Bidiversitet g arter J.nr. NST-303-00135 Ref. Jacbe Den 10. april 2014 Gdkendt referat af møde i Vildtfrvaltningsrådet Fredag den 21. marts 2014 på Schæffergården, Gentfte. Fra Vildtfrvaltningsrådet deltg: Anders D. Lassen (frmand) Christian Hjrth, Dansk Ornitlgisk Frening Henrik Bertelsen, Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt, Landbrug & Fødevarer Bjarne Clausen, Dyrenes Beskyttelse Claus Lind Christensen, Danmarks Jægerfrbund Ella Maria Bisschp-Larsen, Danmarks Naturfredningsfrening Niels Iuel Reventlw, Dansk Skvfrening Flemming O. Trp, Friluftsrådet, sm suppleant fr Trine Skv Fra Aarhus Universitet, DCE, deltg: Aksel B Madsen Fra Naturstyrelsen deltg: Sven Kefed-Hansen Trine Fugmann Mads Bank-Mikkelsen Jacb Christian Bertram (referent) Mødet startede kl. 09.30. 1. Gdkendelse af dagsrden 2. Gdkendelse af referat fra mødet den 11. december 2013 3. LIFE+prjekt i Lille Vildmse 4. Revisin af mark- g vejfredslven 5. Regnskab 2013 g budget 2014 6. Pleje af tilskadekmmet vildt 7. Midlertidig rdning fr regulering af gråsæl 8. Demnstratin af jagtprtal 9. Meddelelser 10. Evt. Ad dagsrdenspunkt: 1. Gdkendelse af dagsrden (Bilag 2014-01-01) Indstilling: Til gdkendelse Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf. 72 54 30 00 Fax 39 27 98 99 CVR 33157274 EAN 5798000873100 nst@nst.dk www.nst.dk
Beslutning: Anders D. Lassen bød velkmmen, idet han indledningsvis plyste, at ministeren har anmdet ham m at frtsætte sm frmand til g med næste møde i september 2014. Han nævnte desuden, at han ønskede, at rådet fastsatte en dat fr mødet, uanset at rådet på det tidspunkt frventes at bestå af enkelte nye medlemmer, der således ikke har indflydelse på mødedaten. 2. Gdkendelse af referat fra mødet den 11. december 2013 (Bilag 2014-01-02) Resumé: Udkast til referat af mødet den 11. december 2013 blev udsendt den 18. december 2013 med frist fr bemærkninger den 7. januar 2014. Der indkm bemærkninger fra Ella Maria Bisschp-Larsen g Niels Iuel Reventlw. Disse blev indarbejdet g det tilrettede referat blev udsendt den 24. februar 2014. Indstilling: Til gdkendelse Beslutning: Referatet blev gdkendt uden bemærkninger. 3. LIFE+prjekt i Lille Vildmse (2014-01-03)./. Resumé: Til mødet den 11. december 2013 indkm et ønske fra faunafrst m, at rådet drøftede dette prjekt i Lille Vildmse, sm rådet besigtigede i frbindelse med mødet den 5. september 2013. Rådet nåede ikke at drøfte punktet, sm derfr skal behandles på dette møde. Der henvises til vedlagte materiale, der er indsendt af faunafrst. Indstilling: Til drøftelse Beslutning: Christian Hjrth understregede, at punktet var sat på dagsrdenen med henblik på, at rådet giver sin støtte til prjektet, sm rådet fik et førstehåndskendskab til på dets møde den 5. september 2013. Rådets støtte skal anvendes i det videre frløb ver fr Fødevareministeriet. Bjarne Clausen mente, at prjektet hindrer vildtets frie bevægelighed, hvrfr indhegning bør være begrænset. Der bør gså være ffentlig adgang. Christian Hjrth anførte hertil, at prjektet med 5 færiste, 18 publikumslåger g 74 faunapassager har sikret både publikums adgang g vildtets frie bevægelighed i det meget stre mråde, men at fkus i ønsket fra styregruppen fr Life+prjektet m en udtalelse primært er på udsætning af 10 elge. Flemming Trp udtalte, at Friluftsrådet støtter prjektet, men gså deler synspunkterne fra Dyrenes Beskyttelse. Ella Maria Bisschp-Larsen pinterede, at hegning ikke var til drøftelse her, da det er mfattet af fredningen.. DN støtter udsætning af elgene, frdi elgen sm brwser vil være en værdifuld naturplejer. Aksel B Madsen støttede bemærkningen fra DN g plyste, at der er faunapassager, 74 i alt. Han henledte pmærksmheden på behvet fr en vis genetisk variatin ved udsætningen af elgene. Christian Hjrth påpegede, 2
at den genetiske variatin ville blive sikret ved, at elgene, der ikke kmmer fra den frie vildtbane, kmmer fra frskellige indhegninger i Sverige. Claus Lind Christensen understregede, at elge netp ikke er vildt, men husdyr g sm sådan ikke mfattet af jagt- g vildtfrvaltningslven. Niels Iuel Reventlw fandt dette frhld helt afgørende. Henrik Bertelsen fremhævede, at Landbrug & Fødevarer sm udgangspunkt er betænkelig ved reintrduktin, men i det knkrete tilfælde g under frudsætning af, at dyrene hldes abslut frsvarligt indhegnede Anders D. Lassen knkluderede, at rådet kunne støtte det fremlagte prjekt. 4. Revisin af mark- g vejfredslven (2014-01-04)./. Resumé: Flketinget ventes i fråret 2014 at vedtage nye ændringer af lven. NaturErhvervstyrelsen gav på sidste møde et plæg herm. Et flertal af rådets medlemmer ønskede på den baggrund, at Naturstyrelsen udarbejder et ntat til rådet m de faktiske g juridiske knsekvenser på vildtfrvaltningsmrådet, herunder et bud på hvrdan de indirekte knsekvenser på vildtfrvaltningsmrådet kan håndteres. Der henvises til vedlagte ntat, inkl. bilag. Indstilling: Til drøftelse Beslutning: Claus Lind Christensen plyste, at lvfrslaget er under behandling i Flketinget. Han nævnte, at Danmarks Jægerfrbund dagen i frvejen til Naturstyrelsen havde sendt en kpi af et ntat fra Justitsministeriet til styrelsens rientering. Ntatet mhandler aflivning af katte i henhld til dyreværnslvgivningen, hvrefter persner med jagtegn skulle have ret til at nedskyde katte på mråder, hvr vedkmmende har ret til at anvende skydevåben. Jacb Christian Bertram bekræftede mdtagelsen af ntatet, der er fra 1997, g plyste, at det nu er Fødevareministeriets ressrtmråde, hvrfr han ikke kunne plyse, m ntatets knklusin gså gælder i dag. Bjarne Clausen fandt, at alle katte har et tilhørsfrhld, g at det er velkendt, at katte er lystmrdere. Bjarne Clausen gjrde pmærksm på, at Aarhus Universitet, DCE, manglede knkret dkumentatin fr sin vurdering af, at antallet af strejfende hunde er meget begrænset, g at kattes prædatin på vildt ser ud til at være begrænset. Aksel B Madsen understregede, at DCE fasthlder sin knklusin, men erkendte at ntatet skal ses i lyset af, at der ikke freligger tilstrækkeligt med videnskabelige undersøgelser på mrådet. Dg var det velbelyst, at katte kan gøre str ravage på småøer. Henrik Bertelsen anførte, at plitiet bør afsætte de nødvendige ressurcer. Niels Iuel Reventlw supplerede med, at det er af afgørende betydning, at plitiet tager hånd m denne nye pgave, men i øvrigt at ldsejere generelt gør en del fr at løse prblemerne, sm måske ikke er så stre igen. Anders D. Lassen efterspurgte en frklaring på, hvrfr der tilsyneladende er str frskel på de frskellige undersøgelser på mrådet. Aksel B Madsen svarede, at frskellige undersøgelser hver fr sig kan være valide inden fr det valgte fkus, f.eks. er der frskel alt efter, m de er fretaget i by eller på land. Anders D. Lassen satte spørgsmålstegn ved prædatinen på rødlistearter, hvrtil Aksel B Madsen svarede, at der i en undersøgelse ikke var fundet rødlistearter i 900 kattemaver, men at det må- 3
ske kan være anderledes på småøer. Bjarne Clausen var enig i, at løse hunde var et reelt prblem. Claus Lind Christensen fandt, at vidensgrundlaget er dårligt, men at strejfende hunde kan være et reelt prblem. Ella Maria Bisschp-Larsen frarådede, at rådet drøfter emnet med henvisning til, at der ikke er tale m vildt, men hun pfrdrede til, at hunde skal være i snr, så det ikke bliver ldsejerenes prblem. Niels Reventlw fandt, at hundeejerne generelt bør agere frnuftigt g frsvarligt, g at der ikke kun er jagtinteresser på spil. Claus Lind Christensen henviste til, at kun strejfende hunde er uden fr menneskelig kntrl. Henrik Bertelsen pfrdrede til, at der må kunne psamles en vis viden fra DNA-undersøgelser ved frmdede ulveangreb på husdyr, men hvr angrebet viser sig at skyldes hund. Aksel B Madsen tilbød at fremkmme med disse plysninger, hvis det måtte ønskes. Ella Maria Bisschp-Larsen henviste til, at DN havde afgivet sit høringssvar, hvrfr hun ønskede at stå uden fr en evt. udtalelse fra rådet. Anders D. Lassen knkluderede på rådets vegne, at det er en myndighedspgave at håndtere evt. prblemer med nye regler. 5. Regnskab 2013 g budget 2014 (2014-01-05)./. Resumé: Regnskab fr anvendelse af jagttegnsmidlerne 2013 g freløbigt budget fr 2014 er vedlagt sm bilag. Indstilling: Til rientering Beslutning: Mads Bank-Mikkelsen gennemgik det udsendte materiale g understregede, at der er en afvigelse på 3 mi. kr., sm primært skal ses i lyset af ændrede regler fr beregning af verhead i Naturstyrelsen. Dette betyder, at der gså fremadrettet er frigivet midler, der kan anvendes inden fr jagttegnsknten. Budgettet fr 2014 stiler md et frbrug, der svarer til indtægterne, jf. budgetlven. Naturstyrelsen kan ikke gøre brug af de psparede midler på ca. 17 mi. kr., der dg er øremærket (frmålsbestemt) til anvendelse i henhld til jagt- g vildtfrvaltningslven. Sven Kefed- Hansen nævnte, at ansøgninger m prjekter på Naturstyrelsens egne arealer ikke kunne gives sm tilskud, hvrfr han henledte pmærksmheden på, at evt. frslag m prjekter bør indmeldes i gd tid, hvilket vil give bedre mulighed fr priritering g planlægning. Christian Hjrth efterlyste en bedre læsbarhed af det tilsendte materiale, g han spurgte m der var frsvundet 3 mi. kr.? Mads Bank-Mikkelsen svarede, at der sm følge af ændrede regler fr beregning af verhead er et mindre frbrug g dermed en lavere timepris fr styrelsens administratin, hvilket har været gældende fra 2013. Trine Fugmann plyste, at de nuværende rammer fr budgettet fr 2014 var udfyldt, men at der fr 2015 er plads til nye, hvrfr styrelsen gerne mdtager frslag hertil. Flemming Trp freslg, at der følges løbende p i frhld til nye prjekter, f.eks. i frm af en liste ver disse, så der hurtigt kan ageres, når der viser sig et øknmisk råderum. Ella Maria Bisschp-Larsen ønskede en frklaring på tilskuddet til Danmarks Jægerfrbunds medlemsblad Jæger g på hvrdan læserne kunne vide at Naturstyrelsen ikke støtter Danmarks Jægerfrbunds naturplitiske hldning sm kmmer til udtryk i blandt andet bladets leder. Trine Fugmann plyste, at 4
tilskuddet er givet efter ansøgning. Sven Kefed-Hansen fremhævede, at styrelsen støtter varetagelsen af en specifik frmidlingspgave g ikke bladet sm sådan. Claus Lind Christensen nævnte, at disse frmidlingspgaver bl.a. varetages gennem særlige indstik i frm af temanumre til bladet, sm således er adskilt fra resten af bladet. Flemming Trp kunne støtte, at Jæger løser sin vigtige frmidlingspgave ver fr jægerne. Henrik Bertelsen understregede, at da jagttegnsmidlerne er indbetalt af jægerne, er det gså rimeligt, at frmidlingspgaven i Jæger støttes af de indbetalte jagttegnsmidler, g at det ikke umiddelbart gav mening at frmidle viden m jagt g vildtfrvaltning i f. eks. DN s medlemsblad. Ella Maria Bisschp-Larsen bad m, at der fremver fremsendes en liste ver pfølgningen på de prjekter, rådet anbefaler, herunder ifm. jagttidsrevisinen. Med de faldne bemærkninger knkluderede Anders D. Lassen, at rådet tg det fremsendte regnskab g budget til efterretning med en anmdning m, at en liste ver kmmende prjekter medsendes til rådet fremver. 6. Pleje af tilskadekmmet vildt (Bilag 2014-01-06)./. Resumé: Dyrenes Beskyttelse har anmdet rådet m at drøfte, hvrdan en ensartet pleje af tilskadekmmet vildt kan sikres. Dyrenes Beskyttelse finder, at kun freninger g ikke enkeltpersner - skal kunne få Naturstyrelsens bemyndigelse til at måtte pleje tilskadekmmet vildt. Der henvises til vedlagte bilag indsendt af Dyrenes Beskyttelse. Indstilling: Til drøftelse Beslutning: Bjarne Clausen henviste til, at den ffentlige mening har en str stemme i frhld til spørgsmål m pleje af tilskadekmmet vildt. Dyrenes Beskyttelse har en restriktiv hldning til, hvrnår det er hensigtsmæssigt at pleje vildt g har derfr udarbejdet et sæt interne regler fr, hvrdan plejen skal ske. Han plyste, at Dyrenes Beskyttelse mdtager 22.000 henvendelser årligt fra ffentligheden, g at sådanne henvendelser ville kunne blive viderestillet til Naturstyrelsen, hvis den nuværende praksis med bemyndigelser ikke frtsættes. Flemming Trp fandt denne trussel usympatisk, g han henviste til, at han mente, at de eksisterende bemyndigelser ikke er udstedt til Dyrenes Beskyttelse, men til enkeltpersner. Jacb Christian Bertram redegjrde krt fr de relevante regler i artsfredningsbekendtgørelsen, g Sven Kfed-Hansen supplerede med, at Naturstyrelsen juridisk set ikke på frhånd kan afskære enkeltpersner fra at få en bemyndigelse, hvis de ikke er medlem af en frening sm f.eks. Dyrenes Beskyttelse. Bjarne Clausen meddelte, at Dyrenes Beskyttelse netp havde mdtaget et brev fra Naturstyrelsen, sm bekræfter dette. Henrik Bertelsen mente, at Dyrenes Beskyttelse gjrde vildtet en større tjeneste, hvis de undld at pleje tilskadekmmet vildt. Ella Maria Bisschp-Larsen ønskede en autrisatinsrdning. Bjarne Clausen understregede, at han ikke ønsker, at Dyrenes Beskyttelse har et mnpl, g at han i øvrigt bifaldt, at reglerne 5
fr pleje var strammet ved sidste revisin af artsfredningsbekendtgørelsen. Sven Kfed-Hansen tilbød, at Naturstyrelsen til næste møde fremlægger et udkast til de betingelser, sm skal pfyldes, fr at styrelsen kan give en bemyndigelse til vildtpleje. Anders D. Lassen tg på Rådets vegne imd dette, idet han påpegede, at rådet anbefaler stramme kriterier fr bemyndigelser til vildtpleje. 7. Midlertidig rdning til regulering af gråsæl (Bilag 2014-01-07) Resumé: Gruppen af interessenter bag frvaltningsplanen (DN, DJ, Danmarks Naturfredningsfrening) g frskningsinstitutinerne (DCE, DTU Aqua g Københavns Universitet) har i samarbejde med Naturstyrelsen g Naturerhvervsstyrelsen udarbejdet en midlertidig rdning, der giver mulighed fr at søge m tilladelse til regulering af gråsæl. Ordningen ventes igangsat i løbet af fråret 2014. Den midlertidige rdning vil gælde frem til en frventet revisin af frvaltningsplanen i 2016. Der henvises til vedlagte bilag m rdningen. Indstilling: Til rientering Beslutning: Trine Fugmann gennemgik den midlertidige rdnings nærmere indhld g baggrund. Rådet stillede derefter enkelte spørgsmål hertil, sm Trine Fugmann besvarede. Ella Maria Bisschp-Larsen understregede, at DN kan leve med rdningen, men generelt mener at knflikter mellem vilde dyr g mennesker bør løses ved afværgefranstaltninger ikke blt ved at skyde dyrene. Bjarne Clausen påpegede, at det er vigtigt at skelne mellem de frskellige arter af sæler, at gråsælen ikke er en sjælden art, samt at sælpest ikke længere er et prblem. Lars Hvidtfeldt var enig i rdningen. Anders D. Lassen ønskede, at rådet bliver inddraget næste gang, hvilket blev bifaldet. Sven Kfed-Hansen bekræftede dette. Christian Hjrth gjrde pmærksm på, at rdningen synes at tillade regulering af højdrægtige hun-gråsæler, hvr den burde beskyttes. Trine Fugmann lvede at undersøge dette g vende skriftligt tilbage. Bjarne Clausen ønskede en beskyttelse, når den føder. Med de faldne bemærkninger takkede Anders D. Lassen rådet fr rienteringen. 9. Demnstratin af jagtprtal Resumé: Den 12. december 2012 gik den nye Jagtprtal i luften. Naturstyrelsen giver en nline demnstratin af, hvrdan den fungerer. Punktet er udsat fra det seneste møde. Indstilling: Til rientering Beslutning: På baggrund af en grundig demnstratin af Jagtprtalen stillede rådets medlemmer enkelte spørgsmål til Mads Bank-Mikkelsen m den nærmere funktinalitet. Anders D. Lassen takkede på rådets vegne fr gennemgangen, idet der var enighed m, at prtalen er et strt fremskridt. 6
10. Meddelelser Fra frmanden. Anders D. Lassen vandt tilslutning til, at rådets næste møde afhldes den 4.-5. september 2014 [er nu udsat til 11.-12. september 2014], hvr der gså afhldes en middag fr de afgående medlemmer. Stedet er ikke fastlagt, men kunne være ved Vadehavet, Gludsted eller Gyldensteen. Han gik ud fra, at Christian Hjrth, selvm han ikke frtsætter sm medlem af rådet, kan frblive frmand fr reservatudvalget under den igangværende reservatgennemgang. Fra sekretariatet Orientering m vildtudbyttestatistik Mads Bank-Mikkelsen plyste, at der var fremgang fr de fleste arter, brtset fra enkelte. Orientering m nye regler, herunder: Frslag til lv m ændring af jagt- g vildtfrvaltningslven (indberetning af vildtudbytte). Jacb Christian Bertram plyste, at der frventes fremsat et lvfrslag i ktber 2014, hvr udstedelse af jagttegn gøres betinget af, at der er indberettet vildtudbytte. Status fr Salthlm g Gyldensteen Strand vildtreservat. Trine Fugmann plyste, at bekendtgørelserne var trådt i kraft i januar 2014. Orientering m status fr ændring af reglerne m bitplaner g digitalisering af anmeldelser). Trine Fugmann plyste, at et udkast til bekendtgørelse snarest frventes gdkendt af ministeren [er nu gdkendt med ikrafttrædelse den 28. marts 2014]. Orientering m status fr jagttidsrevisin. Trine Fugmann plyste, at et udkast til bekendtgørelse snarest frventes gdkendt af ministeren. Orientering m bekendtgørelse m vildtskader. Trine Fugmann plyste, at et udkast til bekendtgørelse snarest frventes gdkendt af ministeren. Orientering m ny EU-frrdning m invasive arter. Trine Fugmann plyste, at 7
frhandlingerne i EU frventes afsluttet i fråret 2014, g at frrdningen frventes at træde i kraft 2015, samt at listen ver invasive arter fastlægges i 2016. VFR inddrages i prcessen med at implementere frrdningens bestemmelser i Danmark Orientering m frvaltningsplan fr ulv. Jacb Christian Bertram plyste, at ministeren har gdkendt et udkast til frvaltningsplan, sm vil blive sendt i ffentlig høring snarest muligt med henblik på efterfølgende endelig vedtagelse g implementering. Orientering m ny praksis fr knservering af dder. Jacb Christian Bertram plyste, at styrelsen i en frsøgsperide på 2 år ændrer praksis, således at privatpersner kan få tilladelse til at få knserveret en lvligt mkmmet dder hs en autriseret knservatr md, at dyrekrppen undersøges af DTU, Veterinærinstituttet. Orientering m leanprces i Jagttegnsekspeditinen g CITES-administratinen. Mads Bank-Mikkelsen plyste, at dette er iværksat med en frventning m, at ngle arbejdsgange, gså kmmunikatinen med brgerne, med frdel vil kunne effektiviseres af hensyn til både styrelsen g brgerne. Orientering m udpegning af nyt råd. Jacb Christian Bertram plyste, at styrelsen på baggrund af rganisatinernes indstillinger havde indberettet disse til Ligestillingsministeriet frud fr miljøministerens efterfølgende beskikkelse. Orientering m den nye direktin i Naturstyrelsen. Sven Kefed-Hansen plyste, at den nye direktin fremver består af en ny direktør g 4 vicedirektører, hvraf Thrbjørn Fangel bliver ansvarlig fr bl.a. jagt g vildtfrvaltning. Fældefangst af mink. Trine Fugmann plyste, at styrelsen har besluttet - efter fangst af 263 mink - at fælden af typen Gävlebrg fremver skal anvendes. Styrelsen frtsætter den gegrafisk fkuserede indsats, jf. frvaltningsplanen, med bistand fra 125 frivillige, g vurderer lø- 8
bende behvet fr evt. udvidelse af indsatsmråder. Fra medlemmerne. Christian Hjrth plyste, at DOF havde sat sit Atlas III prjekt i gang, der både har fkus på udbredelsen af samtlige danske ynglefugle, på ca. 45 almindelige ynglefugles tætheder g bestandsstørrelser g på en ttalptælling af 18 sjældne ynglefuglearter. Han tilføjede, at reservatudvalget indtil nu har afhldt tre møder g er meget velfungerende. Lars Hvidtfeldt kvitterede fr en gd dialg med ldsejerne. Bjarne Clausen plyste, at han havde haft et gdt møde med Frsvaret m naturpleje. Han takkede i øvrigt fr mange inspirerende år i rådet. Niels Iuel Reventlw plyste, at der er knstateret 4 ulvepar på Lüneburger Heide i Tyskland. Claus Lind Christensen plyste, at markvildtprjektetet frløber planmæssigt. 9. Evt. I.a.b. 9