Anvendelsen af oversættelsesstrategier i tekniske tekster En analyse af anvendelsen af oversættelsesstrategier i tekniske tekster på baggrund af et tekstkorpus sammensat af brugeroversat fra fransk til vejledninger og produktbrochurer dansk. Af: Sarah le Fevre Munkgaard http://www.prodialect.com/translation-technical.php technical.php Eksamensnr.: 281654 Cand.ling.merc. fransk, TT-profil Vejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Antal tegn (ekskl. blanktegn): 174.481 Normalsider: 79,3 Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences: Institut for Erhvervskommunikation December 2012
1.0. INDLEDNING... 4 1.1. PROBLEMFORMULERING... 5 1.2. AFGRÆNSNING... 5 1.3. TEORI OG METODOLOGI... 7 1.3.1. Begrebsafklaring... 8 1.4. STRUKTUR... 8 2.0. OVERSÆTTELSESSTRATEGIER... 10 2.1. GENERELT OM OVERSÆTTELSESSTRATEGIER... 10 2.2. MAKROSTRATEGIER... 11 2.3. MODELLER OVER OVERSÆTTELSESSTRATEGIER... 13 2.3.1. Vinay og Darbelnet... 14 2.3.2. Schjoldager... 16 2.3.3. Vind Pedersen... 18 2.4. SAMMENLIGNING AF OVERSÆTTELSESMODELLER... 23 3.0. ANALYSEAPPARAT... 25 4.0. TEKSTKORPUS... 28 4.1. ETABLERING AF TEKSTKORPUS... 28 4.1.1. Sammensætning af tekstkorpus... 28 4.1.2. Indsamling af empiri... 28 4.2. PRÆSENTATION AF TEKSTKORPUS... 30 5.0. SPROGBRUGEN I TEKNISKE TEKSTER... 31 5.1. GENERELT OM SPROGBRUG... 31 5.2. TEKSTFUNKTIONER... 32 5.2.1. Direktive tekster... 32 5.2.2. Deskriptive tekster... 33 5.3. UPERSONLIG STIL... 34 5.3.1. Afpersonificering... 34 5.3.2. Animering... 35 5.3.3. Udtryk for person... 36 5.4. TEMPUSBRUG... 37 5.4.1. Præsens... 37 5.4.2. Perfektum... 39 5.4.3. Futurum... 39 5.5. NOMINALSTIL... 40 5.6. VERBERNE... 40 1
5.7. ORDDANNELSE... 41 5.7.1. Komposita... 42 5.7.2. Derivation... 44 5.8. ADJEKTIVERNE... 44 5.9. DIREKTIVE UDTRYK... 45 5.9.1. S-passiver... 45 5.9.2. Imperativer... 46 5.9.3. Modalverber... 46 6.0. KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN... 47 6.1. KOMMUNIKATIONSMODEL... 47 6.2. IMK-MODELLEN... 48 6.2.1. Afsender... 49 6.2.2. Modtager... 49 6.2.3. Tekst (retoriske strategier)... 50 6.2.4. Referent... 50 6.2.5. Kontekst/kultur... 51 6.2.6. Medium... 51 6.2.7. Analyse af kommunikationssituationen... 52 6.3. GENREANALYSE IHT. IMK-MODELLEN... 53 6.3.1. Genreanalyse af brugervejledninger og produktbrochurer... 53 7.0. ANALYSE AF OVERSÆTTELSESSTRATEGIER... 57 7.1. OVERSÆTTELSESSTRATEGI PÅ MAKRONIVEAU... 57 7.1.1. Makrostrategi i brugervejledninger... 57 7.1.2. Makrostrategi i produktbrochurer... 58 7.2. OVERSÆTTELSESSTRATEGIER PÅ MIKRONIVEAU... 59 7.2.1. Oversættelseslån (Direct transfer)... 59 7.2.2. Kalkering (Calque)... 61 7.2.3. Direkte oversættelse (Direct translation)... 63 7.2.4. Indirekte oversættelse (Oblique translation)... 65 7.2.5. Eksplicitering (Explicitation)... 68 7.2.6. Parafrase (Paraphrase)... 70 7.2.7. Kondensering (Condensation)... 72 7.2.8. Tilpasning (Adaptation)... 75 7.2.9. Tilføjelse (Addition)... 77 7.2.10. Erstatning (Substitution)... 79 7.2.11. Udeladelse (Deletion)... 81 2
7.2.12. Omplacering (Permutation)... 82 7.3. NYE MIKROSTRATEGIER... 84 7.3.1. Hyponym hyperonym... 84 7.3.2. Ordklasseskift (Transposition)... 86 7.3.3. Enhedsskift (Unit shift)... 88 7.3.4. Synsvinkelskift (Modulation)... 90 7.3.5. Diateseskift... 92 7.4. OPSUMMERING AF ANALYSERESULTATER... 94 7.4.1. Oversættelsesstrategier på makroniveau... 94 7.4.2. Oversættelsesstrategier på mikroniveau... 94 8.0. VURDERING AF ANALYSEPROCES... 100 8.1. DATAGRUNDLAG... 100 8.2. TEORI OG METODE... 101 8.3. DELKONKLUSION... 102 9.0. KONKLUSION... 104 9.1. PERSPEKTIVERING... 105 10.0. RESUME FRANÇAIS... 107 11.0. LITTERATURLISTE... 109 12.0. BILAGSFORTEGNELSE... 111 12.1. BILAG 1... 111 12.2. BILAG 2... 111 13. LISTE OVER FIGURER OG SKEMAER... 111 3
1.0. Indledning Der er stor forskel på, hvordan en teknisk manual, en domsafsigelse og et årsregnskab skal oversættes. Der anvendes forskellige såkaldte oversættelsesstrategier både på et overordnet plan samt på ord- og sætningsplan. Derfor skal en oversætter allerførst beslutte sig for en overordnet strategi, inden en given oversættelsesopgave påbegyndes og derefter løbende beslutte sig for passende oversættelsesstrategier på ord- og sætningsniveau. Mange dygtige og erfarne oversættere har tendens til at tage disse beslutninger per intuition (Schjoldager 2008: 67), hvorimod studerende og andre, som ønsker at blive bedre til at oversætte, kan have behov for arbejdsværktøjer eller modeller til at hjælpe dem i oversættelsesprocessen. Jean-Paul Vinay og Jean Darbelnet var nogle af de første til at udarbejde en model over oversættelsesstrategier i 1958 (Vinay 1977). Deres model har opnået bred anerkendelse og har været inspiration for mange oversættelsesteoretikere sidenhen. Heriblandt Lita Lundquist, som har hentet sine 7 lokale oversættelsesstrategier fra Vinay og Darbelnet (Lundquist 2007: 44) samt Andrew Chesterman (1997), Peter Newmark (1988), Dirk Delabastita (1993) og mange flere. Sidstnævnte har sammen med Vinay og Darbelnet også dannet grundlaget for Anne Schjoldagers model, som indeholder 12 oversættelses-strategier (Schjoldager 2008). Fælles for langt størstedelen af de modeller over oversættelses-strategier, der er tilgængelige i dag, er dog, at de er udarbejdet på baggrund af skønlitterære tekster. Det betyder, at de illustrerende eksempler i disse modeller er taget fra eventyr, romaner, noveller etc. Der er stadigvæk meget få, der har arbejdet med oversættelses-strategier i fagsproglige tekster, og især fagsproglige tekster med teknisk sprogbrug er forsømte. Der eksisterer altså ingen modeller over oversættelsesstrategier i tekniske tekster. De studerende på tolk- og translatør-uddannelsen anvender naturligvis de eksisterende modeller på uddannelsen, som kvalificerer dem til [ ] at varetage fagsproglige oversættelsesog formidlingsopgaver på højeste niveau [ ] (ASB 2012) - heriblandt tekniske oversættelser. Med dette som udgangspunkt er nærværende speciale således motiveret af et ønske om at give de translatørstuderende en arbejdsmodel over oversættelsesstrategier i tekniske tekster, som er udarbejdet på basis af relevante autentiske tekster, der ligner dem, de selv arbejder med, og hvor de illustrerende eksempler er taget herfra. På den måde kan de studerende lettere overføre teorien på deres eget arbejde og blive bedre oversættere. På denne baggrund følger nedenstående problemformulering. 4
1.1. Problemformulering Foranlediget af ovenstående motivation er det overordnede formål med dette speciale at udarbejde en model over oversættelsesstrategier i tekniske tekster. Med dette formål for øje foretages en analyse af oversættelsesstrategier på basis af et tekstkorpus sammensat af autentiske tekniske tekster, som er repræsenteret ved brugervejledninger og produktbrochurer. I analysen tages der udgangspunkt i Schjoldagers taksonomi over oversættelsesstrategier (Schjoldager 2008: 92) med henblik på at undersøge, hvilke strategier der er anvendt i de udvalgte tekniske tekster. De anvendte strategier systematiseres og indordnes primært efter Schjoldagers model. Hvis der findes eksempler på oversættelsesstrategier, hvortil der ikke er en modsvarende kategori i hendes model, suppleres der undervejs med nye kategorier. Kategorier fra Schjoldagers model, som der ikke findes eksempler på i de tekniske tekster i tekstkorpus, vil blive udeladt i den færdige model over oversættelses-strategier, som analysen munder ud i. Med henblik på at få et dybere kendskab til tekniske tekster præsenteres teorier om den relevante sprogbrug, tekstfunktioner, kommunikations-situation samt genrebeskrivelse. Dette speciale skal være en hjælp til studerende på tolk- og translatør-uddannelsen og andre oversættere i forbindelse med oversættelse af tekniske tekster. Særligt de studerende har behov for dette arbejdsredskab, da de modeller, som anvendes på tolk- og translatøruddannelsen i dag, primært er udarbejdet på baggrund af skønlitterære tekster. Dette speciale er funderet på tekster, som ligner de tekster, som de møder med henblik på at udarbejde en funktionel model, der er praktisk anvendelig på dette studie, og som er illustreret med eksempler fra tekster, de kan relatere til. Nu er specialets problemformulering klarlagt. De følgende tre afsnit Afgrænsning, Teori og metodologi og Struktur vil gå i dybden med, hvordan denne problemformulering besvares. 1.2. Afgrænsning Eftersom tekniske tekster dækker et meget bredt felt af fagsproglige tekster, er der udvalgt to tekstgenrer nemlig brugervejledninger og produktbrochurer. Ud fra et ønske om at fokusere på en snæver forståelse af teknisk sprog vil hele passager, som er af økonomisk eller juridisk karakter ikke blive behandlet i analysen. I bilagene er sådanne passager markeret med rødt. Hovedvægten lægges således på den rent tekniske sprogbrug læs mere herom i kapitel 5. Når specialets analyse tager udgangspunkt i et tekstbaseret korpus bestående af 4 brugervejledninger og 4 produktbrochurer (i en fransk og en dansk version), som fordeler sig 5
på landbrugsmaskiner, husholdningsapparater, haveredskaber og køretøjer, hænger det sammen med, hvad der var tilgængeligt både med hensyn til genre, produkttype og mængde 1. Det skyldes også, at de tilgængelige tekster var af svingende kvalitet. Dette kan hænge sammen med, at det ikke har været muligt i alle tilfælde at afgøre, hvorvidt hver franske tekst rent faktisk var originaltekst og har fungeret som kildetekst i oversættelsen. Med henblik på at skabe en letforståelig sammenhæng refereres der alligevel i dette speciale til kildeteksten i forbindelse med den franske version af hver oversættelse, idet der altså tages forbehold for, at det måske ikke altid er tilfældet. Under udvælgelsen af tekster og især eksempler i analysen er der derfor lagt stor vægt på kvaliteten af de udvalgte eksempler og sørget for overensstemmelse mellem de to sprogversioner, så den danske tekst rent praktisk kan fungere som oversættelse af den franske kildetekst. Tekstkorpus er således sammensat af de bedste tekster blandt det, der var tilgængeligt. Nærværende speciales analyse af oversættelsesstrategiers anvendelse i tekniske tekster er ikke en statistisk analyse. Der siges derfor ikke noget præcist om, hvor ofte eller sjældent de forskellige strategier anvendes generelt, men blot om de optræder, og om nogle af dem er mere anvendte end andre på baggrund af analysen af tekstkorpus. Analysen er den første, der er foretaget inden for dette felt. Den skal derfor ses som en indledende analyse, der kan føre til mere opmærksomhed omkring denne problemstilling og måske endda flere modeller over oversættelsesstrategier inden for området tekniske tekster. Den er derfor ikke nødvendigvis udtømmende og universelt gældende for alle tekniske tekster. Alle teorier, der inddrages i kapitel 5 og 6 til beskrivelse af sprogbrugen i teksterne samt kommunikationssituationen omkring de tekster, der udgør tekstkorpus, vil kun blive behandlet i det omfang, det er relevant for opgavens problemformulering og analyse. Med ønsket om at fokusere på sprogbrugen leverer dette speciales teoridel udelukkende en analyse af genren og kommunikationssituationen. Funktionen og formålet, som også smitter af på valget af oversættelsesstrategier, og som kunne analyseres med afsæt i skoposteorien (Vermeer 1989/2000), behandles således ikke i nærværende speciale. Dette skyldes også tidsog pladsmæssige begrænsninger. 1 Der henvises til kapitel 4 for yderligere oplysninger vedrørende tekstkorpus. 6
1.3. Teori og metodologi Hensigten med afsnit 1.3. er at forklare, hvordan denne opgave teoretisk og metodisk kommer fra problemformulering til konklusion samt at definere de væsentligste begreber, der anvendes i dette speciale. Som nævnt ovenfor, indtager Schjoldagers simple model over oversættelsesstrategier på makro- og mikroniveau (2008: 67-112) en nøgleposition i dette speciales analyse jf. begrundelse herfor i kapitel 3 Analyseapparat. De empiriske data for denne analyse er samlet i et korpus af tekster bestående af 4 brugervejledninger og 4 produktbrochurer, som alle foreligger i en fransk og en dansk version 2. Den komparative analyse af det indsamlede empiriske materiale foregår ved at sammenligne hver af de franske udgangstekster med den tilhørende danske oversættelse på ord- og sætningsniveau med henblik på at undersøge, hvilke oversættelsesstrategier der er brugt i de danske oversættelser. De fundne eksempler på oversættelsesstrategier systematiseres på basis af Schjoldagers model, som dog ikke er målrettet tekniske tekster. Derfor kan der være eksempler på valg af oversættelsesstrategier, der ikke lader sig kategorisere under Schjoldagers 12 mikrostrategier. I disse tilfælde kan det blive nødvendigt at supplere hendes model med nye kategorier for at målrette modellen til tekniske tekster. Derfor introduceres yderligere to taksonomier over oversættelsesstrategier herunder Vinay og Darbelnets klassiske model (1977) samt Lone Vind Pedersens nyere og mere omfangsrige model (2003). Disse to modeller bidrager tilsammen med 39 potentielt nyttige kategorier, som kan inddrages, når Schjoldagers model skal overføres på tekniske tekster. Hvis der ikke findes en brugbar kategori i en af disse modeller, tilvirkes nye. Det kan også ske, at nogle oversættelsesstrategier i Schjoldagers model ikke optræder i teksterne i tekstkorpus og dermed ikke er relevante at bevare i den endelige model. Resultatet af analysen munder ud i en samlet model over oversættelsesstrategier i tekniske tekster. Ved at inddrage forskellige teorier om oversættelsesstrategier og kombinere dem samt selv skabe nye kategorier, hvor dette anses for nødvendigt, nås der til sidst frem til en samlet model, som præsenteres i sit samlede hele i slutningen af kapitel 7, afsnit 7.4. Til at underbygge analysen af de udvalgte brugervejledninger og produktbrochurer er det nødvendigt at have viden om teknisk sprogbrug, herunder tekstfunktioner. Hertil introduceres Lena Muncks fremstilling af dansk teknisk sprogbrug (1995). For at få et nærmere kendskab til selve kommunikationssituationen omkring de udvalgte tekstgenrer og foretage en genreanalyse introduceres IMK-modellen (Frandsen et al. 2009). 2 Disse præsenteres i kapitel 4 Tekstkorpus. 7
1.3.1. Begrebsafklaring I dette speciale anvendes termerne: Makrostrategi og mikrostrategi om de beslutninger, der tages på henholdsvis makro- og mikroniveau i en oversættelse (Schjoldager 2008: 89), og som andre oversættelsesteoretikere har valgt at benævne fx globale- og lokale oversættelsesstrategier (Lundquist 2007: 30). 1.4. Struktur Nærværende speciale består af 9 kapitler, som fordeler sig på en indledning og 4 hoveddele. De 4 hoveddele beskrives herunder. DEL I: TEORI Med henblik på at nå frem til den analysemodel, som skal danne grundlaget for dette speciales analyse, introduceres tre udvalgte taksonomier over oversættelsesstrategier i kapitel 2. I kapitel 3 indkredses den af de tre modeller, der er valgt til brug ved specialets analyse. DEL II: TEKSTKORPUS Til brug ved specialets analyse er der dannet et tekstkorpus, som behandles i kapitel 4. Først præsenteres kriterierne for udvælgelse af empiri til tekstkorpus. Dernæst beskrives indsamlingsmetoden samt udfordringerne i forbindelse med etablering af dette tekstkorpus. Til sidst i kapitel 4 vises den endelige sammensætning af tekster skematisk. Efter fremlæggelse af tekstkorpus er det næste logiske skridt at behandle den tekniske sprogbrug og tekstfunktioner (kapitel 5) samt kommunikationssituationen, herunder foretages også en genreanalyse af de udvalgte tekstgenrer (kapitel 6). DEL III: ANALYSE De empiriske data samt den teoretiske base for nærværende speciales analyse er nu klarlagt. Kapitel 7 udgør opgavens hoveddel. Den består af en komparativ analyse, som søger at afdække anvendelsen af oversættelsesstrategier i tekniske tekster oversat fra fransk til dansk. Kapitlet afsluttes med en præsentation af den endelige oversættelsesmodel og en vurdering af de ændringer, der er foretaget i forhold til den oprindelige analysemodel. DEL IV: SAMLET VURDERING I kapitel 8 foretages en samlet vurdering. Den anvendte analysemetode og empiris anvendelighed og egnethed ved analysen vurderes kritisk. Specialets konklusion i kapitel 9 afrunder resultaterne samt sætter modellen i kontekst i forhold til praksis og fremtidsperspektiver. 8
DEL I TEORI 9
2.0. Oversættelsesstrategier Hensigten med nærværende speciales første del Teori er at indkredse den analysemodel, der skal fungere som primært udgangspunkt for analysen af oversættelsesstrategier i kapitel 7. Dertil er det nødvendigt at undersøge et udvalg af teoretiske modeller. Med dette for øje præsenterer kapitel 2 tre taksonomier over oversættelsesstrategier udvalgt med henblik på at skabe det optimale fundament for sammensætning af en model, der dækker strategivalg i forbindelse med teknisk oversættelse. Ingen af de tre modeller er dog udarbejdet med basis i tekniske tekster, men tager derimod udgangspunkt i kulturelt bundne tekster, litterære oversættelser eller oversættelser i al almindelighed. Efter den kronologiske præsentation (afsnit 2.3.) vil de tre modeller blive sammenlignet (afsnit 2.4.) med det formål at udskille den model, der vil være mest relevant at anvende i analysen. På baggrund af føromtalte sammenligning argumenteres der for valget af det endelige analyseapparat i kapitel 3. Forinden introduceres modellerne kort, og der gives en introduktion til oversættelsesstrategier på makroniveau. De tre taksonomier, som præsenteres i dette kapitel, er udvalgt på baggrund af deres relevans set i forhold til specialets formål. Vinay og Darbelnets model (1977) blev udviklet i slutningen af 1950 erne på basis af et studie mellem litterære franske og engelske tekster. Den har sidenhen opnået så stor anerkendelse, at den ikke må - endsige kan - negligeres, når man taler om oversættelsesstrategier (Vind Pedersen 2003: 54). Den har desuden været primær inspiration for model nummer to, der introduceres af Schjoldager (2008). Hun har videreudviklet deres model, kombineret den med Delabastita (1989, 1993) og skabt en model, som kan være til hjælp i forbindelse med almensproglig oversættelse. Den sidste model er udarbejdet af Vind Pedersen (2003) med udgangspunkt i Chesterman (1997). Den er mere omfangsrig og flerstrenget end de to forrige samt et godt alternativ til Vinay og Darbelnet. 2.1. Generelt om oversættelsesstrategier Når en tekst skal oversættes, og der opstår udfordringer i overførslen fra kildesprog til målsprog, findes der et sæt af kategorier, som kan afhjælpe disse oversættelsesproblemer. De er også nyttige, når man ønsker at vide, hvilken relation der er mellem kilde- og måltekst i en allerede færdiglavet oversættelse. På dansk refereres der oftest til disse kategorier som oversættelsesstrategier. Her er det værd at nævne, at der endnu ikke er terminologisk konsensus vedrørende oversættelsesstrategier (Schjoldager 2008: 67). Andre teoretikere har valgt at benævne dem approaches, methods, principles (Schjoldager 2008: 67), transfer 10
operations (Baker 2009: 282) eller procédés (Vinay 1977: 46) 3. I dette speciale benævnes de strategier, da det er den mest udbredte term på dansk og med det formål at fokusere på det formålsorienterede aspekt af oversættelse (Schjoldager 2008: 67). Når man taler om oversættelsesstrategier, skelnes der i første omgang mellem to forskellige niveauer (Op.cit.: 89): Makrostrategier: Angiver de strategivalg, en oversætter tager på et overordnet niveau i en oversættelse. Mikrostrategier: Betegner de valg, der tages på ord- og sætningsniveau under overførslen fra kilde- til måltekst. 2.2. Makrostrategier Inden for oversættelsesvidenskaben inddeler størstedelen af teoretikere makrostrategier i dikotomier, som består af to modsatrettede tilgange til oversættelse på et overordnet plan. Schjoldager fremhæver følgende syv dikotomier i sin bog Understanding Translation fra 2008: Dikotomier over makrostrategier Vinay and Darbelnet Direct translation Oblique translation (1958/2000) Nida (1964/2000) Formal equivalence Dynamic equivalence Newmark (1977/1989) Semantic translation Communicative translation Toury (1995/2000) Adequate translation Acceptable translation Venuti (1995) Foreignising translation Domesticating translation Nord (1991; 1997) Documentary translation Instrumental translation Jakobson (1994) Imitative translation Functional translation Schjoldager 2008: 70 3 Af hensyn til nøjagtighed citeres disse termer på originalsprogene engelsk og fransk. 11
Disse syv dikotomier over makrostrategier viser tydeligt, at der ikke er en vedtaget konsensus om terminologien for makrostrategierne. Fælles for alle disse dikotomier er dog enigheden om, at skelne mellem to overordnede tilgange til oversættelse: Den kildetekstorienterede makrostrategi (venstre kolonne), hvor oversætteren fokuserer på kildetekstens form og indhold. Den måltekstorienterede makrostrategi (højre kolonne), hvor oversætteren lægger størst vægt på målteksten og dens effekt i den nye kontekst. I tråd med disse vælger Schjoldager helt simpelt at kalde sine makrostrategier for source-text oriented (kildetekstorienteret) (Schjoldager 2008: 71) og target-text oriented (måltekstorienteret) (Op.cit.: 72) oversættelse. Hun opstiller desuden tre punkter, som en oversætter bør overveje i sit valg af makrostrategi for en given oversættelse, eller som kan være en hjælp til at identificere, hvilken makrostrategi der er anvendt i en færdig oversættelse (Ibid.): Model over makrostrategier Schjoldager 2008: 72 I første omgang må man, som det ses øverst i skemaet, afgøre, om oversætteren forventes primært at fokusere på kildetekstens semantiske indhold og form, eller om oversætteren forventes at skabe en måltekst, som har samme effekt på målsprogslæserne, som kildeteksten havde på sine læsere (Op.cit.: 71). Dernæst afgøres det, om oversætteren skal viderekommunikere en andens kommunikation (Op.cit.: 24+71), eller om oversætteren skal fungere som formidler af et budskab (Op.cit.: 23+71). Til sidst kan man se på, om det vil være skjult for læseren, at der er tale om en oversættelse. I så fald er det en covert (tilsløret eller skjult) oversættelse (Op.cit.: 31+71), og der er anvendt en måltekstorienteret makrostrategi. Oversættelsen kan også være overt (åbenlys eller synlig), hvilket betyder, at det dermed er 12
tydeligt for læseren, at der er tale om en oversættelse (Ibid.). I sådan et tilfælde er der anlagt en kildetekstorienteret makrostrategi. Disse tre punkter vil være nyttige at anvende til at identificere, hvilken oversættelsesstrategi der er anvendt på makroniveau i de tekniske tekster, der analyseres i dette speciale. Det er dog ikke alle, der er tilhængere af dette - ifølge dem - strikse syn på todelingen af makrostrategier. På den kritiske side finder man Snell-Horny (1995: 10), som påpeger, at det er for firkantet at anskue oversættelse i form af dikotomier. Lita Lundquist (2007: 31-32) udtrykker, at man snarere bør tænke i grader af bundethed (svarende til kildetekstorienteret) og frihed (svarende til måltekstorienteret) i forhold til kildeteksten. Dette understøttes af det faktum, at der kan være anvendt kildetekstorienterede mikrostrategier i en oversættelse, hvis makrostrategi er overvejende måltekstorienteret og omvendt. I dette speciale kombineres disse tilgange med Schjoldagers makrostrategier. Der refereres således til hendes makrostrategier kildetekstorienteret og måltekstorienteret men disse makrostrategier forstås som en skala, der går fra en mere eller mindre henholdsvis kildetekst- eller måltekstorienteret makrostrategi. Størstedelen af oversættelsesteoretikere er dog enige om det faktum, at der er en sammenhæng mellem den overordnede makrostrategi og de mikrostrategier, der anvendes i en oversættelse. Dette vil blive behandlet under hver af de respektive modeller senere i kapitel 2. Når oversætteren har besluttet sig for en overordnet tilgang til oversættelsen altså en makrostrategi - kan valgene på ord- og sætningsniveau tilpasses herefter samt i henhold til tekstens funktion, formål og genre (læs mere i afsnit 5.2. samt 6.3.1.). I næste afsnit vil de tre udvalgte taksonomier til valg af oversættelsesstrategier blive behandlet med særligt fokus på mikrostrategierne. 2.3. Modeller over oversættelsesstrategier Da der er stor forskel på, hvordan oversættelsesteoretikere vælger at inddele deres mikrostrategier, er det nødvendigt at se nærmere på flere modeller for at udvælge en model til analysen af oversættelsesstrategier i nærværende speciale. De tre udvalgte modeller introduceres herunder. Der vil blive lagt særlig vægt på mikrostrategier. Til slut i dette kapitel (afsnit 2.4.) sammenlignes modellerne. Endelig præsenteres specialets samlede analyseapparat i kapitel 3. 13
2.3.1. Vinay og Darbelnet I 1958 udkom første udgave af bogen Stylistique comparée du français et de l anglais, hvori Vinay og Darbelnet præsenterer deres model over oversættelsesstrategier eller, for at bruge deres egen term, procédés (procedurer). Deres model er opstillet på baggrund af et komparativt studie mellem franske og engelske litterære tekster. Ifølge Vinay og Darbelnet selv skal deres oversættelsesstrategier forstås som en række procedurer til at håndtere oversættelsesproblemer. De forklarer (Vinay 1977: 46), at oversættelsesproblemer opstår, når et kildetekstelement ikke kan overføres gnidningsfrit til målsproget. Det kan enten skyldes mangel på strukturel eller metalingvistisk parallelisme mellem kilde- og målsprog. Her opstår det, som de med deres eget udtryk kalder lacune altså en form for hul eller sproglig mangel imellem sprogene: [...] qu il faudra combler par des moyens équivalents [ ], l impression globale devant être la même pour les deux messages. (Ibid.). Vinay og Darbelnet arbejder med oversættelse på to niveauer. Først og fremmest opererer de på et overordnet niveau med to modsatrettede tilgange (Op.cit.: 46-47), svarende til makrostrategier nemlig directe (direkte) og oblique (indirekte) oversættelse. Hver af disse to makrostrategier har tilknyttet en række såkaldte procédés, svarende til mikrostrategier, hvoraf der i alt er syv. De tre første tilhører direkte oversættelse, mens de fire sidste er indirekte mikrostrategier (Op.cit.: 47). Se skema på næste side. 14
Vinay og Darbelnets 2 makro- og 7 mikrostrategier Méthode Procédé Definition (på dansk) Traduction directe (Direkte oversættelse) Emprunt (Oversættelseslån) Calque (Kalkering) Traduction littérale (Direkte oversættelse) Ordet i kildeteksten overføres direkte og uændret til målteksten. En særlig form for oversættelseslån. Et udtryk eller en struktur overføres fra kildeteksten til målteksten, eller der laves en ordret oversættelse heraf. Ord for ord-oversættelse, hvor et kildetekstelement gengives med et grammatisk og idiomatisk korrekt udtryk på målsproget. Traduction oblique (Indirekte oversættelse) Transposition (Ordklasseskift) Modulation (Synsvinkelskift) Equivalence (Ækvivalens) Adaptation (Tilpasning) Et ord fra en ordklasse i kildeteksten erstattes af et ord fra en anden ordklasse i målteksten, uden at betydningen ændres. En lille ændring i betydning eller et skift i synsvinkel. Den samme situation beskrives i målteksten, men ved hjælp af andre stilistiske virkemidler end i kildeteksten. En kulturel reference i kildeteksten ændres på grund af manglende overensstemmelse på målsproget. Fx når cricket på engelsk bliver til Tour de France på fransk. Tilvirket efter Vinay og Darbelnet (1977: 46-55). Definitionerne er oversættelser fra Schjoldager (2008: 90-91) Til forskel fra de andre modeller, der introduceres i det følgende, har Vinay og Darbelnet en skarp inddeling af, hvilke af deres mikrostrategier der tilhører hvilken makrostrategi. Med hensyn til opbygningen af deres model, forklarer de, at de syv strategier ses som: [ ] correspondant à des difficultés d ordre croissant, et qui peuvent s employer isolément ou à l état combiné. (Vinay 1977: 46). 15
At strategierne kan kombineres betyder, at der inden for samme sætning kan optræde flere forskellige oversættelsesstrategier samtidig fx: [...] la traduction (sur une porte) de PRIVATE par DÉFENSE D ENTRER est à la fois une transposition, une modulation et une équivalence. C est une transposition parce que l adjectif private se rend par une locution nominale ; une modulation, parce qu on passe d une constatation à un advertissement [...]; enfin, c est une équivalence puisque la traduction est obtenue en remontant à la situation sans passer par la structure. (Op.cit.: 54). Deres syv oversættelsesstrategier kan desuden anvendes på tre niveauer, nemlig det leksikalske, det syntaktiske og i tilknytning til budskabet (Op.cit.: 55). Modellen er veludført, men det er allerede nu muligt at sige, at den ikke vil blive anvendt som analysemodel i dette speciale. Den har den ulempe, at den ikke er tilstrækkeligt nuanceret, eftersom den hverken råder over en strategi om eksplicitering (Vind Pedersen 2003: 54), udeladelse, tilføjelse eller omplacering (Schjoldager 2008: 91). Modellen har alligevel, siden den blev udviklet, opnået en status som en klassisk oversættelsesmodel over strategivalg. Den har inspireret mange oversættelsesteoretikere til at udvikle nye modeller. Det gælder blandt andre for den næste model, som præsenteres herunder. 2.3.2. Schjoldager Schjoldagers taksonomi over mikrostrategier er primært inspireret af netop Vinay og Darbelnet (1958/2000), som blev behandlet ovenfor, samt Delabastita (1989, 1993), hvorfra hendes definitioner på de enkelte mikrostrategier er taget. Schjoldager har fastholdt ni kategorier fra disse to inspirationskilder. Derudover har hun selv tilføjet tre mikrostrategier herunder eksplicitering, parafrase og kondensering som ikke indgik i de modeller, hun er inspireret af (Schjoldager 2008: 89-92). Samlet set består modellen således af de 12 mikrostrategier, som ses herunder. Se skema på næste side. 16
Schjoldagers 12 mikrostrategier Mikrostrategi Definition Direct transfer: Transfers something unchanged. (Oversættelseslån) Calque: Transfers the structure or makes a very close translation. (Kalkering) Direct translation: Translates in a word-for-word procedure. (Direkte oversættelse) Oblique translation: Translates in a sense-for-sense procedure. (Indirekte oversættelse) Explicitation : Makes implicit information explicit. (Eksplicitering) Paraphrase: Translates rather freely. (Parafrase) Condensation: Translates in a shorter way, which may involves implicitation (Kondensering) (making explicit information implicit). Adaptation: Recreates the effect, entirely or partially. (Tilpasning) Addition: Adds a unit of meaning. (Tilføjelse) Substitution: Changes the meaning. (Erstatning) Deletion: Leaves out a unit of meaning. (Udeladelse) Permutation: Translates in a different place. (Omplacering) Schjoldager 2008: 92 + egne oversættelser i parentes. Schjoldagers model er udarbejdet med henblik på strategivalg almensproglige oversættelser. De tolv mikrostrategier, der indgår, er dermed ikke målrettet et afgrænset genstandsfelt eller en bestemt form for oversættelse, såsom oversættelser indeholdende kulturelle elementer, teknisk eller juridisk oversættelse. Derfor er modellen også illustreret med eksempler fra både eventyr, avisartikler og reklamebrochurer (Op.cit.: 95-97). Det bør her nævnes, at dette ikke nødvendigvis er en ulempe i forhold til dette speciales hensigt (jf. kapitel 3). Hendes taksonomi favner bredt med et forholdsvist lille antal strategier. Mikrostrategierne er listet således, at de øverste er dem, der ligger tættest på kildeteksten, hvor der fokuseres på kildetekstens form og indhold. Jo længere ned på listen, man bevæger 17
sig, des mere søger mikrostrategierne at være måltekstorienterede. Det skal siges, at der ikke som hos Vinay og Darbelnet er en klar skelnen mellem, hvilke oversættelsesstrategier på mikroniveau der tilhører hvilken makrostrategi. Det skal derimod forstås som en glidende overgang, som indikeret herunder. Forholdet mellem makro- og mikrostrategier Makrostrategier Mikrostrategier Source-text oriented Target-text oriented Direct transfer Calque Direct translation Oblique translation Explicitation Paraphrase Condensation Adaptation Addition Substitution Deletion Permutation Egen tilvirkning inspireret af Threms (2012: 46) og Schjoldager (2008: 92). 2.3.3. Vind Pedersen Den tredje og sidste model, der er udvalgt som støtte for specialets analyseapparat, er Vind Pedersens (2003). Hun har ved udarbejdelse af sin analysemodel primært taget udgangspunkt i Chestermans tredelte taksonomi, der præsenteres i hans bog Memes of Translation: a spread of ideas in translation theory fra 1997 (Op.cit.: 62). Modellen er udarbejdet i en bevidst bestræbelse på at skabe et alternativ til Vinay og Darbelnets klassiske inddeling af oversættelsesstrategier (Op.cit.: 54). Hensigten med Vind Pedersens model er, at den kan anvendes i forbindelse med oversættelse af kulturemer 4, og at den: [ ] kan anvendes på både tolkning, tekstning og skriftlig oversættelse. (Ibid.). 4 [ ] en kulturbunden SL-størrelse, hvortil der ikke umiddelbart findes en 1:1 TL-gengivelse. SL definerer Vind Pedersen som Source Languge eller udgangsprog og TL som Target Language eller målsprog. (Vind Pedersen 2003: 8). 18
Vind Pedersens model går dermed i en retning, som man kunne tro ikke var relevant for nærværende speciale, men hun forklarer selv: [ ] at der på mikroplan ikke er forskel på valg af oversættelsesstrategi i litterære over for ikke-litterære tekster. (Ibid.). Det betyder, at nok er hendes klassifikation af mikrostrategier rettet mod oversættelse af kulturemer, men den bør lige såvel kunne anvendes på litterære som ikke-litterære tekster. Hun anvender den således også selv på faglitterære tekster. Vind Pedersen tilføjer og tilpasser selv enkelte strategier, hvor Chestermans model ikke er tilstrækkelig til hendes formål, men drager alligevel primært på hans definitioner af de mikrostrategierne, hvorfor der også uundgåeligt vil blive refereret til disse i nedenstående præsentation af hendes taksonomi (se skema fra næste side): 19
Vind Pedersens 32 oversættelsesstrategier (Vind Pedersen 2003: 74-75, 77) Grammatiske strategier Den første gruppe af mikrostrategier opererer på det syntaktiske/grammatiske plan (Vind Pedersen 2003: 64) og manipulerer formen (Chesterman 1997: 94). Grammatiske Mikrostrategi Ordret oversættelse Lån, kalkering Ordklasseskift Unit shift (Enhedsskift) Ændring i syntagmestruktur Ændring i sætningsstruktur Ændring i periodestruktur Kohæsionsændring Niveauskift Mønsterskift Definition/note Der oversættes grammatisk korrekt så tæt som muligt på kildeteksten, men resultatet kan virke konstrueret og ikke særlig mundret. Dækker både over lån af enkeltstående ord og syntagmer. Et hvilket som helst ordklasseskift i overførslen fra kildetekst til måltekst. Der oversættes på tværs af enheder. En kildetekstenhed erstattes med en anden måltekstenhed. Enhed værende: Morfem, ord, syntagme, ledsætning, periode og afsnit. Ændringer på syntagmeniveau. Tal, bestemthed og anden ændring i substantivssyntagme. Person, tempus og modus i verbalsyntagme. Ændringer i sætningsleddenes rækkefølge, aktiv vs. passiv, finitte vs. infinitte, transitive vs. intransitive konstruktioner. Ændringer i hoved- og ledsætningsstatus, ledsætningstyper etc. Ændringer i intratekstuel reference, ellipser, substitutioner, pronominalisering og gentagelse eller anvendelse af forskellige typer konnektorer. Der skiftes fra et niveau til et andet i oversættelsen. Det vedrører fonologi, morfologi, syntaks og leksikon. Ændringer i retoriske strategier, såsom parallelisme, gentagelse, allitteration (bogstavrim) og metrisk rytme. 20
Semantiske strategier Det andet niveau vedrører leksikalsk semantik. Disse strategier manipulerer betydningen. (Vind Pedersen 2003: 64). Mikrostrategi Definition/note Semantiske Lån (findes ikke hos Denotativ ordret gengivelse. Bygger på Chesterman) Chestermans strategi synonym. Antonym Der vælges et antonym, som kombineres med en negation i målteksten. Hyponym - hyperonym Skift hyperonym hyponym-relation - kildetekst hyponym måltekst hyperonym (fra det specifikke til det generelle) - kildetekst hyperonym måltekst hyponym (fra det generelle til det specifikke) - kildetekst hyponym X måltekst hyponym Y (måltekstløsning på samme niveau). Omvendt forhold En blanding mellem synonym og antonym, hvor par af (sædvanligvis) verbale strukturer, der vedrører samme situation, byttes om fx køb og salg. Abstraktionsændring Ændring fra det abstrakte til det konkrete eller fra konkret til abstrakt. Distributionsændring Ændring i distributionen af en semantisk komponent til flere størrelser (ekspansion) eller færre størrelser (kompression). Emfaseændring Tilfører, reducerer eller ændrer emfase eller tematisk fokus. Parafrase En løs og fri måltekstversion, som i visse kontekster endda er undersættelse. Tropeændring Ændring i retoriske troper, såsom billedlige udtryk på samme måde som mønsterskift anvendes på oversættelse af mønstre. Andre semantiske ændringer Omfatter typisk forskellige synsvinkelskift fx ændring i mening eller deiksis retning. 21
Pragmatiske strategier Tredje gruppe af oversættelsesstrategier vedrører det pragmatiske niveau. De pragmatiske strategier kan ses, som oversætterens erkendelse af den nye kommunikationssituation med modtagerne i målteksten (Threms 2010: 36). Pragmatiske Mikrostrategi Kulturel filtrering (tilpasning) Kulturelt lån (eksotisme) Informationsændring Interpersonel ændring Illokutionær ændring Kohærensændring Chunking (findes ikke hos Chesterman) Delvis oversættelse Ændring i synlighed Transediting Andre pragmatiske ændringer Reproduktion af SL-tekst (Gile 1995) Definition/note Vedrører kulturel eller lingvistisk tilpasning til hjemlige forhold (Threms 2010: 37) ved brug af funktionel ækvivalens. Kulturspecifikke elementer lånes eller overføres direkte til målteksten. (Det modsatte af kulturel filtrering). Dækker både over eksplicitering og implicitering. Ændring i stilniveau/forholdet mellem tekst/forfatter og modtager. Oversættelsen gøres mere eller mindre formel, følelsesladet eller engageret end kildeteksten. Ændring i talehandling fx fra konstatering til anmodning eller fra direkte til indirekte tale. Ændring i den logiske komposition eller indretning af information. Et skift op eller ned i niveau, hvis målsproget ikke har et tilsvarende udtryk. Enhver form for delvis oversættelse, såsom resumeoversættelse, oversættelse af lyd og lignende. Omfatter dog ikke udeladelser. Ændring i forfatterens tilstedeværelse fx oversætterens fodnoter, kommentarer i parentes eller eksplicit tilføjede gloser. Oversættelsesredigering i forbindelse med dårligt skrevne originaltekster, der medfører drastisk omstrukturering eller omskrivning. Ændringer i fx layout, valg af dialekt etc. Gengivelse - ved tolkning - af den lydmæssige side af et ord direkte på målsproget (Gile 1995: 198). For ovenstående tre skemaer: Vind Pedersen 2003: 74-75 og 77 22
På lige fod med de to øvrige modeller tager Vind Pedersens tredelte model højde for, at der sagtens inden for samme tekstsegment kan optræde strategier fra flere af de tre hovedgrupper: [ ] fx indebærer brug af pragmatik som regel en eller anden grad af semantik og/eller syntaks. (Vind Pedersen 2003: 64). 2.4. Sammenligning af oversættelsesmodeller Med henblik på at udvælge den bedst egnede model til dette speciales analyse vil de tre modeller over oversættelsesstrategier præsenteret ovenfor blive sammenlignet i det følgende. Vinay og Darbelnet var nogle af de første, der skabte en anerkendt model over oversættelsesstrategier. Den har fået stor indflydelse og er i dag en veritabel klassiker inden for oversættelsesvidenskaben. Modellen har en tydelig inddeling og sammenhæng mellem makro- og mikrostrategier. Den indeholder blot syv mikrostrategier, som tilhører hver deres makrostrategi, og som kan forekomme sammen eller alene inden for en sætning. Det er ikke desto mindre mange år siden, at denne model blev udviklet, og den er sidenhen blevet videreudviklet og forbedret, idet den fx: [ ] ikke råder over nogen ekspliciteringsstrategi [ ] (Op.cit.: 55). En af dem, der har taget Vinay og Darbelnets model op til revision, er Schjoldager (2008). Hun er inspireret af både Vinay og Darbelnet samt Delabastita og forklarer i forhold til sammensætningen de 12 mikrostrategier i hendes model, at: The definitions of many of these microstrategies derive from either of the two models [ ]. I have added three categories, namely explicitation, paraphrase and condensation. (Op.cit.: 91). Ligesom hos Vinay og Darbelnet er der en tydelig sammenhæng mellem makro- og mikroniveau i hendes strategier. Der er dog den forskel, som vist i skemaet Forholdet mellem makro- og mikrostrategier (se afsnit 2.3.2.), at overgangen fra de kildetekstnære strategier til de måltekstnære strategier forstås som værende mere glidende. De to makrostrategier er altså ikke tildelt hver deres mikrostrategier, som hos Vinay og Darbelnet. Modellen er bredt favnende med kun 12 strategier til at dække al slags oversættelse. Den er simpel og letforståelig og en vellykket videreudvikling af Vinay og Darbelnets model. 23
Den sidste præsenterede model, som er udarbejdet af Vind Pedersen, skiller sig ud fra de to øvrige, og Vind Pedersen har da også, som tidligere nævnt: [ ] bevidst tilstræbt at finde alternativer til Vinay & Darbelnets strategier [ ] (Vind Pedersen 2003: 54). Hun har i stedet opbygget den over Chestermans taksonomi. Resultatet er en omfattende klassifikation over oversættelsesstrategier til anvendelse i forbindelse med oversættelse af kulturemer. De 32 mikrostrategier er fordelt på tre niveauer. Modellen er således mere dybdegående end de to øvrige modeller. Som Threms beskriver det, tager Vind Pedersen også højde for, at anvendelsen af en strategi ikke udelukker anvendelse af en anden strategi, eftersom strategierne finder anvendelse på tre niveauer (Threms 2010: 22). Det er dog allerede nu muligt at sige, at nogle af hendes kategorier ikke vil være relevante i dette speciale. Dette gælder fx transediting, reproduktion af SL-tekst samt illokutionær ændring. Vind Pedersen opererer ikke med nogen makrostrategier. 24
3.0. Analyseapparat I det følgende bliver den valgte analysemodel præsenteret. Udvælgelsen af analysemodel over oversættelsesstrategier er foretaget på basis af kendskabet til de tre modeller, som blev behandlet i afsnit 2.3.1-2.3.3 samt sammenligningen af disse tre modeller i afsnit 2.4. I udvælgelsen er der lagt vægt på, at der ikke før er foretaget en analyse af anvendelsen af oversættelsesstrategier i tekniske tekster. Derfor skal det samlede analyseapparat give plads til tilpasning. Derudover skal den være tilstrækkeligt dækkende i forhold til skalaen, der går fra kildetekstorienterede til måltekstorienterede mikrostrategier. Kategorierne i modellen skal desuden være veldefinerede og letforståelige. Analysen i kapitel 7 tager herpå udgangspunkt i Schjoldagers taksonomi, hvorfra definitionerne på mikrostrategier er hentet. Schjoldagers model er ikke målrettet en bestemt form for oversættelse, men sigter mod oversættelse i bred forstand. Den er derfor et godt udgangspunkt for en indledende analyse af oversættelsesstrategier i tekniske tekster, hvilket dette speciales analyse er jf. afgrænsningen (se afsnit 1.2.). Hendes model er bredt favnende med ganske få 12 mikrostrategier. Kategorierne er veldefinerede og illustreret af brugbare forklarede eksempler. Vinay og Darbelnets model har alligevel sin berettigelse i dette speciale, idet den har opnået meget stor anerkendelse og blandt andet ligger til grund for Schjoldagers oversættelsesmodel. Med 32 mikrostrategier er Vind Pedersens model for omfattende. Den er desuden allerede specialiseret inden for et bestemt felt af oversættelse og er derfor ikke et optimalt udgangspunkt for en indledende første analyse af oversættelsesstrategier i tekniske tekster. Denne model, samt Vinay og Darbelnets, vil derimod kunne være til støtte for analysen og fungere som en slags pluklister af oversættelsesstrategier i de forventelige 5 tilfælde, hvor der findes eksempler på anvendelse af oversættelsesstrategier i tekstkorpus, hvortil Schjoldagers model ikke har en tilhørende mikrostrategi, eller hvor hendes kategorier ikke er præcise nok. Findes der heller ingen kategorier her, dannes der helt nye med henblik på at sammensætte den optimale model målrettet oversættelse af tekster med teknisk sprogbrug. Med henblik på at sammensætte en funktionel model over oversættelsesstrategier i tekniske tekster tilpasses Schjoldagers model altså undervejs. I afsnit 7.4. opsummeres, hvorledes Schjoldagers model er blevet justeret dvs. hvilke strategier der er blevet tilføjet, med hvilken begrundelse, og hvorfra de er taget, samt hvilke strategier der eventuelt er fjernet i den 5 Idet de andre modeller primært er udarbejdet på baggrund af litterære tekster, anses det for at være forventeligt, at de ikke har taget højde for alle strategier, som kan findes i tekster med teknisk sprogbrug. 25
endelige model. Ligeledes vil analysemodellens anvendelighed til specialets formål blive diskuteret, og den endelige model over oversættelsesstrategier i tekniske tekster vil blive præsenteret skematisk. Det ligger nu fast, hvilket analyseapparat der skal danne grundlaget for analysen af det tekstkorpus, som introduceres i kapitel 4. 26
DEL II TEKSTKORPUS 27
4.0. Tekstkorpus Kapitel 4 har til hensigt at præsentere tekstkorpus. 4.1. Etablering af tekstkorpus Ved sammensætningen af det tekstbaserede korpus opstilles en række kriterier til det empiriske materiale, som skal indgå. I dette kapitel præsenteres disse kriterier samt metoden for indsamling af det empiriske materiale. Til slut fremvises det samlede korpus af tekster. 4.1.1. Sammensætning af tekstkorpus Til specialets analyse skal der sammensættes et tekstbaseret korpus. Med henblik på at opnå det optimale tekstkorpus er der opstillet en række kriterier til det empiriske materiale, der skal indgå. Først og fremmest skal alle tekster være tilgængelige i en fransk version samt en dansk oversættelse. Derudover skal minimum to genrer af tekniske tekster indgå. De to tekstfunktioner, som kendetegner tekniske tekster, nemlig den deskriptive og den direktive (se afsnit 5.2. Tekstfunktioner ), skal være repræsenteret ligeligt blandt de to udvalgte genrer. Der er ikke valgt en bestemt produktkategori for teksterne, idet der ønskes et varieret udvalg af den rent tekniske sprogbrug. Dog skal alle produkter være af en vis kompleksitet, som betyder, at den tilhørende dokumentation vedrører tekniske forhold, og dermed indeholder teknisk sprogbrug. Således er kriterierne for dette speciales tekstkorpus opstillet. Når disse kriterier opfyldes, vil teksterne ligne de tekster, som studerende på tolk- og translatør-uddannelsen arbejder med. Næste afsnit præsenterer metoden ved indsamling af empiri. 4.1.2. Indsamling af empiri Indsamlingen af empiri var delt op i to faser: Første fase Der blev indsamlet tekstmateriale via flere kanaler. Google var primær søgemaskine i søgningen efter franske varemærker, som kunne tænkes at have tekniske produkter i deres sortiment. Der skulle indsamles tekstdokumentation til franske produkter, som var så teknisk, at det kunne indgå i specialets analyse. Af denne grund blev skønhedsprodukter såsom L Oréal, Yves Saint Laurent og Garnier og tøjmærker såsom Petit Bateau og Promod 28
fravalgt. For at opnå en varieret sammensætning af tekster med teknisk sprogbrug skulle dokumentationen være fordelt på flere tekniske tekstgenrer som: Brugervejledninger, monteringsvejledninger, vedligeholdelsesvejledninger og produktbrochurer. Fælles for dem alle er, at de som regel indeholder en stor mængde tekst af teknisk karakter. Fra Ubifrance handelsafdelingen ved den franske ambassade i Danmark indhentede jeg en liste over franske varemærker, som importerer og sælger produkter i Danmark, idet det så var sandsynligt, at den tilhørende dokumentation var oversat til dansk. Fra biblioteket på Aarhus Universitet, School of Business and Sociale Sciences, indhentede jeg en liste over franske virksomheder med datterselskaber/filialer i Danmark. På baggrund af disse lister besøgte jeg hjemmesiderne for de franske virksomheder, der eksporterer deres produkter til Danmark. Mængden af franske produkter, som sælges i Danmark, er stor, men denne søgning gav kun en lille mængde brugbare resultater. Dette skyldes, at der enten ikke var noget tilgængeligt materiale, at produktet ikke var teknisk nok, at kvaliteten ikke var tilstrækkeligt god, eller at der ikke eksisterede en dansk version. Den største del af det empiriske materiale blev fundet via Google.dk og Google.fr. Søgestrategien var fx: Den overordnede: produkter kvalitet import Fransk(e) + varemærke mærke producent Den mere specifikke: haveredskaber både landbrugsmaskiner Fransk(e) + biler køkkenudstyr solceller En række virksomheder blev også kontaktet i håbet om, at de ville være i stand til at bidrage med materiale heriblandt danske importører og oversætterbureauer. Dette var desværre ikke muligt. Efter endt søgning var der indsamlet en mængde tekstdokumentation, som bestod af produktbrochurer og brugervejledninger, hvilket hænger sammen med, at det var disse to tekstgenrer, der viste sig at være tilgængelige. Anden fase De indsamlede tekster var af svingende kvalitet. Derfor var det nødvendigt at udvælge de bedste til brug ved specialets analyse. Denne fase bestod derfor i at gennemlæse de fundne 29
tekster grundigt og udvælge tekster til tekstkorpus på basis af udvælgelseskriterierne opstillet ovenfor. 4.2. Præsentation af tekstkorpus På baggrund af udvælgelseskriterierne samt efter endt søgning og udvælgelse består tekstkorpus af 4 brugervejledninger og 4 produktbrochurer, som alle forefindes i en fransk og en dansk version. Brugervejledningerne repræsenterer de direktive tekster, mens produktbrochurerne repræsenterer de deskriptive tekster (se afsnit 5.2.). Med denne sammensætning opnås en varieret spændvidde i det tekniske sprog, som går fra det kreative sprog med salg som formål i produktbrochurer til det rent nøgterne tekniske sprog, som man finder i de brugervejledninger (Se afsnit 6.3. samt kapitel 5). Præsentation af tekstkorpus Varemærke Produkt Bilagsnummer Brugervejledninger Moulinex Moulinette Deluxe 1 Moulinex Yogurteo 2 Pellenc Excelion 3 Tefal Magic Tea 4 Produktbrochurer Berthoud Raptor 5 Peugeot Peugeot 207 / 207 SW 6 Renault Trucks Renualt Magnum 7 Peugeot Peugeot 107 8 Det er vigtigt for analysen at have kendskab til de tekster, der danner datagrundlaget. Derfor vil de følgende to kapitler gå i dybden med henholdsvis: Sprogbrugen og tekstfunktioner samt kommunikationssituationen og en genreanalyse. 30