Ledighed og indsats indeholder information om: Udviklingen i ledigheden i Randers frem til Langtidsledigheden i Randers Antallet af arbejdsfordelinger i 2 Efterspørgselen på arbejdskraft (der er ikke nye tal) Opfølgning på ministermålene for 2 Opfølgning på jobcentrets mål i 2 Udenlandsk arbejdskraft med ophold i Randers december 21.
Side 1 Tabel 1 juni 1 juni Ændring a-dagpenge kontanthjælp I alt Pct a-dagpenge kontanthjælp I alt Pct nominel pct Randers 2.663 416 3.79 6,6 2.391 46 2.797 6, -282-9,2% Midtjylland 28.968 5.726 34.694 5,5 26.618 5.354 31.972 5, -2.722-7,8% Hele Landet 127.53 39.826 166.879 6, 121.958 36.775 158.733 5,7-8.146-4,9% Tabel 2 Bruttoledige i alt (faktiske tal) maj juni ændring Pct Randers 2.853 2.797-56 -1,96% Midtjylland 33.57 31.972-1.85-3,28% Helelandet 163.436 158.733-4.73-2,88% Fig. 1 Bruttoledighed - arbejdsmarkedsparate fuldtidledige personer (faktiske tal) Udviklingen i bruttoledigheden i Randers 27-2 Tabel 1 viser udviklingen i bruttoledigheden fra juni21 -. Det fremgår, at der i perioden har været et fald i ledigheden i Randers, Midtjylland og hele landet. Randers har sammenlignet med Midtjylland og hele landet den højeste ledighed i pct. af arbejdsstyrken. De sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik viser en lille stigning fra Bruttoledigheden er ledige og aktiverede under et. Tallet omfatter alle arbejdsmarkedsparate, altså hvormang i arbejdsstyrken, der ikke har arbejde. Udover de bruttoledige er der også et antal ledige, der ikke modtager ydelser, og derfor ikke er registret. Hvormange det drejer sig om er ikke helt klart. Tabel 2 viser udviklingen i bruttoledigheden fra maj 2 til juni2. Der har fra maj til juni været et lille fald på knapt 2 % i Randers. Antal arbejdsmarkedsparate fuldtidsledig sledige 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Tid 27 28 29 21 2 Figur 1 viser udviklingen i bruttoledigheden i Randers fra 27 til 2. Niveauet i 21 har været faldende fra marts og frem til august. Fra august til december har der været en svag stigning. Ledigheden i 2 har været faldende og ligger under niveauet fra 21.
Side 2 Fig. 2 Fig. 4 Bruttoledige i Randers aldersfordelt Fuldtidsledige fordelt på matchkategori Arbejdsmarkedsparate fuldtidsledige 25 2 15 1 5 maj- 1 jun- 1 jul- 1 aug- 1 sep- 1 okt- 1 nov- dec- 1 Tid 1 jan- feb- mar- apr- maj- jun- Antal fuldtidsledige brutto 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 maj- 1 jun- 1 jul-1 aug- 1 sep- 1 okt- 1 nov- 1 Tid dec- 1 jan- feb- mar- apr- maj- jun- Fig. 3 16-29 år 3-54 år 55-64 år Arbejdsmarkedsparate ledige fordelt på køn 2 A-dagpenge Knt.hj. jobklar Knt.hj. indsatsklar Knt.hj. midlertidig passiv Kilde fig. 2-4: jobindsats.dk Fig. 2: Ledigheden fordelt på aldersgrupper i perioden juni 1 - juni. Ledighedsfaldet er sket for de midaldrende. Antal fuldtidsledige brutto 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 maj- 1 jun- 1 jul- 1 aug- 1 sep- 1 okt- 1 nov- 1 Tid dec- 1 jan- feb- mar- apr- maj- jun- Fig. 3: Ledigheden fordelt på køn juni 1 - juni. Ledigheden er faldet for mændene, men har været svagt stigende for kvinderne. Mændene har stadig en lidt højere ledighed end kvinderne. Fig. 4: Alle ledige fordelt på forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere i matchkategorier juni 1 - juni. Ledigheden er faldet for a- dagpengemodtagerne mens der har været en stigning for de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. For de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere har ledigheden været faldende mens den har været stort set uændret for de jobklare indtil nu. Køn i alt Kvinder Mænd
Side 3 Fig. 5 12 1 8 6 4 2 Antal langtidsledige fuldtidspersoner i Randers 28-2 Fig. 5: Figuren viser udviklingen i langtidsledige fra jan 28 til maj 2 for arbejdsmarkedsparate ledige under et og specifikt for kontanthjælpsmodtagere og a- dagpengemodtagere. Kontanthjælpsmodtagerne er kun i ringe grad påvirket af langtidsledighed. Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp (jobklar) Fig. 6 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Langtidsledighed indekseret 28-2 Fig. 6: Figur 6 viser en indeksering af langtidsledigheden i Randers, Midtjylland og for landet som helhed. Randers og Midtjylland har haft en kraftigere udvikling i langtidsledigheden end lander som helhed. Randers Midtjylland Hele landet
Side 4 Fig. 7 8 7 6 5 4 3 2 1 Journalistik, komme ASE AAK BUPL Business Danmark Byggefagene CA DANA Danske Det faglige Hus El-faget FOA FTF 3F Frie Funktionærer Servicefagene NNF HK IAK Kr. A-kasse Lederne Lærerne MA Metal Min A-kasse Socialpædagogerne Teknikkerne Heraf antal langtidsledige personer Antal bruttoledige personer Fig. 7: Figur 7 viser antallet af bruttoledige personer og hvormange der af, der var langtidsledige fordelt på a- kasser. Fig. 8 Andel langtidsledige i forhold til bruttoledige fordelt på alder 6 5 4 3 Fig. 8: Viser andelen af langtidsledige i forhold til bruttoledige fordelt på aldersintervaller i henholdsvis juni 21 og 2. Der er en tendens til at de unge under 3 år har haft en faldende langtidsledighed, mens den har være stigende for dem over 3 år. 2 1 16-19 år 2-24 år 25-29 år 3-34 år 35-39 år 4-44 år 45-49 år 5-54 år 55-59 år 6-64 år 65+ år juni 21 jobindsats.dk
Side 5 Fig. 9 12 Udviklingen i ledigheden i udvalgte a-kasser i Randers 1 8 6 4 2 jun-1 jul-1 aug-1 sep-1 okt-1 nov-1 dec-1 jan- feb- mar- apr- maj- jun- AC DANA / ASE Byggefagene FOA 3F NNF HK Kristelig A-Kasse Metal FTF Danske Sundhedsorganisationer Figur 9: Figuren viser ledige fordelt på udvalgte a-kasser i Randers juni 1 til juni. Fra maj til juni er der sket mindre fald i flere a-kasser. Der er dog ikke tale om så markante fald som mellem april og maj.
Side 6 Fig. 1 Fig. Antal forløb 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 Påbegyndte og afsluttede a-kasseforløb i Randers maj- 1 jun- 1 jul-1 aug- 1 sep- 1 okt- 1 nov- 1 Tid dec- 1 jan- feb- mar- apr- maj- Antal forløb 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Påbegyndte og afsluttede forløb jobklare knt. hj. modtagere maj- 1 jun- 1 jul-1 aug- 1 sep- 1 okt- 1 nov- 1 Tid dec- 1 jan- feb- mar- apr- maj- Påbegyndte forløb Afsluttede forløb Forløb ultimo måneden Påbegyndt forløb Afsluttet forløb Forløb ultimo perioden Figur 1 viser udviklingen i påbegyndte og afsluttede a-dagpengeforløb fra maj 1 til maj. Der har fra februar til maj været en større afgang end tilgang. I maj synes tilgang og afgang at være lige store og ledighedsfaldet er aftaget tilsvarende. Figur viser udviklingen i afsluttede og påbegyndte forløb for jobkalare kontanthjælpsmodtagere fra maj 21 til maj 2. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem afsluttede og påbegyndte forløb og tallet for ultimo måneden. Det skyldes, at der sker ommatchninger mellem de forskellige matchkategorier, hvor de jobkalre kun udgør en del af det samlede billede. Figuren viser et mindre fald i afsluttede forløb og en lille stigning i påbegyndte forløb. Der har fra februar været en større tilgang end afgang og ledigheden har derfor været stigende. Den udvikling ser foreløbig ud til at fortsætte.
Side 7 Fig. 12 Ledige stillinger i udvalgte brancher i Randersapril 21 - april 2 8 7 6 Antal stillinger 5 4 3 2 2 1 apr-1 maj-1 jun-1 jul-1 aug-1 sep-1 okt-1 nov-1 dec-1 jan- feb- mar- apr- Tid Sundhed, omsorg og personlig pleje Industriel produktion Rengøring, ejendomsservice og renovation Bygge og anlæg Administration, HR, økonomi, jura og sprog Elever Jern, metal og auto Salg, indkøb og markedsføring Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Fig. 12: Figuren viser udviklingen i nye stillinger på jobnet i Randers. I perioden har der i sær været nye stillinger inden for sundhed, omsorg og personlig pleje; slag, indkøb og marketing samt adminidtration, HR, økonomi, jura og sprog.
Side 8 Fig. 13 4 Dagligt gennemsnitligt antal stilling på jobnet i Randers 35 3 25 2 15 1 5 1. kvt 25 2. kvt 25 3. kvt 25 4. kvt 25 1. kvt 26 2. kvt 26 3. kvt 26 4. kvt 26 1. kvt 27 2. kvt 27 3. kvt 27 4. kvt 27 1. kvt 28 2. kvt 28 3. kvt 28 4. kvt 28 1. kvt 29 2. kvt 29 3. kvt 29 4. kvt 29 1. kvt 21 2. kvt 21 3. kvt 21 4. kvt 21 1.kvt 2 apr- Fig. 13: Figuren viser det daglige gennemsnitlige antal stillinger på jobnet i Randers opgjort kvartalsvist. Niveauet har i 21 ligget på det laveste niveau i 6 år, og det understreger, at der mangler efterspørgsel på arbejdskraft. I 1. kvartal 2 er faldet yderligere i forhold til 21. Der har i april været en stigning i det daglige gennemsnitlige antal stillinger på jobnet. Sammenlignet med de to foregående kvartaler har der været tale om en god udvikling. Men niveauet er under 2. kvartal 21.
Side 9 Fig. 14 Antal personer på arbejdsfordeling i Randers 29-2 1 95 9 85 8 75 7 65 6 55 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 29 21 2 Figur 14 Viser udviklingen i arbejdsfordeling i Randers i 29-2. Antallet af personer på fordeling har i 21 ligget markant under niveauet i 29. Der var henover efteråret 21 stort set ingen på fordeling, men fra slutningen af året har der været en lille stigning i antallet på fordeling. Fra marts til april har der været et fald i antallet af fordelinger.
Side 1 Ministermål Beskæftigelsesministeren har besluttet, at der i 2 skal være særligt fokus på arbejdskraftreserven, personer på permanet offentlig forsørgelse, ledigheden blandt unge og integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplanen indeholder derfor mål på de fire områder. Ministerens mål 1: En styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for. Målet betyder, at jobcentret skal have fokus på at nedbringe antallet af ledige med mere end tre måneders ledighed (arbejdskraftreserven). Målet er: At antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses til 1.85 fuldtidspersoner brutto personer i december 2. Ministerens mål 2: En styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse. Målet betyder, at jobcentret skal have fokus på, at begrænse antallet af personer på ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension mest muligt. Målet er: I Beskæftigelsesplan 2 er målet, at antallet af antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses til 6.16 fuldtidspersoner brutto i december 2. Ministerens mål 3: En styrket indsats for at antallet af unge på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Målet betyder, at jobcentret skal have fokus på, at få unge i job eller uddannelse. Målet er: At antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 3 år begrænses til 1.99 fuldtidspersoner brutto i december 21 Ministerens mål 4: En styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Målet betyder, at jobcentret skal sikre at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Målet er: At antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 1.1 fuldtidspersoner brutto i december 2. Øvrige mål Jobcentret har udover ministermålene fastsat yderligere fire mål: Erhvervsfrekvensen for Randers skal øges til niveauet i Midtjylland senest i december 213 Andelen af befolkningen mellem 15 og 69 med en uddannelse højere end grundskolen skal øges til niveauet i Midtjylland med udgangen af 212 Antallet af sygedagpengesager over 52 uger skal i gennemsnit ligge under 28 Antallet af sygedagpengesager over 26 uger skal begrænses til 6 i december 2
Side Fig.15 3. Ministermål 1 Antal helårspersoner brutto 2.5 2. 1.5 1. 2.326 2.337 2.481 2.242 2.297 2.225 185 5 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- I alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp Mål Målet omhandler antallet af ledige i arbejdskraftsreserven, d.v.s. ledige med mere end 3 måneders ledighed. Figuren viser status på arbejdskraftreserven frem til juni. Arbejdskraftreserven ligge i øjeblikket over målet for december 2. Men der har været en klar faldende tendens henover foråret.
Side 12 Figur 16 8. Ministermål 2 7. 6.69 6.725 6.741 6.769 6.785 6.791 6. 616 Antal fuldtidspersoner brutto 5. 4. 3. 2. 1. jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- I alt Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Mål Mål 2 drejer sig om antallet af borgere på varige offentlige ydelser. Ved starten af året ligger det samlede antal over årets mål. Det er vanskeligt at påvirke det samlede tal på kort sigt. Tallet kan påvirkes ved at begrænse tilgangen og afvente naturlig afgang fra ydelseskategorierne.
Side 13 Figur 17 2.5 Ministermål 3 2.218 2.254 2.283 2.25 2.245 2.264 2. 199 Antal fuldtidspersoner brutto 1.5 1. 5 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp Starthjælp Revalidering Forrevalidering Introduktionsydelse Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension Mål Målet drejer sig om, at få nedbragt antallet af unge på offentlige ydelser. I 1. kvartal har antallet af unge på offentlige ydelser ligget over målet for 2. De største grupper af unge på ydelser er kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere. Grupperne af unge på førtidspension og sygedagpenge er næsten lige store og udgør en delt tredjeplads. Fra april til juni har ledigheden for de forsikrede ledige været faldende, mens den har været stigende for kontanthjælpsmodtagerene. De øvrige ydelsesrupper ligger på stortset uændrede niveauer.
Side 14 Figur 18 1.2 Ministermål 4 1.6 1.129 1.134 1.125 1.4 1.19 1. Antal fuldtidspeersoner brutto 8 6 4 2 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp Starthjælp Revalidering Forrevalidering Introduktionsydelse Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension MÅL Mål 4 drejer sig om andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere på offentlige ydelse. I 1. halvår har antallet ligget over målet for december 2. De største grupper på ydelse er: førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, a-dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere. De fire grupper udgør tilsammen 96 % af målgruppen. Førtidspensionisterne udgør alen 42 %. Der har i april / maj - juni været små fald i forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere, og en stigning i antallet af førtidspensionister.
Side 15 Fig. 19 Jobcentermål 1 Gennemsnitlige antal sager over 52 uger 3 Gennemsnitligt antal sager over 52 uger 25 2 15 1 5 223 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- Gennemsnitligt antal sager over 52 uger Mål Kilde: Forvaltningen Figur 19 viser jobcentrets mål for sygedagpengeindsatsen. Antallet af sager over 52 uger skal i gennemsnit ikke være over 28. I første halvår har målet været opfyldt.
Side 16 Fig. 2 7 Jobcenter mål 2 Antal sager over 26 uger 68 66 64 Antal sager 62 6 67 58 56 54 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- Antal sager over 26 uger Mål Kilde: Forvaltningen Figur 2 viser jobcentrets andet mål for sygedagpengeindsatsen - antallet af sager over 26 uger skal i december 2 være under 6. I 1. halvår har antallet ligget lidt over målet, men udviklingen har været positiv.
Side 17 ØVRIGE MÅL Tabel 3 Lokalmål 1 Randers Midtjylland Forskel pct. point Erhvervsfrekvensen 27 28 29 21 2 212 213 75,9% 76,7% 75,1% 78,2% 78,3% 76,2% -2,3% -1,6% -1,1% Tabel 4: Erhvervsfrekvensen er opdateret med tallet for 29. Krisen har som forventeligt smittet af på erhvervsfrekvensen, men afstanden mellem Randeres og Midtjylland er blevet resduceret lidt. Tabel 4 Andelen af befolkningen med en uddannelse højere end grundskolen Lokalmål 2 27 28 29 21 2 212 Randers 64,8% 65,2% 65,5% Midtjylland 67,5% 67,6% 67,7% Forskel pct. point -2,7% -2,4% -2,2% Tabel 5: Andelen af befolkningen (16-69 år) med en uddannelse udover grundskolen er blevet opdateret med tallet for 29. Niveauet har kun ændret sig ganske lidt, men i den rigtige retning. Tal for 21 forventes medio september j.f jobindsats og Danmarks Statistik
Side 18 Fig. 21 Antal personer mar-1 mar- Opholdsgrundlag til erhverv i alt 257 3 Lønarbejde og selvstændig erhvervsdrivende (EU) 3 179 Lønarbejde og selvstændig erhvervsdrivende (Uden for EU) 41 31 Positivlisten og jobkortordningen 1 Specialister 1 EU/EØS/EFTA uden Trainee 1 9% Norden i alt Green Card 2 2 13% Beløbsordningen 29 18 Koncernopholdstilladelse 1 4 36% 3. lande i alt Øvrige ophold til erhverv 59 66 42% Opholdsgrundlag til studie i alt 55 55 Uddannelse 15 21 Praktikanter 35 25 Fig. 15 Øvrige Kilde: 3. jobindsatsdk lande Øvrige ophold til studier 5 9 Figur 22 Hvor kommer den udenlandske arbejdskraft fra? Fordeling november 1 Nordiske lande i alt Tabel 5 Opholdsgrundlag Øvrige med lønindkomst Opholdsgrundlag i alt 53 548 815 914 Antal 7 6 5 4 3 2 1 Udenlandsk arbejdskraft i Randers fordelt på udvalgte brancher 3 16 28 15 3 45 71 55 29 14 82 6 66 5 131 162 159 mar-1 mar- Sundhed og socialvæsen Landbrug, skovbrug og fiskeri Kultur og fritid Industri Handel Transport Finansiering og forsikring Bygge og anlæg Videnservice Tid 2 Figur 21 viser hvor den udenlandske arbejdskraft, der havde ophold i Randers i marts 2 kom fra. Det fremgår, at hovedparten kom fra 3. lande, men at næsten lige så mange kommer fra EU/EØS/EFTA - lande. Figuer 22 viser hvor mange udenlandske medarbejdere der var i forskellige brancher i henholdsvis marts 21 og marts 2. Antallet af udenlandske medarbejdere er øget i landbruget, transportbranchen og inden for videnservice (Videnservice dækker over advokatvirksomhed, revision, reklame, konsulenter, ingeniører etc.). Bygge og anlæg er stort set uændre. Tabel 5 viser fordelingen af udenlandsk arbejdskraft på opholdsgrundlag i henholdsvis marts 21 og 2.
Side 19 Figur 23 12 1 8 6 4 2 Opholdsgrundlag i alt Opholdsgrundlag til erhverv Opholdsgrundlag til studie Øvrige med lønindkomst Fig. 23 viser udviklingen i antallet af udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Randers siden januar 28. Det ses, at antallet af udenlandske borgere steg frem til krisens start i 28, hvorefter der skete et fald. Fra medio 21 har der været en stigning og i januar nåede antallet det hidtil højeste niveau.