1. Budgetfokus august 2012
Budgetforslag 2013-16
1. Budgetfokus august 2012 Indledning Formålet med Budgetfokus august 12 er at give et samlet overblik over Kommunens økonomi. Udgangspunktet er budgetforslag som præsenteres for Kommunalbestyrelsen til budgetseminaret den 31. august - 1. september, og som er til 1. behandling i Økonomiudvalget den 5. september og i Kommunalbestyrelsen den 12. september. Der er også fokus på forudsætninger og initiativer, der er nødvendige for at fastholde målene i Kommunalbestyrelsens økonomiske politik og genopretningsplan, set i lyset af de økonomiske udfordringer der er på kort og lang sigt. Sammenfatning og perspektiver Ser man på Egedal Kommune ud fra overordnede nøgletal, er rammebetingelserne gode: et lavt udgiftsbehov og relativt højt beskatningsniveau. Udligningsordningerne udjævner delvist dette, men samlet set er rammebetingelserne gode. De seneste års budgetaftaler med økonomisk genopretning har sikret en bedre sammenhæng mellem Kommunens udgifter og indtægter. Udgangspunktet for budgetlægningen for 2013-2016 sker således med en bedre balance end i de tidligere år. Status for budgettet tager udgangspunkt i de måltal, der er opstillet i Kommunens økonomiske politik, samt de økonomiske rammer der udmeldes af regeringen, jf. skema 1. De økonomiske måltal er udtryk for Kommunalbestyrelsen politiske mål, mens regeringens ramme er udtryk for de økonomiske bånd, som kommunen er underlagt. Tabel 1: Udvalgte nøgletal fra administrativt budget 2013-2016 (foreløbige budgettal) Foreløbigt budgetforslag: Ramme/måltal: Serviceudgifter 1.672 mia. kr. 1.685 mia. kr. Ordinær driftresultat 181 mio. kr. 175 mio. kr.* Anlægsudgifter (2) 217 mio. kr. 116-171/60-100* mio. kr. Kassebeholdning ult. 2013 114 mio. kr. 100 mio. kr.* Note 1: de med * markerede tal er målsætninger fra Kommunens økonomiske politik, mens de øvrige er udmeldt fra KL. Note 2: Rammen vedrører skattefinansierede anlægsudgifter, dvs. ekskl. hvile-i-sig-selv området (f.eks. fjernevarmeprojektet). Note 3: Der er i budgetforslagstallene indregnet de tillægsbevillinger, der er indstillet til Kommunalbestyrelsen ultimo august. Serviceudgifter: Serviceudgifterne i budgetforslaget er opgjort til 1.672 mio. kr., hvilket er 13 mio. kr. under på den vejledende serviceramme på 1.685 mia. kr., der er udarbejdet af KL. Ordinær drift: Overskuddet på den ordinære drift (strukturelle balance) er opgjort til 181 mio. kr., hvilket er på niveau med målet i den økonomiske politik på 175 mio. kr. Anlægsudgifter: Anlægsudgifterne i budgetforslaget er opgjort til 217 mio. kr. I økonomiaftalen mellem regeringen og KL er der aftalt en samlet anlægsramme for kommunerne på 15,5 mia. kr. Der er ikke udmeldt en ramme for den enkelte kommune. KL er p.t. i gang med at indsamle budgettal fra kommunerne for at vurdere om kommunerne under ét kommer i konflikt med anlægsloftet. Det skal bemærkes, at Egedal Kommunes anlægsudgifter vil ændre sig frem til budgetvedtagelsen, da de bl.a. afhænger af den endelige aftale for byggeriet af rådhus og sundhedscenter. 1
Kassebeholdning: Kommunens kassebeholdning ultimo 2013 er i budgetforslaget opgjort til 114 mio. kr. Dette er tæt på målet i den økonomiske politik. Samlet set ligger det administrative budgetforslag tæt på de udmeldte måltal og rammer. Det betyder, at hvis der gennemføres markante budgetudvidelser, vil kommunen ikke kunne overholde regeringens serviceramme og Kommunalbestyrelsens økonomiske målsætninger. Eventuelle ønsker om større budgetudvidelser skal derfor følges op med tilsvarende forslag til finansiering, således at kommunens kan holde sig inden for de udmeldte rammer og undgå regeringens økonomiske sanktioner. Et robust økonomisk råderum vil ud over muligheden for investeringer også kunne anvendes til at reducere kommunens gæld og dermed den fremtidige rente og afdragsbyrde. En lavere rentebyrde vil desuden betyde, at kommunens strukturelle balance bliver tilsvarende forbedret. På længere sigt skal Kommunen gøre sig klar til fremtidige udfordringer. Primært demografien, hvor den hurtigt voksende ældrebefolkning er en udfordring. Derudover er der i disse år markant usikkerhed omkring den økonomiske vækst og de fremtidige konjunkturer, som vil få betydning for både skatteindtægter, overførselsudgifter og de sociale udgifter. Overskuddet på den løbende drift betyder, at der fremadrettet være mulighed for, at foretage investeringer hvis budgettet holdes. Disse investeringer skal have en strukturel karakter, der kan medvirke til at give en mere tidssvarende service til borgerne, frigøre ressourcer og reducere serviceudgifterne. Som eksempler kan der f.eks. peges på hjemtagelse af børn fra eksterne tilbud, effektivisering af bygningsdrift, ændret distriktsopdeling på folkeskoleområdet og investeringer i velfærdsteknologi. Endelig skal fremhæves, at regeringens serviceramme nu er suppleret med en samlet anlægsramme for kommunerne, hvilket vil kræve yderligere fokus på de økonomiske prioriteringer. Hvis anlægsrammen i budgetlægningen ikke overholdes for landets kommuner under et, vil det udløse sanktioner. Derudover vil der være sanktioner hvis servicerammen ikke overholdes i budgettet samt i regnskabet. Nøgletal viser gode rammebetingelser Der kan opstilles forskellige mål, der udtrykker de økonomiske rammebetingelser som kommunerne har. I Budgetfokus maj, var der fokus på de ECO-nøgletal, som Kurt Houlberg præsenterede på Kommunalbestyrelsens seminar i februar 2012. De viser, at Egedal Kommune har et ressourcegrundlag, der ligger over sammenlignelige kommuner, og et udgiftsbehov der ligger under. Det gælder både når man sammenligner med landsgennemsnittet, gennemsnittet i Hovedstadskommunerne og sammenligningsgruppen (Ballerup, Brøndby, Hvidovre, Høje Taastrup, Tårnby, Furesø, Fredensborg, Hillerød, Frederikssund, Greve Halsnæs og Gribskov kommuner). En anden tilgang er at se på hvordan Kommunens indtægter og udgifter har udviklet sig efter kommunesammenlægningen i 2007. Stigende indtægter siden 2007 Overordnet set har udviklingen i Kommunens indtægter og udgifter været præget af 4 hovedtendenser: Skatteindtægterne (efter udligning) er steget med 18 procent fra 2007 til 2013. 2
Udgifterne til ældreområdet, folkeskoleområdet og administration er stabil over perioden Udgifterne til SFO og dagtilbud er faldet 20-30 procent over perioden Udgifterne til voksne med særlige behov er steget med over 30 procent Tabel 2: Indtægter og nettodriftsudgifter til udvalgte udgiftsområder fra 2007-2013 (faste priser, 2007=100) Indeks 2007-2013 faste priser 2007 2008 2009 2010 2011 B 2012 BF 2013 Skatter tilskud og udligning 100 102 106 110 111 117 118 Samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter 100 100 103 105 104 108 110 Aktivitetsbaseret medfinansiering af sundhedsvæsnet 100 111 126 130 131 216 228 Dagtilbud til børn og unge 100 98 102 100 86 84 80 Tilbud til ændre og handicappede 100 102 107 101 97 97 99 Folkeskoler samt specialskoler (excl. SOLT) 100 100 102 104 100 97 99 Administrativ organisation 100 95 95 99 95 96 99 Skolefritidsordninger 100 91 87 77 74 70 71 Tilbud til voksne med særlige behov 100 105 145 130 140 128 132 Bruttoanlægsudgifter (skattefinansieret) 101 60 50 68 42 96 114 Anlægsindtægter (skattefinansieret) 100 25 33 24 59 2 0 Kilde: Egedal Kommunes regnskabet og budgetter Skatter tilskud og udligning: Målt i faste priser er indtægterne fra skatter, tilskud og udligning steget med 18 procent siden 2007. Denne udvikling dækker over, at skatterne generelt har haft en svagt faldende tendens fra 2007 til 2011, og en større stigning i 2012 og 2013. Modsvarende har indtægterne fra tilskud og udligning i perioden været stigende, dog ikke i 2012 og 2013 hvor de har stagneret. Samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter: Udgifterne er samlet set vokset med 10 % fra 2007 til 2013. Man kan se et fald på ca. 1 % fra 2010 til 2011. Dette skyldes virkningerne af genopretningsplanen, som blev vedtaget i forbindelse med budget 2011. Forskellen mellem skatter, tilskud og udligning og de samlede drifts- og anlægsudgifter er de finansielle poster, dvs. renter, afdrag, låntagning, forbrug af kasse og øvrige finansforskydninger. Aktivitetsbestemt medfinansiering: Udgifterne har været jævnt stigende frem til 2011. Fra 2012 og frem skete der en omlægning af finansieringen, og tallene fra 2012/2013 er derfor ikke sammenlignelige med tallene for 2007 2011. Fra 2007 til 2011 skete der en stigning i udgifterne på 31 %. I 2008 var strejken blandt sygeplejerskerne anledning til at aktiviteten, og dermed udgifterne, var lavere end de ellers havde været. Der blev derfor opsamlet en pukkel på en række behandlinger, som først var udjævnet i 2009. Det er sygehusene der fastsætter produktionen (behandlinger), og da disse bliver afregnet efter produktionen, tilskynder det til yderligere produktion uden en egentlig budgetrestriktion, hvilket øger den kommunale medfinansiering. Dagtilbud til børn: Udgifterne har været stabile frem til 2010, hvorefter udgifterne falder med 20 procent. De primære årsager til dette fald er, at antallet af passede børn falder med over 12 procent fra 2009 til 2013, at udgifter til frokostordningen bortfalder samt budgetreduktioner. 3
Tilbud til ældre og handicappede: Dette omfatter ældreområdet, hjemmepleje, plejeboliger mm. Udgifterne har været stabile set over hele perioden. Området har kunnet fastholde udgiftsniveauet, selv om der har været en stigning i antallet af over 75-årige på 34 % siden 2007. Folkeskolen inkl. specialskoler: Tallene er ekskl. SOLT, men inkl. specialskoler. Udgifterne har ligget relativt konstant set over hele perioden. Antallet af elever er fra 2007 til 2013 steget med næsten 1 procent om året, så der i 2013 forventes 6.275 elever. Skolefritidsordninger: Nettodriftsudgifterne til SFO området er faldet med 30 procent i perioden. Den primære forklaring på faldet er øgede indtægter fra forældrebetaling og at der blev gennemført besparelser i 2008, 2009 og 2011. Tilbud til voksne med særlige behov: Udgifterne til området er steget med over 30 procent, svarende til næsten 30 mio. kr. siden kommunen overtog området i 2007. Siden udgifterne toppede i 2009, har der været sat ind med målrettet økonomistyring af området, således at udgifterne forventes at stabilisere sig i 2012 og 2013. Administration: Udgifterne har været svagt faldende fra regnskab 2007 til budgetforslag 2013. Der er hvert år stor forskel mellem budget og regnskab på administrationskontoen. Det skyldes, at centrale puljer til f.eks. løn, barsel, uddannelse og TR-refusion mv. budgetlægges centralt og som derefter udkonteres til fagcentrene i løbet af året. I 2013 vedrører dette næsten 5 procent af budgettet, svarende til godt 12 mio. kr. Budgetstigningen fra 2012 til 2013, skyldes bl.a. merudgifter til obligatoriske seniorordninger og KMD-aftalen. Det skal bemærkes, at Staten har meddelt, at der fra 2013 skal indarbejdes en ny kontoplan for administrative udgifter, der forventes, at medføre øget gennemskuelighed og ensretning af konteringspraksis. Budgetaftalerne skaber råderum Budgetlægningen i Egedal Kommune har fra Kommunens start i 2007 været vanskelig. Der har gennem flere år været ubalance mellem kommunes indtægter og udgifter, den såkaldte strukturelle balance. Derfor var der behov for at reducere udgifterne og øge indtægterne. Kommunalbestyrelsens genopretningsaftaler fra de seneste år har dannet baggrund for, at Kommunens budgetter nu viser overskud på den strukturelle balance, og dermed giver grobund for, at kommunen har en solid økonomi ved udgangen af valgperioden. Med vedtagelsen af budget 2012-2015 blev der taget endnu et skridt mod målet om at skabe en robust økonomi med positiv strukturel balance. Kommunalbestyrelsens væsentligste udfordringer nu og i årene fremover er at: fastholde den økonomiske kurs der blev lagt ved genopretningsaftalen opbygge budgetsikkerhed, der kan absorbere udefrakommende påvirkninger sikre et strukturelt overskud, der giver mulighed for vedligehold af bygninger og veje, investeringer i anlæg og opbygning af kassebeholdningen fastholde rammerne for og udvikle en kompetent, effektiv og attraktiv arbejdsplads Skabe rammer for innovation i og udvikling af ydelserne til gavn for borgerne 4
Tabel 3: Nøgletal genopretningsplanen budget 2012-2015 1.000 kr. B2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Resultat af ordinær drift (strukturel balance) -167.547-156.822-144.020-141.802 Finansielt råderum -145.098-132.822-118.812-141.799 Skattefinansieret anlæg (udgifter) 179.909 177.902 25.017 24.752 Skattefinansieret anlæg (indtægter) -2.474-1.700-30.000 0 Forøgelse af kassebeholdningen -52.623-45.508-67.124-58.247 Kassebeholdning ultimo året (skøn pr. 21. sep. 2011) Kassebeholdning ultimo året (skøn pr. 8. maj 2012) Kassebeholdning ultimo året (budgetforslag til 1. behandling september 2012) -87.878-133.386-200.510-258.757-56.251-98.083-180.298-269.287-59.664-113.743-110.900-198.188 Kilde: Egedal Kommunes Budget 2012-2015, samt kassebeholdning fra 8. maj 2012 og budgetforslaget til 1. behandling af budget 2013-2016 Note: Minus betyder indtægter og plus betyder udgifter. BO = Budgetoverslagsår Overskuddet på den ordinære drift på 140-167 mio. kr. skal finansiere udgifter til afdrag på lån, indskud i SOLT, anlæg og sikring af en kassebeholdningen, så den kan imødegå svingninger i f.eks. konjunkturer og betalinger. Der er i hele budgetperioden budgetteret med stigende kassebeholdning til 259 mio. kr. i 2015. Flere elementer kræver særlig opmærksomhed: Anlægsbudgettet er i overslagsårene meget lille, hvilket modsvares af en større kassebeholdning Der et budgetmæssigt efterslæb på vedligeholdelse af bygninger, vintervedligeholdelse, veje og anlæg kassebeholdningen kan hurtigt ændre sig, således er kassebeholdningen ultimo 2012 fra september 2011 til maj 2012 reduceret med 31 mio. kr., hvilket slår igennem i overslagsårene. Nyt siden maj Sidste budgetfokus blev udsendt til Kommunalbestyrelsen i maj 2012. Siden da er der i budgettet blevet indarbejdet konsekvenserne af økonomiaftalen, udmeldinger omkring skatter tilskud og udligning, lov- og cirkulæreprogrammet samt yderligere tekniske korrektioner. Samlet set giver de tekniske korrektioner for 2013 en forbedring på kassebeholdningen på 15,7 mio. kr. De centrale elementer der indgår i budgetarbejdet er: Den 10. juni blev der indgået en aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013. Hovedpunkterne i aftalen er: o fortsat stram udvikling i serviceudgifterne og ingen realvækst o indførelse af en anlægsramme på 15,5 mia. kr. for kommuner under ét med sanktioner hvis den ikke overholdes o tilførsel af 500 mio. kr. til dagtilbud til børn, svarende til ca. 4 mio. for Egedal o tilførsel af 300 mio. til sundhedsområdet svarende til ca. 2 mio. for Egedal o krav om effektiviseringer på det administrative område bl.a. pga. digitalisering. Udmelding af statsgaranti og tilskud, dvs. skatter, tilskud og udligning. Foreløbigt tal viser, at der vil være en gevinst ved selvbudgettering på 9,7 mio. kr., dvs. tæt på balance imellem de to muligheder. Endelige tal foreligger i september. 5
Budgetopfølgningen pr. 30. juni ansøges om tillægsbevillinger for 1,1 mio. kr. Hertil kommer, at der i budgetforslaget er indarbejdet de økonomiske konsekvenser omkring finansiering af byggeriet af rådhus og sundhedscenter, samt de indstillinger der forelægges Kommunalbestyrelsens møde ultimo august. Budgetforslaget viser økonomi i god balance Den økonomiske politik som blev revideret af Kommunalbestyrelsen den 20. juni 2012, indeholder en målsætning om, at der skal være et overskud på den strukturelle balance på mindst 175 mio. kr. I budgetforslaget for budget 2013 2016 er der strukturelt overskud på 181 mio. kr. i 2013 og 161-201 mio. kr. i overslagsårene. Tabel 4. Hovedoversigt for budgetforslag til 1. behandling Mio. kr. - netto 2013 2014 2015 2016 Resultat af ordinær drift -180,8-161,1-181,2-201,3 Anlæg ekskl. Forsyningsområdet 217,3 149,5 25,4 25,1 Resultat skattefinansierede omr. 36,5-11,5-155,8-176,2 Resultat brugerfinansierede omr. -0,6 0,3 0,3 0,3 Resultat af skatte- og brugerfinans. omr. 35,9-11,3-155,5-175,9 Optagne lån -17,1-17,1-17,1-17,1 Afdrag på lån 25,7 79,1 45,1 63,0 Øvrige balanceforskydninger -98,5-47,8 40,3 24,6 Forbrug/henlæggelse kassebeh. Fortegn: forbrug (+) henlæggelse (-) -54,1 2,8-87,3-105,4 Kassebeholdning ultimo Fortegn: positiv kassebeh. (-) negativ kassebeh. (+) -113,7-110,9-198,2-303,6 Kassebeholdning nærmere den økonomiske politik I budgetforslaget er kassebeholdningen ved udgangen af 2013 er på 114 mio. kr. stigende til mellem 111-304 mio. kr. i overslagsårene. I den økonomiske politik er det en målsætning at kassebeholdningen ved udgangen af 2013 skal udgøre mindst 100 mio. kr. ekskl. gæld til renovationsområdet og indefrosne midler. Endvidere er der i den økonomiske politik en målsætning om, at den gennemsnitlige kassebeholdning målt over de sidste 365 dage skal være på mindst 160 mio. kr. Det er vanskeligt at lave en fremadrettet prognose over den forventede udvikling i den gennemsnitlige kassebeholdning. Den 27. august 2012 udgjorde den 191 mio. kr. Da der forventes en opbygning af ultimo kassebeholdningen frem til 2016, vil målsætningen forventes at kunne overholdes i budgetperioden. Derudover overgår en række udbetalingsopgaver til Udbetaling Danmark i 2013. Dette vil have konsekvenser for likviditeten. Kommuner bliver overordnet set kompenseret for likviditetstabet, men der vil være likviditetsmæssige forskydninger. Der er i budgetforslaget ikke taget højde for dette. 6
Serviceramme overholdes De samlede serviceudgifter er i 2013 opgjort til 1.672 mio. kr. i budgetforslaget. Egedal Kommunes andel af den samlede kommunale serviceramme er opgjort til i alt 1.685 mio. kr. Det vil sige, at serviceudgifterne i budgetforslaget er 13 mio. kr. under servicerammen. God strukturel balance i budgetperioden Den strukturelle balance, også kaldet overskuddet på den ordinære drift, er defineret som indtægter af skatter, tilskud og udligning, samt renter, fratrukket skattefinansierede driftsudgifter. Den strukturelle balance har et overskud på 181 mio. kr. i 2013. I 2014 er overskuddet på 161 mio. kr. Herefter vokser overskuddet til 181 mio. kr. i 2015 og 201 mio. kr. i 2016. Den økonomiske politik har en målsætning om, at der skal være et strukturelt overskud på mindst 175 mio. kr. Denne målsætning er, bortset fra 2014, overholdt i budgetforslaget. Anlægsramme kræver opmærksomhed I økonomiaftalen for 2013 er der fastlagt en samlet ramme for de kommunale anlægsudgifter på 15,5 mia. kr. for kommunerne under ét. Som et nyt element i økonomiaftalen vil der blive iværksat sanktioner, hvis denne ramme ikke overholdes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det er vanskeligt at opstille en ramme for hver enkelt kommune. Anlægsudgifter varierer meget mellem kommuner, og i den enkelte kommune varierer de meget fra år til år. KL har opstillet 3 forskellige måder at opgøre anlægsrammer for den enkelte kommune. Tabel 5: Fordeling af anlægsramme for 2013 regneeksempler fra KL KL's anlægsramme fordelt efter: Mio. kr. - Folketal 116 - Budget 2012 171 -Gennemsnit af folketal og budget 143 Anlæg i 2013 i budgetforslag 217 Fordeler man den samlede anlægsrammen på 15,5 mia. efter folketal, giver det en anlægsramme på 116 mio. kr. til Egedal. Fordeler man dem efter de forventede anlægsudgifter i budget 2012, giver det anlægsramme på 171 mio. kr. Og tager man et gennemsnit af de to metoder, giver det en anlægsramme på 143 mio. kr. I budgetforslaget er der indregnet bruttoanlægsudgifter for 217 mio. kr. i 2013, inkl. udgifter til rådhus og sundhedscentret. Det endelige anlægsbudget for rådhus og sundhedscenter kan først fastlægges, når betalingsplanen foreligger i forbindelse med den endelige kontrakt. KL vil i budgetfasen være i løbende dialog med kommunerne og Borgmesterkredsen for at danne sig et overblik over de samlede forventede anlægsudgifter så kommunerne kan overholde rammen. Anlægsbudgettet i 2013 på 217 mio. kr. udgøres hovedsagligt af det nye rådhus og sundhedscenter (185 mio. kr.) Derudover er der afsat anlægsmidler til kvalitetsfondsprojekter (6 mio. kr.), ejendomsrenovering og energistyring (13 mio. kr.) samt en række mindre projekter. 7
Statsgaranterede og selvbudgetterede skatteindtægter ligger tæt Økonomi- og Indenrigsministeriet har udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Egedal Kommune. Dette er baseret på Egedal Kommunes udskrivningsgrundlag for 2010 opgjort pr. maj 2012 og fremskrevet til 2013 niveau. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag et opgjort til 7.645 mio. kr., og med en uændret skatteprocent på 25,7, giver det et provenu på 1.965 mio. kr. Dertil kommer øvrige skattekilder som grundskyld, selskabsskat mv. Samlet er skatter budgetlagt til 2.186 mio. kr. Egedal Kommune har udarbejdet en skatteprognose med henblik på at vurdere valget mellem selvbudgettering og statsgaranti. De samlede skatteindtægter kan ud fra denne opgøres til 2.161 mio. kr. Dette skal sammenholdes med beregning af tilskud og udligning, som giver nettoindtægter på hhv. 98 mio. kr. og 132 mio. kr. ved hhv. statsgaranti og selvbudgettering. Samlet set vil der være en gevinst på 9,7 mil. kr. ved at selvbudgettere. Det skal understreges, at der stadig er usikkerhed om konjunkturerne og dermed udskrivningsgrundlaget samt tilflytningen. Vælges der statsgaranti i 2013 vil der ske en efterregulering i 2016. Tabel 6: Skatter, tilskud og udligning for 2011 2016. Korrigeret budget Mio. kr. Regnskab 2011 2012 Statsgaranti 2013 Selvbudgettering 2014 2015 2016 2013 Skatter -1.860-2.020-2.186-2.161-2.260-2.333-2.400 Tilskud og udligning -178-185 -98-132 -58-44 -37 I alt -2.038-2.205-2.284-2.294-2.317-2.377-2.438 Kilde: Budgetforslaget for 2013-16 Minus betyder en indtægt og plus betyder udgift Tilskud og udligning er i budgetforslaget 2013 2016 beregnet i henhold til den nye reform af tilskuds- og udligningssystemet. Det er dels beregnet på baggrund af statsgarantien og på baggrund af selvbudgetteringen. Fremtidige økonomiske udfordringer I budgetperioden er der flere faktorer, der kan få markant betydning for kommunens økonomi: Forberedelse af den demografiske udfordring Konjunkturudsigterne er usikre Overholdelse af regeringens økonomiske rammer Vedligeholdelse af realkapitalen Demografi De vigtigste pointer i forbindelse med den forventede demografiske udvikling er: Befolkningstallet stiger fra 42.065 i 2013 til 43.696 i 2024 Ældrebefolkningen stiger. Der er i øjeblikket en kraftig stigning i antallet af de unge ældre fra 65 74 år. Denne fortsætter frem til 2015 hvorefter den falder lige så kraftigt. Antallet af 75 84 årige stiger også kraftigt, og stigningen vil fortsætte i hele prognoseperioden, dvs. frem til 2024. Antallet af 85+ årige er også begyndt at stige kraftigere, og stigningstakten vil accelerere over de kommende år. Så alt i alt må der forventes et støt stigene pres på de udgifter der relaterer sig til ældrebefolkningen. Antallet af små børn (0-5 år) falder i de kommende år. Stigningen i antal skolebørn (6 16 år) topper i 2014, så begynder det at falde frem mod 2024 Antallet af erhvervsaktive falder med 2 % frem til 2024. 8
Udviklingen illustreres i figur 1. Figur 1. Befolkningssammensætning i 2012 og 2024 Udfordringen bliver derfor at finde finansiering til en efterhånden kraftigt voksende ældrebefolkning ved en uændret andel af erhvervsaktive og en svagt stigende andel af børn i skoler og daginstitutioner. Det er helt centralt, at de investeringer der foretages, medfører effektiviseringer, der reducerer serviceudgifterne, således at der skabes økonomisk rum til at møde de demografiske udfordringer. Konjunkturer stor usikkerhed de kommende år Den økonomske krise i kølvandet på finanskrisen giver et pres på de offentlige udgifter. Den øgede ledighed og faldende økonomiske vækst, trækker skatteindtægterne i nedadgående retning. Som tidligere nævnt har skatteindtægterne målt i fast priser været faldende i årene 2007 2011, dog afløst af en stigning i 2012 og 2013. Usikkerheden omkring skatteindtægter kan delvist imødegås ved at vælge de statsgaranterede udskrivningsgrundlag, men dette grundlag er naturligvis også påvirket af den forventede vækst. Manglende økonomisk vækst giver også pres på de sociale udgifter. På flere områder, som er konjunkturafhængige, bliver kommunerne kompenseret af staten. Det gælder f.eks. beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige eller kontanthjælp. Kompensationen er dog baseret på landsgennemsnitlige eller regionale tal, og der er derfor tale om delvis underkompensation for den enkelte kommune. På andre af de sociale områder betyder en lav vækst og de deraf følgende sociale problemer direkte igennem på de kommunale budgetter. Det gælder særligt hvis den højere ledighed bliver langvarig, og det dermed afstedkommer andre sociale problemer end ledighed. Det kan være misbrugsproblemer eller familiemæssige problemer, der tilmed medføre en dekvalificering af arbejdsevnen, som kan gøre det vanskeligere at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. 9
Stramme økonomiske rammer fra regeringen Regeringen har via de seneste års sanktionslovgivning og fra 2014 budgetloven indsnævret de økonomiske rammer for kommunerne. For serviceudgifterne gælder både en budgetsanktion og en regnskabssanktion, hvis rammen overskrides. For anlægsrammen gælder for 2013 kun en budgetsanktion. Sanktioner fordeles ud fra det betingede bloktilskud på 3 mia. kr. vedr. serviceudgifter og 1 mia. vedr. anlæg. Fordelingen af sanktionerne vil være 60 % individuelle og 40 % kollektive. Servicerammen omfatter kommunens skattefinansierede driftsudgifter fratrukket overførsler (kontanthjælp, boligstøtte mv.) og servicerammen er blevet et centralt element for staten til at styrer kommunernes økonomi. Sanktionerne og håndhævelsen af disse er blevet skærpede igennem årene, og tidligere på året vedtog Folketinget en budgetlov som træder i kraft fra 2014. Budgetloven giver ministeren beføjelser til at indføre og ændre sanktioner. Som et supplement til servicerammen har regeringen i forbindelse med økonomiaftalen for 2013 indført anlægsrammen. Anlægsrammen er på 15,5 mia. kr. for alle landets kommuner i 2013. Den strammere styring af kommunerne skal bl.a. ses i lyset af den økonomiske krise i hele EU og de store budgetunderskud. EU opfordrer sine medlemslande til at stramme op på finanspolitikken med ½ % fra 2011 til 2013, hvilket den danske regering er meget opsatte på at overholde. Egedal ligger i budgetforslaget for 2013 inden for servicerammen. Ser man lidt længere frem, kan rammen blive vanskeligere at overholde. Det skal især ses i lyset af den demografiske udvikling de kommende år. I forhold til anlægsrammen har Egedal en særlig udfordring i 2013 pga. byggeriet af rådhus og sundhedscenter. Ser man bort fra dette byggeri, er kommunens skattefinansierede anlægsbudget meget begrænset, idet anlægsbudgettet til f.eks. renovering af bygninger og veje ligger på et lavt niveau. Budgetpres fra de 4 V er (veje, vedligeholdelse, vand og vinter) Kommunens budget til fastholdelse af Kommunens realkapital for bygninger og veje ligger generelt på et lavt niveau. Det betyder med andre ord, at Kommunen ikke i tilstrækkelig grad investerer i vedligeholdelse af de kommunale veje og bygninger for at kunne fastholde deres værdi. Der er i den seneste år investeret især i renovering af bygninger på de såkaldte kvalitetsfondsområder (skoler, institutioner, ældre og idræt), men denne indsats er endnu ikke tilstrækkelig til at indhente det efterslæb, der er opbygget i de foregående år. Vand: For at kunne gøre Kommunen klar til fremtidige klimaforandringer, er det nødvendigt at investere i klimatilpasninger, i overensstemmelse med intentionerne i økonomiaftalen for 2013, hvilket kan medføre en budgetmæssige udfordring i de kommende år. Vinter: Budgettet til vintervedligeholdelse af veje og stier, dvs. saltning og rydning tager udgangspunkt i en relativ mild vinter, hvilket har medført budgetoverskridelser når vinteren er hårdere. Der er derfor et risikomoment i forhold til budgettet, hvis vinteren bliver hård og lang. 10