UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN



Relaterede dokumenter
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

Skabelon for handlingsplan 2012

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

CISUs STRATEGI

Intern kommunikationsstrategi

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Slutrapportering fra samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Læringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Juni 2013

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Strategisk handlingsplan

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

Workshop 30. maj - Dome of Visions

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Personlig kontakt som investering

Balanceret digital udvikling

Indhold. Dagtilbudspolitik

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

Ledelse af frivillige

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

Hvervning og ledelse af frivillige

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Udvikling: A) Intern kvalitet 1. Social innovation 2. Brugeren i fokus 3. Organisationsstruktur

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent

Visioner for Sundhedsaftalen

Strategi og handleplan for Hjernesagen

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

Psykiatri- og misbrugspolitik

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

Etnisk Erhvervsfremme

Kommunikationspolitik

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Handicap politik [Indsæt billede]

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

MEDBORGERSKABSPOLITIK

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

Den socialfaglige værktøjskasse

Projektindstilling. Projekt: SØV. Skanderborg Kommune Dato: 21. februar Version 5. Ansvarlige for projektet. Projektejer. Jan Møller Iversen

Hvordan kan en god dialog mellem evaluator og projektejere sikre organisatorisk viden?

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Løsninger til fremtidens landbrug

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

Kommunikationsstrategi. Styrelsen for Patientsikkerhed

Strategi for sociale medier Assens Kommune

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Forretningsorden for URK s landsstyrelse

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

gladsaxe.dk HR-strategi

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

Kommunikations- politik. December 2017

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Viborg Kommune i bevægelse

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

Strategi for den interne kommunikation

Ledelse af frivillige

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Uddelingspolitik. formål om at virke for samfundsgavnlige formål, særligt til støtte for dansk erhvervsliv.

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

KUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi

5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Vejen til en troværdig virksomhedsprofil. Kontakt Bettina Skindstad Tlf: web:

Transkript:

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste strategiske indsatser, som Ungdommens Røde Kors skal arbejde med i en toårig periode. Udviklingsplanen skal godkendes på Landsmødet d. 24. oktober 2015, og allerede d. 25. oktober begynder vi at gøre den til virkelighed på vores skriveseminarer for Styregrupperne og på uddannelsesmodulet for LUR erne. Her skal udviklingsplanen operationaliseres og indarbejdes i det daglige arbejde på alle URKs aktiviteter. VI SKAL SKABE NYE MÅDER AT VÆRE FRIVILLIG PÅ! Børn og unge vil gerne engagere sig og tage ansvar efter evne, hvis de bliver spurgt og kan se, at det giver mening for dem. Men ikke alle passer ind i de traditionelle rammer for frivillighed. Hvis vi skal kunne engagere bredere, skal vi kunne tilbyde flere forskellige måder at engagere sig på. Nye former for frivillighed Nye aktivitetstyper, som tiltrækker andre typer frivillige Vi skal udvikle og teste forskellige former for frivillighed, hvor det bliver muligt at være frivillig i URK på andre måder end i dag. Det kan være i form af ad-hoc-frivillighed, projekt-frivillighed, event-frivillighed eller noget helt andet. Det vil forudsætte, at der tænkes nyt på den enkelte aktivitet, og at man er indstillet på at tage frivillige ind, som har andre forventninger og ønsker til hvordan de vil være frivillige. Det vil også forudsætte, at vi arbejder med nye måder at inkludere i fællesskabet, så de nye frivillige også føler sig som en del af fællesskabet Vi skal udvikle og teste nye aktivitetstyper, som taler til andre typer af frivillige, end dem vi ser som frivillige i dag. De nye aktivitetstyper kan have mange former. Det kan være interessebaserede aktiviteter, eller aktiviteter, der rækker ud over et enkelt koncept med base i en bestemt lokalitet, eller helt andre typer aktiviteter. Initiativet til de nye former for frivillighed skal ligge så tæt på aktiviteten som muligt, men alle organisatoriske niveauer i URK har initiativforpligtelsen: Styregrupperne skal overveje, om der skal indarbejdes prioriteter i Styregruppens Handlingsplan for 2016 Den enkelte aktivitet kan iværksætte initiativer, som er koblet op på den enkelte aktivitet LUR kan iværksætte initiativer i eget geografiske område LS og sekretariatet kan iværksætte initiativer, enten selvstændigt eller i samarbejde med styregrupper eller LUR 1

VI SKAL VISE VEJEN TIL AKTIV DELTAGELSE I FÆLLESSKABET! Vores aktiviteter skaber forpligtende fællesskaber, hvor alle er aktive deltagere. Derfor har vi fokus på, at man kan tage ansvar efter evne, og at man løbende udvikler sig i vores aktiviteter uanset hvilken baggrund og ballast man kommer med. Vi skal vise vejen til aktiv deltagelse i fællesskabet Hvis vi skal skabe forpligtende fællesskaber for alle, skal vi finde nye kategorier til at tale om vores deltagere i aktiviteterne, så vi sætter mere fokus på, at alle bidrager efter evne og forudsætninger, og samtidig får mulighed for at udvikle sit eget potentiale i det tempo, som passer den enkelte. Det betyder ikke, at alle skal følge den samme udvikling eller gå den samme vej, men derimod at der sker en bevidstgørelse om, hvordan den enkelte bedst kan profitere af sit engagement i URK, uanset hvilket udgangspunkt, man kommer med, og uanset hvilke forudsætninger den enkelte har. Vi skal derfor illustrere, hvordan man som deltager kan bidrage på forskellige måder, uafhængigt af alder, kvalifikationer mm. LS skal først udvikle en fælles model for arbejdet, så der er en ramme for det videre arbejde. Derefter er det op til den enkelte Styregruppe og LUR at beskrive mere konkret, hvilke roller og forskellige veje, som den individuelle udvikling kan tage, med udgangspunkt i den overordnede model. Det skal synliggøres, hvilke muligheder der er for den enkelte at udvikle sig, ved gradvist at tage mere ansvar og deltage mere aktivt eller på nye områder indenfor den enkelte aktivitet. 2

VI SKAL SKABE ET VIDENSFUNDAMENT FOR UDVIKLINGEN AF VORES INDSATSER! Hvis vores aktiviteter skal have en gavnlig effekt, er der brug for et solidt vidensgrundlag. Det grundlag kan vi skabe ved at være gode til at opsamle viden direkte fra vores aktiviteter. Servicetjek af vidensniveauet på aktiviteterne Vi skal sikre, at vi ikke mister vigtig viden på vores aktiviteter, især når der kommer nye kræfter til. Derfor skal der fokus på overdragelse til nye aktivitetsledere, gode manualer på aktiviteten, gode hjælpeværktøjer og mere viden om, hvilken hjælp man kan få andre steder i organisationen. LS udarbejder først en mere detaljeret beskrivelse af hvad servicetjekket forventes at indeholde på de forskellige områder. Styregrupperne er derefter ansvarlige for at der indarbejdes en plan i styregruppens handlingsplan for arbejdet. Implementering af udviklingsmodellen Udviklingsmodellen giver en unik ramme for udviklingen af vores organisatoriske led i såvel LUR erne som Styregrupperne. Udviklingsmodellen gør det klart, hvad rollen som LUR eller Styregruppe består i, og giver samtidig en anvisning på, hvordan man kan arbejde systematisk med at forbedre arbejdet. Alle LUR er og styregrupper skal senest i løbet af 2016 anvende Udviklingsmodellen i deres arbejde. For styregruppernes vedkommende er Udviklingsmodellen indarbejdet i handlingsplans-skabelonen for 2016. Systematisk vidensopsamling på udvalgte aktiviteter Vi har brug for viden om effekterne af vores indsatser for at kunne synliggøre, at en investering i URKs aktiviteter har en positiv effekt, både individuelt og samfundsmæssigt. Samtidig har vi brug for viden for at kunne arbejde systematisk med videreudviklingen af vores aktiviteter, så udviklingen sker på baggrund af faktisk indsamlet viden fra aktiviteten. Det er væsentligt at der er stærkt fokus på, at dokumentationen ikke kommer til at foregå på en måde, som opleves som vanskelig og bureaukratisk. Dataopsamlingen skal tilrettelægges på en måde, så det opleves som nemt og uproblematisk at opsamle data for de involverede. Nøglepersoner er dem, der i praksis skal forestå den løbende dokumentation på aktiviteten. Nøglepersonerne skal klædes godt på til opgaven, og have en grundig introduktion til dokumentationen, så alle involverede forstår, hvad dokumentationen skal bruges til, og hvordan der skal dokumenteres for at skabe valide data. Heri ligger også, at nøglepersonerne skal kunne forklare øvrige deltagere på aktiviteten, hvorfor der dokumenteres, og hvad oplysningerne bruges til. 3

Forbedret intern kommunikation i URK Der er behov for at forbedre de interne kommunikationskanaler i URK af flere grunde: Vi har brug for en platform til brug for vidensopsamling og erfaringsudveksling i organisationen Vi har brug for en platform til brug for systematisk opsamling af de gode historier Der er ikke på nuværende tidspunkt en detaljeret plan for, hvordan prioriteten skal opnås, men et intranet vil udgøre en væsentlig del af løsningen, og forventes implementeret, så snart som de økonomiske og tekniske forudsætninger er til stede. Vi har brug for bedre kanaler til at håndtere den interne kommunikation i organisationen Kommunikationskanalerne er vigtige, fordi vi i dag mister en del af den viden, som de frivillige opbygger gennem deres tid i organisationen, fordi der ikke findes naturlige kanaler til vidensopsamlingen. På samme måde er det i dag ikke entydigt, hvordan man får formidlet de mange gode historier, der opstår hver eneste dag på vores aktiviteter. Det er ligeledes i dag vanskeligt at få generelle informationer ud både til medlemmer og frivillige 4

VI SKAL VISE DEN SAMFUNDSMÆSSIGE VÆRDI VED AT INVESTERE TID, OMSORG OG PENGE I UDSATTE BØRN OG UNGE Alt for ofte bliver udsatte børn og unge omtalt som en udgift for samfundet. Alle har et potentiale, som de kan udnytte, hvis rammerne er rigtige. Vi kan være med til at vise, at vores indsats virker. Og at det gavner den enkelte og samfundet, når vi laver en indsats for at få alle med i fællesskabet. Udvikle en model til formidling af effekten af vores indsatser Vi har brug for en grundmodel til at formidle effekten af vores indsatser i offentligheden, og som bygger på valide tal enten fra os selv eller fra andre, ex. forskningsinstitutioner. Udvalgte frivillige udvikler og tester modellen i samarbejde med sekretariatet. Vi skal i processen involvere relevante forskningsinstitutioner, kommuner og andre, som har en viden om feltet. Vi skal vise værdien af at være frivillig Vi skal arbejde med at vise, at det at være frivillig har mange positive effekter også for en selv. Derfor skal vi have fokus på, hvordan vi kan gøre det frivillige arbejde så nemt at gå til som muligt, så man ikke som frivillig oplever unødige barrierer i form af uhensigtsmæssige interne regler og bureaukrati eller uklarhed i organisationen om hvem man skal kontakte om hvad. Udvalgte frivillige afdækker i samarbejde med sekretariatet, hvordan det gøres lettere at være frivillig, fx gennem elektroniske refusionssedler og en bedre hjemmeside. Vi skal bringe den viden om frivillighed i spil, som vi opnår gennem eksisterende samarbejder med forskningsinstitutioner. Profilering af URK vi skal være mere kendt i offentligheden Vi skal have fokus på at få formidlet de gode historier og den tilgængelige viden til alle relevante målgrupper: Vi skal kunne fortælle den gode historie om at være frivillig, så vi til enhver tid kan hverve frivillige Vi skal kunne fortælle om URKs arbejde i forhold til potentielle og eksisterende donorer og samarbejdspartnere Sekretariatet har ansvar for at formidle de gode historier via URK s officielle kanaler, herunder sociale medier, web og presse. De frivillige har medansvar for at bringe de gode historier frem samt at fungere som ambassadører og rollemodeller. Denne indsats understøtter sekretariatet gennem råd og vejledning. Vi skal være mere kendte i offentligheden vi skal kendes og anerkendes som nøgleaktører i arbejdet med frivillighed og udsatte børn og unge. 5