Kvalitetsrapport Vordingborg for 2006 2007. Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006 2007. Elevtal, ressourcetal m.m. er de til Undervisningsministeriet indberettede tal pr. 5.9. 2006, på nær pkt. 9, som er pr. 15.3 2007. For hvert afsnit er der en kort tekst, der beskriver, hvad der rapporteres. Hertil er knyttet evt. kommentarer fra skolelederen. Denne kvalitetsrapport er delvist baseret på tal fra før kommunesammenlægningen. Kommunens tildelingskriterier m.v. er dog angivet i 2008 niveau, således som kommunalbestyrelsen har besluttet i forbindelse med harmoniseringen af skolevæsenet. Kvalitetsrapporten er et nyt redskab, hvorfor der er behov for at prøve sig frem i forhold til form, indhold og bagvedliggende procedurer. Nedenstående kvalitetsrapport anlægger derved ikke helt det ambitionsniveau som Vordingborg kommune måtte ønske på længere sigt. Indhold: Fakta om Vordingborg skolevæsen 2 1. Skolens elev og klassetal 2 2. Omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer) der gennemføres. 2 3. Omfanget af undervisning med liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer 2 4. Omfanget af undervisning af børn med særlige behov varetaget af lærer med specialuddannelse eller tilsvarende kompetencer 2 5. Opgørelse over antal af elever henvist til specialklasser/skoler. 2 6. Omfanget af undervisning af dansk som andetsprog varetaget af lærer med liniefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. 3 7. Opgørelse over elevernes overgang til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse. 3 8. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (det udvidede undervisningsbegreb) 3 9. Udgift pr. normalklasseelev 3 10. Elevfravær 4 11. Elev/lærer ratio for børnehaveklasser til 9. klasse (normalundervisningsklasser) 4 12. Elev pr. computer 4 14. Midler anvendt på efteruddannelse 4 Sammenfattende vurdering 5 Faglige niveau 5 Andre former for evalueringer 5 Specialundervisning 7 Dansk som andetsprog 7 Skolevæsenets rammebetingelser 9 Skolepolitiske mål børne unge politikken 9 Kommunale indsatsområder/politiske delmål 10 Skolestruktur 11 Udgiftsniveau 11 Aftalestyring 12 Lønsumsstyring 12 Pædagogiske processer 13 Systematisk opgørelse og beskrivelse: 13 1
Fakta om Vordingborg skolevæsen 1. Skolens elev og klassetal Skolens elev og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning vidtgående specialundervisning. ( 20.2 klasser). Antallet af elever i klasser med vidtgående specialundervisning er elever, der er visiteret til den pågældende undervisning af Familierådgivningen. Normalundervisningsklasser Klasser med vidtgående specialundervisning ( 20.2 klasser) Antal klasser 230 5 Antal elever 4743 119 2. Omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer) der gennemføres. Skemaet viser i procent omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer), der gennemføres i forhold til det årlige timetal. Indskoling 1. 3. klasse Mellemtrin 4. 6. klasse Udskoling 7. 9. klasse Gennemførelses procent af årlige 99,6 100 98,8 100 97 99,7 undervisningstimer Fagsekretariaternes bemærkninger: Gennemførelsesprocenten er alle steder tæt på 100 % hvilket ikke giver anledning til at foretage yderligere. 3. Omfanget af undervisning med liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer Skemaet viser den procentvise dækning af timer, der læses de pågældende fag i de 3 faser, som læses af lærere med liniefagsuddannelse eller med tilsvarende kompetencer. Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Natur/teknik Geografi Biologi 1. 3. 33 100 0 100 0 100 0 100 klasse 4. 6. 40 100 25 100 0 100 0 100 klasse 7. 9. 40 100 42 100 67 100 62 100 23 100 67 100 klasse Fagsekretariaternes bemærkninger: På baggrund af de store variationer indstilles, at skolerne udarbejder handleplaner for ovenstående område med henblik på, at undervisningen i højere grad varetages af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. 4. Omfanget af undervisning af børn med særlige behov varetaget af lærer med specialuddannelse eller tilsvarende kompetencer Skemaet viser den procentvise dækning af timer, der læses af lærere med speciallæreruddannelse eller med tilsvarende kompetencer. Opgørelsen er specificeret for alle 3 faser... Indskoling 1. 3. Mellemtrin 4. 6. Udskoling 7. 9 Procentdel 3 100 2 100 1 100 På baggrund af de store variationer indstilles, at skolerne med en lav procentdel udarbejder handleplaner for ovenstående område med henblik på, at undervisningen i højere grad varetages af uddannede lærere med specialuddannelse lærere med tilsvarende kompetencer. 5. Opgørelse over antal af elever henvist til specialklasser/skoler. Skemaet viser antallet af skolens egne elever, der af Familierådgivningen er visiteret til specialklasser eller specialskoler. Antallet er opgjort for hver af skolens faser 2
Indskoling 1. 3. Mellemtrin 4. 6. Udskoling 7. 9 Antal elever 43 46 30 Området vil naturligt blive en del af implementeringen af Børn, unge og familiepolitikken, hvorfor det ikke anbefales at udarbejde handleplaner på området. 6. Omfanget af undervisning af dansk som andetsprog varetaget af lærer med liniefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. I skemaet er anført skolens opgørelse over antallet af fag/lektioner, der varetages af lærere med liniefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. Skemaet viser både den procentvise dækning af de timer, der læses, og det samlede antal timer. Andel timer angivet i % 0 100 Variationen skyldes dels at ikke alle skoler har elever med dansk som andetsprog, dels at enkelte skoler har relativt få elever med dansk som fremmedsprog hvorfor skolen ikke råder over lærere med ovenstående kompetence. Det kan supplerende oplyses at 3 skoler har en uddannet lærer ( Stege, Fanefjord, Hjertebjerg )= 100 % 3 skoler har mindre andel :45 55 %. med to sprogslærer. 1 har 8 timer med en ikke uddannet det vil sige 0 %. Det er dette billede det opgjorte tal 0 100% indeholder. 7. Opgørelse over elevernes overgang til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse. Skemaet viser skolens samlede antal afgangselever og deres status 3 måneder efter afgang. I procent vises hvor mange elever der går videre i uddannelsessystemet, samt andelen til henholdsvis 10. kl., gymnasial uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse. Antal afgangselever Overgang til uddannelse i % Overgang til 10. kl. i % Overgang til gymnasial uddannelse i % Overgang til erhvervsfaglig uddannelse i % 90,3 94,1 29,7 53,4 25,2 47,3 7,8 18,6 På baggrund af at overgangen ligger under det ønskværdige i henhold til Børn, unge og familiepolitikken, indstilles at fagsekretariatet i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning ( UU) foretager en nærmere analyse og på baggrund af denne træffes beslutning om iværksættelse af en handleplan. 8. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (det udvidede undervisningsbegreb) Skemaet viser andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (det udvidede undervisningsbegreb) opgjort i % jf. skolens indberetning til Undervisningsministeriet 5. september 2006 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til 36,2 42,2 undervisning (udvidede undervisningsbegreb) i % Arbejdstiden er opgjort i henhold til skolernes indberetninger til Undervisningsministeriet i september 2006. En del af variationen må derfor tilskrives at opgørelsen har fundet sted før harmoniseringen på skoleområdet. 9. Udgift pr. normalklasseelev Skemaet viser skolens udgift pr. normalklasseelev til løn, (lærer og lederleder) samt elevrelaterede udgifter, men ekskl. rengøring, vidtgående specialundervisning og bygninger Udgiften er beregnet ud fra budgettal 2007 2008 elevtal pr. 15. marts 2007. Desuden skal skolen selv anføre afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev for sidste finansår 3
Skolens udgift pr elev 34.392 39.093 Skolens afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. 540 2.521 elev i 2006 Vedr. skolens udgift pr. elev: Forskelligt elevgrundlag i de enkelte distrikter medfører forskellige klassekoefficienter. Vedr. Undervisningsmidler 2006: Udgifterne er opgjort i henhold til skolernes budgetter september 2006. En del af variationen må derfor tilskrives at opgørelsen har fundet sted før harmoniseringen på skoleområdet. 10. Elevfravær Skemaet viser antal gennemsnitlige fraværsdage i skoleåret 2006 2007 pr. elev, og er anført for skolens 3 faser Fase 1: Bh.kl 3 kl.. Fase 2: 4. 6. kl. Fase 3: 7. 9. kl. Antal fraværsdage pr. elev (gennemsnit) 8,4 17,2 8,7 15,4 11,1 19,8 På baggrund af de store variationer indstilles, at skolelederen foretager en nærmere analyse og på baggrund af denne iværksættes evt. handlingsplan. 11. Elev/lærer ratio for børnehaveklasser til 9. klasse (normalundervisningsklasser) Skemaet viser elev lærer ratio for Børnhaveklasse 9. klasse. I beregninger er specialklasselever og Lærernes tid til specialundervisning i specialklasser er ikke inkluderet. I elevtallet indgår alle elever fra børnehaveklasse til 9. kl. eksklusiv elever i specialklasser Skolens elev lærer/ratio 10,1 15,9 En del af variationen tilskrives at opgørelsen har fundet sted inden harmoniseringen. 12. Elev pr. computer Skemaet viser elev/computer ratioen, dvs. antal elever pr. computer. Kun nyere computere, dvs. maks. 5 år gamle indgår i opgørelsen. Antal elever pr. nyere computer (maks. 5 år gammel) på skolen 3 9,5 I samarbejde med IT afdelingen undersøges hele området vedr. IT til undervisning, med henblik på en harmonisering. Målet er 7 elever pr. computer. 14. Midler anvendt på efteruddannelse Skemaet viser skolens anvendte midler (antal timer) til kurser (øvrig tid) og intern kompetenceudvikling (udviklingstid) Kurser Intern kompetenceudvikling Antal timer 231 1875 250. 7705 En del af variationen tilskrives at opgørelsen har fundet sted inden harmoniseringen. 4
Sammenfattende vurdering Faglige niveau Test nationale test Kvalitetsrapportens oplysninger om skolen profiler forelægges skolebestyrelsen af skolelederen på et skolebestyrelsesmøde. Kommunalbestyrelsen får ligeledes på et møde forelagt kommunens profiler. Der henvises til bekendtgørelsen om nationale test, BEK nr. 162 af 22.02.2007. Specielt henvises til 11 stk. 3, som omfatter tavshedspligt vdr. Oplysninger og resultater af de nationale test. I perioden maj juni 2007 blev de første nationale test gennemført i matematik i 6. klasse, fysik/kemi i 8. klasse og dansk/læsning i 8. klasse. Kommunerne har adgang til testresultater for kommunen som helhed og for de enkelte skoler. Kommunerne kan eksempelvis anvende testresultaterne som grundlag for dialog med skolerne samt i forbindelse med det kommunale tilsyn og ved udarbejdelsen af den årlige kvalitetsrapport. I matematik i 6. klasse er testene det op i Geometri og Matematik i anvendelse. I geometri viser bedømmelsen af de nationale test i kommunen et lavere niveau end forventet i forholdet til hele landet. I matematik i anvendelse viser bedømmelsen, at færre elever end forventet ligger over middel, og at flere elever end forventet ligger på middel eller under middel i forhold til i forhold til hele landet. I fysik/kemi i 8. klasse er testene delt op i energi og energiomsætning, fænomener stoffer og materialer samt anvendelser og perspektiv. Bedømmelsen af de nationale test i kommunen viser et lavere niveau end forventet i forholdet til hele landet. I dansk/læsning i 8. klasse. Er testene delt op i sprogforståelse og tekstforståelse. Bedømmelsen af de nationale test i kommunen viser et generelt lavere niveau end forventet i forholdet til hele landet. På grund af lovens bestemmelser om fortrolighed er testresultaterne lagt ind i skolestyrelsens database på en sådan måde,at de ikke kan printes eller på anden måde reproduceres. Kommunalbestyrelsen vil på mødet den 11/10 få forevist eksempler på resultater fra enkelte skoler og kommunetotalen i forhold til landsgennemsnittet. Afgangsprøve 2007 Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik er ikke opdateret på dette område, hvilket medfører at data ikke er tilgængelige. Eftersendes når de foreligger fra Undervisningsministeriet Andre former for evalueringer Det et besluttet at anvende nedenstående kommunale test. I takt med at de nationale test udbygges vil disse erstatte de kommunale test. For 2007 gennemføres testene kun delvis i perioden fra januar 2007 til august 2007, idet harmoniseringen af skoleområdet først er gældende fra august 2007. Klassetrin Kommunale tests Testmateriale Nationale tests maj 2007 (obligatoriske) Nationale tests maj 2008 (obligatoriske) 5
Screening af Bh klasse Forudsætninger for læselæring Gennemføres i de første 2 uger i september 2007 Gennemføres anden gang i de 2 første uger i marts 2008 1. klasse Læsning OS 64 Gennemføres maj 2008 2.klasse Læsning OS120 Gennemføres maj 2007 3. klasse Matematik MG3 Gennemføres i maj 2007 Erstattes af national test fra maj 2008 og fremover Erstattes af national test fra maj 2008 og fremover. 4.klasse Læsning SL 60 Gennemføres i maj 2008 Læsning SL40 Gennemføres i maj Erstattes af national test fra maj 2008 og fremover 2007 5. klasse Læsning LÆS 5 Gennemføres i maj 2008 6. klasse Læsning Gennemføres fra maj 2008 og fremover 6.klasse Matematik Gennemføres fra maj 2007 og fremover 7.klasse Engelsk Obligatorisk test 8.klasse Læsning Obligatorisk test 8.klasse Fysik/kemi Obligatorisk test 8. klasse Geografi Obligatorisk test 8.klasse Biologi Obligatorisk test Gennemføres fra maj 2007 og fremover Gennemføres fra maj 2007 og fremover Gennemføres fra skoleåret 2008/2009 og fremover. Gennemføres fra skoleåret 2008/2009 og fremover Gennemføres fra skoleåret 2008 /2009og fremover Med baggrund i at harmoniseringen først har fundet sted august 2007 er det ikke muligt at sammenligne hele Vordingborg kommunes resultater med den landsnorm der er gældende for ovenstående test. Der har ikke i alle tidligere kommuner været en systematisk indsamling af resultater hvorfor det ikke vil være muligt i denne kvalitetsrapport at indhente oplysninger fra alle skolerne i Vordingborg. I juni 2007 blev det på et skoleledermøde besluttet fra indeværende år at følge elevernes læseudvikling på alle klassetrin således at de klassetrin der ikke er indbefattet af de landsdækkende test vil blive gjort til genstand for kommunale test. 6
Specialundervisning Rammerne for visitation specialundervisning i Vordingborg Kommune. For de elever hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, det vil sige specialundervisning efter Folkeskolelovens 1 20 stk. 2, stk. 3 og stk. 5, er kompetencen til beslutning om hvorvidt eleven har behov og den konkrete foranstaltning placeret i Det Centrale Visitationsudvalg for Børn og Familierådgivning. Det Centrale Visitationsudvalg består af: Afdelingsleder for børn og unge Afdelingsleder for familierådgivning/familiecenter Konsulenten for den vidtgående specialundervisning i familierådgivning/familiecenter I sager om skoleelever: Skolens leder (for foranstaltningsskolen) I sager om støtte i dagtilbud til førskolebørn: Afdelingsleder for dagtilbud Øvrige deltagere i visitationsmøder vedrørende specialundervisning kan være følgende (inviteres ad.) Hoc.): Foranstaltningens psykolog Eventuelt hjemkommunens PPR (For elever bosat udenfor Vordingborg Kommune) Barnets sagsbehandler Medarbejderrepræsentant(er) fra foranstaltningsskolen Medarbejderrepræsentant(er) fra den afgivende skole/institution Eventuelle specialister (Eksempelvis talepædagog, fysio eller ergoterapeut). Eventuelt vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Med virkning fra den 1. januar 2008 etableres decentrale visitationsudvalg i forbindelse med etableringen af 6 lokalområder Jfr. Børn og ungepolitikken, der er beskrevet i et senere afsnit). Dansk som andetsprog Status: I skoleåret 2006 2007 modtog 34 tosprogede elever undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningen har været struktureret forskelligt i de 4 gamle kommuner: Undervisning i modtagelsesklasse Undervisning på hold Undervisning i a klasser med støtte Lærere: I vores område er nogle få liniefagsuddannede lærere, men i og med at Vordingborg Seminarium siden 2002 har haft dansk som andetsprog som liniefag, er der et stigende antal lærere med dette liniefag også i vores område. Kommunen gennemførte i 2005 et kursus i dansk som andetsprog i samarbejde med Vordingborg Seminarium. 21 lærere, pædagoger og sundhedsplejersker (i alt 35 personer) gennemførte dette 12 timers kursus. Resurser: Tosprogede elever der enten udsluses fra modtagelsesklasse eller modtages i kommunen uden at have modtaget undervisning i dansk som andetsprog, tildeles 4 timer/uge i 1. år og 3 timer/uge i 2.år. Tosprogskonsulenten vejleder lærere og pædagoger samt screener elever. I samarbejde med skolelederne modtages eleverne og placeres i distrikter og i klasser. Formålet med faget: Overordnet er formålet at tosprogede elever, med deres individuelle sproglige og kulturelle forudsætninger, tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. 1 LBK nr. 1195 af 30/11/2006 (Folkeskoleloven) 7
Derudover er det målet at eleverne kan afslutte deres skolegang med en afgangsprøve samt at de har færdigheder således at de kan fortsætte i en ungdomsuddannelse. Det er kommunens erfaring at: Elevernes udbytte forøges når : al fag faglig undervisning indeholder dansk som andetsprogsvinkel. når eleverne gøres studieparate sideløbende med den fag faglige undervisning. Når eleverne oplever et tæt samarbejde mellem skole og forældre. Når lærerne underviser med en dansk som andetsprogs fagkyndighed. 8
Skolevæsenets rammebetingelser Skolepolitiske mål børne unge politik Vordingborg kommune vedtog i 2006 en sammenhængende børnepolitik. Politikken er en generel beskrivelse af kommunens politik, der skal skabe gode og trygge rammer for børn og unges opvækst i Vordingborg kommune. Visionen: Vordingborg kommune ønsker at barndommen og ungdommen bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst, og hvor barnets selvværd styrkes. Alle børn skal have ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger. Det primære ansvar for børnenes udvikling og trivsel er forældrenes, og der skal derfor være fokus på barnets, familiens og nærmiljøets resurser. Den kommunale indsats skal tage udgangspunkt i barnets og forældrenes egne resurser gennem tilbud om lokale aktiviteter, der støtter omsorg, opdragelse og lyst til at lære, for derved at bidrage til social ansvarlighed i en demokratisk kultur. Vordingborg kommune ønsker at udvikle en organisation der har styrke, kræfter og viden til at løse fællesskabets opgaver tættest muligt på borgerne. Der lægges derfor vægt på at kommunens generelle tilbud herunder børnepasning i dagpleje, institutioner samt skolemiljø rummer alle børn. Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for begrænsninger. Organisering: I et tæt samarbejde mellem: fagsekretariatet for skole og dagtilbud, fagsekretariatet for børn og familierådgivning og fagsekretariatet for pædagogik sikres sammenhængen mellem centrale lovgivningsiniativer, Vordingborg kommunes politiske visioner, nyeste forskning og den pædagogiske praksis i alle kommunens skoler og daginstitutioner. Alle tiltag skal medvirke til at borgere og ansatte oplever mening, sammenhæng og udvikling på tværs af hele børne unge og familieområdet. Implementering: I løbet af 2008 implementeres politikken og den deraf afledte opdeling af Vordingborg kommune i 6 lokalområder. Lokalområderne tildeles økonomiske rammer til i videst muligt omfang at sikre lokalt baserede forebyggende og foregribende indsatser. Den endelige udformning af styringsmodeller, værktøjer og rammer for denne områdeopdeling udvikles i løbet af 2007 gennem et projektsamarbejde med Kommunernes Landsforening. Styring: Området er reguleret i henhold til lov om social service og folkeskoleloven. I henhold hertil skal kommunen sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud og kommunen skal etablere folkeskoleundervisning. Alle kommunens skoler er omfattet af et aftalestyringskoncept, og nedenstående skematiske opstilling beskriver de politiske delmål, succeskriterier og evalueringsmetoder som er gældende i skoleåret 2007/2008. 9
Kommunale indsatsområder/politiske delmål Politiske delmål (Hvad skal virksomhederne opnå?) Delmål 1 Tidlig og forebyggende indsats Målet er at barneperspektivet, familie og netværk inddrages aktivt i dialogmøderne. Delmål 2 Indsatser i lokalområdet Virksomheden skal medvirke til aktiviteter i lokalområdet og sikre en aktiv forældreinddragelse Delmål 3 Sundhed, kost og trivsel Virksomheden skal gennemføre aktiviteter om sundhed, kost og trivsel Delmål 4 Plads til alle Målet er at alle virksomheder videreudvikler en systematisk refleksionskultur Delmål 5 Høj Faglighed Målet er at der i virksomheden udvikles Fælles fagsprog Stor handlekompetence for medarbejderne Tydelig pædagogisk linie Succeskriterium (Hvordan ser du, at målet er opfyldt?) 1. Barneperspektivet inddrages aktivt i alle dialogmøder 2. Det skal være overvejet om familien og netværket kan inddrages aktivt i dialogmøderne 1. Den enkelte virksomhed skal medvirke i mindst en årlig aktivitet, der involverer andre lokale aktører 2. Virksomheden giver konkrete muligheder for at forældrene kommer med forslag til aktiviteter, der involverer andre lokale aktører Den enkelte virksomhed skal medvirke til mindst 1 aktivitet om sundhed, kost og trivsel, der involvere forældre, netværk og frivillige organisationer. Virksomhederne skal i planlægningen og analysen af den pædagogiske praksis anvende tid til refleksion og pædagogisk analyse med det formål at skabe plads til alle. Virksomhederne skal skabe et læringsmiljø med høj faglighed hos både elever og medarbejdere. Læringsmiljøet skal bl.a. skabes gennem analyse og evaluering af den pædagogiske praksis og inddragelse af eksterne faglige test. Målet er opfyldt når elevernes faglige testresultater ligger på eller over landsgennemsnittet, og medarbejderne udtrykker tilfredshed med det samlede pædagogiske miljø. Evalueringsmetode (Hvordan måles succeskriterierne?) I forbindelse med alle referater fra dialogmøderne udfyldes et centralt udarbejdet skema. Fagsekretariatet børn og dagtilbud og pædagogik arbejder maj/juni 2008 et notat om aktiviteter i lokalområdet der involverer flere aktører. Notatet udarbejdes på grundlag af oplysninger fra den enkelte virksomhed. Fagsekretariatet børn og dagtilbud og pædagogik arbejder maj/juni 2008 et notat om sundhed, kost og trivsel. Notatet udarbejdes på grundlag af oplysninger fra den enkelte virksomhed. Virksomhedslederen udarbejder maj/juni 2008 et notat med en skønsmæssig opgørelse over den anvendte tid til refleksion og pædagogisk analyse. Eksterne test af elevernes faglige niveau indgår sammen med en vurdering af det samlede Pædagogiske miljø i kvalitetsrapporten. Fagsekretariatet udarbejder evalueringsredskab til vurdering af medarbejdernes tilfredshed med det samlede pædagogiske miljø. Udviklingsprojekter, skoler: LP modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Formålet med projektet er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. Forskning viser, at elevernes læring og adfærd hænger sammen med en række forhold i skolens læringsmiljø. LP modellen handler om gennem refleksion at systematisere den pædagogiske viden som medarbejderne allerede har. Ved at anvende systemteori for at forstå, hvordan eleverne er i interaktion med omgivelserne i skolen, og ved at ændre disse omgivelser, vil elevernes læring og udvikling også blive ændret i en positiv retning. Skoleforskernes evaluering af LP modellen på viser, at det systematiske arbejde med at forbedre læringsmiljøet medfører: mindre problemadfærd, mindre mobning, bedre faglige resultater, forbedrede relationer mellem elev og lærer, og eleverne imellem, opkvalificering af lærersamarbejdet, 10
større medarbejdertilfredshed større forældretilfredshed, udvikling af den pædagogiske praksis. Projektet implementeres i tæt samarbejde med fagsekretariatet Børn unge og familierådgivningen og CVU Nordjylland. Den forskningsmæssige indsats udføres under ledelse af professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark, Norge i samarbejde med. Professor Niels Egelund og Forskningschef Bent B. Andresen begge fra Danmarks pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Evalueringen foretages af Cepra, Videncenter for Evaluering i Praksis. Alle Vordingborg kommunes skoler samt Familierådgivningen har indgået skriftlig aftale om deltagelse i udviklingsprojektet i perioden fra 2007 til 2010. Fælles udviklingsprojekt Facilitering af Børne, Unge og Familiepolitikken. Konkret og i samarbejde med KL er der ved at blive udarbejdet bl.a. en økonomisk nøgle til fordeling af ressourcer i de 6 lokalområder.(afsluttes i 2007). Skolestruktur Skole klassetrin Kastrup Skole 0. 6. Marienberg Skole 0. 9. Svend Gønge skolen 0. 9. Vintersbølle Skole 0. 6. Ørslev Skole 0. 6. Iselingeskolen 0. 9. Langebækskolen 0. 9. Abildhøjskolen 0. 9. Klosternakkeskolen 0. 6. Stege Skole 0. 9. Hjertebjergskolen 0. 6. Fanefjordskolen 0. 6. 10. klasse Centret 10. Udgiftsniveau Skolernes decentrale budgetramme beregnes i henhold til nedenstående kategorier, kriterier og fixpunkter. Alle tallene er iht. år 2008. Hertil kommer udgifter til bygninger, rengøringspersonale, rengøringsartikler, servicepersonale, indvendig vedligeholdelse og energi Beregningsmetoden sætter fokus på skolernes holdundervisning i forhold til klasseundervisning. Det følger af folkeskolelovens bestemmelser, at holdundervisningen maksimalt må udgøre 50 % af elevernes undervisningstid. Beløbet, der tildeles pr klasse, er beregnet med udgangspunkt i elevernes årlige undervisningstid, således at der er ressourcer til 1 lærer pr. klasse i de 50 %, der udgør klasseundervisningen. Beregningsmetoden relaterer sig derfor skolernes pædagogiske serviceniveau. Da kronebeløbet til den enkelte skole beregnes både på grundlag af antal elever og antal klasser medfører dette, at klassedannelsen på den enkelte skole vil medføre økonomiske konsekvenser for kommunens samlede udgifter til skolevæsenet. Beregningsmetoden medfører derfor, at der fastsættes kommunale rammer for den enkelte skoles klassedannelse. Kategorier Kriterier Fixpunkt. Undervisning Elever klasser Elever klasser BH klasse 478 elever 23 klasser 14.278 kr. 233.977 kr. Fase 1 1 3. klasse 1.433 elever 72 klasser 18.761 kr. 233.977 kr. Fase 2 4 6 klasse 1.434 elever 71 klasser 19.691 kr. 251.135 kr. 11
Fase 3 7 9 klasse 1.437 elever 60 klasser 18.799 kr. 290.131 kr. 10 kl. 93 elever 5 klasser 14.462 kr. 280.772 kr. Souschef + afd. leder 4.875 elever 811 kr. Indskoling 95 klasser 61.804 kr. Tosprogede 1. år 11 elever 71.246 kr. Tosprogede 2. år 12 elever 49.135 kr. Aldersreduktion 25 lærere 38.023 kr. Tj. Mænd lærere 153 lærere 28.450 kr. Personale i alt Vikar 156.972.000 kr 3,6 % Skolesekretær 4.875 elever 1.082 kr. Elevrel. Udg. 4.875 elever 2.490 kr. Aftalestyring Skolernes samlede decentrale rammebeløb til opfyldelse af drift og målsætninger er på 300 mill. kr og indeholder følgende områder: 01. Folkeskoler 05. Skolefritidsordninger 08. Specialklasser, vidtgående specialundervisning. De decentrale rammer er fordelt således: Virksomhed skole SFO Specialklasse Samlet ramme 10 klasse centret 3.450.936 kr. 0 kr. 326.126 kr. 3.777.062 kr. Abildhøjskolen 24.844.705 kr. 4.517.103 kr. 3.469.212 kr. 32.831.020 kr. Fanefjordskolen 7.827.939 kr. 2.239.443 kr. 1.458.279 kr. 11.525.661 kr. Hjertebjergskolen 8.818.898 kr. 1.514.690 kr. 2.235.079 kr. 12.568.667 kr. Iselingeskolen 29.189.420 kr. 4.961.952 kr. 6.939.926 kr. 41.091.297 kr. Langebækskolen 31.689.304 kr. 7.063.622 kr. 994.504 kr. 39.747.430 kr. Kastrup skole 11.150.830 kr. 3.746.817 kr. 914.355 kr. 15.812.002 kr. Klosternakkeskolen 11.829.224 kr. 3.739.895 kr. 0 kr. 15.569.119 kr. Marienberg skole 21.883.040 kr. 5.158.233 kr. 1.830.701 kr. 28.871.974 kr. Stege skole 27.276.059 kr. 4.176.982 kr. 6.306.914 kr. 37.759.954 kr. Svend Gønge skole 19.883.465 kr. 4.229.659 kr. 1.059.278 kr. 25.172.402 kr. Vintersbølle skole 12.602.296 kr. 4.350.609 kr. 706.259 kr. 17.659.165 kr. Ørslev skole 8.247.771 kr. 3.037.683 kr. 6.884.910 kr. 18.170.365 kr. I alt 218.693.888 kr. 48.736.688 kr. 33.125.543 kr. 300.556.118 kr. Lønsumsstyring Vordingborg Modellen anvender lønsumsstyring. Lønsumsstyring betyder at lønbudgetterne fastlægges som en bestemt lønsum, der udgør budgettet for den enkelte virksomhed. Indenfor denne sum af penge ansætter virksomheden personale. Lønsumsstyring giver således en frihed for virksomhederne til at træffe beslutning om, hvordan personalet skal sammensættes mest hensigtsmæssigt. 12
Pædagogiske processer Systematisk opgørelse og beskrivelse: Aftalestyring I kommunens aftalestyringsdokumenter for de enkelte skoler beskrives: Indledning Dialog Økonomi og ydelser Politiske delmål og virksomhedens mål Skolernes ydelser Ydelserne skal afspejle både visionen, de politiske målsætninger og virksomhedens mål. Det er den enkelte skoles opgave at formidle og omsætte ydelsesbeskrivelserne til handleplaner, Samtidig med ydelsesbeskrivelse (HVAD) beskrives virksomhedens praksis (HVORDAN) og Begrundelse for praksis (HVORFOR). De politiske delmål De politiske delmål som formuleres af politikerne. Disse kan både være fagrelateret eller tværgående og vil være ens for alle virksomheder af samme type. Virksomhedens mål Virksomhedens mål er derimod unikke for den enkelte virksomhed og formuleres af virksomheden i dialog mellem virksomhedsleder og fagsekretariat. I aftalen skal der således stå, hvilke mål virksomheden og udvalget er enige om, og som virksomheden skal arbejde på at realisere inden for aftaleperioden. Hensigten er at forbinde aftaleenhedens udviklingsaktiviteter med de visioner og politiske målsætninger samt delmål Byrådet har for det pågældende område. De politiske delmål, som virksomheden og udvalget formulerer med hjælp fra fagsekretariaterne, skal forholde sig til byrådets visioner og politikker, således at byrådets politiske ønsker klart slår igennem i aftalerne. Den obligatoriske aftaleopfølgning til aftalestyring Opfølgningen består af følgende fire punkter: Resume : Alle skoler skal udforme et resume af skolens aftaleopfølgning på 5 8 linjer. Fagsekretariatet laver en sammenfatning af alle aftaleopfølgninger på hvert fagområde. Politiske delmål. Skolerne beskriver hvilke resultater man har opnået i arbejdet med de politiske delmål. Skolens mål.: Skolen beskriver hvilke resultater man har opnået. Afvigelser. Skolen skal beskrive, hvorvidt der har været afvigelser af væsentlig karakter i forhold til de beskrevne ydelser. Kvalitetsrapport og aftalestyring. I denne 1. udgave af kommunens kvalitetsrapporten er det ikke muligt at koordinere kvalitetsrapporten og opfølgningen på aftalestyringen. Fremover er det hensigten at de to dokumenter udarbejdes samtidig og således kan opfølgningen fremover blive et bilag til kommunens kvalitetsrapport. 13