Djøfernes kompetencer og virksomhedernes behov KAN UDDANNELSERNE FØLGE MED?
Djøfernes kompetencer og virksomhedernes behov Kan uddannelserne følge med? Marts 2007
Udgivet af DJØF og Dansk Industri Oplægget er udarbejdet af DJØF og DI ISBN 87-7353-649-0 Tryk: DI 500.3.07
Indhold Forord... 5 Sammenfatning... 7 Djøfernes arbejdsmarked... 9 Fordobling af DJØF-arbejdsstyrken... 10 Djøferne har lav ledighed... 11 Fordobling i antallet af privatansatte djøfere... 12 Djøferne arbejder i alle brancher... 13 Høj lønudvikling for privatansatte djøfere... 14 Gode karrieremuligheder for djøferne i den private sektor... 15 Djøfernes kompetencer... 17 Djøfernes egen vurdering... 17 Virksomhedernes vurdering af djøfernes kompetencer... 19 Samlet vurdering af djøfernes kompetencer... 24 Hvordan kan djøferne blive endnu bedre?... 27 Hvad kan universiteterne gøre?... 27 Hvad kan virksomhederne gøre?... 29 Hvad kan djøferne selv gøre?... 30 Noter... 31 Bilag... 32 3
4
Forord Danmark skal leve af viden, og den viden, de studerende får under uddannelse, skal anvendes effektivt og produktivt i samfundet. Der skal være et match mellem de unges kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Internationaliseringen og den teknologiske udvikling medfører, at virksomhederne får brug for flere højtuddannede end tidligere. Det ændrede arbejdsmarked stiller ændrede krav til akademikernes faglighed og kompetencer, og det er afgørende, at udbuddet af kompetencer også i fremtiden matcher arbejdsmarkedets behov. Virksomhederne er afhængige af, at nye medarbejdere er i stand til at bidrage til fortsat udvikling og vækst. De nyuddannede har samtidig behov for at tilegne sig de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet for at være attraktive og igangsætte et godt karriereforløb. Men hvilke kompetencer er der behov for? Og hvordan skaber vi det optimale match? Det er nogle af de mest centrale spørgsmål at stille sig i dagens vidensamfund. Rapporten her kan ses som et idékatalog til aftagerpaneler og uddannelsesansvarlige på de samfundsvidenskabelige fakulteter. Men den er også et værktøj til de studerende i forhold til hvilke overvejelser, der er gode og væsentlige at gøre sig under sin studietid. Samt et inspirationskatalog til virksomhederne, der har gode muligheder for aktivt at bidrage til et stærkere match. Gennem interviews og spørgeskemaundersøgelser har Dansk Industri (DI) og Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) forsøgt at belyse, hvordan privatansatte djøfere imødekommer private virksomheders kompetencebehov. Undersøgelserne viser, at virksomhederne i høj grad får dækket deres kompetencebehov. Djøferne er bedst til de kompetencer, som er de allervigtigste. Men undersøgelsen viser også, at virksomhedernes behov for konkrete værktøjer ikke overalt matches af de kompetencer, som nyuddannede djøfere har med fra universiteterne. Både virksomheder og djøferne selv peger på en række forbedringspotentialer. DJØF og DI har en række forslag til, hvordan universiteter, virksomheder og djøferne selv kan være med til at skabe et endnu bedre kompetencematch. God læselyst! Charlotte Rønhof Dansk Industri Jan Helmer DJØF 5
6
Sammenfatning Djøferne har mange attraktive karrieremuligheder i den private sektor, som i løbet af de sidste 10 år har fordoblet antallet af djøfere. Mere end halvdelen af djøferne arbejder nu i den private sektor. Den kraftigt stigende private beskæftigelse øger behovet for løbende at sikre, at djøfernes kompetencer matcher behovene på det private arbejdsmarked. DI og DJØF har derfor taget initiativ til denne undersøgelse, der viser både djøfernes egne og virksomhedernes vurderinger af matchet mellem djøfernes kompetencer og erhvervslivets behov. Hovedresultaterne er: Overordnet er der et stærkt match mellem behovene på det private arbejdsmarked og djøfernes kompetencer. 92 pct. af de privatansatte djøfere oplever, at deres uddannelse har rustet dem til deres job. Virksomhederne vuderer systematisk djøfernes kompetencer højere end djøferne selv. Både djøfere og virksomheder peger på, at djøferne er gode til de vigtigste kompetencer, som begge parter vurderer, er evnerne til at arbejde analytisk, systematisk og selvstændigt. Virksomhederne fremhæver djøfernes gode omstillingsevne. Virksomhederne vurderer også djøferne højt, når det gælder faglig kreativitet, evnen til at indgå i samarbejde med alle uanset uddannelse samt it-kompetencer. Undersøgelsen peger dog også på en række kompetencer, hvor uddannelserne ikke ruster djøferne fuldt ud svarende til behovet. Det gælder især evnen til at formulere sig kort og klart. Virksomhederne ønsker desuden, at djøferne kan mere og bedre engelsk og har større forretningsforståelse. For at gøre djøferne endnu bedre, har DJØF og DI udarbejdet en række forslag, der kan inspirere universiteterne, virksomhederne og djøferne i det løbende arbejde med at sikre et godt match mellem djøfernes kompetencer og virksomhedernes behov: Universiteterne kan supplere større afleveringer med korte opgaver, som træner de studerende i at skære ind til benet. De akademiske kompetencer kan suppleres med redskabsorienterede færdigheder gennem sommerkurser i f.eks. forretningsengelsk, formidling eller kommerciel forståelse. Virksomhederne kan hjælpe sig selv ved at tilbyde praktik og studiejobs til djøfstuderende. Det giver virksomheden nye idéer og indgangsvinkler, og kan samtidig være en god rekrutteringskanal. Det anbefales også virksomhederne at deltage aktivt i universiteternes aftagerpaneler og at bidrage til undervisningen med relevant casemateriale eller gæsteforelæsere. 7
8 Djøferne selv kan især øge deres kompetencematch ved at tage erhvervsrelevant studiejob eller meritgivende praktik i en virksomhed. Ifølge de privatansatte djøfere hjælper det én i jobsøgningen, at man ved, hvad man går efter. Fagligt relevante studiejobs og praktikforløb giver både nye kompetencer og et netværk, som er nyttigt efter uddannelsen, når det første job skal findes.
Djøfernes arbejdsmarked Hvem er djøferne? Generalister og specialister Djøfere er den populære betegnelse for gruppen af samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske bachelorer, kandidater og ph.d. ere. Uddannelsesbaggrundene spænder over mere end 30 beslægtede titler, hvoraf nogle af de mest kendte efternavne er -.jur, -.oecon, -.polit, -scient.pol, -.scient.soc, og -.merc. Det dækker over bl.a. jurister, økonomer, politologer, sociologer og erhvervsøkonomer. Betegnelsen djøfer kommer af Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), som er den største af de samfundsvidenskabelige og merkantile kandidaters faglige foreninger 1. Djøferne har i kraft af deres uddannelse en række generelle kompetencer til fælles, som bliver nærmere behandlet i de følgende kapitler. Hertil kommer en række specialistkompetencer alt afhængig af uddannelse. Djøferne har også typisk en række individuelle kompetencer afhængig af de valg, som den enkelte har truffet under uddannelsen. F.eks. kan en cand.scient.pol have specialiseret sig inden for udlicitering eller lobbyvirksomhed i EU. Andre djøfuddannelser rummer specialiseringsmuligheder af tilsvarende spændvidde. DI og DJØFs undersøgelse og anbefalinger til et endnu bedre match mellem uddannelse og private virksomheders kompetencebehov omhandler djøfernes generelle kompetencer. Djøferne har succes på arbejdsmarkedet Uddannelses-, beskæftigelses- og lønstatistikker viser, at djøferne har succes på arbejdsmarkedet. Der er i de seneste år uddannet flere kandidater end nogensinde før, men på trods af dette er ledigheden faldet. Djøfernes beskæftigelsesgrad er meget høj. Det er udtryk for, at djøferne er eftertragtede medarbejdere på arbejdsmarkedet, som også betaler dem en relativ høj løn. I dette kapitel belyses udviklingen i djøfernes antal, ledighed, ansættelsesområder og løn. 9
Fordobling af DJØF-arbejdsstyrken Fordobling af djøf arbejdsstyrken Den samfundsvidenskabelige arbejdsstyrke er næsten fordoblet i perioden 1994 2005. I 1994 bestod arbejdsstyrken af ca. 30.000 personer, mens der i 2005 befandt sig mere end 55.000 samfundsvidenskabelige kandidater på arbejdsmarkedet. Fig. 1.1 Udviklingen i den samfundsvidenskabelige arbejdsstyrke 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Samfundsvidenskabelige kandidater i alt (inkl. ledige) Kilde: Danmarks Statistik og DI/DJØF-beregninger Der er i løbet af de seneste 10 år (1994 2004) sket en samlet tilvækst i den årlige samfundsvidenskabelige kandidatproduktion på 17 pct., jf. figur 1.2. I den samme 10-års periode er den totale kandidatproduktion for alle videnskabelige områder øget 60 pct. Væksten i den samfundsvidenskabelige kandidatproduktion ligger således væsentligt lavere end den samlede tilvækst. Variationer i væksten på tværs af hovedretninger Inden for samfundsvidenskab ses variationer i væksten på tværs af hovedretninger. Den største tilvækst er sket for politologer og forvaltningsuddannede, hvor der i hele perioden har været en stigende trend i kandidatproduktionen, der samlet er tiltaget med 38 pct. Med nogle større udsving undervejs er der ligeledes sket en tilvækst inden for jura, hvor kandidatproduktionen er øget 14 pct. Produktionen af erhvervsøkonomer har taget et dyk undervejs for så at vende tilbage til udgangspunktet (+ 1 pct.). Produktionen af universitetsøkonomer er faldet 5 pct. med store udsving undervejs. Det skal dog ses på baggrund af, at produktionen af universitetsøkonomer er væsentlig mindre end hver af de øvrige tre hovedretninger, hvilket gør kurven for universitetsøkonomer mere påvirkelig for tilfældige udsving 2. 10
Fig 1.2 Udviklingen i den årlige samfundsvidenskabelige kandidatproduktion fordelt på hovedretninger Index (1995=100) 150 140 130 120 110 100 90 80 70 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004* Økonomi Samfundsvidenskab ialt Jura og erhvervsret Forvaltning, politologi Erhversøkonomi og revision * Note: Opgørelsen er eksklusiv etnografer, etnologer og journalistuddannede. Data for 2004 bygger på foreløbige opgørelser. Kilde: Danmarks Statistik og DI/DJØF-beregninger Djøferne har lav ledighed Djøferne har lav og faldende ledighed Fig 1.3 Djøfernes beskæftigelse er over årene steget endnu mere end væksten i kandidatbestanden. Djøferne har derfor haft en faldende ledighed i løbet af perioden, jf. figur 1.3. Djøfernes ledighed er væsentligt lavere end for arbejdsmarkedet generelt (4,7 pct.). Djøferne har ligeledes en lavere ledighed end det samlede AC-område. Ultimo 2006 udgjorde djøfernes ledighed 2,8 pct. Ledighed i procent af forsikrede Pct. 10 8 6 4 2 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Hele befolkningen AC ere samlet Djøfere Note: Opgørelsen er baseret på glidende gennemsnit frem til medio 2006. Den er baseret på fuldtidsledige og omfatter alene forsikrede ledige. Djøferne er opgjort som samfundsvidenskabelige medlemmer af Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) Kilde: Danmarks Statistik, AKK og DJØF-beregninger 11
Ledighed varierer på tværs af djøfuddannelser Tabel 1.1 Ledigheden varierer på tværs af djøfuddannelser, jf. tabel 1.1. Økonomer og jurister ligger under djøfgennemsnittet (dec. 2006), mens politologer og forvaltningsuddannede samt erhvervsøkonomer ligger over djøfernes gennemsnit. De to sidstnævnte djøfuddannelseskategorier har en ledighed på niveau med arbejdsmarkedet generelt. Gennemsnitlig ledighed for djøfere opdelte efter uddannelse, december 2006 Uddannelse Gns. antal ledige i pct. af forsikrede Universitetsøkonom 1,5% Jurist 2,1% Erhvervsøkonom 3,5% Politologer og forvaltningsuddannede 4,0% Djøferne i alt 2,8% Note: Opgørelsen er baseret på fuldtidsledige og omfatter alene forsikrede ledige. Kilde: AAK og AC Fordobling i antallet af privatansatte djøfere Fordobling i antallet af privatansatte djøfere Igennem de sidste 11 år er fortsat flere djøfere blevet ansat i den private sektor, der næsten har fordoblet antallet af djøfere i perioden (+ 95 pct). Djøferne har ligeledes oplevet en markant, om end lidt mindre beskæftigelsesfremgang i den offentlige sektor (+85 pct.), jf. figur 1.4. Fig. 1.4 Beskæftigede djøfere fordelt efter sektor. Indekseret udvikling Index (1994=100) 200 180 160 140 120 100 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Private sektor Offentlige sektor Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger 12
Mere end 60 pct. af djøferne arbejder i det private I dag arbejder mere end 60 pct. af djøferne i den private sektor. Fordelingen på det private og offentlige arbejdsmarked varierer en del på tværs af de forskellige djøf-uddannelser, jf. figur 1.5. Flertallet af erhvervsøkonomer, universitetsøkonomer og jurister arbejder på det private arbejdsmarked, mens politologer og forvaltningsuddannede fortrinsvist er beskæftiget i den offentlige sektor. Blandt politologerne og de forvaltningsuddannede er hver tredje privatansat. Fig 1.5 Fordelingen af djøfere efter sektor og uddannelsesbaggrund, november 2005 100 80 60 40 20 0 Erhvervsøkonomer (merc.) Økonomer Jurister Politologer Total Private sektor Offentlige sektor Note: Opgørelsen er baseret på arbejdsstyrken dog uden etnografer, journalister Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Djøferne arbejder i alle brancher Djøferne arbejder i alle brancher Djøfere er ansat i alle brancher både offentligt som privat. For den private sektor gælder det bl.a. virksomheder inden for industri, advokatvirksomhed, handel og it. Djøfere er ligeledes ansat i finansierings- og forsikringsvirksomheder, revision og virksomhedsrådgivning. Flest privatansatte djøfere er beskæftiget i rådgivningsbranchen og i industrien, jf. figur 1.6. 13
Fig 1.6 Antal fuldtidsansatte djøfere fordelt på branche og uddannelsesniveau, 2005 12.000 10.000 Ph.d.ere Kandidater Bachelorer 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Transportsektoren Fødevareindustrien Ejendomme og byggeri Detailhandel, restaurationer mv. Finanssektoren Rådgivning Industri Forskning og undervisning Interesseorganisationer mv. Offentlig administration Forsvar, politi, retsvæsen Sundhedssektoren Uoplyst Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Mange djøfere er ledere Djøfernes løn ligger over gennemsnittet Høj lønudvikling for privatansatte djøfere Blandt djøfere er en større andel ledere i forhold til andre grupper med en lang videregående uddannelse. Halvdelen af alle private topledere med en lang videregående uddannelse er djøfere. Djøfernes løn ligger i den høje ende både i den offentlige og den private sektor. DJØF-funktionærer får en højere løn end funktionærer i gennemsnit. I den private sektor har djøferne den gennemsnitlige næsthøjeste timeløn lige efter de sundhedsvidenskabelige kandidater, når der sammenlignes med andre personer med en længere videregående uddannelse. I løbet af de seneste 10 år har privatansatte djøfere oplevet en gennemsnitlig årlig lønfremgang på 6,3 pct., se figur 1.7. Det ligger væsentligt over den generelle lønudvikling. Lønudviklingen for nyuddannede djøfere ligger endnu højere. Det er normalt, at djøfere stiger forholdsvis meget i løn de første 8-10 år på arbejdsmarkedet i takt med, at de får større erfaring og flere kompetencer. De yngste kandidatårgange fik i 2006 lønstigninger på knap 10 pct. om året, mod ikke-chefernes gennemsnit på 6,3 pct. Efter de første 8 10 år er de anciennitetsmæssige lønstigninger ikke så store for ikke-cheferne. Til gengæld henter en stor del af djøferne på dette tidspunkt i stedet pæne lønstigninger i form af avancement til chef- og direktørstillinger. 14
Fig 1.7 Lønudvikling for privatansatte djøfere i ikke-chef-stillinger Pct. 10 8 6 4 2 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Kilde: DJØF Privats lønstatistikker. Statistikken baserer sig på medlemmer af DJØF Nyuddannede privatansatte tjener 19 pct. mere end nyuddannede offentligt ansatte djøfere Tabel. 1.2. En nyuddannet djøfers startløn i den private sektor udgør typisk 30.700 kr. om måneden (2006). Traditionelt har begyndelseslønningerne været højest for økonomer, men der er ikke længere den store forskel på begyndelseslønnen til de forskellige uddannelse kr.sgrupper. De forbedrede beskæftigelsesmuligheder har desuden betydet, at lønspredningen blandt de nyuddannede kandidater er blevet mindre, idet det generelle bundniveau for lønningerne til nyuddannede er blevet hævet. Djøfernes begyndelsesløn i den private sektor ligger næsten 5.000 kr. højere end i den offentlige sektor, jf. tabel 1.2. Begyndelsesløn for nyuddannede kandidater, 2006 Bruttoløn Staten Privat sektor Forskel Pr. måned 25.900 kr. 30.700 kr. 4.800 kr. 19 pct. Kilde: DJØF lønstatistik. Statistikken baserer sig på medlemmer af DJØF. Mange attraktive karrieremuligheder i det private Gode karrieremuligheder for djøferne i den private sektor De seneste 10 års udvikling i djøfernes arbejdsmarked betyder, at den private sektor byder på mange attraktive karrieremuligheder for en nyuddannet djøfer. Virksomheder i alle brancher og af alle størrelser efterspørger djøfere i stadigt større omfang, så den private vej ligger mere åben for unge djøfere end nogensinde før. Den private karrierevej er ikke længere forbeholdt jurister og økonomer. Virksomhederne efterspørger også politologer og forvaltningsuddannede, hvoraf en tredjedel nu arbejder i den private sektor. Djøfere, der vælger den private sektor, kan se frem til en væsentlig bedre løn end i den offentlige sektor. Begyndelseslønnen i den 15
16 private sektor er ca. 20 pct. højere end i staten, og nyuddannede djøfere får i den private sektor årlige lønstigninger på 10 pct.
Djøfernes kompetencer Djøfernes egen vurdering For at afdække djøfernes vurdering af egne kompetencer er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt DJØF s medlemmer. Analysen baserer sig på privatansatte djøfere, der har vurderet de kompetencer, de har opnået på studierne i forhold til, hvad de har brug for i deres job. Undersøgelsen er afgrænset til kandidater, der er dimitteret inden for de seneste år, da de har matchet mellem deres kompetencer fra universitetet og jobkravene i stærkest erindring. Nyuddannede privatansatte mener uddannelsen har rustet dem til deres job Hele 92 pct. af de adspurgte privatansatte djøfere oplever, at deres uddannelse i høj eller nogen grad har rustet dem til deres nuværende jobfunktion, jf. tabel 2.0 Tabel 2.0 Oplever du, at din uddannelse har rustet dig til din nuværende jobfunktion? Privatansatte djøfere Svar i pct. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Jurist 37 59 4 0 1 Økonom 39 52 8 0 1 Samfunds- og forvaltningsuddannelse 30 58 11 1 0 Anden kandidatuddannelse (.comm,.mag, merc.jur. etc). 36 55 9 0 0 Samlet 36 56 8 0 0 N=305. Privatansatte medlemmer af DJØF ekskl. advokatbranchen og interesseorganisationer. Der er kun beskedne forskelle på tværs af uddannelsesretninger. Jurister og økonomer vurderer deres uddannelse lidt mere positivt end de øvrige djøfuddannelsesgrupper. Undersøgelsen viser også, at djøfernes høje vurdering af deres uddannelsesmæssige kompetencers anvendelighed gælder uanset, hvilken branche de er ansat i og uanset virksomhedsstørrelse. Det peger på, at djøferne på tværs af uddannelser besidder en række kompetencer, som kan anvendes bredt på det private arbejdsmarked. Djøfernes kompetencer kan anvendes bredt på det private arbejdsmarked Djøferne har vurderet 15 kompetencer på en skala fra 1 til 4 3. Jo højere score, jo mere positiv vurdering. Skalaen har sin midte ved 2,5, så højere scorer er relativt positive. 17
Figur 2.1.: Privatansatte djøferes vurdering af i hvor høj grad de har erhvervet 15 udvalgte kompetencer under uddannelsen, samt i hvor høj grad kompetencerne anvendes i jobbet Selvstændigt at planlægge og løse opgaver At arbejde analytisk og systematisk At formulere sig kort og klart både mundtligt og skriftligt At arbejde løsningsorienteret (omsætte idéer til praksis) Strategisk tænkning (prioritere mellem forskellige mål) At indgå i ligeværdigt samarbejde uanset uddannelse At tænke kreativt i forhold til den faglige opgaveløsning At arbejde projektorienteret Åbenhed for opgaver uden for eget fagområde Omstillingsevne At anvende særlige it-redskaber (ud over officepakken) Politisk tæft (forstå politiske og/eller organisatoriske interesser) Projektledelse (evnen til at motivere andre) At kommunikere sikkert på engelsk i skrift og tale Kommerciel forståelse Vægtet gennemsnit alle 15 kompetencer 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Erhvervet under uddannelsen Brug for i jobbet Difference Note: Figuren illustrerer den gennemsnitlige score på en skala fra 1 til 4. Kompetencerne er rangordnet (1 14) efter i hvor høj grad, der er brug for dem i jobbet (de blå bjælker). Det vægtede gennemsnit for kompetencer erhvervet under uddannelsen (nederste røde bjælke) er vægtet efter i hvor høj grad, der er brug for kompetencerne i jobbet. Kompetencer erhvervet under uddannelsen, som der er stærkere brug for i jobbet, vægter således tungere end mindre væsentlige kompetencer. Alle forskelle (tekstbokse yderst til højre) er signifikante (p>0,000) *) Kommerciel forståelse er på dimensionen brug for i jobbet vurderet med anderledes svarkategorier, hvorfor sammenligning med de øvrige 14 kompetencer desværre ikke er mulig. 0,7 0,2 1,0 1,1 0,9 1,4 0,8 0,5 1,3 1,1 1,1 0,8 0,9 0,4-0,8 Alle 15 kompetencer er vigtige Men ikke alle er lært under uddannelsen Djøferne vurderer overordnet, at de har behov for alle 15 kompetencer. Nogle kompetencer er mere vigtige end andre: Behovet varierer fra 2,8 til 3,8. Det gennemsnitlige behov for de 15 kompetencer er 3,3. Af de 15 kompetencer kan 8 betragtes som værende særligt vigtige, da de ligger over gennemsnittet. På tværs af kompetencerne ses også forskelle i djøfernes vurdering af, hvad de har med i bagagen fra universitetet. Det interessante er, om forskellene i vurderingerne af de uddannelsesmæssige kompetencer matcher forskellene i behovene på arbejdsmarkedet. Et godt match er enten en høj vurdering på begge dimensioner eller en lav vurdering af begge. Det afgørende er altså forskellen. De kompetencer, som djøferne har opnået på uddannelsen, får en gennemsnitlig score på 2,5. Det svarer til en neutral vurdering. Kompetencerne, som djøferne mener, de har opnået gennem deres 18
uddannelse, ligger altså et stykke under det, som djøferne mener, de har brug for i deres arbejde. Med andre ord det samlede kompetencebehov på 3,3. Overordnet er forskellen mellem uddannelseskompetencer og behov på jobbet 0,8. Det er bemærkelsesværdigt, at djøferne kun på 2 ud af 15 relevante kompetencer vurderer, at uddannelsen har rustet dem bedre end i nogen grad, dvs. med en score over 3. Det siger djøferne om djøfernes vigtigste kompetencer: Formulere sig kort og klart Arbejde løsningsorienteret Strategisk tænkning Indgå i ligeværdigt samarbejde uanset uddannelse Tænkte kreativt i forhold til den faglige opgaveløsning Selvstændigt at planlægge og løse opgaver Arbejde analytisk og systematisk Arbejde projektorienteret Det har jeg brug for i mit job Det har jeg erhvervet mig på uddannelsen Djøferne kan og skal arbejde selvstændigt og analytisk Djøferne skal, men kan ikke formulere sig kort og klart Blandt de godt matchede kompetencer findes de to kompetencer, som djøferne selv vurderer, de har størst behov for i jobbet: Evnen til at arbejde selvstændigt samt evnen til at arbejde analytisk og systematisk. Også evnen til at arbejde projektorienteret oplever djøferne at have lært under studiet. Blandt de vigtige kompetencer findes også mindre gode match. Det drejer sig især om at kunne indgå i ligeværdigt samarbejde med kollegaer med andre uddannelsesbaggrunde, at arbejde løsningsorienteret samt at formulere sig kort og klart. For disse tre kompetencer oplever djøferne en relativ stor afstand mellem, hvad uddannelsen har givet, og hvad jobbet kræver. Desuden synes djøferne, at strategisk tænkning og faglig kreativitet kunne være bedre matchede. Spørgsmålet er, om virksomhederne er enige i de privatansatte djøfernes egen vurdering af styrker og forbedringsmuligheder? Virksomhedernes vurdering af djøfernes kompetencer Der er gennemført strukturerede kvalitative interviews med respondenter fra 15 virksomheder 4. Virksomhederne er udvalgt efter, at de har djøfere ansat, og at de repræsenterer en vis branchespredning. Virksomhederne har vurderet de samme 15 kompetencer som djøferne. Virksomhederne blev bedt om at vurdere, hvad djøferne henholdsvis er gode til og skal være gode til. Vurderingen omfatter således dels, hvad virksomhedens behov er, dels i hvilken udstrækning djøfernes kompetencer dækker virksomhedernes behov. 19
Figur 2.2 Virksomhedernes vurdering af, hvad djøferne ER gode til, henholdsvis SKAL være gode til Samlet virksomhedsindeks (N=13) Skala: 1=slet ikke, 4=i høj grad. Vurderinger over 2,5 er relativt positive) At arbejde analytisk og systematisk Omstillingsevne Selvstændigt at planlægge og løse opgaver At formulere sig kort og klart både mundtligt og skriftligt At kommunikere sikkert på engelsk i skrift og tale At anvende særlige it-redskaber (ud over officepakken) At arbejde projektorienteret At indgå i ligeværdigt samarbejde uanset uddannelse At arbejde løsningsorienteret (omsætte idéer til praksis) At tænke kreativt i forhold til den faglige opgaveløsning Omsætte teoretisk viden til værdi for virksomheden (kommerciel forståelse) Åbenhed for opgaver uden for eget fagområde Strategisk tænkning (prioritere mellem forskellige mål) Politisk tæft (forstå politiske og/eller organisatoriske interesser) Projektledelse (evnen til at motivere andre) Vægtet gennemsnit af alle 15 kompetencer Difference 0,0 0,4 0,3 1,1 0,6 0,2 0,4 0,1 0,4 0,2 0,5 0,0 0,2 0,1-0,3 0,2 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Djøferne er gode til Djøferne skal være gode til Note: Rangordningen er foretaget efter væsentlighed, dvs. 1. kompetence er ifølge virksomhedernes vurdering den vigtigste og så fremdeles. Det samlede vægtede gennemsnit for djøfernes evner (den nederste blå søjle) er vægtet efter kompetencernes væsentlighed. Djøfernes evner på væsentlige kompetencer vægter således tungere end scoren på mindre væsentlige kompetencer og omvendt. I alt har 13 af de 15 virksomheder systematisk vurderet de to dimensioner (N=13) Virksomhederne mener, alle kompetencer er vigtige Virksomhederne opfatter stort set samtlige kompetencer som vigtige. 14 ud af 15 kompetencer scorer således 3 (= i nogen grad) eller derover i vigtighed. Gennemsnittet ligger på 3,4. Kun evnen til at projektlede (2,7) får en score under 3. Denne vurdering begrundes af flere virksomheder med, at virksomhederne selv foretrækker at oplære de medarbejdere, der skal have projektledelsesansvar. Det er jo ikke noget, men skal lære på universitet. Det er et add on, som arbejdsgiveren skal tage ansvar for efterfølgende. Vice President Vibeke Frank, Carlsberg Tendensen til, at alle kompetencer er vigtige, skyldes muligvis, at virksomhederne i interviewsituationen ikke eksplicit er blevet bedt om at prioritere blandt kompetencerne. Derved opnås ikke umiddelbart en klar skelnen mellem need to have og nice to have. 20
På tværs af virksomhederne er det dog muligt at foretage en relativ vurdering af kompetencernes vigtighed. 10 af de 15 kompetencer er vigtigere end gennemsnittet på 3,4. På mange områder lever djøferne op til virksomhedernes behov. Især når det handler om Virksomhederne giver djøferne en relativ positiv vurdering på alle kompetencer (score over 2,5). Det interessante er her igen, hvorvidt kompetencerne matcher behovet. Ud fra en samlet betragtning er forskellen mellem behov og kompetencer beskeden. På tværs af kompetencer tildeler virksomhedernes djøfernes kompetencer en samlet score på 3,2, hvilket er ganske tæt ved behovet på 3,4. Forskellen er altså blot 0,2. Samlet set matcher djøfernes kompetencer således i høj grad virksomhedernes behov. Men da ikke alle kompetencer er lige vigtige, samler interessen sig især om, hvorvidt de vigtigste kompetencer er blandt de godt matchede. Det siger virksomhederne om djøfernes vigtigste kompetencer: Formulere sig kort og klart Kommunikere sikkert på engelsk Arbejde projektorienteret Arbejde løsningsorienteret Arbejde analytisk og systematisk Omstillingsevne Selvstændigt at planlægge og løse opgaver Anvende særlige it-redskaber Indgå i ligevægtigt samarbejde uanset uddannelse Tænke kreativt i forhold til den faglige opgaveløsning Det skal djøferne være gode til Det er djøferne gode til at arbejde analytisk Virksomhederne oplever, at seks af de vigtigste kompetencer er godt matchede. Det drejer sig bl.a. om at kunne arbejde analytisk og systematisk: Det kan de, og det skal de. HR Konsulent Steen Nygaard, Dong Energy at være omstillingsparat Også den vigtige evne til omstilling er ifølge virksomhederne godt matchet: Det har vi jo brug for, og det synes jeg også, de er gode til. De er ikke nær så følsomme som andre. Vice President Vibeke Frank, Carlsberg 21
Djøferne er gode til at arbejde selvstændigt Tilsvarende finder virksomhederne, at djøferne er gode til at arbejde selvstændigt: De er i hvert fald selvstændige og diskussionslystne. De kan sagtens planlægge og arbejde selvstændigt, man skal blot ramme startknappen på dem, hvilket er en ledelsesmæssig opgave. HR-chef Ulrik Langermann, Carl Bro A/S at være kreative og samarbejde En anden stærk kompetence er ifølge virksomhederne djøfernes faglige kreativitet. Herudover mener virksomhederne, at evnen til ligeværdigt samarbejde er godt matchet: Det er faktisk et mindre problem for djøferne at arbejde på tværs af faggrænser. Det er vigtigt, at kunne tale med allle, uanset deres placering i organisationen. Det at kunne kommunikere med alle er fremmende for ens udvikling og karriere. HR Director Jan Ryholl, Danfoss Faglig kreativitet og ligeværdigt samarbejde er paradoksalt nok to af de kompetencer, som djøferne også finder vigtige, men hvor djøferne selv oplever et mindre godt match. at have IT-kompetencer Derimod kan djøfere blive bedre til Den sidste af de vigtige kompetencer, som virksomhederne i høj grad synes djøferne har, er evnen til at anvende særlige it-redskaber. Virksomhederne peger dog også på kompetencer, hvor djøferne kunne være bedre. Især fremhæver virksomhederne evnen til at formulere sig kort og klart (forskel 1,1): På uddannelserne bliver de studerende trænet i på den ene side og på den anden side. Det ville være rart, hvis de kunne lave et executive summary, og det er der meget få, der kan. Markedsanalyser skal ikke resultere i en analyse på 80 sider med tre konklusioner: 1) vi kan gå ind på markedet, 2) vi kan også lade være eller 3) vi kan vælge et tredje land Rekrutteringskonsulent Else Wehner, Dong Energy formulere sig kort og klart at kommunikere på engelsk Evnen til at fatte sig i korthed er ifølge virksomhederne samtidig den 4. vigtigste kompetence. Her er med andre ord det største forbedringspotentiale for djøferne. Dernæst følger en række kompetencer, hvor differencen er omtrent det halve (0,4 0,6). Det gælder bl.a. evnen til at kommunikere sikkert på engelsk, som samtidig er den 5. vigtigste kompetence: Det er overraskende, hvor dårlige de er. Sprogene er voldsomt undervægtede. En ting er engelsk, en anden ting er business engelsk. De har jo ikke haft det Adm. direktør Anders Christian Andersen, Mondo A/S 22
Djøferne kan blive bedre til at arbejde løsningsorienteret Forbedring af engelskkompetencerne er derfor det næst-væsentligste for djøfere, der gerne vil øge virksomhedernes oplevelse af kompetencematch. En anden vigtig kompetence, som virksomhederne gerne ser forbedret, er evnen til at arbejde løsningsorienteret: Djøferne tænker meget ofte i problemer, det er det, de lærer, men de skal også tænke i løsninger Partner Thomas Yung Andersen, Epinion at have kommerciel forståelse Endelig peger virksomhederne også på, at djøferne har behov for betydelig større kommerciel forståelse: Hvis vi har et godt produkt rent metodisk, så er det nogle gange nok for de nyuddannede djøfere. Men det er jo ikke nok, vi skal kunne skabe en value proposition, der gør det klart for klienten, at det vil skabe værdi. Det at være i stand til i sit løbende arbejde at overbevise klienten om, at vores arbejde er værdiskabende. Cand.merc.erne er umiddelbart bedst rustet hertil, fordi de har haft relevante cases, der eksplicit træner dette. Partner Gustav Jeppesen, Deloitte Som det fremgår, er djøferne og virksomhederne ikke helt enige. En samlet vurdering af forskelle og ligheder følger i næste afsnit. 23
Samlet vurdering af djøfernes kompetencer Figur 2.3. Virksomhedernes og djøfernes vurdering af, hvad djøferne skal være gode til At arbejde analytisk og systematisk Omstillingsevne Selvstændigt at planlægge og løse opgaver At formulere sig kort og klart både mundtligt og skriftligt At kommunikere sikkert på engelsk i skrift og tale At anvende særlige it-redskaber (ud over officepakken) At arbejde projektorienteret At indgå i ligeværdigt samarbejde uanset uddannelse At arbejde løsningsorienteret (omsætte idéer til praksis) At tænke kreativt i forhold til den faglige opgaveløsning Omsætte teoretisk viden til værdi for virksomheden (kommerciel forståelse) Åbenhed for opgaver uden for eget fagområde Strategisk tænkning (prioritere mellem forskellige mål) Politisk tæft (forstå politiske og/eller organisatoriske interesser) Projektledelse (evnen til at motivere andre) TOTAL Vægtet gennemsnit af alle 15 kompetencer 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Djøferne Virksomhederne Figur 2.4 Virksomhedernes og djøfernes vurdering af, hvad djøferne er gode til At arbejde analytisk og systematisk Omstillingsevne Selvstændigt at planlægge og løse opgaver At formulere sig kort og klart både mundtligt og skriftligt At kommunikere sikkert på engelsk i skrift og tale At anvende særlige it-redskaber (ud over officepakken) At arbejde projektorienteret At indgå i ligeværdigt samarbejde uanset uddannelse At arbejde løsningsorienteret (omsætte idéer til praksis) At tænke kreativt i forhold til den faglige opgaveløsning Omsætte teoretisk viden til værdi for virksomheden (kommerciel forståelse) Åbenhed for opgaver uden for eget fagområde Strategisk tænkning (prioritere mellem forskellige mål) Politisk tæft (forstå politiske og/eller organisatoriske interesser) Projektledelse (evnen til at motivere andre) TOTAL Vægtet gennemsnit af alle 15 kompetencer 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Djøferne Virksomhederne 24
Virksomheder og djøfere er enige om hvad djøferne skal kunne Men virksomheder vurderer djøfernes kunnen højere end djøferne selv Virksomhederne og djøferne er samlet set meget enige i omfanget af kompetencebehovet, der vurderes til 3,3 og 3,4 af henholdsvis djøfere og virksomheder (figur 2.3) Der er også stor enighed om, hvad djøferne især skal kunne det vigtigste er at kunne arbejde analytisk, systematisk og selvstændigt. Derimod er der markant forskel i vurderingen af djøfernes evner (figur 2.4) Virksomhederne vurderer djøfernes kompetencer som væsentligt stærkere end djøferne selv. Hvor djøferne samlet vurderer sig til 2,5, ligger virksomhederne på 3,2. Det gælder for 14 ud af 15 kompetencer, at virksomhederne synes, djøferne er bedre, end djøferne selv vurderer. Der kan være flere forklaringer på, at virksomhederne systematisk ligger højere i vurderingen. Virksomhederne er bedt om at forholde sig generelt ud fra erfaring med en stor uddannelsesgruppe af nyuddannede, mens djøferne alene kan svare individuelt ud fra på egne oplevelser. Djøferne kan også have erhvervet sig yderligere kompetencer ud over, hvad uddannelsen giver. Mange djøfere har således erhvervsrelevante studiejob, som forøger deres kompetencer. Aktuelt har en ny undersøgelse dokumenteret, at djøferne er den faggruppe af studerende, der er bedst til at bygge CV 5. Forskellene i vurderingen af djøfernes evne kan illustreres således: Figur 2.5 Vigtige kompetencer som djøferne er gode til: Arbejde projektorienteret Arbejde analytisk og systematisk Selvstændigt at planlægge og løse opgaver Omstillingsevne Anvende særlige it-redskaber Indgå i ligeværdigt samarbejde uanset uddannelse Tænke kreativt i forhold til den falige udvikling Djøfere Virksomheder Forskellig vurdering af forbedringspotentialerne Når det gælder forbedringspotentialerne er virksomhederne og djøferne enige om, at særlig én kompetence bør forbedres: Evnen til at formulere sig kort og præcist. Det samme gør sig i mindre udstrækning gældende for evnen til at arbejde løsningsorienteret. Herudover finder virksomhederne også i modsætning til djøferne selv at djøfernes engelskkompetencer bør forbedres. Desuden mener virksomhederne, at evnen til projektarbejdsformen kunne blive bedre. Forskellen mellem virksomhedernes oplevelse af behov (3,5) og evner (3,1) er dog ikke er alarmerende. 25
Det kan de fleste, de er gode til at være en del af teamet Partner Thomas Yung Andersen, Epinion Blandt djøfernes selvoplevede svagheder hører evnen til ligeværdigt samarbejde og faglig kreativitet, som virksomhederne anser for at høre til djøfernes styrker. Heller ikke ønsket om at forbedre evnen til strategisk tænkning deler virksomhederne med djøferne 6 : 2.6 Vigtige kompetencer som djøferne kan forbedre: Indgå i ligeværdigt samarbejde uanset uddannelse Strategisk tænkning Tænke kreativt i forhold til den faglige udvikling Formulere sig kort og klart Arbejde løsningsorienteret Kommunikere sikkert på engelsk Arbejde projektorienteret Djøferne Virksomhederne 26
Hvordan kan djøferne blive endnu bedre? Hvad kan universiteterne gøre? Hvad kan universiteterne gøre: Både djøfere og virksomheder peger på, at djøferne er gode til det, som begge vurderer, er vigtigste kompetencer at arbejde analytisk, systematisk og selvstændigt. Djøferne har også en god omstillingsevne. Her leverer universiteterne i høj grad den vare, man kan forvente af forskningsbaserede uddannelser. Både djøfere og virksomheder peger dog også på en række kompetencer, hvor uddannelserne ikke ruster djøferne til virksomhedernes behov. Det gælder især evnen til at formulere sig kort og klart. Virksomhederne ønsker desuden, at djøferne kan engelsk på mere end samtaleniveau og har større forretningsforståelse. Universiteterne iværksætter i øjeblikket mange relevante initiativer til at understøtte et bedre kompetencematch. Man opretter aftagerpaneler, tilbyder casebaseret undervisning og styrket karrierevejledning. Det er positive tiltag, der kan hjælpe til et endnu bedre match. Korte sommer kurser Mere projektarbejde Mere træning i at skrive kort og præcist Universiteterne kan tilbyde kortere sommerkurser i f.eks. forretningsengelsk, formidling og kommerciel forståelse. Undersøgelsen viser et behov for at supplere de akademiske kompetencer med mere redskabsorienterede færdigheder. Virksomhederne peger på, at djøferne kunne være bedre til at arbejde projektorienteret. Den kompetence kan styrkes ved, at de studerende arbejder sammen om projekter. Projektorienterede øvelsestimer og projektarbejde i forbindelse med oplæg og præsentationer styrker de studerendes evne til at samarbejde og formidle i faglig sammenhæng. Både virksomheder og djøfere påpeger, at evnen til at skrive kort og præcist er en af de nyuddannedes svageste kompetencer. Universiteterne kan supplere større afleveringer med kortere skriftlige opgaver, så de studerende bliver bedre trænet i at skære ind til benet af problemstillingerne og formulere korte løsningssvar. Styrk formidlingsevnerne hos de studerende. Forbered de studerende på, at man oftest har højest et minut til at fremsige sin pointe Privatansat djøfer De studerendes professionelle engelskkompetencer kan styrkes ved at opmuntre til udenlandsophold samt ved at udbyde flere seminarer på engelsk, f.eks. med udenlandske gæstelektorer. Forbered kandidaterne på et liv udenfor studiet, herunder mere casebaseret undervisning. Og gerne mere engelsk. Privatansat djøfer 27
Meritere praktikforløb Oprette alumneforeninger Karrierevejledning mod det private Gæsteundervisere fra erhvervslivet Praktik i virksomheder giver de studerende mulighed for at afprøve deres teoretiske grundlag, og styrker deres forretningsforståelse. Blandt de studerende, der tager et praktikforløb under deres djøfuddannelse, opnår 23 pct. desværre ikke merit. Bedre muligheder for meriterende praktikforløb på alle uddannelser vil reducere risikoen for, at praktikken forlænger studietiden. Oprettelse af alumneforeninger er en god måde at få skabt kontakt mellem universitetet, tidligere studerende og nuværende studerende. Ved at tilbyde de tidligere studerende spændende arrangementer og ikke mindst løbende opdatering af viden og kompetencer, kan universiteterne til gengæld anvende de tidligere studerende som ambassadørkorps og som sparringspartnere til at relevansudvikle uddannelserne. Samtidig kan alumneforeningerne hjælpe de studerende til at danne sig et bedre billede af jobmuligheder efter endt uddannelse. Universiteterne kan gennem deres karrierevejledning give information om, hvad uddannelserne fører til (studiehåndbog, hjemmeside mv.) og oplyse om, at der også er gode karrieremuligheder for djøfere i det private. Flere djøfuddannelser har på deres hjemmeside og i deres studiehåndbog eksempler på, hvad man kan blive med den pågældende uddannelse, bl.a. i form af interviews med tidligere studerende, der nu er i jobs. Brugen af gæsteundervisere fra erhvervslivet og autentiske virksomhedscases i undervisningen gør det lettere for de studerende at se værdien af at tilegne sig viden. Og samtidig klædes de studerende bedre på til deres kommende jobs. Gæsteunderviserne kan både levere nye vinkler og give de studerende nye karriereidéer. Invitér flere gæsteforelæsere og samarbejd med virksomheder, så teori kan afprøves og forholdes til den virkelige verden Privatansat djøfer Privatrettet efteruddannelsesforløb Informative eksamensbeviser En stærk dialog mellem universitet og erhvervsliv giver også bedre mulighed for at udvikle relevante kompetencegivende efteruddannelser. Ikke alle har tid eller overskud til at tage en fuld master. Kortere kompetencegivende kurser eller modulopbyggede masteruddannelser vil give flere djøfere mod på at efteruddanne sig på universiteterne. Oplevelsen af et godt kompetencematch handler også i høj grad om forventningsafstemning. Her vil det hjælpe med mere informative eksamensbeviser, så arbejdsgivere kan blive klogere på, hvilke kompetencer djøferne kan forventes at have med fra universitetet. 28
Hvad kan virksomhederne gøre? Deltage i aftagerpaneler Bidrage med casemateriale Samarbejde i forhold til specialer mv. Udbyde praktikpladser og studiejobs For at få flere djøfere, der er endnu bedre klædt på fra første arbejdsdag, kan virksomhederne hjælpe sig selv på en række områder: Deltage aktivt i universiteternes aftagerpaneler. Panelerne er en indflydelseskanal, som giver virksomheder gode muligheder for at komme med input og inspiration til uddannelsernes form og indhold. Bidrage til universiteternes undervisning med relevant casemateriale gerne i form af aktuelle problemstillinger. Ofte ønsker underviserne at kunne anvende empiriske eksempler i undervisningen. Det giver de studerende appetit på at afprøve deres teoretiske kunnen i praksis. Eller benyt muligheden for direkte samarbejde med de studerende via en bacheloropgave eller speciale. Se f.eks. www.projektporten.dk eller www.projektzone.dk, som er en virtuel indgang til casebaserede samarbejder mellem virksomheder og universiteter. Tilbyde praktik til studerende. Et praktikforløb er ofte en dobbelt gevinst for virksomheden. Praktik kan bibringe virksomheden nye idéer og indgangsvinkler, og kan samtidig være en oplagt rekrutteringskanal. Det samme gør sig i høj grad gældende med studiejobs. Der er gode råd at finde på www.djoef.dk/praktik. Virksomhederne kan også med stor fordel benytte de gratis muligheder for formidling af studiejobs og praktikpladser på www. studiejob.nu. Her får virksomhederne én indgang til mere end 12.000 studerende over hele landet. En anbefaling til virksomhederne lyder: Tag praktikanter. Man får den nyeste akademiske viden og en meget stabil og dygtig medarbejder Privatansat djøfer Erhvervs Ph.D er Tilbyde gæsteforelæsninger Styrke samarbejdet mellem virksomheden og universiteter gennem erhvervsforsker-uddannelsen. Måske har en af virksomhedens ansatte en ph.d.-ambition. ErhvervsPhD-initiativet er et oplagt sted at samarbejde, se www.erhvervsphd.dk Foreslå medarbejdere at blive tilknyttet et universitet som gæsteunderviser. Virksomhederne har meget at byde på og kan måske selv benytte tilbuddet om gæsteunderviser i kompetenceudviklingen af egne medarbejdere. Det giver virksomheden et godt netværk i forskningsverdenen og de studerende ny og erhvervsrelevant viden. Være i dialog med universiteterne om udviklingen af kompetencegivende efteruddannelse. Vær engageret i, hvad der foregår på universiteterne og sæt positive præg på de studerendes læring Privatansat djøfer 29
Hvad kan djøferne selv gøre? Hvad kan djøferne gøre? Djøfernes force er først og fremmest studiets faglige kernekompetencer. Men ud over at fokusere på de faglige kernekompetencer kan studerende med fordel vælge fag og opgaveemner, så den faglige profil svarer til jobønskerne. Det er også relevant at tænke virkelighedsnære problemstillinger ind i bacheloropgave og speciale. Man kan søge relevante problemstillinger og opgaveemner hos private virksomheder, eller afsøge mulighederne i de såkaldte opgavebørser, se f.eks. www.projektporten.dk Udarbejd projekter med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra den politiske verden eller erhvervslivet Privatansat djøfer Sammensætte uddannelsen efter jobønskerne Tage i praktik eller tag et studiejob Sideløbende med studiet er det en god idé at udnytte alle muligheder, når det gælder praktikforløb og fagligt relevante studiejobs. Her bliver studerende udfordret konkret, får nye kompetencer og et netværk, som er nyttigt efter uddannelsen. Praktik og studiejob bør ikke betyde forsinkelse i studieforløbet. Studerende bør derfor søge om meritgodkendelse af praktikforløbet og passe på, at studiejobbet ikke overstiger 10 15 timer om ugen. For djøfstuderende, der bor uden for hovedstadsområdet, er det ofte en større udfordring at finde praktikplads og studiejob. Her gælder det om at tænke utraditionelt, være opsøgende og mobil. Der er mange muligheder for at finde et studiejob eller praktikplads, se f.eks. på www.studiejob.nu og på www.djoef.dk/praktik. Tag i praktik. Det var det jeg fik job på, for det giver en hel del forretningsforståelse, og man får snuset til den virkelige verden. Det kan hjælpe én i jobsøgningen, at man ved, hvad man går efter, fordi man har prøvet det Privatansat djøfer Give sit studie en international vinkel Djøfstuderende kan også med fordel arbejde på at give deres studium en international vinkel. Meritgivende praktikforløb eller universitetsstudier i udlandet giver muligheder for at forbedre både faglige og sproglige kompetencer. 30
Noter 1 Ikke alle kandidater er medlem af DJØF. I teksten anvendes betegnelsen djøfer af præsentationsmæssige årsager som en kort betegnelse for gruppen af samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske bachelorer, kandidater og ph.d. ere. I forbindelse med præsentation af statistik og figurer, vil det fremgå, om der er tale om arbejdsstyrken, dvs. den samlede bestand af kandidater m.fl., eller om medlemmer af forbundet DJØF. DJØF har 49.700 medlemmer pr. 1. marts 2007. 2 Det er væsentligt at holde sig for øje, at væksten i kandidatbestanden (jf. figur 1,1) på det danske arbejdsmarked primært er bestemt ved kandidatproduktionen og afgangen fra arbejdsmarkedet. Særligt afgangen fra arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser. Juristuddannelsen er den ældste af uddannelserne, og har derfor relativt høj afgang, mens flere af politologi- og forvaltningsuddannelserne endnu er så nye, at meget få kandidater i 2005 har forladt arbejdsstyrken pga. alder. 3 4 = i høj grad; 3 = i nogen grad; 2=i mindre grad; 1=slet ikke. Hertil kommer svarkategorien ved ikke, der ikke har en talværdi tilknyttet. 4 De 15 virksomheder fremgår af bilag 1. 5 Akademikernes veje til beskæftigelse. Rambøll Management for AC, januar 2007. 6 Virksomhederne lægger også stor vægt på kommerciel forståelse, men da spørgeteknikken hos hhv. djøfere og virksomhederne ikke har været ens på dette punkt, er en korrekt sammenligning ikke mulig. 31
Bilag 1: Medvirkende virksomheder Industri Telecom og it Medico Konsulent- og rådgivningsvirksomhed Carlsberg (flere selskaber) Danisco A/S Copenhagen Danfoss A/S DONG A/S GRUNDFOS A/S IBM Danmark A/S Mondo A/S Siemens A/S TDC A/S H. Lundbeck A/S LEO Pharma A/S Grantmij Carl Bro A/S Epinion Copenhagen Consulting Company A/S Deloitte 32
Djøfernes kompetencer og virksomhedernes behov kan uddannelserne følge med? Arbejdsmarkedet for samfundsvidenskabelige kandidater har ændret sig markant over det sidste årti. Private virksomheder ansætter flere og flere djøfere. I den forbindelse har DI og DJØF udarbejdet en undersøgelse af matchet mellem djøfernes kompetencer og virksomhedernes behov. Undersøgelsen rejser en diskussion om, hvordan virksomheder, universiteter og djøfere kan være med til at sikre et bedre match mellem uddannelserne og arbejdsmarkedets behov.