Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som et brugerinvolverende bedømmelsesredskab er udviklet i forbindelse med et TUP-projekt lavet i samarbejde mellem Vitus Bering Danmark - Gedved Seminarium og Social og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens i perioden august 2006-oktober 2007. Porte folie metoden er blevet afprøvet på 7 forskellige AMU uddannelsesforløb med i alt 105 deltagere. Skabelonen skal ses som et bidrag til det videre arbejde med og udvikling af Porte folie metoden som et redskab til læring, evaluering og bedømmelse i AMU uddannelserne. Rapporten fra TUP-projektet Porte folie - et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelse kan rekvireres på følgende web adresser: www.emu.dk www.sosufh.dk www.vitusbering.dk Inge Lerbech Pedersen, Social og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens og projektleder Helle Eliasen, Vitus Bering Danmark - Gedved Seminarium.
Vejledning Metodens anvendelse Metoden er et redskab til læring, evaluering og bedømmelse. Her anvendes metoden til deltagerinvolvering i forbindelse med bedømmelse på AMU uddannelserne. Metoden hjælper kursisten til at i-tale-sætte sin læring og opsamle refleksioner på skrift. Denne i-tale-sættelse giver underviseren indsigt i kursistens læringsproces og bevægelse imod AMU målene. Disse udgør bedømmelsesgrundlaget. Derved kan metoden være en del af den bedømmelse, som skal finde sted. Ved hjælp af Porte folie metoden skabes større bevidsthed om underviserens pædagogiske overvejelser før og under et kursusforløb, hvilket styrker en bedømmelseskultur. Porte folie metoden kvalificerer både kursistens og underviserens refleksion. Metodeovervejelser Vælges Porte folie metoden som et brugerinvolverende bedømmelsesredskab, må man overveje sit videnskabsteoretiske afsæt. Her foreslås det konstruktivistiske erkendelses- og læringssyn. Der skal træffes en beslutning om, hvilken form for Porte folie metode, man vil anvende, da valget får indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. Det bør overvejes, om Porte folie mappen skal være IT- baseret eller ej. Kursistens forudsætning Mange AMU kursister er ikke vant til at foretage en selvbedømmelse og arbejde bevidst med egne lærings- og udviklingskompetencer, men lysten er der for de fleste. Derfor er det vigtigt, at kursisten lærer nogle metoder til det. Kursisten skal have indsigt i og viden om refleksion og de processer, der aktiverer det. Det kan ligge i introduktionen til anvendelse af Porte folie metoden. Da metoden for langt de fleste kursister er ukendt, skal de have mulighed for at eksperimentere med den i et læringsrum, hvor der er mulighed for vejledning og støtte. Den afprøvede Porte folie metode stiller krav om basale færdigheder i at kunne læse og formulere sig på skrift. En del AMU kursister har svært ved skriftligheden, hvorfor dette forsat må trænes. Metoden skal udvikles, så den imødekommer forskellige læringsstile. 3
Underviserens forudsætning Underviseren bør kende de kernefaglige områder, der er omdrejningspunktet for opfyldelse af målene. Dette fordrer, at underviseren har et godt og grundigt kendskab til faget, kan lave nogle klare guidelines i forhold til målene og evne en teoretisk transfer til praksis. Struktur i arbejdet med Porte folie metoden På kursets første dag skal der være en introduktion til metoden. Her kan erkendelsesog læringssynet også præsenteres. Kursets mål og undervisningsplaner gennemgås. Den første opgave i Porte folie mappen er en individuel kompetenceafklaring i forhold til AMU kursets mål. Samlet set berammes introduktionen, gennemgang af målene og arbejdet med kompetenceafklaringen til ca. 3 lektioner. Underviseren får kompetenceafklaringen og forventningerne i kopi. Løbende skal der være guidelines til AMU målene. Her kan kopierne af kursistens kompetenceafklaring og forventninger være en støtte. Det er realistisk at stille 2-3 opgaver pr. dag. Refleksionerne tager ca. 10-15 minutter og kan ligge undervejs eller sidst på dagen. Porte folie opgaverne kan også ses som selvstudie. Dagligt startes dagen med en fælles opsamling. Dette kan foregå på klassen eller i små grupper. Varighed ca. 15 min. På kursets sidste dag foretager kursisten en ny kompetencevurdering. Denne har kursisten forberedt ved at vende tilbage til Porte folie mappens indhold og eftertænke. Der sker en gruppe drøftelse og dialog med underviseren om opfyldelse af mål. Dette kan gøres sammen med evaluering af kursusforløbet. Varighed ca. 2 lektioner. Porte folie metodens proaktive natur, hvor der løbende reflekteres, giver underviseren mulighed for at foretage en løbende bedømmelse, hvilket er ønskeligt. Tanker om Porte folie metoden og bedømmelse Når kursisten skal lave en selvbedømmelse, kræver det en forståelse af fagtermerne i AMU målene. Derfor bør underviseren indledningsvis og løbende koble fagtermerne til kursets indhold. Spørgsmålene til Porte folie mappen bør udformes, så de bliver pejlemærker for den erkendelsesproces og læring i forhold til AMU målene, som igangsættes hos kursisten. Porte folie metoden kan bruges til bedømmelse ved, at kursisten i-tale-sætter sin læring og er i dialog med underviseren om den. Denne løbende dialog i kursusperioden giver underviseren et mere solidt grundlag for at foretage en samlet bedømmelse af kursisten. Udgangspunktet for kursistens selvvurdering tages i den kompetenceafklaring, som finder sted ved kursets start, ved at kursisten forholder sig til indholdet i sin Porte folie mappe. Besvarelser på de forskellige spørgsmål, bearbejdning af opgaver og forslag til, hvordan nye redskaber og metoder kan bruges i egen praksis, giver kursisten et overblik over den læringsproces, hun har været igennem i løbet af kurset og en mulighed for at i-tale-sætte denne. 4
Materialeforslag til en Porte folie mappe Porte folie mappen navn kursus.
Orientering til kursisten Kære deltager Vi vil gerne introducere Porte folie mappen for dig og håber, at den kan blive et nyttigt redskab for dig på dette kursus. Porte folie kommer af det franske ord portefeuille som betyder mappe til opbevaring af vigtige dokumenter. Formålet med Porte folie mappen er at: - gøre dig til en aktiv deltager i egen personlig læreproces. - give dig indsigt i den læreproces, du gennemgår her på kurset. - tydeliggør målene og knytte dem til dit arbejde. - giver dig et grundlag for at vurdere, om du har nået målene for kurset. - få dokumentation for det, du har været i gennem og har opnået. Enhver AMU uddannelse afsluttes med, at underviseren vurderer om kursisten har nået målene. Til den bedømmelse vil vi gerne involvere dig med din egen vurdering. Porte folie mappen kan være dit grundlag og din dokumentation for denne vurdering. Porte folie mappen er dit private arbejdsredskab, som du gerne må dele med medkursister og undervisere. Mappens opbygning. - Kursusbeskrivelse herunder mål for AMU uddannelsen. - Undervisningsplan. - Egen kompetencevurdering i forhold til AMU uddannelsens mål ved kursusstart. - Egne forventninger og mål for kurset. - Eksemplariske spørgsmål, opgaver mm. der tager afsæt i målene. - Afsluttende kompetence vurdering er målene nået? God arbejdslyst
Kursusbeskrivelse Kursets navn Formål Målgruppe Mål for kurset: 1 2 3 4 5 6 7 8 Plan for kursusforløbet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Eksempler på forskellige metoder til kompetence afklaring Metoden anvendes specielt på kursets første og sidste dag. Metode 1 Målskiven 1 2 8 3 7 4 6 5 Hvert felt repræsenterer målene for kurset. I cirklens centrum er du i mål. Tegn ind hvor du er i forhold til hvert af målene lige nu. Farv målene med tre farver: hvad der er vigtigst, lidt vigtig og ikke så vigtig for dig. Underviser får en kopi af kursistens kompetencevurdering. Undervejs på kurset vender kursisten tilbage til sin cirkel og reflekterer over, hvor hun er i forhold til målene. Som forberedelse til selvbedømmelse på kursets sidste dag, bliver kursisten bedt om at vende tilbage til cirklen og gentage øvelsen: Hvor er du nu i forhold til målene? Er du i mål? Hvad bragte dig i mål? Hvis du ikke er i mål, hvad er det så, du mangler, og hvad skal der til, for at du kommer i mål? Hvordan vurderer du din faglige viden og dine handlekompetencer i forhold til kursets mål?
Metode Ønsker for min egen kompetenceudvikling Du bedes tage stilling til, på hvilket kompetence niveau du befinder dig. Pejling af kompetenceniveau: Niveau 1 Nybegynder Har ingen eller meget lidt kendskab til området Niveau 2 Let øvet Kan arbejde med området under vejledning eller under opsyn af andre. Kan arbejde med området efter oplæring. Niveau 3 Øvet Har en del viden og erfaring på området. Kan arbejde selvstændigt. Gør brug af principper og procedurer. Anvender problemløsning og forholder sig analytisk. Niveau 4 Erfaren Har megen viden og erfaring på området. Har erfaring i at instruere og undervise andre. Ser helheder. Kan videreudvikle rutiner og lignende. Niveau 5 Ekspert Har stor indsigt på området. Kan forholde sig kritisk til området og videreudvikle det. MÅL 1 2 3 4 5 6 7 8 Marker de mål med en cirkel, som har størst betydning for dig. Niveau ved kursusstart Niveau ved kursets afslutning Egne mål og forventninger til kurset. Underviser får en kopi af kursistens kompetencevurdering, egne mål og forventninger til kurset. Ved kursets afslutning bedes kursisten om at foretage en ny kompetencevurdering med hjælp fra notater og opgaver m.m., som er samlet i Porte folie mappen.
Metode Pointskala. 0 1 10 Med afsæt i målene for kurset formuleres der en række spørgsmål, som kursisten skal give point efter en skala fra 0-10 alt efter sit kendskab til målenes indhold. 0 betyder intet kendskab til indholdet før kursusstart. 10 betyder at man er ekspert på området. Mål Point / start Point / slut Undervejs i forløbet bedes kursisten om at forholde sig til kursets mål og indhold og til at reflektere over sin egen læringsproces. Når kurset når til sin afslutning, stilles kursisten de samme spørgsmål i forhold til kursets indhold og mål, og der vil vise sig et billede af det udbytte, kursisten har fået af at deltage på kurset. 10
Eksempler på spørgsmålstyper til Porte folie mappen Typer af spørgsmål Spørgsmålstypernes relevans i forhold til AMU målene, som er bedømmelsesgrundlaget, skal drøftes. Nogle spørgsmålstyper ligger mere direkte op til at kunne være en del af bedømmelsesgrundlaget end andre. Andre spørgsmålstyper ligger mere op til at stimulere en nuanceret og dybdegående læreproces. De forskelligartede spørgsmålstyper lægger op til at imødekomme forskellige læringsstile. Spørgsmålstyper: - test af stof Formålet er at kunne måle en videnstilvækst, samt give kursisten mulighed for at sammenfatte sin nye viden. - opgaver af æstetisk karakter Formålet er at give mulighed for en anden erkendelsesvej end den kognitive; altså at tilgodese og udfordre forskellige læringsveje og stile. - opgaver om færdigheder Formålet er, at kursisten kan reflektere over sig selv som praktiker, kan være base for en udvikling af handlekompetencerne i praksisfeltet - altså en måling af realkompetencer. - opgaver om medlæring Formålet er at bevidstgøre den mere almene dannelse, som kursisten får som sidegevinst ved at være på kurset - måling af realkompetencer; her også nogle andre end der ligger implicit i AMU målene. - opgaver om læringstil Formålet er, at kursisten bevidstgør sine forudsætninger for erkendelse og læring og anvender denne viden aktivt under kurset for at opnå mest mulig erkendelse og læring. 11
Rapporten fra TUP-projektet Porte folie - et redskab til deltagerindvolvering i bedømmelse kan rekvireres på følgende web adresser: www.emu.dk www.sosufh.dk www.vitusbering.dk Inge Lerbech Pedersen, Social og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens og projektleder Helle Eliasen, Vitus Bering Danmark - Gedved Seminarium. Layout af omslag og tryk: Marianne Hansen, Grafisk Værksted, Vitus Bering Danmark Oktober 2007