Resultataftale 2013 for Vig Skole (skoleåret 2013/2014)



Relaterede dokumenter
Resultataftale 2013 for Vallekilde-Hørve skole

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Spørgsmål og svar om den nye skole

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Kære forældre. Om skolefusionen

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Læringssamtale med X Skole

Inklusionspolitik på Nordfyn

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Skoleområdet 12 skoler

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Kvalitetsanalyse 2015

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Refleksion over afdelingens/institutionens aktier i den nye centerstrategiplan:

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Nordbyskolens evalueringsplan

Folkeskolereformen 2013

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Talentudvikling i folkeskolen

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Resultataftale 2013/2014 for Nr. Asmindrup skole og Videnscenter.

Et fagligt løft af folkeskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Det grafiske overblik

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Kontaktklasserne. Arden Skole

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Sortedamskolens ressourcecenter

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Transkript:

Resultataftale 2013 for Vig Skole (skoleåret 2013/2014) af resultataftalen og effektmålene for sidste år: (Denne skabelon er første blevet obligatorisk for skolerne i år) Kort sammenfatning og konklusioner med henvisning til bilag vedr. hvert effektmål Inklusion og administration: Vig Skole har etableret et kompetencecenter, der samler de faglige resursepersoner og vejledere, der arbejder med elever med særlige behov. Organiseringen har været drøftet med de involverede medarbejdere og er løbende rettet til, så den matcher det pædagogiske personalets behov for sparring. Kompetencecentret har været i drift hele skoleåret 2012/2013. Det lokale visitationsudvalg er i maj måned blevet fuldtalligt, så både ny psykolog og sagsbehandler igen er med til at kvalificere beslutningerne. I løbet af året er det lykkedes at få overblik over, hvordan især de forskellige eksterne specialtilbud fagligt og administrativt arbejder med de visiterede elever, og hvordan Vig Skole skal agere i den sammenhæng. Budgettet er styret og overholdt i samarbejdet med fagcentret og de udstukne retningslinjer. Antallet af ekskluderede elever er faldet, hvilket peger på, at personalet på Vig Skole efterhånden er blevet meget bedre til at skabe inkluderende rammer for eleverne. Videnscentret er klar til at gå i luften 1. august 2013. Der er udarbejdet en hjemmeside, hvor ydelserne kan læses. Succesen og effekten vil først kunne vurderes medio 2014. Indskoling af børnehavebørn: Samtlige mål for skoleåret 2012/2013 er nået. Nøglepersoner har deltaget i statusmøder, herunder skolelederen, som gennem møderne er blevet klædt godt på til at fordele skolens inklusionsmidler til børn med særlige behov. Kompetenceudvikling blandt lærere og skoleledere: alle medarbejdere har fulgt de kommunale kurser. Skoleleder afsluttede Diplom i Ledelse januar 2013, SFO-leder er 2/3 gennem uddannelsen, afdelingsleder er gået i gang med afsluttende moduler inden sommerferien og forventes at afslutte uddannelsen inden udgangen af 2013. Viceskoleleder påbegynder uddannelsen august 2013. Refleksion over afdelingens/institutionens aktier i den nye centerstrategiplan: Kort sammenfatning og konklusioner på institutionens/afdelingens drøftelser Vig Skole er velorganiseret og godt på vej til at kunne løfte inklusionsopgaven både administrativt og kompetencemæssigt. Det pædagogiske personale er løbende blevet klædt på og har fulgt det fælleskommunale kursustilbud med stor begejstring. Nye forældre med børn i 0. klasse har udtrykt stor tilfredshed med overgangen fra børnehave og skole. Videnscentret er klar til at levere ydelser til kommunens skoler fra 1. august 2013.

Strategiske indsatsområder og effektmål for det kommende (skole-)år Kort sammenfatning af afdelingens/institutionens prioritering og valg af indsatsområder for det kommende år. De enkelte indsatsområder er beskrevet i bilag. Vig skole har som mål, at færre elever fra skoledistriktet starter i Ungeenheden, men i stedet bliver hjulpet i gang med en egentlig ungdomsuddannelse. Alle elever betyder elever fra almenskolen og elever, der er visiteret til interne og eksterne specialtilbud. Vig Skole ønsker at løfte gennemsnittet af karaktererne for afgangsprøverne i maj/juni 2014. Den faglige undervisning i matematik styrkes ved, at en lærer 1. august 2013 påbegynder uddannelsen som matematikvejleder. For at tilgodese børnefamiliernes behov for fleksibel børnepasning, udvider Vig skoles SFO åbningstiderne fra 1. september. Torsdag holdes åben frem til kl. 19.00, hvor eleverne tilbydes aftensmad. Ordningen er koordineret med Børnehaverne i Vig, således at børnehaven også har lang åbningstid om torsdagen. Ordningen løber frem til 31. december, hvor der evalueres. Videnscentre for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er planlagt i forrige skoleår. To lærere og afdelingslederen har i samarbejde tilrettelagt et ydelseskatalog. Videnscentret skal implementeres i kommunen ved at de enkelte skoler trækker på centrets viden bl.a. gennem praktisk samarbejde om eleverne. Siden 2009 har Vig Skole arbejdet målrettet for, at alle elever bevæger sig hver dag i skoletiden. I dette skoleår er alle klasser fra 0.- 9. klasse med. Erfaringerne evalueres og danner grundlag for implementeringen af krav i den ny folkeskolereform om bevægelse hver dag. Bilagsoversigt Oversigt over indsatsområder for det kommende år: a) Flere unge fra Vig Skoledistrikt i ungdomsuddannelse b) Udvikling af den faglige kvalitet c) Udvidet åbningstid i SFO d) Videnscentret i funktion for elever med generelle indlæringsvanskeligheder e) Bevægelsesmoduler på alle klassetrin- ny folkeskolereform Leder Centerchef 2

Bilag 2013 a Flere unge fra Vig Skoledistrikt i ungdomsuddannelse Regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 er yderst ambitiøs, men den er et vigtigt pejlemærke i det fortsatte arbejde for, at alle unge kommer så langt i uddannelsessystemet, som de kan. I Odsherred er UTA-strategiens mål, at mindst 85 % af de unge får en ungdomsuddannelse i 2013/2014. Ungeenheden opsamler de unge, der ikke er kommet i gang af individuelle grunde. Oplistning af de konkrete effektmål, som er opstillet for indsatsområdet. Målene skal leve op til SMART-kriterierne (Specifikke, målbare, ambitiøse, realistiske og tidsbegrænsede). Vig skole har som mål, at færre elever fra skoledistriktet starter i Ungeenheden fra august 2014. Trivslen blandt eleverne i udskolingen styrkes. UEA-undervisningen intensiveres på alle klassetrin og undervisningen følger den interne læseplan for faget, der er udarbejdet i forrige skoleår af lærere på Vig skole. UU-vejlederne inddrages. Der udarbejdes handleplaner i løbet af efteråret, senest 1. december for alle elever i overbygningen. 9. klasselærerne følger nøje elevernes valg for en fremtidig ungdomsuddannelse. Klasselærerne yder en særlig indsats for udvalgte elever på almenskolen, hvor de fungerer som mentorer. Skoleleder, psykolog og afdelingsleder for specialtilbuddet på Vig Skole følger de elever, der er visiteret til interne og eksterne specialtilbud. Alle tre deltager i statusmøder for elever, der går på 9. klassetrin i eksterne specialtilbud. Der udarbejdes en udslusningsplan i samarbejde med elev og forældre, hvor uddannelsesplanen er grundstammen. Ved udgangen af marts måned 2014 har alle elever en uddannelsesplan, som rækker mindst to år frem i tiden, hvor alternativ ved frafald er opridset. Det aftales med elev og forældre, hvem der er elevens kontaktperson også efter endt folkeskolegang. Kontaktpersonen følger eleven og tilbagemelder til Vig Skoles ledelse, hvordan det går med elevens ungdomsuddannelsesforløb. Succeskriteriet er, at alle har foretaget det rigtige valg og er i gang med deres ungdomsuddannelse, eller så hurtigt som muligt tager et forberedt alternativ i brug. Trivslen måles via en kortlægningsundersøgelse i december 2013 og sammenlignes med samme kortlægningsundersøgelse fra december 2012. Trivslen vurderes endvidere ud fra fraværsprocenten. 3

Bilag 2013 b Udvikling af den faglige kvalitet De faglige resultater i Odsherred vurderes for lave, og det er nødvendigt at forbedre resultaterne, bl.a. for at medvirke til at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Kvaliteten af den faglige undervisning vurderes gennem resultaterne af de nationale test og afgangskaraktererne. Elevens standpunktskarakterer viser løbende det faglige niveau. Oplistning af de konkrete effektmål, som er opstillet for indsatsområdet. Målene skal leve op til SMART-kriterierne (Specifikke, målbare, ambitiøse, realistiske og tidsbegrænsede). Vig Skole ønsker at løfte gennemsnittet af karaktererne for afgangsprøverne i maj/juni 2014 samt forbedre resultaterne ved de nationale test for de enkelte klasser. Elevernes standpunktskarakterer, der gives tre gange i løbet af et skoleår, følges af ledelse og klasselærer på 8. og 9. klassetrin med henblik på at fastlægge og justere mål for den enkelte elev. Målene noteres i elevplanen. På Vig Skole er der obligatorisk at gennemføre de frivillige nationale test. Ledelsen drøfter resultaterne med faglærerne. Der sættes fokus på den praktiske afviklingen af de nationale test, så disse forløber effektivt og foregår i en kendt og tryg atmosfære for eleverne. De afgivne karakterer ved afgangsprøverne sammenlignes med prøveresultaterne som kvalitetssikring af den løbende elevvejledning gennem årets. En lærer påbegynder 1. august uddannelsen til matematikvejleder. Igennem året påbegyndes en plan for matematikvejlederens inddragelse på alle klassetrin. Når test og prøver er afviklet sammenlignes resultaterne for Vig skole for sidste år samt med de kommunale og de landsdækkende resultater. 4

Bilag 2013 c Udvidet åbningstid i SFO Flere forældre i lokalmiljøet arbejder udenfor Odsherred Kommune og har derfor langt transporttid. Behovet for en mere fleksibel pasningsordning har været efterspurgt. Indsatsen skal derfor også ses i et borgerperspektiv. Oplistning af de konkrete effektmål, som er opstillet for indsatsområdet. Målene skal leve op til SMART-kriterierne. Forældre, børn og personale skal opleve mindre stress, når børnene hentes og afleveres i SFO-en. Ud over et konkret pasningsbehov ser Vig Skole og SFO også tiltaget som et stykke pædagogisk arbejde, hvor tiden sammen med børnene bl.a. kan bruges til den gode samtale. Muligheden for at inkludere alle børn fremmes herved. Børnene skal endvidere opleve glæden ved, at være sammen med kammerater og nærværende voksne mens de forbereder aftensmåltidet på den lange åbningsdag. Vig Skole og SFO har i samarbejde med børnehaverne i Vig udvide åbningstiden. Torsdag bliver fremover lang åbningsdag frem til kl. 19.00, hvor børnene tilbydes aftensmad i rolige omgivelser. Gennem den fælles madlavning om torsdagen drøftes kost og kalorier i en praktisk sammenhæng ligesom børnene er med til at tilrettelægge et aftensmåltid med hvad deraf følger af borddækning, afrydning og opvask. Skal børn i fritidstilbud i nærområdet i den forlængede SFO-tiden, sørger pædagogerne at sende dem trygt af sted. Alle SFO-pædagoger gennemføre en AKT-uddannelse, der kvalificerer til at arbejde med elever med særlige behov. Tilbuddets succes måles på, hvor mange nuværende forældre, der vil benytte tilbuddet. Hvis flere børn indskrives på skolen i løbet af året, kan det være udtryk for, at øvrige forældre i skoledistriktet benytter sig af den lokale skole og SFO pga. den fleksible pasningsordning. Fra 1. september, når ordningen træder i kraft, holdes der mandtal i SFO-tiden. Til dette anvendes ud og indskrivningportalen Tabulex, som er et elektronisk registreringssystem. 5

Bilag 2013 d Videnscentret i funktion for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Videnscentret skal levere konsultativ bistand til Kommunens Skoler i forhold til børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder på linje med videnscentrene i Nr. Asmindrup og Grevinge, som har henholdsvis neurologiske og specifikke indlæringsvanskeligheder som deres speciale. Videnscentret er klar til lancering i august 2013. Oplistning af de konkrete effektmål, som er opstillet for indsatsområdet. Målene skal leve op til SMART-kriterierne. Videnscentret skal medvirke til at Kommunens samlede eksklusionsprocent falder og giver plads til at flere børn og unge fra eksterne tilbud kan hjemtages til kommunens egne specialiserede tilbud. To medarbejdere har opgaven med at stå for det konsultative arbejde. Samme to medarbejdere har arbejdet med realiseringen det meste af foregående skoleår. Der er etableret et menupunkt på Vig Skoles hjemmeside med information om diagnoser, links til relevante hjemmesider samt en beskrivelse af videnscenterpersoner formål og struktur. En medarbejder fra videnscentret er blevet tilknyttet Kommunens AKT-netværk. Videnscentret bliver præsenteret på et skoleledermøde. ing foretages medio 2014. Der vurderes på baggrund af fagcentrets tal for børn og unge i andre tilbud end den almene folkeskole (kommunale såvel som private). Tendensen udregnes på baggrund af tal fra en periode som strækker sig fra 2009 til april 2014. 6

Bilag 2013 e Bevægelsesmoduler på alle klassetrin som en forløber for kommende krav i Folkeskolereformen I den ny Folkeskolereform indgår der et krav om, at alle elever bevæger sig hver dag svarende til mindst en time om dagen. Vig skole ønsker at indsamle erfaring med opgaven indtil reformen træder i kraft august 2014. Oplistning af de konkrete effektmål, som er opstillet for indsatsområdet. Målene skal leve op til SMART-kriterierne. Vi tror på, at idrætten har en afgørende socialiserende faktor, som har stor betydning for et velfungerende fællesskab. Et fællesskab som igen har afgørende betydning for den generelle trivsel og dermed også et sundt og godt læringsmiljø, hvor forudsætningerne for endnu bedre læring er til stede. Alle tre afdelinger har udviklet egen profil for, hvordan løb gennemføres hver dag. de elever, der af individuelle grunde ikke kan løbe, gennemføre styrketræning stedet for. Efter løb er der afsat til fordybelse i form af en læseindsats, hvor læsevejlederne sammen med lærerne har sat fokus på faglig læsning. I udskolingen er der afsat tid til et kort bad. I forlængelse af denne aktivitet tænkes sundhed og hygiejneundervisning ind. Afdelingerne har på forskellig vis udtænkt modeller for, hvordan eleverne selv og på klassevis kan motiveres for løb og måle fremgang med deres kondition. Trivslen måles via kortlægningsundersøgelsen i december 2013 og sammenlignes med samme kortlægningsundersøgelse fra december 2012. Trivslen vurderes endvidere ud fra en faldende fraværsprocent. Elevernes konditionstal på udvalgte klassetrin sammenlignes fra august måned og igen i maj måned. 7