vej). Hvis en klub fortsat skal samarbejde med to folkeskoler, vil klubbens rammer og aktiviteter kun i mindre grad kunne tilpasses den lokale folkeskole, fordi skolerne kan efterspørge forskellige ting eller være i konkurrence om samme faciliteter og ressourcer. Tilsvarende vil ledelsen af klubben skulle bruge mere tid på møder og koordination og have færre muligheder for at indgå i et forpligtende samarbejde. På personalesiden vil nogle medarbejdere i klubben indgå teamsamarbejdet på én folkeskole og andre på en anden folkeskole, hvilket kan give en opsplitning af personalegruppen, og generelt øge kompleksiteten i hverdagen. Der er generelt en meget høj klubfrekvens for folkeskoleelever på Frederiksberg, hvor 80% af elever i 4.-7. klasse går i nærmeste klub (samlet frekvens 83% for folkeskoleelever). Skolen på la Cours Vej afviger dog markant fra dette billede da deres klubfrekvens i forhold til nærmeste klub er 50% (samlet klubfrekvens for skolens elever på 62%). En høj klubfrekvens kan tilskrives at der er et tæt samarbejde mellem skole og klub så elev og forældre oplever et sammenhængende skole- fritidstilbud. Klubbens tilbud er samtidig i naturlig konkurrence med andre fritidstilbud og den skal derfor tilbyde aktiviteter og sociale fællesskaber som eleverne efterspørger. Den høje klubfrekvens giver et gunstigt udgangspunkt i forhold til intentionerne om helhedstænkning i forhold til børnenes hverdag i skolereformen, da pædagogerne herved både kan arbejde med børnene i skole og fritidsdelen. Analysen af klubfrekvenser viser samtidig, at det er få der benytter sig af det frie klubvalg, og at det derfor kan videreføres, selvom man laver ny struktur med ét fritidstilbud pr. skole. Brugerindflydelse Det er kun i klubmodellen at man vil have en selvstændig klubbestyrelse. I en SFO2/3- model er den formelle brugerindflydelse samlet i skolebestyrelsen, som har kompetencen for det samlede skole- og fritidstilbud. Skolebestyrelsen kan nedsætte rådgivende forældreråd, ligesom der allerede i dag anvendes forskellige modeller med kontaktforældre for klasser og lignende for at få en bredere inddragelse. Skolebestyrelsen vil i modsætning til en klubbestyrelse kunne tage udgangspunkt i børnenes samlede hverdag og prioritere udviklingsindsatser på tværs af skole og fritid. I fald der ønskes særligt fokus på fritidstilbuddet kan det angives i den kommunale styrelsesvedtægt for skoler, at hver skole skal nedsætte et rådgivende udvalg for SFO2/3. Det kan i øvrigt også gøres for de nuværende SFO er, men det har ikke indtil nu været et tema på de enkelte skoler Skolereformen medfører desuden, at afdelingsledere (dvs. bl.a. SFO-ledere) fremover kan få plads i skolebestyrelsen uden stemmeret, mens lovgivningen i dag kun giver mulighed for at skolebestyrelsen kan invitere andre med til at drøfte enkelte punkter. Den 6
pædagogiske vinkel kan dermed få større vægt i skolebestyrelsens arbejde og dermed sikre, at skolehensyn ikke er for dominerende. Det er aktuelt kommunens praksis at overlade det til skolebestyrelsen at afgøre hvordan forældrene inddrages i skolen ud over den lovpligtige skolebestyrelse. Brugertilfredshed og personaletrivsel Det har i dialogen været diskuteret om klubber som selvstændige institutioner med entydigt fokus på fritidspædagogik har en højere grad af trivsel og brugertilfredshed end SFO er, som er en del af en større organisation, der både har fokus på fritidspædagogik og skole. Brugertilfredshed og personaletrivsel (målt på sygefravær og social kapital) fremhæves ofte som to af de centrale indikatorer på hvorvidt en given organisering fungerer eller ej. I brugertilfredshedsundersøgelsen 2012 er der ingen signifikant forskel i den samlede brugertilfredshed for hhv. klub og SFO, idet tilfredsheden med den pædagogiske indsats for at udvikle barnets sociale kompetencer dog er marginalt højere i SFO end i klub. Der er en lille forskel i sygefravær der er lidt højere i SFO end i klub. Forskellen ligger dog indenfor de gængse usikkerhedsmarginer, når der tages højde for at mindre børn generelt er mere syge end ældre og der derved er højere smitterisiko i SFO. Der er heller ingen systematiske forskelle i målingerne på social kapital mellem de to institutionstyper, idet forskelle snarere ligger mellem de enkelte institutioner. Rammer for ledelse af fritidstilbud I SFO2/3 modellen har skolelederen det pædagogiske og administrative ansvar for SFO en, mens den daglige ledelse varetages af en afdelingsleder (SFO-lederen). Modellen vurderes at være velfungerende i de nuværende SFO er, og SFO-lederen har ifølge tilbagemeldingerne et stort selvstændigt handlerum for udvikling af fritidstilbuddet. Der kan dog være lokale forskelle i forhold til SFO lederens handlerum. SFO-lederen indgår i skolens ledelsesteam med mulighed for indflydelse på hvordan skolen skal udvikle sig. Der er aktuelt afsat mere tid til ledelse i klubber end i SFO er (aktuelt cirka dobbelt så meget ledelsestid pr. ansat pædagog jf. bilag 2). Med skolereformen flyttes en del af personaletimerne og herved ledelsesopgaven til skolen, uden at der i klubmodellen er lagt op til at flytte ressourcer til ledelse. Det vurderes dog, at ledelsesressourcerne kan anvendes bedre i en samlet enhed ved at skolen herved får flere pædagogiske ledelsesressourcer. Dvs. mulighed for at frigøre ledelseskraft til den pædagogiske udviklingsopgave. I SFO ernes selvforståelse har de ligesom klubberne fokus på fritidspædagogik til trods for at de i nogle tilfælde er udfordrede af at faciliteterne er indrettet til klasseundervisning med borde og stole. Det kompenseres dog af, at de i øvrigt de kan anvende skolens faciliteter. Der er imidlertid ikke lagt op til ændringer i klubbernes faciliteter bortset fra at lokalerne skal anvendes til mere projektorienteret undervisning om formiddagen. Brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2012 bekræfter også at forældre generelt viser samme høje tilfredshed med SFO som med klub. Tilfredsheden med den pædagogiske 7
indsats målt på personalets indsats for at udvikle barnets sociale kompetencer vurderes endda til at være lidt højere i SFO end i klub. De generelle målinger dækker over forskelle på institutionsniveau som understøtter, at det ikke er de organisatoriske rammer, der er afgørende for kvaliteten. Der er således ikke faglige argumenter for at det velfungerende fritidstilbud om eftermiddagen ikke også kan videreføres i en ny organisering som SFO2/3. En SFO-model vil dog stille krav til at skolelederen har blik for visionerne på det pædagogiske område. Nedenfor diskuteres hvilken organisering der bedst understøtter løsning af pædagogopgaverne i skolen. 8