Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Jebjerg Skole
Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 203-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret 204-205 - Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 0 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side Den specialpædagogiske bistand Side Dansk som andetsprog Side 2 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side 3 Samarbejdet mellem skole og hjem Side 4 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 5 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 6 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 7 Elevers valg efter 9. klasse Side 7 Læseprøver Side 8 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 8 side 2
A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vi er en landsbyskole med flere traditioner. Bl.a. har vi gennem mange år haft en fast procedure for overgangen fra børnehaven og til skolen. Børnehavklasselederen er på besøg i børnehaven for at tale med alle de kommende elever, børnene fra børnehaven kommer på besøg på skolen og den nuværende 0.klasse og de kommende elever har en fælles tur til Brokholm Naturcenter. Her ud over har vi fået en god procedure for hvordan børnene bliver overleveret til skolen. På samme måde har vi lavet planer for smarbejdet mellem Fursund, Breum og Jebjerg Skole med forskellige elevarrangementer for eleverne, så de lære hinanden at kende, før de skal starte sammen i 7. klasse. Elevernes skemaer gælder for et halvt år ad gangen, og i løbet af året har vi 4 omlagte uger for hele skolen. I mindst en af ugerne køre der et fælles forløb for hele skolen. I de øvrige uger er det eleverne fra.+2., 3.+4. og 5.+6. klasse der arbejder sammen. Eleverne er hver dag ude i 2 * 20 minutter for at holde frikvarter. Der ud over bruges en løbetur rundt om gymnastiksalen som en pauseaktivitet, når nogle af eleverne i klasserne er ved at køre trætte i timerne. Som noget nyt har vi de sidste tre år afholdt en elevfest. Til festen aftaler elevrådet hvilket tema festen skal have og de bestemmer også, hvilke områder de enkelte klasser skal klæde sig ud og pynte op under. F.eks. et år var overskriften Idrætsgrene. Underpunkterne blev: fodbold, håndbold, skydning, dans, gymnastik, kampsport og badminton. Festen er en stor succes, som eleverne glæder sig meget til. Forældrene og søskende blev sidste år inviteret til at komme på skolen og medbringe en kaffekurv. Det blev en rigtig hyggelig aften. Både i vores undervisning og i SFO-tiden forsøger vi at bruge hele vores nærområde. Skolen har selv en skoleskov med mange forskellige træer. Byparken med søen bruges i bl.a. Natur og Teknik og Eventcenter Jebjerg med boldbanerne bruges flittigt hele året. Der er besøg fra skolen på Jebjerg Ældrecenter, og hvert forår ser vi frem til en invitation fra Salling Ungdomsskole til at komme og se deres generalprøve på en musical. Salling Ungdomsskoles overbygningselever bruger ofte os til forskellige undersøgelser eller de låner noget af vores udstyr i forbindelse med deres projektopgaver. Skolens værdigrundlag Værdigrundlag for Jebjerg Skole Trivsel: Alle har et ansvar overfor vores skole. På skolen skal der være et trygt og imødekommende miljø. Vi har opmærksomheden rettet mod den enkeltes behov og udvikling. Der skal være plads til alle men ikke til alt Udvikling: Alle stilles overfor udfordringer og oplevelser som udvikler optimalt. Med respekt for skolens traditioner er der plads og rum for nytænkning. I samarbejdet mellem skolen, eleverne og forældrene udnyttes og udvikles kompetencer. Ordentlighed: Vores måde at drive skole på bygger på faglighed, saglighed og kvalitet. Vores samværsregler bygger på gensidig respekt og ansvar. Dette afspejles i skolens ordensregler og konsekvenspolitik. Vi ønsker et aktivt forpligtende samspil mellem skole, forældre og elever Værdigrundlaget danner grundlag for skolens principper, som er udarbejdet i samarbejde mellem forældrene og skolen. side 3
B. Indsatsområder Skoleåret 203-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? 2 4 3 4 4 4 4 Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer 4 3 2 0 Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. 2 Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår 2 varieret i undervisningen. 3 De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af 3 bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. 2 Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig 2 fagligt. 3 Skolen arbejder systematisk med at skabe 3 succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4
Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At alle elever oplever, at de bliver stillet overfor faglige udfordringer, som passer til og udfordrer den enkeltes faglige niveau. At elever bevidstgøres om egne læringsprocesser og læringsmål. At Eleverne skal bevare lysten til at komme i skole, til at lære nyt og til selv at turde at gå i gang. Hvilke handlinger er der foretaget? I efteråret 203 har alle lærer gennemført kommunenes Feedback kursus. På skolen arbejdes der nu med at få det nye "værktøj" kørt ind i undervisningen, så eleverne bliver bevidste om hvilke mål, der er for deres undervisning og hvilke fokus områder, lærerene har for deres arbejde. Indikatorer på at målene er nået Elevernes faglighed uvikler sig i forhold til de mål, der har været for undervisningen. At elevernes testreultater viser, at deres faglighed har udviklet sig. At undervisningsmiljøundersøgelsen viser at næste alle børne er glade for at gå i skole, og at de er trygge ved de voksne, der er på skolen. Vurdering Elevernes arbejde har udviklet sig fra gang til gang i forhold til de fokusområder, der har været for undervisningen. Testresutaterne viser at elevernes faglige udvikling har været positiv. Sidste undervisningsmiljøundersøgelse viser at så godt som alle var glade vor at gå i skole. Elverne begrundede det med, at der på skolen var gode frikvarter og kammerater. De svarede også, at de var trygge ved lærerene. side 5
Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Se bilag Hvilke handlinger er der foretaget? Se bilag Indikatorer på at målene er nået Se bilag Vurdering Se bilag side 6
Skolens selvvalgte indsatsområde Efter sommerferien 203 blev der på skolen "set over skulderen" på, hvad der skete i de kommunalt nedsatte arbejdsgrupper. Da Byrådet havde taget deres beslutninger i løbet af november, startede vi på skolen med et fællesarrangement en lørdag for alle ansatte og skolebestyrelsen, hvor vi tog forskellige emner op fra beslutningerne i byrådet. I februar, marts og april har vi holdt planlægningsmøder på skolen for ansatte, hvor vi har debateret emner som understøttende undervisning, ugeplan for elever og lærere, forældresamarbejde, omlagt undervisning, bevægelse i undervisning m.m.. Der er også blevet afholdt et møde med de lokale foreninger for at undersøge muligheder for et samarbejde. Midt i juni skal vi have det sidste planlægningsmøde og skolebestyrelsen og lederen skal afholde et orienterende møde for forældrene. Efter skolestart vil skolens leder deltage ved forældremøderne. De ansatte vil evaluere strukturen efter efterårsferien, så evt. rettelser kan laves til efter jul. Vi starter næste skoleår med vished for, at selv om vi har arbejdet meget med at finde "vores egne ben" i Folkeskolereformen, så vil der være noget, som vi skal ændre på hen ad vejen. side 7
Skoleåret 204-205 - Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål At voksne rammesætter og tager ansvaret for, at alle børn er en del af fællesskabet. At børnene ved hjælp af sociale fællesskaber og succeser i dagligdagen oplever tro på egne evner. At børnene oplever, at de får hjælp, når de har brug for støtte til at mestre eget liv - at kunne tåle og tackle modstand. Handleplan At lærerne på forældremødet opfordrer forældrene til at få lavet aftaler om sociale arrangementer for hele klassen. At forældremøderne også bliver brugt til at debattere emner omkring klassens sociale udvikling. At lærerne gennem deres personlige relationer understøtter elevernes oplevelse af fremgang. At vi voksne på skolen er nærværende voksne, der "SER" børnene. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At eleverne udvikler sig positivt både fagligt og socialt. At eleverne i undervisningsmiljøundersøgelsen giver udtryk for, at de er glade for at komme i skole. side 8
Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål At samarbejdet tager udgangspunkt i den enkelte elevs udviklingsmuligheder. At samarbejdet altid er fremadrettet. At der er klarhed over, hvilke forventninger hjemmet og skolen har til hinanden og deres ansvar for barnets skolegang. At eleven møder skoleparat. At skole-/hjemsamarbejdet er præget af åbenhed, loyalitet, gensidig respekt og tillid, hvor der er løbende dialog mellem skole og hjem samt der tales positivt til og om hinanden. Handleplan At mødereferater afsluttes med en aftale og en handleplan. At der følges op, hvis forældre gentagne gange ikke kommer til arrangementer, som vedrører informationer angående barnets skolegang. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At forældrene bakker op om arrangementerne. At elevernes resultater efter test ikke overrasker forældrene. At Intra bliver brugt dagligt af alle hjem. side 9
Skolens selvvalgte indsatsområde At få vores nye institution til at fungere som én enhed Mål At få Børnehave, Skole og SFO til at bive en helhed. At få institutionene til at fungere som én organisation. At få lavet en fælles pædagogisk platform. At få implanteret vores nye værdigrundlag. At der er trivsel og udvikling på alle niveauer (for børnene, de ansatte, bestyrelsen og ledelse). Handleplan Uddannelse, temadage for lærerne og pædagogerne omkring relations psykologi. Teambuilding for det nye ledelsesteam med bl.a. ansvarsfordeling. Temadage med alle ansatte omkring den pædagogiske platform for institutionen - brug af eksterne hjælpere. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At der på tværs af faggrænser er et samarbejde personalet imellem, hvor de forskellige kompetencer kommer i spil og udnyttes i opgaveløsningen. At der er dynamik og arbejdsglæde i organisationen. Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 0
C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Implementering af de nye faglige mål for undervisningen. Vurdering og fremadrettet perspektiv Årsplanerne for elevernes fag og sociale kompetencer for skoleåret 205-206 bliver udarbejdet efter de nye mål. Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde Vores Læsevejleder er tilknyttet. klasse sammen med klasselæreren i 4 lektioner hver uge, for at vi kan give eleverne en så god start på læse- og skrive indlæringen som muligt. Efter jul i. kl. har vejlederen særlig fokus på de svageste elever, og giver dem et særligt tilrettelagt forløb. For resten af skolen bliver der lavet små intensive kurser i bla. a. SKUB, VAKS, CD-ord og et lyd- kursus i 0. kl. op mod sommerferien. I skoleåret 3/4 har vi på skolen haft en enkeltintegreret elev, hvor hovedvægten har været lagt på at udvikle det danskfaglige og de personlige kompetencer - herunder forståelsen af relationerne til andre. Vurdering og fremadrettet perspektiv Vi har rigtig gode erfaringer med indsatsen til. og 0. kl. samt de små intensive kurser, så det fortsætter vi med. Den enkeltintegrerede elev har rykket sig i løbet af året; men eleven blev indstillet til og det blev bevilget, at fortsætte skolegangen i overbygningen på Resen specialafdeling. side
Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde På skolen er der 5 elever med dansk som andetsprog. I det daglige registrer man ingen forskelle. Der er ikke noget at høre på elevernes sprog; men lærerene er hele tiden opmærksom på, at eleverne kan have forståelsesproblemer. I undervisninge bliver der stoppet op, ved nye begreber og svære ord, for at alle kan få forståelsen af teksten. Dette sker ikke kun for de to-sprogede elevers skyld. Det sker i høj grad for at sikre, at alle elever i klassen kan forstå teksten. Vurdering og fremadrettet perspektiv Når der i klasserne bliver gennemført test, skiller de 5 elever sig ikke ud i forhold til deres kammerater. Men ved større udfordringer vil indsatsen omkring den enkelte elev blive planlagt i tæt samarbejde med læsevejleder, tale-hørelærer og forældrene. side 2
D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 3 4 Elevrådsarbejde 2 2 Rammesætning 4 4 Klassen 2 3 Den enkelte elev 4 4 Evt. bemærkninger Der skal i skoleåret 204-5 følges op på det kommunale kursus i Feedback. Kvalitetsrapport 200 4 3 2 0 Den enkelte elev Løbende evaluering 4 3 2 0 Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af bagudrettede standardiserede tests (summative test) 2 Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i 2 elevplanen 3 Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede 3 og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion 2 Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på 2 beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer 3 Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning 3 og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 2 3 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side 3
Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 4 4 Klasseforældreråd 4 4 Skolebestyrelser 4 4 Kommunikation 4 4 Planer for udvikling Kvalitetsrapport 20 4 3 2 0 Forældrene til den enkelte elev 4 3 2 Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. 3 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på 3 forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 3 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver 3 tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 4
E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder,00 Viceinspektør,00 Afdelingsledere Souscheflærere SFO-leder,00 USFO-leder Administrativt personale 0,60 Lærere 7,00 7 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere,00 Pædagoger 0,86 Pædagogmedhjælpere 0,68 Undervisningsassistenter 0,70 Teknisk serviceleder 0,50 Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal 0. klasse. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 0. klasse Elever i alt Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 203 SFO bh.kl. - 3. kl. SFO procent af antal mulige børn Timetal 203/204 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Antal elever Antal spor 2 2 23 7 7 2 2 4 7 7 2 65 79%. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt 900 900 900.090.0.70 05.080.080.320.470 450 450 450 560 570 570 55 540 540 790 840 430 450 540 690 780 780 325 390 70 75 90 70 75 90 85 90 2.50 2.205 2.370 2.290 2.475 2.490 2.520 2.790 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99 % Evt. forklaring 6. klasse har enkelte gange været sendt hjem i sidste lektion, hvis læreren har været syg elle har haft andet forfald. side 5
Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 203/204 Dage pr. elev 20, 45.800 537.000 57.000 7,0 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 203/204 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 203/204 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 35,6 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² 3.949 8.000 Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse 583 Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 203/204 47.000 Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse 600 Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd. 0.000 Sygefravær 203 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring,6%,3% 3,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Specialvejl. AKT-vejleder Antal pt. Praktik-vejl. side 6
F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 204 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Geografi Biologi Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 0. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 202/203 203/204 Landsgns. 202/203 203/204 Landsgns. 203/204 0. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 7
Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 00% 0% 0% 60% 35% 5% 6% 30% 9% 69% 25% 6% 00% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Grøn Gul Rød 20% 0% 0% 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Vores to-sprogede elever klare sig helt på højde med de øvrige elever. Testresultaterne for disse elever viser, at de ligger alle i den bedste halvdel. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Afleveringsfrist 5. juni 204 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: Susanne Gravgaard Helle Simonsen Rasksen side 8