Proteinniveau til unge kvier



Relaterede dokumenter
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

FASEFODRING MED PROTEIN

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

NorFor. Normer og behov

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Viden, værdi og samspil

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælk nok til et stort kuld grise

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Stil skarpt på poltene

Soens produktion af råmælk og mælk

1. hovedforløb Kvier

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Du passer soen og soen passer grisene

Godt håndværk og sparetips

Det lugter lidt af gris

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Fodring af søer, gylte og polte

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Brugervejledning - ReproDagsliste

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer...

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Danske fodernormer til kvæg

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Goldperiodens betydning for kalven

SEGES P/S seges.dk 1

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

AAT BOOST TIL NYKÆLVERE

Korrekt fodring af polte

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Styr kalven sikkert igennem fravænning. Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Antal blandinger til fremtidens sohold

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Transkript:

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum

Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion Kan potentialet ødelægges Ja, sagtens Generelt accepteret at ca. 800 g/dag i den kritiske periode (3-12 mdr) er optimal for nutidens SDM-DH (jf. Fisker, Kvægkongres 2008) Passer med at kvien kan kælve ved en vægt på 620 kg og en alder på 24 mdr. Kg milk/ day 23 22 21 20 19 18 500 600 700 800 900 Feeding level (ADG) Foldager & Sejrsen

Flere mål for kvieopdræt Der skal tages hensyn til miljø og klima Lav kvælstof- og metanudledning til omgivelserne Kan kvælstof- og metanudledning reduceres i forhold til gældende praksis Forsøg med 2 blandinger Praksis: Blanding som typisk anvendes på KFC Miljø: KFC-blanding med reduceret protein og med fedt

Samme grundfoderblanding Vægtinterval 150 350 kg Praksis Miljø Ford. råprotein g/fe 122 92

Normer Strudsholm m.fl. 1999 (Rapport nr. 84, Landsudvalget for Kvæg, 1999) Tabel 2. Normer til kvier 150-200 200-250 250-300 300-350 Vægt, kg Ford. råprot, g/fe 125 110 100 90 Ca. som Praksis Ca. som Miljø

Kvier og fodring Både SDM-DH og Jersey Kun resultater fra SDM-DH i dag Indsat ved 5 mdr. alderen Ud af forsøg ved 13 mdr. alderen Følges indtil 200 dage i 1. laktation data kommer senere Samme to grundfoderplaner i hele perioden Justeringer undervejs pga. skift af ensilager Fodret ad libitum (Insentec foderkasser)

Praksis Miljø

Vækst 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Vægt, kg praksis miljø ref_linje 0 100 200 300 400 500 Alder, dage Vokset meget hurtigt før indsættelse i forsøg 1090 g/dag Koblanding For høj tilvækst i starten af den kritiske periode Koblanding for god til ad lib tildeling Vokser under 800 g dagligt i en periode efter indsættelse i forsøg og derefter over 800 g Figur. Opnået vækst sammenholdt med referencelinje på 800 g daglig tilvækst. Reference-linjen er ikke nødvendigvis lig med ønsket tilvækst for alle perioder.

Tilvækst afhængig af vægtklasser Tilvækst, g pr dag 1200 1000 800 600 400 200 praksi s 0 150 200 250 300 350 Vægt, kg 150-200 kg Ford. råprot opfylder norm for Praksis, men kvierne kan ikke æde nok Begge hold rammer loft for fylde (foderets fylde for høj) 200-250 kg Begge hold under 800 g Optager til max fylde (foderets fylde stadig for høj) 250-300 kg Praksis vokser alt for meget Miljø vokser også i overkanten selvom ford. råprot (~92g/FE) er under normen (100g/FE) 300-350 kg Alle vokser for meget Praksis alt for meget i forhold til de planlagte 800 g/dag

Konklusioner Kvier 150-250 kg Kvierne har optaget for lidt energi til 800 g daglig tilvækst - tilstrækkeligheden af foderets proteinindhold kan derfor ikke bedømmes Kvier 250 350 kg Kvier kan opnå planlagt tilvækst med et proteinniveau under normen

Mere information? Kan vi vride lidt mere information ud af tallene ved at sætte de faktisk opnåede tørstofoptagelser og tilvækster ind i NorFor som ønskede præstationer (kaldes Grundoplysninger i NorFor) Vi prøver Vi sætter opnåede tilvækster og tørstofoptagelser ind i NorFor som grundoplysninger og ser på hvad NorFor beregner mht. opfyldelse af proteinbehov opfyldelse af energibehov optagelse af fylde i forhold til max grænse Er der overensstemmelse mellem NorFors beregninger og virkeligheden fra forsøget Tabel 3 Praksis Miljø Vægtklass er 150-200 200-250 250-300 300-350 150-200 200-250 250-300 300-350 Tilvækst, g 602 721 937 1005 517 599 837 919 TS opt., kg 3,32 5,08 6,05 7,07 3,32 4,68 5,87 6,57

Tabel 4. Tørstofoptagelser og tilvækst tæt på det opnåede Praksis Miljø Vægtklasser, kg 150-200 Opnået tilvækst, g Opnået TS opt., kg 200-250 250-300 300-350 150-200 200-250 250-300 300-350 605 719 934 996 518 598 837 912 3,32 5,08 6,04 7,06 3,31 4,68 5,87 6,57 Energibalance 73,7 88,2 81,4 82,6 80,6 91,5 86,7 84,0 AAT behov#, g/dag AAT optaget, g/dag 234 357 421 485 218 304 381 415 242 398 470 549 220 325 413 455 AAT balance 103 111 112 113 101 107 108 110 PBV, g/kg TS 9 1 2 3-6 -10-11 -9 Optaget fylde 1,45 2,25 2,67 3,13 1,49 2,12 2,67 2,98 NorFor fylde 1,68 2,13 2,64 3,06 1,63 2,06 2,59 3,01 Energibalance defineret som (optaget/behov)*100 # behov til vedligehold og vækst AAT balance defineret som (AAT optaget/aat behov)*100 Norfors max grænse for fylde

Flere konklusioner Kvierne har præsteret de opnåede tilvækster med mindre energi end beregnet af NorFor NorFor overvurderer behovet for energi i dette forsøg Fyldeoptagelse under NorFors max grænse for fylde for den laveste vægtgruppe Måske justering af max grænse for fylde for denne vægtgruppe Den lave fyldeoptagelse i forhold til NorFors max grænse kan evt. skyldes, at vommen skal omstille sig fra en koblanding til det meget fyldende kviefoder Fyldeoptagelsen stort set sammenfaldende med NorFors max grænse for de tre højeste vægtgrupper Godt styringsværktøj for foderoptagelse ved de højeste vægtgrupper

fortsat AAT behovet er rigeligt dækket for Praksis i de tre højeste vægtgrupper ved de opnåede tilvækster (overforsyning) Der skal tages højde for negativ PBV, men AAT behovet er sandsynligvis dækket for Miljø i de tre højeste vægtgrupper ved de opnåede tilvækster I den laveste vægtgruppe for Praksis er AAT optaget og AAT behov stort set sammenfaldende I den laveste vægtgruppe for Miljø er AAT optaget og AAT behov stort set sammenfaldende, men for lidt AAT når der tages højde for negativ PBV Én foderblanding til 5-13 mdr. kvier er ikke foreneligt med opfyldelse af proteinbehov eller miljøhensyn

Disse gode folk har blandet foderet og passet kvierne