Mål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole.

Relaterede dokumenter
Alsidige personlig udvikling

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Velkommen til Tidlig SFO På Nørre Aaby skole

Pædagogisk læreplan

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogisk læreplan Rollingen

Kulturelle udtryksformer

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Vuggestuens lærerplaner

7100 Vejle 7100 Vejle

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogiske læreplaner

Læreplaner. Vores mål :

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Skole Parathed Vejledning til forældre.

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Kulturelle udtryksformer

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Børnehavens lærerplaner 2016

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Velkommen til Tidlig SFO På Nørre Aaby skole

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Pædagogisk Læreplan

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner: Metoder Tema Mål Alment pædagogisk Særligt pædagogisk

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

HAR BRUG SELVVÆRD. Stoler barnet på at det, det har at byde ind med er værdifuldt for gruppen? Forsøger barnet at markere sig eller trækker det sig?

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Signe s Signe dagpleje

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Punkt 1: Barnets alsidige og personlige udvikling.

Alfer Vuggestue/Børnehave

Læreplan for Selmers Børnehus

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i Børnehaven.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017


BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Tema: Alsidig personlighedsudvikling Hvad vil vi opnå ifht børnenes udvikling og læring?

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Transkript:

Mål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole. Alsidig personlig udvikling Børnene skal være trygge ved stedet, hinanden og de voksne. Vi er nærværende voksne, der aktivt indgår i relationer med børnene. Vi justerer os efter børnene. Vi går foran, ved siden af eller bagved barnet. Forårs-sfo en har fast base i Caféen, Byggepladsen og Fantasia kl. 8.00-14.00 og på Byggepladsen kl. 14.00-15.30. Børnene trives. Børnene kommer til de voksne, når de har behov for det, brug for hjælp osv. Børnene oplever at få hjælp, når de kommer til de voksne. Børnene deltager i aktiviteter, samlinger, lege osv. Børnene bruger huset. Børnene skal være selvhjulpne. Vi støtter børnene i selv at lægge madpakken i køleskabet og hente den til frokost, selv tage sko og overtøj på, selv lyne jakken, selv klare toiletbesøg osv. Vi opfordrer børnene til at prøve selv og støtter dem, når de har brug for det. Vi viser børnene rundt på skolen. Vi introducerer børnene for skolens regler og aftaler. Børnene prøver selv, før de spørger en voksen. Børnene udfører selv de opgaver og handlinger, som de kan. Børnene viser glæde ved at kunne selv. Børnene viser glæde ved at lære nyt. Børnene er selvhjulpne. Børnene skal udvikle deres engagement. Vi har fortællerunde i forbindelse med morgensamlingen. Vi har aktiviteter hver dag. Vi støtter børnene i at gøre en aktivitet eller opgave færdig. Vi opfordrer børnene til selv at klare de opgaver, de formår. Børnene er nysgerrige og interesserede. Børnene er åbne overfor andre og overfor nye ting. Børnene får mulighed for at få indflydelse på deres dag. Børnene udviser videbegær. Børnene er kreative og opfindsomme. Børnene stiller spørgsmål. Børnene skal udvikle deres livsduelighed og dannelse. Vi har Klar-parat! som fast ugentlig aktivitet, hvor vi bl.a. introducerer børnene for nogle af de 24 styrker. Vi støtter børnene i at gøre en aktivitet eller opgave færdig. Vi opfordrer børnene til selv at klare de opgaver, de formår.

Vi øver bordskik, stå i kø, vente på hinanden mv. Vi støtter børnene i at finde retfærdige løsninger med forståelse for forskellighed. Børnene er vedholdende. Børnene er livsduelige og robuste. Børnene er åbne overfor andre og overfor nye ting. Børnene udviser venlighed og omtanke i relationen til hinanden. Børnene lytter til hinanden i konflikter og forsøger at finde løsninger. Børnene skal udvikle deres mod. Vi har fortællerunde i forbindelse med morgensamlingen. Vi støtter børnene ved at forberede dem grundigt, når de skal lære eller prøve noget nyt. Vi giver børnene taletid i fællesskaberne. Vi hjælper børnene med at sætte ord på det, der kan være svært. Børnene tør stå ved sig selv og egne holdninger og udtrykker sig respektfuldt over for andre. Børnene har lyst til og er trygge ved at stå frem for andre og fortælle. Børnene tør prøve nyt. Børnene skal udvikle deres deltagelseskompetencer. Vi har faste aktiviteter hver dag. Vi støtter børnene i at tage valg og deltage i de frivillige aktiviteter, som tilbydes hver dag. Vi støtter børnene i at tage initiativ til og i den frie leg og byde sig til i andres lege. Vi støtter børnene i deres nysgerrighed og innovative formåen ved at give plads til og mulighed for at afprøve deres initiativer i aktiviteterne. Vi støtter børnene i deres vedholdenhed ved at give mulighed for fordybelse. Børnene søger fællesskaberne. Børnene oplever sig som en del af flere fællesskaber. Børnene udviser initiativer i lege og aktiviteter. Børnene giver plads til andres initiativer i lege og aktiviteter. Børnene fordyber sig i og koncentrerer sig om en opgave, leg eller aktivitet i længere tid ad gangen.

Social udvikling Børnene skal lære at indgå i fællesskaber og danne nye relationer. Vi støtter børnene i deres legerelationer. Vi laver legegrupper. Vi laver holddeling, fx efter køn eller interesse. Vi giver tid, rum og rammer til at børnene kan skabe nye legerelationer ved at give mulighed for fri leg hver dag. Vi sætter ord på børnenes forskelligheder og accepterer forskellige behov. Alle børn danner og/eller indgår i relationer. Børnene viser hensyn til hinanden i fællesskabet. Børnene accepterer hinandens forskelligheder. Alle børn deltager i fællesskaberne. Børnene skal opleve at de hører til i og bidrager værdifuldt til fællesskabet. Vi støtter børnene til at deltage i fællesskaberne. Vi ser børnene og anerkender deres deltagelse. Vi giver børnene mulighed for at give deres mening til kende og til at få indflydelse. Alle børn deltager i et eller flere fællesskaber. Børnene bruger deres mod til at markere i og deltage i det store fællesskab. Børnene indgår kompromisser ved at bruge deres omtanke til at give plads til hinandens deltagelse. Børnene skal udvikle deres empati. Vi sætter ord på, hvordan vi aflæser børnenes mimik og kropssprog. Vi støtter børnene i løsningen deres konflikter ved at hjælpe dem til at sætte ord på, hvordan de har det og hvordan de tror den anden har det. Børnene sætter ord på, hvordan de har det. Børnene hjælper og trøster hinanden. Børnene tager hensyn til hinanden i legen. Børnene lytter til hinanden. Børnene justerer sig ved aflæsning af hinandens mimik og kropssprog.

Kommunikation og sprog Børnene skal udvikle deres sprog. Vi har Legeøen som fast ugentlig aktivitet en forløber for danskmaterialet Hop om bord. Vi læser dagligt højt for børnene ifm. spisesituationerne og fremhæver særlige ord og udtryk samt inddrager børnene i dialog om det læste. Vi sætter fokus på dagens ord eller ordsprog ifm. samling og i spisesituationerne. Vi giver børnene mulighed for at kommunikere og komme til orde. Vi er nysgerrige på sproget og sprogets nuancer sammen med børnene. Vi stiller forståelsesspørgsmål til børnene. Vi er særligt opmærksomme på at invitere de børn til kommunikation, som ikke selv søger den. Vi introducerer børnene for SFO ens minibibliotek, hvor de dagligt har adgang til bøger samt for skolens bibliotek. Vi lytter til børnene og giver dem tid til at udtrykke sig og støtter dem ved behov. Børnene er nysgerrige på nye ord. Børnene stiller spørgsmål, hvis der er noget, de ikke forstår. Børnene bruger sproget aktivt og nuanceret, når de kommunikerer. Fx ved konfliktløsning, ved forhandlinger om lege, ved at give udtryk for hvordan de har det etc. Børnene lytter til hinanden og til de voksne. Børnene indgår i dialoger, hvor de skiftevis taler og lytter. Børnene skal introduceres til skriftsproget. Vi har Legeøen som fast ugentlig aktivitet en forløber for danskmaterialet Hop om bord. Børnene skal skrive deres eget navn på en mærkat hver morgen i den første måned. Børnene har adgang til at tegne og skrive hver dag. Vi gør børnene opmærksomme på skriftsproget i omgivelserne. Vi opmuntrer børnene gennem en anerkendende tilgang. Børnene kan selv skrive deres navn. Børnene viser interesse for at skrive. Børnene viser interesse for læsning ved at spørge ind til, hvad der står. Børnene skal lære at være med til at løse konflikter selv. Vi laver trivselsforløb en gang om ugen arbejde med Fri for mobberi. Vi er opmærksom på det enkelte barns trivsel. Vi inddrager forældrene, hvis et barn ikke trives. Vi mægler mellem børnene i konfliktsituationer inddrage elementer fra Fri for mobberi. Børnene trives og har overskud til og mod på at deltage i både planlagte aktiviteter og de frie legerum. Børnene er engagerede i det, de laver. Børnene forsøger at løse konflikterne selv. Børnene beder de voksne om hjælp til at løse konflikterne.

Krop, sanser og bevægelse Børnene oplever glæde ved bevægelse og kropslig udfoldelse. Vi har Bevægelse som fast aktivitet en forløber for idræt hvor børnene laver bevægelseslege sammen. Vi har bevægelsesaktiviteter i gymnastiksalen og udenfor flere gange i løbet både i mini-sfo og i SFO. Vi giver børnene mulighed for spontan kropslig udfoldelse i skolegården og på ture, hvor børnene har mulighed for selvbestemmelse. Vi giver børnene mulighed for kropslig udfoldelse gennem aktiviteter i skolegården og gymnastiksalen, hvor børnene har mulighed for medbestemmelse. Vi griber børnene, hvor de er og fanger dem i deres individuelle interesser. Vi planlægger og støtter børnene i finmotoriske opgaver: tegne, skrive, klippe, perler, modellervoks, legoklodser mv. Vi skaber rum for erfaringer med kropslige fornemmelser og følelser fx ro og larm, varme og kulde, glæde og tristhed mv. Vi understøtter børnene aktive udforskning af verden og kroppens muligheder. Børnene viser glæde ved bevægelse og kropslig udfoldelse. Børnene udvikler sig både grov- og finmotorisk gennem tilpasse udfordringer. Børnene øver sig og udviser mod til at bruge, udfordre og eksperimentere med kroppen og udviser omtanke til at mærke og passe på kroppen. Børnene kan holde rigtigt på en blyant, klippe efter en streg, tegne linjer, mønstre etc. Børnene bruger bevægelse sammen i fællesskaber. Børnene kender til de forskellige sanser. Børnene udviser forståelse for og anerkender hinandens forskelligheder: udseende, motoriske evner, motorisk mod mv. Børnenes evne til at aflæse andres mimik og kropslige udtryk styrkes. Børnenes evne til at aflæse egne kropslige fornemmelser og følelser styrkes. Børnene udfordrer og passer på deres krop. Vi arbejder med emnerne hygiejne og kost i Klar-parat!. Vi har fast turdag, hvor børnene øver sig i at gå langt og får mulighed for at bruge kroppen på forskellige måder, fx klatre i træer, gå balance mv. Vi laver afslapningsøvelser i mini-sfo. Vi har bevægelsesaktiviteter i gymnastiksalen. Vi har stille tid ifm. spisesituationerne. Vi lærer børnene om og går på opdagelse i begreber om kroppen, hygiejne, kost og sanser i aktiviteten Klar parat!. Børnene udviser både mod og omtanke, når udfolder sig kropsligt. Børnene udviser vedholdenhed, når de går langt eller eksperimenterer med at bruge kroppen. Børnene afsøger kropslige kunnen og begrænsninger. Børnene giver udtryk for kropsligt velvære, udmattelse og energi. Børnene kender til sammenhængen mellem hygiejne og sundhed.

Natur, udeliv og science Børnene er eksperimenterende, går på opdagelse i og stiller spørgsmål om deres omgivelser. Vi har fast turdag, hvor børnene kommer på opdagelse i nærmiljøet. Til samling taler vi om dagens vejr, vejrfænomener og årstider. Vi undrer os sammen med børnene og opfordrer dem til at opstille hypoteser om naturen. Vi leder efter dyr sammen med børnene i naturen. Vi gør børnene opmærksomme på lyde, lugte og farver. Vi gør børnene opmærksomme på og fortæller dem navnene på træer, planter og dyr. Børnene eksperimenterer og går på opdagelse i deres omgivelser. Børnene bruger naturens materialer i deres leg. Børnene er opmærksomme på ændringer i vejret og årstiderne og bruger begreber herom. Børnene er nysgerrige på naturen og kan stille hvad-nu-hvis spørgsmål og komme med hypotetiske svar. Børnene bruger deres sanser og kan fortælle, hvad de ser, lugter og hører. Børnene udvikler deres matematiske opmærksomhed. Vi har Leg med tal som en fast aktivitet en forløber for matematik, hvor børnene arbejder med mængder, former, størrelser, kategorier mv. Børnene anvender og viser forståelse for matematiske begreber fx tal, stor og lille, få og mange, mønstre, farver, former mv. Børnene oplever sig som en del af og tager ansvar for naturen. Vi taler med børnene om bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur med udgangspunkt i børnenes oplevelser og opmærksomheder. Vi laver kreative aktiviteter med genbrugsmaterialer. Til samling taler vi om naturens udvikling i løbet af årstiderne herunder tid, nyt og gammelt, alder mv. Børnene passer på naturen fx smider deres skrald i skraldespande, passer på planter og træer mv. Børnene kan være stille, hvis de ser et dyr og nærme sig det med forsigtighed og respekt.

Kultur, æstetik og fællesskab Børnene skal opleve glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis. Vi laver aktiviteter på det kreative værksted flere gange ugentligt. Vi har et samarbejde med musikskolen. Vi synger ifm. morgensamling. Vi bruger musik aktivt til at skabe stemninger fx rolig stemning om morgenen eller ifm. spisning, rytmisk musik ifm. bevægelse etc. Vi laver aktiviteter i det digitale værksted. Vi ser dukketeater i sognegården. Vi gør børnene opmærksomme på æstetiske udtryk i naturen, læringsmiljøerne mv. og sætter ord på, hvilke følelser og stemninger de giver. Børnene bruger deres kreativitet til at finde på, udvikle og skabe og udviser glæde herved. Børnene fordyber sig i kreative processer. Børnene gør selv opmærksom på æstetiske udtryk. Børnene kan give udtryk for stemninger og følelser ifm. æstetiske oplevelser.