HVOR BLEV DE AF? ANALYSE AF BEVÆGELSEN FRA UDDANNELSE TIL BRANCHE FOR HOTEL- & RESTAURATIONSUDDANNEDE SAMT BYGGE- & ANLÆGSUDDANNEDE

HVOR BLEV DE AF? ANALYSE AF BEVÆGELSEN FRA UDDANNELSE TIL BRANCHE FOR HOTEL- & RESTAURATIONSUDDANNEDE SAMT BYGGE- & ANLÆGSUDDANNEDE EN ANALYSE UDARBEJDET FOR UNDERVISNINGSMINISTERIET AF LO STORKØBENHAVN 29 / 21

Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING... 3 KAPITEL 2: SAMMENFATNING & IDÉKATALOG... 5 KAPITEL 3: METODE... 9 3.1. DEFINITIONER OG BEGREBSAFKLARING... 11 KAPITEL 4: BRANCHEPORTRÆT... 13 KAPITEL 5: KVANTITATIV ANALYSE... 22 5.1. BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN... 22 5.2. HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN... 25 KAPITEL 6: KVALITATIV ANALYSE... 3 6.1. ÅRSAGER TIL BRANCHESKIFT BLANDT BYGGE- OG ANLÆGSUDDANNEDE... 3 6.2. KOMPETENCEOVERFØRSEL BLANDT BRANCHESKIFTERE MED BYGGE- OG ANLÆGSUDDANNELSER... 33 6.3. WORKSHOP: REPRÆSENTANTER FRA BYGGE- OG ANLÆGSUDDANNELSERNE... 37 6.4. ÅRSAGER TIL BRANCHESKIFT BLANDT HOTEL- OG RESTAURATIONSUDDANNEDE... 4 6.5. KOMPETENCEOVERFØRSEL BLANDT BRANCHESKIFTERE MED HOTEL- OG RESTAURATIONSUDDANNELSER... 44 KAPITEL 7: BILAG... 48 BILAG 1: TABELLER... 48 BILAG 2: SPØRGEGUIDES... 55 BILAG 3: LITTERATURLISTE... 58 2

Kapitel 1: Indledning Baggrund LO Storkøbenhavn har, støttet med midler fra Undervisningsministeriet pulje Centrale analyser og prognoser, udarbejdet nærværende undersøgelse. Undersøgelsen omhandler mobilitet og branchespredning for den erhvervsuddannede arbejdskraft inden for henholdsvis bygge- og anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen. Undersøgelsen er udført i perioden august 29 til marts 21. Tilrettelæggelse af undersøgelsen forskellige slags data Undersøgelsen baserer sig på data indhentet i forbindelse med projektet. For det første er der indkøbt en særkørsel fra Danmarks Statistik med datamateriale vedrørende uddannelse, branche samt arbejdsfunktion. For det andet er der blevet foretaget en række interviews med relevante respondenter og for det tredje er eksisterende materiale om emnet af såvel national og international karakter blevet inddraget. De forskellige typer data er herefter blevet analyseret og integreret i denne samlede rapport. I forhold til de metodeteoretiske overvejelser og valg, samt den praktiske gennemførelse, henvises til efterfølgende metodeafsnit. Formål Undersøgelsens overordnede formål er at undersøge inden for hvilke brancher erhvervsuddannet arbejdskraft fra hhv. bygge- og anlægsuddannelserne og hotelog restaurationsuddannelserne finder beskæftigelse. Ydermere belyses årsager til brancheglidningen samt temaer, der knytter sig til de erhvervsuddannedes uddannelser. Mere specifikt har undersøgelsen centreret sig omkring følgende spørgsmål: Hvor stor en branchespredning der er tale om inden for de to nævnte uddannelsesområder? Hvor mange forskellige brancher finder den erhvervsuddannede arbejdskraft beskæftigelse i? Hvor stor en andel af den erhvervsuddannede arbejdskraft finder beskæftigelse i hvilke brancher? Hvad er tendensen? Stiger eller falder tilgangen til andre brancher end respektive byggeog anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen for de to grupper af erhvervsuddannet arbejdskraft, som analysen fokuserer på? Hvad er årsagerne til, at erhvervsuddannet arbejdskraft fra bygge- og anlægsuddannelserne og hotel- og restaurationsuddannelserne finder beskæftigelse uden for deres egne brancher? Besidder de, de kompetencer og kvalifikationer, de har behov for, for at blive i branchen? Besidder de, de kompetencer og kvalifikationer, der skal til for fortsat at arbejde med deres fag i andre brancher? Er der tale om et aktivt valg, eller er mobiliteten over i andre brancher betinget af manglende kompetencer eller andet? Er henholdsvis byggeog anlægsuddannelserne og hotel- og restaurationsuddannelserne sat rigtig sammen, set i forhold til de brancher som de færdiguddannede finder beskæftigelse i? Er der brug for at prioritere en anden type faglighed / andre 3

kompetencer på uddannelserne, således at der tages højde for mangfoldigheden af brancher, som den erhvervsuddannede arbejdskraft finder beskæftigelse i? Ejerskab Samtlige resultater, konklusioner og anbefalinger i denne undersøgelse tilhører Undervisningsministeriet. Nærværende rapport kan dog offentliggøres på LO Storkøbenhavns hjemmeside efter offentliggørelse på Undervisningsministeriets egne hjemmesider. 4

Kapitel 2: Sammenfatning & Idékatalog Indledning I det følgende præsenteres et oprids af de bærende konklusioner i undersøgelsen efterfulgt af undersøgelsens anbefalinger, først på bygge- og anlægsområdet og dernæst på hotel- og restaurationsområdet. Hovedkonklusioner inden for bygge- & anlægsområdet 52 % af de bygge- og anlægsuddannede er i 28 beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen, mens 48 % er beskæftiget uden for branchen. Andelen af faguddannede inden for branchen er steget siden 23, hvor niveauet lå på 5,1 %. De bygge- og anlægsuddannede uden for bygge- og anlægsbranchen er især beskæftiget inden for forretningsservice, engroshandel og i jern- og metalindustrien. 18 % af de faguddannede uden for bygge- og anlægsbranchen arbejder i uddannelsesnære fag. Det vil sige, at deres arbejdsfunktioner ligger inden for fagområder, som har tilknytning til deres uddannelse. Der er flere forskellige årsager til den store mobilitet på bygge- og anlægsområdet. De mest tungtvejende årsager er: Lavkonjunktur, nedslidning, sæsonarbejde og kultur. Hertil kommer den positive årsag: Fordi de kan. Brancheskifterne er alt overvejende godt tilfredse med deres uddannelser og synes i høj grad, de kan bruge kompetencerne herfra i deres nye stillinger. Brancheskifterne efteruddanner sig en del og vurderer at efteruddannelsessystemet er velfungerende. De arbejdsgivere, der ansætter brancheskifterne er begejstrede for dem og ser dem som initiativrige og kompetente. Brancheskifterne kommer kun med sporadisk kritik af deres uddannelser og kritikken danner ikke noget samlet billede. Der fremkommer spredte ønsker om mindre akademisering, mere fokus på motion/sundhed og mere fokus på god ledelse herunder såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø. Uddannelsesrepræsentanterne afviser kritikken om øget akademisering. Repræsentanter fra de faglige udvalg og uddannelserne problematiserer i forlængelse heraf det forhold, at uddannelserne skal huse mange unge med svage boglige og sociale kompetencer. Dette fører til et lavt uddannelsesniveau og spiller ind på den store andel af både job- og brancheskift efter endt uddannelse, fordi denne gruppe af unge har svært ved at fastholde et arbejde og samtidig oplever at blive frasorteret. Repræsentanter fra de faglige udvalg og uddannelserne ønsker en form for adgangsbegrænsninger, men har forskellige holdninger til, hvordan disse skal udformes. 5

Anbefalinger vedrørende bygge- og anlægsuddannelserne Undersøgelsen peger overordnet set ikke i retning af, at bygge- og anlægsuddannelserne bør tilrettelægges anderledes, end det er tilfældet i dag for at tilgodese den store del af de bygge- og anlægsuddannede, som senere i deres liv vil foretage et brancheskift. Såfremt man fremover i højere grad ønsker at fastholde bygge- og anlægsuddannede inden for egen branche - en interesse som f.eks. udtrykkes af Dansk Byggeri - peger undersøgelsen imidlertid på en række mulige indsatsområder: Justere optag på bygge- og anlægsuddannelserne så disse ikke i så høj grad skal huse unge, som er bogligt og/eller socialt svage. Nærværende undersøgelse kan ikke identificere den optimale udformning af en sådan adgangsbegrænsning, men anbefaler at nedsætte et udvalg med relevante repræsentanter fra uddannelserne til at drøfte dette. Øge fokus på god ledelse - herunder særskilt fokus på ergonomi/nedslidning, psykisk arbejdsmiljø. Et sådan fokus kan varetages i uddannelsesregi ud fra den tankegang, at nuværende studerende bliver fremtidens ledere. Men det kan også varetages i forbindelse med, at virksomheder søger de faglige udvalg om tilladelse til at få lærlinge. Her kan kursusaktivitet i ledelse enten tilbydes eller gøres obligatorisk som led i at opnå tilladelsen. Øge fokus på sundhed både i relation til ergonomi/nedslidning, men også som modtræk til den colakultur, som respondenterne finder dominerende blandt bygge- og anlægsuddannede Hovedkonklusioner inden for hotel- og restaurationsområdet En tredjedel af de hotel- og restaurationsuddannede er i 28 beskæftiget i hotel- og restaurationsbranchen, mens to tredjedele er beskæftiget i andre brancher. I 23 var andelen af hotel- og restaurationsuddannede, der arbejdede inden for branchen 38 % og der er således sket et fald på 5 procentpoint. De hotel- og restaurationsuddannede uden for hotel- og restaurationsbranchen er især beskæftiget inden for forretningsservice, undervisning og transport. 2 % af de faguddannede uden for hotel- og restaurationsbranchen arbejder i uddannelsesnære fag, hvilket vil sige med arbejdsfunktioner, der ligger inden for fagområder, som har tilknytning til deres uddannelse. Også inden for hotel- og restaurationsbranchen gør det sig gældende, at der er både negative og positive årsager til at de uddannede foretager et brancheskift. Overvejende er der dog tale om, at respondenterne fravælger deres gamle branche, snarere end at de tilvælger den nye. De væsentligste årsager til brancheskift er: Lange arbejdsdage, skæve arbejdstider, hårdt psykisk arbejdsmiljø, ønsket om nye udfordringer samt ønsket om en 6

lønmodtagerlivsstil med arbejdstider, der i højere grad minder om resten af samfundets. Brancheskifterne oplever, at de kompetencer, som de har fået på uddannelsen, er brugbare i deres nye arbejde uden for branchen. Brancheskifterne er således overordnet set tilfredse med kokkeuddannelsen, men såvel brancheskifterne som arbejdsgiverne påpeger alligevel, at uddannelsen med fordel kan udbygges. Et øget fokus på følgende aspekter efterlyses især: Ledelse og sociale kompetencer herunder kommunikation, pædagogik, service og samarbejdsfærdigheder. Hertil kommer en række forslag, som må siges at være meget arbejdspladsspecifikke f.eks. viden om børneernæring, hospitalskøkken- og kantineforhold. En repræsentant fra et af de faglige udvalg inden for hotel- og restaurationsuddannelserne påpeger, at der ved den sidste revision af uddannelsernes indhold og kompetencemål blev udarbejdede en del ændringer og at uddannelsesinstitutionerne har et godt indblik i de krav som branchen efterspørger. Brancheskifterne selv retter, ligesom det er tilfældet inden for bygge- og anlægsområdet, en kritik imod det forhold, at der ikke eksisterer specifikke krav til, hvem der optages på uddannelsen. De oplever, at uddannelsen er præget af unge med vidt forskellige forudsætninger og baggrunde. Anbefalinger vedrørende hotelog restaurationsuddannelserne Overordnet set er brancheskifterne glade for deres uddannelser og vurderingen er, at de kan bruge de kompetencer, de har tilegnet sig her i deres nye regi. Samtidig er der imidlertid vægtige røster i retning af at udbygge uddannelsen med fokus på en række emner. Visse af disse forslag kan relateres til at skabe en branche, som i højere grad kommer til at fastholde uddannet arbejdskraft, mens andre forslag går i retning af at klæde de uddannede bedre på til den virkelighed, der venter, hvor ca. 2/3 arbejder uden for hotel- og restaurationsbranchen. Det kan således anbefales at udbygge fokus på: Ledelse. Det kræver lederevner at køre et køkken og mange af de kokkeuddannede søger med tiden mod stillinger inden for f.eks. dagsinstitutioner og kantiner, hvor de reelt kommer til at besidde ledelsesansvar. Sociale kompetencer. Mødet med andre faggrupper kan medføre vanskeligheder, som kan forebygges ved et uddannelsesmæssigt fokus på kommunikation, samarbejde og pædagogik. Et øget fokus på disse egenskaber kan muligvis også bevirke, at de uddannede i højere grad forbliver i branchen, da hårdt psykisk arbejdsmiljø er en medvirkende faktor til brancheskift inden for området. Optag og sammensætning på uddannelserne. Ovenstående fokusområder er muligvis vanskelige at varetage, såfremt uddannelserne er præget af unge 7

med meget forskelligartede forudsætninger og baggrunde. Hvis dette er tilfældet er det anbefalelsesværdigt at foretage en evaluering af hvorvidt adgangen til uddannelserne skal justeres. Det er ikke muligt på baggrund af nærværende undersøgelse at pege i retning af hvordan en sådan justering evt. skal foretages. Det kan anbefales at nedsætte et udvalg med repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og faglige udvalg, som kan adressere disse spørgsmål. 8

Kapitel 3: Metode Kvantitativ metode Der er gennemført en registerundersøgelse til kvantitativ belysning af branchespredningen for de bygge- og anlægsuddannede og de hotel- og restaurationsuddannede i Danmark. På basis af en særkørsel fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik med data om højeste uddannelse, branchetilknytning og arbejdsfunktion for de to uddannelsesgrupper, giver undersøgelsen dermed et statistisk billede af, hvor de faguddannede er beskæftigede og hvilke fagområder, de arbejder indenfor. Herunder hvor mange, der er beskæftiget inden for og uden for henholdsvis bygge- og anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen og hvor mange, der er beskæftiget i uddannelsesnære og uddannelsesfjerne fag. Målgrupperne er afgrænset ved, at hverken personer, der har videreuddannet sig efter erhvervsuddannelsen, eller personer, der ikke er i beskæftigelse, indgår i undersøgelsen. Opgørelserne viser fordelingerne for hver af uddannelsesgrupperne samlet og er endvidere opdelt på undergrupper. Af diskretionshensyn har det ikke været muligt at få udleveret separate data for uddannelsesundergrupper med få personer i, hvorfor nogle af uddannelseskategorierne er sammenlagt. Brancheopdelingen er foretaget efter en gruppering i 27 brancher, mens opdelingen i arbejdsfunktioner er foretaget efter koderne i DISCO-nomenklaturen i Danmarks Statistik. Datamaterialet indeholder data for alle faguddannede inden for bygge- og anlæg og hotel- og restauration i Danmark, og uddannelsesgrupperne består derfor både af uddannelsesretningerne fra den aktuelle uddannelsesbekendtgørelse og fra tidligere tiders uddannelsesbekendtgørelser. Undersøgelsen benytter data fra 28 til beskrivelse af den aktuelle situation og sammenligner med data fra 23 til beskrivelse af udviklingen i beskæftigelsesmønsteret over den seneste 5-års periode. For at give et generelt overblik over beskæftigelsestendenserne i de to brancher indledes den kvantitative undersøgelse med et brancheportræt med en beskrivelse af beskæftigelsesudviklingen fra 1997-28 fordelt på køn og alder. Data til dette brancheportræt er udtrukket fra Statistikbanken i Danmarks Statistik. I afsnittet gives tillige et billede af antallet af påbegyndte, fuldførte og afbrudte elever på bygge- og anlægsuddannelserne samt hotel- og restaurationsuddannelserne. Datakilden til disse opgørelser er Undervisningsministeriets Databank (EAK). Det samlede antal beskæftigede i brancheportrættet afviger fra den øvrige del af undersøgelsen, da der er forskel på, hvordan brancheafgrænsningen er foretaget. 9

Kvalitativ metode I undersøgelsen er der ydermere foretaget en række kvalitative semistrukturerede interviews med relevante aktører. Dette for at kvalificere viden om hvilke kompetencer, der kræves ved brancheskifte, årsager til brancheskift og refleksioner vedrørende uddannelsesmæssig baggrund. Der er foretaget interviews med 8 brancheskiftere det vil sige personer uddannet på bygge- og anlægsuddannelserne og hotel- og restaurationsuddannelserne, som har foretaget brancheskift men stadig arbejder med deres fag. Der er interviewet henholdsvis 4 brancheskiftere indenfor hvert af de to områder. Hertil er der interviewet 6 repræsentanter fra arbejdsgiversiden; 3 fra bygge- og anlægsområdet og 3 fra hotel- og restaurationsområdet. Endeligt er der interviewet 2 nøglepersoner på uddannelsesområdet. Her er der tale om en studievejleder/underviser fra Hotel- og Restaurantskolen og en produktudviklingschef fra Københavns Tekniske Skole. I alt er der foretaget 16 interviews. De forskellige grupperinger af respondenter er udvalgt på baggrund af et ønske om at belyse emnet fra flere vinkler. Respondenterne er blevet interviewet på baggrund af spørgeguider, som har varieret en smule alt efter om der var tale om brancheskiftere, arbejdsgivere eller repræsentanter fra uddannelserne. Alle spørgeguides kan ses i bilag 2. Samtlige af de gennemførte interviews er blevet transskriberet og læst igennem med henblik på at identificere mønstre og udsagn, der har berøring til den øvrige empiri. Emner, som falder uden for spørgeguiderne, men som har haft betydning for respondenterne at bringe i spil, er blevet noteret, da undersøgelsen involverer en interesse for respondenternes virkelighed. Transskriptioner kan rekvireres hos LO Storkøbenhavn. Specifikke forhold Ved projektets opstart var det planlagt også at inddrage relevante a-kasser i respondentgruppen. Dette blev dog ændret, da de adresserede a-kasser viste sig ikke at ligge inde med relevant viden om projektets genstandsfelt og samtidig ikke besad den store interesse i problemstillingerne. Indenfor hotel- og restaurationsbranchen er alle de interviewede brancheskiftere uddannede kokke og inden for bygge- og anlægsområdet er de fleste brancheskiftere uddannede tømrer. Dette forhold skyldes udfordringer med rekrutteringen på området. Det samlede materiale har imidlertid leveret et glimrende grundlag for en tilbundsgående analyse af respondenternes refleksioner vedrørende brancheskift upåagtet. Research National og International Undersøgelsen bygger endvidere på national og international forskning, litteratur og statistik på området. 1

Workshop med fagudvalg Med udgangspunkt i de data, som er fremkommet på baggrund af den kvantitative og kvalitative undersøgelse, er der blevet afholdt en workshop med repræsentanter fra relevante fagudvalg på bygge- og anlægsuddannelserne. Formålet med denne workshop har været at kvalificere analyseresultaterne, at perspektivere dem med et blik fra den anden side af katederet og at konkretisere tiltag, som uddannelserne kan overveje, såfremt de ønsker at tage højde for brancheskifternes kompetencebehov. Det har desværre ikke været muligt at afholde en sådan workshop med repræsentanter fra hotel- og restaurationsbranchen, da LO Storkøbenhavn modtog en del afbud på indbydelserne til denne dag. Som en konsekvens af dette har LO Storkøbenhavn valgt via mailkorrespondance at præsentere de kvalitative og kvantitative analyseresultater for 8 repræsentanter fra uddannelsesområderne og relevante faglige udvalg for at give disse repræsentanter mulighed for at kommentere delresultaterne og supplere med relevant information. Kombinationen af forskellige typer data Som det fremgår, bygger undersøgelsen således på en kombination af kvantitative og kvalitative tilgange. Ved at kombinere forskellige datatyper muliggøres et statistisk overblik og et fagligt indblik i de temaer, der gør sig gældende for undersøgelsen. Således genereres der indsigt i såvel dybden som bredden. Videnskabsteoretisk er der her tale om en triangulering, hvor undersøgelsen tager afsæt i den virkelighed, der udgør undersøgelsens genstandsfelt, for derefter at tilpasse den metodiske tilgang. 3.1. Definitioner og begrebsafklaring Branchebegrebet Branchebegrebet kan teoretisk defineres på mange forskellige måder. En branche kan bestå af virksomhedstyper, som anvender den samme teknologi, fremstiller en fælles art produkter eller bruger en bestemt type råvare. Branchebegrebet er derfor ikke et entydigt klart defineret begreb, hvilket også afspejler sig i, hvordan forskellige brancheforeninger definerer deres medlemmer. Her kan fællesnævneren være alt fra en teknologi såsom elektronik eller bioteknologi, en råvare såsom plast eller stål eller et produkt såsom medicin, møbler eller lignende.. Branchebegrebet kan således dække over både snævre og mere brede virksomhedskategorier. En mere præcis definition på en branche kan gives ved en økonomisk tilgang til begrebet, hvor man fokuserer på selve det produkt, som virksomheden fremstiller. En branche kan her defineres som en gruppe af virksomheder, der udbyder produkter med en høj grad af substitution, dvs. produkter, som dækker de samme behov hos forbrugeren. Denne brancheinddeling vil indfange de virksomheder, som står i direkte konkurrence med hinanden (Brancheanalyser teori og WEB-baseret empiri, 26). Hvordan branche bliver defineret og forstået er centralt i forhold til denne 11

undersøgelses fokus, idet begrebet medvirker til at afgrænse undersøgelsens population og dermed den metodiske og analytiske fremgangsmåde. Branchebegrebet kan betragtes som et elastisk begreb med en klar praktisk betydning, idet begrebet er med til at afgrænse hvilke virksomheder, som undersøgelsen vil beskæftige sig med. Brancher og underbrancher I denne undersøgelse skelnes der imellem to overordnede brancher, nemlig henholdsvis bygge- og anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen. De to brancher er bredt defineret og indeholder flere forskellige virksomhedstyper, som kun har det til fælles enten at beskæftige sig med bygge- og anlægsarbejde eller arbejde inden for serviceområdet hotel og restauration. For at give en mere præcis definition på hvilke virksomhedstyper, der findes inden for de to brancher, kan man yderligere inddele brancherne i nogle underbrancher. Den nedenstående tabel angiver hvilke underbrancher, der ifølge Danmarks Statistiks brancheklassifikation findes inden for henholdsvis hotel- og restauration og bygge- og anlægsbranchen. Man kan sige, at hvor det overordnede branchebegreb definerer et bredt fællesskab med flere forskellige virksomhedstyper, så følger underbrancherne i højere grad den økonomiske definition som virksomheder, der udbyder produkter med en høj grad af substitution. Brancheoversigt Tabel 3.1. Oversigt over underbrancher i bygge- og anlægsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen Bygge- og anlægsbranchen - Brolæggermestre - Bygge- og anlægsentreprenører - Bygge- og anlægsvirksomhed - El-installation - Funderingsundersøgelser - Glarmesterforretninger - Gulvafhøvling og gulvafslibning - Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed - Isoleringsvirksomhed - Kloakmestre - Malerforretninger - Murerforretninger - Nedrivnings- og jordarbejdsentreprenører - Stilladsforretninger - Stukkatørvirksomhed - Tagdækningsvirksomhed - Tømrer- og bygningssnedkerforretninger - Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale - VVS-installatører og - blikkenslagerforretninger - Andet færdiggørelsesarbejde i øvrigt Hotel- og restaurationsbranchen - Hoteller - Restauranter - Campingpladser - Catering og diner transportable - Diskoteker og natklubber - Feriecentre - Caféer og kaffebarer mv. - Kantiner - Konferencecentre og kursusejendomme - Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv. - Selskabslokaler, forsamlingshuse mv. - Vandrehjem - Værtshuse, bodegaer mv. - Andre faciliteter til korttidsophold Kilde: Danmarks Statistik 12

Kapitel 4: Brancheportræt Indledning Stigende beskæftigelse for brancherne fra 1997-28 Det følgende afsnit indeholder en overordnet karakteristik af henholdsvis byggeog anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen. I forhold til undersøgelsen om branchespredningen og den faglige mobilitet for den erhvervsuddannede arbejdskraft i branchen kan det være relevant at se på, hvordan branchen generelt har udviklet sig. Afsnittet vil derfor tegne et portræt af de to brancher, der vil beskrive forhold vedrørende beskæftigelse, køns- og aldersfordelingen i de to brancher samt erhvervsuddannelserne på bygge- og anlægsområdet og hotel- og restaurationsområdet for de to faggrupper. En væsentlig udvikling inden for hotel- og restaurationsbranchen og bygge- og anlægsbranchen er den generelle stigning i antallet af beskæftigede over en længere periode. Det samlede antal beskæftigede for hotel- og restaurationsbranchen er steget med 6,7 % fra 1997 til 2. I perioden 2 til 24 har antallet været stagnerende, mens der fra 24 til 28 atter er sket en stigning på hele 16,4 %. I 28 er der 92.711 beskæftigede i branchen mod 74.133 i 1997. Denne nominelle stigning i beskæftigelsen betyder, at andelen af det samlede antal beskæftigede i Danmark er steget fra 2,8 % i 1997 til 3,2 % i 28. Udviklingen i beskæftigelsen for hotel- og restaurationsbranchen er vist i tabel 4.1 nedenfor. Bygge- og anlægsbranchen har oplevet en lignede stigning i beskæftigelsen. Her 1. Figur 4.1. Beskæftigelsesudviklingen i Hotel- og Restaurationsbranchen Fordelt på køn 1997-28 8. 6. 4. 2. 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 Mænd Kvinder I alt Kilde: Danmarks Statistik er det samlede antal af beskæftigede steget med 11,3 %. fra 1997 til 21, mens der i perioden 21 til 24 har været et fald med 4,3 %. I perioden mellem 24 13

til 28 er der sket en kraftig stigning i beskæftigelsen på 16,4 %. I 28 er der 194.17 beskæftigede inden for branchen, hvilket svarer til 6,8 % af det samlede antal beskæftigede i Danmark. 2. Figur 4.2. Beskæftigelsesudviklingen i Bygge- og Anlægsbranchen Fordelt på køn 1997-28 15. 1. 5. 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 Kvinder Mænd I alt Kilde: Danmarks Statistik De to brancher, som er undersøgelsens population, udgør 1 % af det samlede antal beskæftigede i Danmark. De har begge oplevet en positiv vækst i en årrække, hvis man måler ud fra antallet af beskæftigede. Det skal dog bemærkes, at opgørelsen kun dækker til og med 28. Det må forventes, at den nuværende økonomiske krise har haft en negativ effekt på både hotel- og restaurationsbranchen og bygge- og anlægsbranchen, da begge brancher kan beskrives som konjunkturfølsomme brancher. 14

Den økonomiske krise En kvartalsvis opgørelse over bygge- og anlægsbranchen kan vise den seneste udvikling inden for branchen. Her kan man aflæse, at branchen siden 1. kvartal i 24 har haft en periode med stigende beskæftigelse. Den kraftigste stigning kom i 26 1. kvartal til 27 1. kvartal, hvor beskæftigelsen på et år steg med 16,4 %. Siden 4. kvartal 27 og frem til 3. kvartal 29 viser der sig et markant fald i antallet af beskæftigede inden for branchen, som falder med hele 16,6 pct. Skæv kønsfordeling i brancherne De to brancher er ligeledes karakteriseret ved at have en skæv kønsfordeling imellem mandlige og kvindelige ansatte. I hotel- og restaurationsbranchen har der generelt været en overvægt af kvinder. I 1997 beskæftigede branchen 31.432 mænd og 42.71 kvinder, mens der i 28 var 38.332 mænd og 47.236 kvinder. Nominelt set er forskellen på antallet af mandlige og kvindelige medarbejdere reduceret fra 11.269 i 1997 til 8.94 i 28. Hvor den procentuelle fordeling imellem de kvindelige og mandlige ansatte var 57,6 pct. kvinder mod 42,4 pct. mænd i 1997, så er denne fordeling i 28 ændret til 44,5 pct. mænd mod 55,5 pct. kvinder. Der er således en tendens til, at branchen går hen imod en mere lige fordeling imellem kønnene. For bygge- og anlægsbranchen har der traditionelt set været en skæv kønsfordeling med en klar overrepræsentation af mænd. Perioden 1997-28 viser en relativ konstant kønsfordeling, hvor blot hver tiende ansat er en kvinde. Aldersfordelingen i brancherne Aldersfordelingen for en branche kan være en vigtig indikator for om branchen har svært ved at tiltrække ny arbejdskraft eller fastholde ældre i branchen. Hotel- og restaurationsbranchen har en forholdsvis skæv aldersfordeling, hvor hovedparten af de ansatte i branchen er under 3 år. De største aldersgrupper er personer mellem 16-19 og 2-24 år, som i 28 udgjorde 31,4 pct. af de beskæftigede i branchen. Sammenligner man år 2 med 28, kan man ikke umiddelbart se en klar tendens til, at der er kommet flere ældre eller yngre i branchen. Det tyder således ikke på, at branchen er blevet bedre til at fastholde den ældre arbejdskraft i branchen. 15

Skæv kønsfordeling i brancherne De to brancher er ligeledes karakteriseret ved at have en skæv kønsfordeling imellem mandlige og kvindelige ansatte. I hotel- og restaurationsbranchen har der generelt været en overvægt af kvinder. I 1997 beskæftigede branchen 31.432 mænd og 42.71 kvinder, mens der i 28 var 38.332 mænd og 47.236 kvinder. Nominelt set er forskellen på antallet af mandlige og kvindelige medarbejdere reduceret fra 11.269 i 1997 til 8.94 i 28. Hvor den procentuelle fordeling imellem de kvindelige og mandlige ansatte var 57,6 pct. kvinder mod 42,4 pct. mænd i 1997, så er denne fordeling i 28 ændret til 44,5 pct. mænd mod 55,5 pct. kvinder. Der er således en tendens til, at branchen går hen imod en mere lige fordeling imellem kønnene. For bygge- og anlægsbranchen har der traditionelt set været en skæv kønsfordeling med en klar overrepræsentation af mænd. Perioden 1997-28 viser en relativ konstant kønsfordeling, hvor blot hver tiende ansat er en kvinde. Aldersfordelingen i brancherne Aldersfordelingen for en branche kan være en vigtig indikator for om branchen har svært ved at tiltrække ny arbejdskraft eller fastholde ældre i branchen. Hotel- og restaurationsbranchen har en forholdsvis skæv aldersfordeling, hvor hovedparten af de ansatte i branchen er under 3 år. De største aldersgrupper er personer mellem 16-19 og 2-24 år, som i 28 udgjorde 31,4 pct. af de beskæftigede i branchen. Sammenligner man år 2 med 28, kan man ikke umiddelbart se en klar tendens til, at der er kommet flere ældre eller yngre i branchen. Det tyder således ikke på, at branchen er blevet bedre til at fastholde den ældre arbejdskraft i branchen. 16

Figur 4.3. Aldersfordelingen i Hotel-og Restaurationsbranchen 2 og 28 25% 2% 15% 1% 5% % 65+ år 6-64 år 55-59 år 5-54 år 45-49 år 4-44 år 35-39 år 3-34 år 25-29 år 2-24 år 16-19 år < 16 år 2 28 Kilde: Danmarks Statistik Der kan gives mange forklaringer på det lave aldersgennemsnit i branchen. For det første skal den store overvægt af unge arbejdstagere i branchen ses i lyset af, at det er tale om tal for antallet af ansatte og ikke for fuldtidsbeskæftigede. Da en stor del af de yngre ansatte er deltidsansatte, påvirker dette billedet. For det andet er aldersniveauet for nyudlærte i branchen forholdsvis lavt, da faglærte uddannelser oftest påbegyndes direkte efter grundskolen. For det tredje kan den lave gennemsnitsalder skyldes, at det generelt er svært at fastholde arbejdskraft inden for branchen. Branchen er generelt kendetegnet ved et lavt lønniveau med begrænsede karrieremuligheder samt skæve og lange arbejdstimer i et fysisk krævende og ensformigt arbejdsmiljø. Det kan betyde, at flere ansatte ikke vælger at tilbringe et fuldt arbejdsliv inden for branchen. Aldersfordelingen for bygge- og anlægsbranchen er ikke så skæv som for hotelog restaurationsbranchen. Hvis man ser på nedenstående graf kan man se en forholdsvis normal aldersfordeling. Der er dog stadigvæk en tendens til, at branchen har svært ved at fastholde den ældre arbejdskraft. I 2 udgjorde de ansatte over 55 år 12,1 pct. af beskæftigelsen i branchen. Dette antal er dog steget til 16 pct. i 28. Det fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, at det kun er omkring 4 % af de faglærte inden for byggeriet, der rent faktisk arbejder i branchen, når de er mellem 5 og 54 år. 17

Figur 4.4. Aldersfordelingen i Bygge-og Anlægsbranchen 2 og 28 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % 65+ år 6-64 år 55-59 år 5-54 år 45-49 år 4-44 år 35-39 år 3-34 år 25-29 år 2-24 år 16-19 år < 16 år 2 28 Kilde: Danmarks Statistik Der kan gives forskellige forklaringer på, hvorfor det kan være svært at fastholde de ældre håndværkere i branchen. Det kan skyldes nedslidning grundet et fysisk hårdt arbejdsmiljø eller ønsket om et karriereskifte, da mange starter i lære som 16-18 årige. Derudover kan lavkonjunkturer og sæsonbetonet ledighed også spille en rolle for beskæftigelsen i branchen. Her henvises til den efterfølgende kvalitative del af undersøgelsen, som netop behandler årsager til brancheskift. Erhvervsuddannet arbejdskraft til brancherne Hotel- og restaurationsuddannelserne uddanner den erhvervsuddannede arbejdskraft til hotel- og restaurationsbranchen. I den nedenstående tabel fremgår det, at den største uddannelsesgruppe inden for branchen er gastronomuddannelsen, hvor der i 28 påbegyndte 835 nye elever. Herefter følger tjeneruddannelsen med 236 påbegyndte elever og køkken- og cafeteriaassistenter med 234 elever. Hotel- og restaurationsuddannelserne er karakteriseret ved et relativt stort antal elever, som vælger at afbryde deres uddannelse. I 28 valgte 37 elever således at afbryde deres gastronomuddannelse. Hvis man sammenligner dette tal med antallet af påbegyndte samme år, svarer det til en andel på 44 %. Derudover viser tabellerne et generelt fald i antallet af faguddannede i perioden med undtagelse af receptionistuddannelsen, som har oplevet en mindre stigning. 18

Tabel 4.1. Påbegyndte elever på hotel- og restaurationsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Hotel- og restaurationsuddannelser 24 25 26 27 28 Gastronom Tjener Køkken- og Cafeteriaassistent Receptionist Hotel-og Fritidsassistent 1.11 27 374 84 3 1.86 293 372 77 3 1.54 287 294 93 4 991 271 264 17 2 835 236 234 117 Kilde: Undervisningsministeriets Databank (EAK) Tabel 4.2. Fuldførte elever på hotel- og restaurationsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Hotel- og restaurationsuddannelser 24 25 26 27 28 Gastronom Køkken- og cafeteriaassistent Tjener Receptionist Hotel-og fritidsassistent 714 317 22 67 6 543 324 168 68 5 627 29 18 57 1 651 254 169 78 459 241 174 81 Kilde: Undervisningsministeriets Databank (EAK) Tabel 4.3. Afbrudte elever på hotel- og restaurationsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Hotel- og restaurationsuddannelser 24 25 26 27 28 Gastronom Tjener Køkken- og cafeteriaassistent Serviceassistent Receptionist Hotel-og fritidsassistent 393 86 88 3 21 3 472 99 1 2 22 2 454 94 85 24 19 2 363 113 71 28 18 1 37 94 58 4 28 Kilde: Undervisningsministeriets Databank (EAK) Bygge- og anlægsbranchen finder sin arbejdskraft inden for flere forskellige uddannelser, hvor de største er mureruddannelsen, træfagenes byggeuddannelse, vvs-uddannelsen, bygningsmaler og elektrikeruddannelsen. Hvis man kigger på antallet af afbrudte uddannelser er det særligt træfagenes byggeuddannelse og elektrikeruddannelsen, som har et højt antal af afbrudte uddannelser sammenlignet med antallet af nye elever. Træfagene havde 2.435 til at påbegynde en erhvervsuddannelse i 28 og samme år blev 411 uddannelser afbrudt. Det svarer til en andel på 16,9 %, hvilket sammenlignet med hotel- og restaurationsuddannelserne ikke er særlig højt. Man kan derudover notere sig, 19

at branchen har et relativ stabilt antal af fuldførte elever over perioden 24-28, med en tendens til en mindre stigning i antallet af færdiguddannede elever. For eksempel fuldførte 548 elever mureruddannelsen i 24, mens 629 fuldførte uddannelsen i 28. Det svarer en stigning på 14,8 %. Tabel 4.4. Påbegyndte elever på bygge- og anlægsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Bygge- og anlægsuddannelser 24 25 26 27 28 Træfagenes byggeuddannelse Elektriker Murer Bygningsmaler Vvs-uddannelsen Brolægger og struktør Snedkeruddannelsen Vognmaler Maskinsnedker Byggemontagetekniker Glarmester Skiltemaler Tagdækker Forsyningsoperatør Skorstensfejer Teknisk isolatør Overfladebehandler Stenhugger Modelsnedker Stukkatør 1.831 1.363 756 716 52 22 254 98 88 1 39 28 31 9 5 2 2 1.859 1.118 885 898 68 281 238 141 99 238 3 43 26 32 19 1 1 2.491 1.424 1.27 975 658 276 23 169 149 138 46 41 34 36 21 17 6 1 1 2.668 1.59 1.3 898 634 39 199 147 95 115 38 37 36 1 3 17 17 4 2 2.435 1.546 812 777 598 275 192 161 132 122 46 45 45 35 29 15 8 1 1 1 Kilde: Undervisningsministeriets Databank (EAK) Tabel 4.5. Fuldførte elever på bygge- og anlægsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Bygge- og anlægsuddannelser 24 25 26 27 28 Træfagenes byggeuddannelse Elektriker Murer Bygningsmaler Vvs-uddannelsen Brolægger og struktør Snedkeruddannelsen Vognmaler Maskinsnedker Byggemontagetekniker Skiltemaler Tagdækker Skorstensfejer 1.646 1.135 548 432 442 157 155 53 112 23 14 17 1.698 974 51 355 435 149 142 45 82 21 22 27 1.498 1.79 499 35 488 162 186 6 56 95 22 26 24 1.63 1.134 618 59 426 26 183 83 13 75 19 23 33 1.531 979 629 584 462 24 144 13 66 43 29 28 25 2