BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS BOLIGFORENING
Rapport for INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. Indledning 3 2. Beboerundersøgelsens repræsentativitet 3 3. Beboernes tilfredshed 3.1. Beboernes tilfredshed med de fysiske rammer 3.2. Hvad efterspørger beboere i området?. Beboernes trivsel i deres boligområde 5.1. Beboernes tryghed og oplevelse af kriminalitet 5 5. Boligområdets omdømme 5 6. Sociale relationer og engagement i boligområdet 6 7. Konklusion 6-7
1. INDLEDNING Bysekretariatet har i samarbejde med boligorganisationerne Møllevænget og Storgaarden, Lejerbo, Randers Boligforening af 190, Randersegnens Boligforening og Fælleskontoret i løbet af foråret 2010 gennemført en beboer-- undersøgelse i 30 boligafdelinger i Randers. De 30 afdelinger er i undersøgelsen inddelt i 8 områder afhængig af deres geografiske placering. Denne rapport tager udgangspunkt i Lejerbos afdeling 13 og Randers Boligforening af 190s afdelinger 18 og 21 (Jyllandsgade, Sjællandsgade). Boligområdet vil videre i undersøgelsen refereres til som Sjællandsgadekvarteret. 1 Formålet med beboerundersøgelsen er at få et øjebliksbillede af, hvad beboerne i Sjællandsgadekvarteret synes om at bo i et alment boligområde i Randers, og hermed se hvordan det står til i området. Til at belyse dette, er beboerne blevet spurgt til deres syn på deres boligområde. De temaer, der er spurgt ind til, er følgende: Beboernes generelle tilfredshed, herunder tilfredshed med forskellige fysiske elementer og hvad det er, der skal til for at gøre området til et endnu bedre sted at bo i. Beboernes trivsel i boligområdet: opfattelse af udendørs opholdssteder samt oplevelse af tryghed og kriminalitet. Beboernes opfattelse af boligområdets omdømme. Beboernes opfattelse af de sociale relationer og deltagelse i arrangementer i boligområdet. 3 2. BEBOERUNDERSØGELSENS REPRÆSENTATIVITET Som det fremgår af undersøgelsen, repræsenterer de deltagende husstande et bredt udsnit af boligområdets husstande. I forhold til en kønsmæssig fordeling, så er 67 % af besvarelserne fra kvinder, mens 33 % af besvarelserne er fra mænd. Undersøgelsens repræsentativitet er ligeledes undersøgt i forhold til aldersfordelingen. Beboerne er repræsenteret i alle aldersgrupper: 19 % er i alderen 18-35 år, 63 % er i alderen 36 til 65 år, og 19 % er over 65 år, hvilket tilnærmelsesvist afspejler beboersammensætningen ifølge KÅS-tal for boligområdet. 2 Ifølge undersøgelsen kom alle besvarelser fra etniske danskere. 100 % af beboere svarer således, at de altid har boet i Danmark, og at begge deres forældre er født i Danmark. Ifølge KÅS tal for boligområdet beboes 18,1% af husstandene med beboere af anden etnisk herkomst end dansk og/eller efterkommere. Herved er denne gruppe ikke repræsenteret i beboerundersøgelsen. 1 Ønskes en uddybet rapport af den samlede beboerundersøgelse Beboerundersøgelse i 8 almene boligområder i Randers 2010, henvises der til undersøgelsens hovedrapport, der kan findes på Bysekretariatets hjemmeside www.bysekretariatet.dk 2 KÅS-tabeller er fastlagte statistikker, udarbejdet af Danmarks Statistik angående beboersammensætning, indkomstgrundlag og husstandstyper i et bestemt område. Tal for boligområdet anvendt i denne undersøgelse er fra 2008/2009
3. BEBOERNES TILFREDSHED Når beboerne i Sjællandsgade kvarteret spørges ind til deres tilfredshed med at bo i boligområdet generelt, er besvarelserne positive. Således svarer 75 %, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i området, mens 13 % svarer, at de er utilfredse. I undersøgelsen blev beboerne ligeledes spurgt til deres ønsker om at flytte fra området og om deres grunde til det. På trods af den overordnede høje tilfredshed med at bo i området, er der alligevel beboere, der overvejer at flytte. For eksempel, har 38 % tænkt på at flytte fra området en gang i fremtiden, mens 6 % overvejer at flytte til en anden lejlighed i samme område. 13 % af beboerne har aktuelle flytteplaner, og % har ingen planer om at flytte fra deres område. Ifølge denne undersøgelse vil 38 % af beboerne med flytteplaner flytte på grund af larm, uorden og affald. 25 % vil flytte på grund af huslejens størrelse og 13 % på grund af lejlighedens størrelse. 25 % angiver utryghed og kriminalitet, som en af årsagerne til deres ønske om at flytte. Forholdet til naboerne, skolens aktiviteter og mangel på fritidsaktiviteter er ikke nævnt, som et problem. 3 3.1. BEBOERNES TILFREDSHED MED DE FYSISKE RAMMER Beboerne blev spurgt ind til deres tilfredshed med de grønne områder, bygningernes fysiske tilstand, deres egen lejligheds standard, legepladser og de udendørs opholdssteder. Resultaterne af undersøgelsen viser, at 60 % af beboerne er enten tilfredse eller meget tilfredse med de grønne områder. Bygningernes fysiske tilstand angiver 7 % af beboerne sig tilfredse eller meget tilfredse med, mens 20 % er utilfredse. Hvad angår lejlighedens standard, er der stor enighed blandt beboerne, hvor 73 % er enten tilfredse eller meget tilfredse og ingen (0 %) er utilfredse. Ifølge denne undersøgelse er 19 % af beboerne tilfredse eller meget tilfredse med legepladser (63 % svarer hverken/ eller ), og 53 % af beboerne er tilfredse med muligheder for at opholde sig udendørs. 3.2. HVAD EFTERSPØRGER BEBOERE I OMRÅDERNE? I forbindelse med den overordnede tilfredshed er der i undersøgelsen blevet spurgt ind til, hvilke ting beboerne mener, kunne gøre deres boligområde til et bedre sted at bo. På dette spørgsmål er beboerne blevet opfordret til at afkrydse flere svarmuligheder. Som nedenstående figur 1 viser, er det fysiske forbedringer af bygninger, som beboerne især oplever, vil kunne gøre boligområdet til et bedre sted at bo, men også ændring af beboersammensætning er vigtige for beboerne i Sjællandsgadekvarteret. Besvarelser fordelt procentvis Fysiske forbedringer og vedligeholdelse af lejligheder 57% Forbedring af udendørs faciliteter (grønne områder, legeplads, spisepladser m.m.) 1% Forbedringer og vedligeholdelse af bygninger 7% Ændring af beboersammensætningen 3% Flere aktiviteter i boligområdet 0% Bedre kontakt mellem beboerne i boligområdet 0% Mere tryghed i boligområdet 7% Andet 7% (Figur 1. Beboernes ønsker om forbedring af området.) 2 Beboerne fik her mulighed for at sætte krydser, så de kunne angive flere muligheder som årsagen til deres ønske om at flytte.
. BEBOERNES TRIVSEL I DERES BOLIGOMRÅDE For at finde ud af, hvordan beboere oplever deres boligområde, og hvordan de trives i det, blev de spurgt ind til forskellige emner, bl.a. til deres tryghed ved at færdes i området om dagen og om aftenen og deres oplevelse af kriminalitet..1. BEBOERNES TRYGHED OG OPLEVELSE AF KRIMINALITET Hovedparten af beboerne føler, at de trygt kan færdes i deres boligområde både om dagen og om aftenen. 100 % svarer således, at de føler sig trygge om dagen, og 93 % af beboerne svarer, at de føler sig meget trygge eller trygge ved at færdes i området om aftenen. I forlængelse af spørgsmålet om tryghed er der også blevet spurgt til beboernes opfattelse af kriminalitet i deres boligområde. Det fremgår her, at 87 % af beboerne mener, at kriminalitet ikke er noget problem eller kun udgør et mindre problem. Samtidig mener ingen af beboerne, at kriminalitet udgør et stort problem. Den opfattede kriminalitet er suppleret med spørgsmål, om beboere eller andre i deres husstand har været udsat for ubehagelige hændelser som tyveri, chikane, hærværk og lignende i deres boligområde. Hertil svarer 31 % af de adspurgte beboere, at de har været udsat for en eller flere ubehagelige hændelser. De har i det seneste år oplevet forskellige former for kriminalitet, som tyveri af cykler eller bil (0 %), indbrud i bolig eller garage (20 %) og andre ubehagelige oplevelser (0 %). Der er dog ingen beboere, som har oplevet hærværk, vold eller trusler om vold. 5 5. BOLIGOMRÅDETS OMDØMME I undersøgelsen indgår et spørgsmål om beboernes vurdering af deres boligområdes omdømme. Ifølge undersøgelsen mener 60 % af beboerne, at deres boligområdes omdømme enten er godt eller rigtig godt, og 27 % svarer, at området har et dårligt eller meget dårligt omdømme. De beboere, som har vurderet boligområdet til at have et dårligt omdømme, er blevet bedt om at angive den væsentligste årsag hertil. De peger på, at især beboersammensætning (50 %) og sociale problemer (25 %) er af afgørende betydning for boligområdets negative omdømme.
6. SOCIALE RELATIONER OG ENGAGEMENT I BOLIGOMRÅDERNE I undersøgelsen indgår en række spørgsmål om beboernes indbyrdes kontakt og deltagelse i aktiviteter i deres boligområde. Overordnet set tegner der sig et billede af, at beboerne har kontakt med hinanden. Således svarer 80 % af beboerne i Sjællandsgadekvarteret, at de taler med nogle enkelte naboer og 20 %, at de taler med mange beboere. Beboerne er ligeledes blevet spurgt ind til, om de synes, det er nemt eller svært at komme i kontakt med andre beboere. Her svarer 56 %, at de oplever, at det er nemt at komme i kontakt med naboer, mens 38 % mener, at det er svært. Når beboerne bliver spurgt, om de ønsker mere kontakt med andre beboere, svarer 73 %, at det gør de ikke. Derudover svarer 60 % af beboerne, at de aldrig taler med beboere med anden etnisk baggrund. 20 % er sikre på, at der ikke er nogen beboere med anden etnisk baggrund i deres område, mens KÅS tallene viser, at 18,1 % af husstandene bebos af familier med anden etnisk baggrund end dansk og/eller efterkommere. Ifølge denne undersøgelse, føler de fleste beboere sig respekteret af andre naboer, og 93 % af beboerne svarer således, at de i høj eller i nogen grad føler sig respekteret af deres naboer. I forhold til deltagelse i forskellige arrangementer i boligområdet, svarer 50 % af beboerne, at de deltager i arrangementer i deres boligområde. Samtidig er ingen med til at tage initiativ til arrangementer og aktiviteter. 6 7. KONKLUSION Formålet med denne rapport er at belyse beboernes oplevelse af at bo i deres boligområde og dermed blive klogere på, hvordan det står til i området. Derfor blev fire forskellige temaer nærmere analyseret: beboernes generelle tilfredshed med at bo i deres boligområde og deres tilfredshed med forskellige fysiske elementer. Beboernes trivsel i deres boligområde, herunder oplevelse af kriminalitet. Boligområdets omdømme og de sociale relationer i området. Det kan konkluderes, at overordnet set er der tilfredshed med at bo i området, og således svarer 3 ud af beboere, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i Sjællandsgadekvarteret. Tilfredsheden gør sig også gældende i forhold til de fysiske rammer, hvor blandt andet 3 ud af udtrykker tilfredshed med lejlighedernes standard. Selv om det ikke er mange beboere, som viste utilfredshed med de fysiske rammer, er det først og fremmest forbedring af de fysiske rammer, som beboerne nævner som en vigtig faktor, der kan gøre området til et bedre sted at bo. For beboerne i Sjællandsgadekvarteret er det især fysiske forbedringer af lejlighederne der fremhæves. Når det gælder beboernes trivsel i boligområdet, tegner der sig igen et billede af, at beboerne trives i Sjællandsgadekvarteret. De er for eksempel meget trygge ved at færdes i deres boligområde om aftenen, og ud af 5 anser ikke kriminalitet for at være et stort problem. Når beboerne bliver spurgt til deres boligområdes omdømme, så svarer 27 % af beboerne, at de mener deres boligområde har et dårligt omdømme. Herved er Sjællandsgadekvarteret det boligområde i den samlede beboerundersøgelse, hvor beboerne i størst grad oplever, at deres boligområde har et dårligt omdømme.
Beboerne oplever, at en af hovedårsagerne til det negative omdømme skyldes boligområdets beboersammensætning. Det understøttes af, at det også er ændringer af områdets beboersammensætning, som beboerne der har deltaget i undersøgelsen, oplever, der skal til for at gøre området til et bedre sted at bo. Endelig har undersøgelsen også omhandlet sociale relationer i området. Det er her værd at bemærke, at alle beboerne svarer, at de taler med andre beboere. Og over halvdelen af beboerne svarer, at de føler, at det er nemt at komme i kontakt med naboer. Det gode naboskab understreges af, at beboerne i boligområdet udtrykker, at de oplever en høj grad af respekt fra de øvrige beboere. Der kan dog observeres en begrænset kontakt til beboere med anden etnisk baggrund end dansk, da over halvdelen svarer, at de aldrig taler med beboere med anden etnisk baggrund end dansk i et område hvor knap hver femte bolig bebos af familier med anden etnisk baggrund og/eller efterkommere. Overordnet set efterlader undersøgelsens resultater et indtryk af, at beboerne i Sjællandsgadekvarteret er tilfredse med at bo i deres boligområde. De fleste beboere er således tilfredse både med de fysiske rammer og den sociale kontakt. Selvom mange oplever, at området har et dårligt omdømme, er det alligevel 3 ud af 5, der mener, området har et godt omdømme. Dertil udtrykker beboerne, at de er trygge ved at færdes i området på alle tider af døgnet, og anser ikke kriminalitet for at være et stort problem. Se hovedrapport for Beboerundersøgelse i 8 almene boligområder i Randers 2010 på Bysekretariatets hjemmeside www.bysekretariatet.dk 7
CONFIDENZ 2615 5508 Bysekretariatet Glarbjergvej 11, st. tv 8930 Randers NØ