Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan. Der er medtaget både kvantitative data samt case-beskrivelser for at vise, hvilken forskel boligerne og støtten gør for de hjemløse borgere. Casebeskrivelserne og dokumentationen er udarbejdet af medarbejdere i Hjemløseteamet (under SKPordningen) og af medarbejdere fra herbergerne Lindevangen og Lærkehøj. Målsætning 1 - Ingen borgere skal leve et liv på gaden 1 gadeplanslejligheden med bostøtte Det tilstræbes, at hjemløse tager ophold i gadeplanslejligheden i max 14 dage. Lejligheden er kommunal og giver mulighed for at udrede og hjælpe hjemløse videre til herberg eller bolig. De hjemløse, der tager ophold i lejligheden, kommer typisk fra gaden, parker, kældre, buske og lignende. Nogle hjemløse flytter ind i gadeplanslejligheden i forbindelse med udskrivning fra hospital, for at komme sig efter sygdom eller operation. Andre der får plads kan være særligt udsatte eller påvirkede. Lejligheden benyttes også til hjemløse, som det er svært at komme i kontakt med. Lejligheden kan her fungere som en gulerod i relationsarbejdet. I nogle tilfælde tager hjemløse ophold i gadeplanslejligheden i lidt længere tid end 14 dage. I sådanne tilfælde afventer den hjemløse typisk en plads på herberg eller en bolig. Der kan også være hjemløse, der afventer en indlæggelse eller et behandlingstilbud. Det er ganske få af de hjemløse, der tager ophold i gadeplanslejligheden, der flytter tilbage på gaden. En stor del af borgerne kommer på herberg og eller får fx en plads i en af de midlertidige lejligheder under hjemløseplanen. For enkelte er det lykkedes at flytte ind i en permanent bolig. Case-beskrivelse 1: I sommeren 2012 fik Hjemløseteamet via en sagsbehandler i Frederiksberg Kommunes Jobcenter kontakt til en midaldrende mand, der lige havde søgt kontanthjælp i kommunen. Han stod akut uden job og bolig. Det viste sig at være en borger, der tidligere havde haft et etableret liv, men som nu pga. langvarigt alkoholmisbrug havde mistet de sidste rester af et normalt liv. Han havde kort, inden han blev hjemløs haft et job, men hans problemer med alkohol gjorde det umuligt for ham at passe det. I de første uger, hvor Hjemløseteamet havde kontakt til borgeren, boede han på diverse herberger og kæmpede med sit alkoholmisbrug. Han var utryg ved livet på herberg, og da gadeplanslejligheden blev ledig igen, blev han tilbudt et 14-dages ophold, som han tog imod. Under opholdet i gadeplanslejligheden hjalp borgerens kontaktperson fra Hjemløseteamet borgeren med at få etableret kontakt til og igangsat et forløb hos Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC). Endvidere blev det aftalt, at kontaktpersonen og borgeren havde daglig kontakt og samtaler om det videre forløb. Kontaktpersonen og borgeren udarbejdede en pædagogisk handleplan til at understøtte borgerens tanker og ideer om de ændringer, som han ønskede i sit liv. Han ville gerne stoppe med at drikke alkohol eller sætte sit forbrug ned, desuden ville han gerne tilbage på arbejdsmarkedet evt. inden for et nyt fagområde. Borgeren overvejede at flytte fra København og Frederiksberg for at undgå den dårlige indflydelse, der lå i at kende mange mennesker i værtshusmiljøet. 1

Under opholdet i gadeplanslejligheden drak borgeren betydeligt mindre end i perioden inden. Han oplevede, at han fik lidt mere ro på sin tilværelse. Han var glad for at kunne arbejde med sine problemstillinger, og han fik en positiv opstart på FKRC. I løbet af de 14 dage i gadeplanslejligheden talte borgeren og hans kontaktperson også om, hvilke muligheder der forelå i forhold til hans fremtidige boligsituation. Borgeren og medarbejderen blev enige om, at et miljøskifte kunne være positivt. De besøgte en 110-institution udenfor København, som borgeren efterfølgende flyttede til. Der arbejdede han videre med sin alkoholbehandling og fik efter noget tid en permanent bolig. Case-beskrivelse 2: I foråret 2012 fik Hjemløseteamet via den opsøgende og kontaktskabende indsats kendskab til en mand, der sov på gaden på Frederiksberg. I starten sov manden på en bænk i det grønne anlæg og siden i indgangspartiet til kulturlokaliteterne på Aksel Møllers Plads. Manden var ikke umiddelbart til at flytte, og han opholdt sig i området omkring pladsen i ca. et halvt år. Der kom henvendelser fra flere borgere og ansatte i kommunen om gadesoveren. Ved stor ihærdighed og megen tålmodighed lykkedes det for Hjemløseteamet at få en sporadisk kontakt til manden, som i første omgang var afvisende overfor kontaktforsøg. Manden fortalte, da der var etableret en spinkel relation, at han tidligere havde boet på herberg i København. Hjemløseteamet forsøgte at skaffe borgeren en bolig i København, men uden held, da borgeren ikke mødte op til de indgåede aftaler. Hjemløseteamet besluttede så at tilbyde borgeren et ophold i gadeplanslejligheden. En medarbejder tog kontakt til borgeren på gaden og efter et par mislykkede forsøg flyttede han, lidt modvilligt, ind i lejligheden. Manden blev, efter at have sundet sig lidt, glad for at opholde sig i lejligheden alene. Hans nuværende livssituation blev klarlagt, han genoptog sin metadonbehandling og fik igen etableret kontakt til misbrugscenteret, hvor han før havde været i behandling. Efter ca. 14 dage i gadeplanslejligheden flyttede han ind på et herberg. 9 midlertidige akutboliger med bostøtte til hjemløse over 24 år Akutboligerne er små kommunale lejligheder, hvor hjemløse over 24 år kan tage ophold midlertidigt med henblik på udredning og støtte. 6 af lejlighederne er etableret efter 110, de resterende er etableret efter 107. Akutboligerne er et afgørende alternativ til herberg. Nogle hjemløse har svært ved eller ønsker ikke at opholde sig på herberg. Nogle udfordres at gentagne perioder af bortvisninger og andre har brug for en pause eller et brud med misbrugsmiljøet. I sådanne tilfælde har hjemløse stor gavn af at tage ophold i en akutbolig i stedet for at tage ophold på herberg, hvor mange bekendte fra misbrugsmiljøet også opholder sig. Nogle hjemløse har gennem mange år vænnet sig til livet på gaden, overnatninger i natvarmestuer eller hos bekendte. For nogle kan det hermed være svært at prioritere at bruge penge på bolig frem for til alkohol eller stoffer. En akutbolig giver hjemløse mulighed for at (gen)opleve, hvor vigtigt en bolig er. Antal forløb 41 Gennemsnitlig opholdstid i akutboligerne Hvor kommer borgerne fra ved opstart af forløb i akutbolig Andel borgere der er kommet videre til særbolig eller egen bolig 165 dage Natvarmestuen: 41% Hjemløseteamet under SKP: 14% Lærkehøj og Lindevangen: 12% FKRC: 7% 43% 2

Hvor mange borgere er udskrevet til henholdsvis: Døgnbehandling: 1 Psykiatrisk hospital: 1 Herberg: 2 Gaden: 3 Fængsel: 3 Død: 1 Andet botilbud/boform: 3 Hovedårsagerne til, at nogle borgere opholder sig i mere end 4 måneder i en akutbolig er, at de afventer bolig eller botilbud, eller at en udredning af somatisk og/eller psykiatrisk karakter trækker ud. Hvis en borger udskrives fra en akutbolig til et herberg, skyldes det typisk, at borgeren ikke magter at bo alene, ikke formår at tage imod støtten, eller har brug for døgnbehandling. Borgere er udskrevet til gaden på baggrund af våbenbesiddelse/brug af våben samt manglende huslejebetaling. 12 særboliger med bostøtte til hjemløse over 24 år Særboligerne er som udgangspunkt almindelige 1-2-værelseslejelejligheder. Det er dog en forudsætning for at få en særbolig, at borgeren er indstillet på at modtage bostøtte de første 6 måneder(udslusningsperiode). 5 af særboligerne er kommunale. De resterende kommer fra boligselskabet FfB. Særboligerne er etableret successivt. Antal særboliger 12 Antal borgere der har fastholdt særboligen 12 Gennemsnitlig varighed af igangværende bostøtteforløb Antal afsluttede bostøtteforløb 25 måneder 0 (2 planlægges dog at overgå til SKPordningen) 11 af de 12 hjemløse, der har fået en særbolig med bostøtte er mænd. De fleste kæmper med misbrug og/eller psykisk sygdom. Flere er i gang med misbrugsbehandling og med at blive udredt psykiatrisk. 2 af de 12 borgere er pt. i omsorgsophold. Den ene på grund af misbrug. Den anden er ved at blive udredt psykiatrisk på grund af en voldsdom. Det er usikkert, om de to borgere kommer tilbage til deres bolig. Det er erfaringen, at hjemløse gennemgår en væsentlig udvikling, når de kommer i egen bolig. For nogen hjemløse er det første gang, de prøver at bo i egen bolig, hvilket kræver tilvænning. For flere har boligen også betydet mindsket kriminalitet, misbrug og iværksættelse af psykiatrisk/somatisk udredning. Case-beskrivelse 1 Borgeren har boet i en akutbolig, inden han flyttede i særboligen med bostøtte. Her har han boet i næsten to år. Borgeren har et stort alkoholforbrug og har været i omsorgsophold flere gange. Et af opholdene varede 8 måneder. Borgeren har været arbejdsprøvet uden held. Borgeren er pt. i fængsel. Case-beskrivelse 2 Borgeren har boet i boligen i 2 år og har for første gang i sit voksenliv formået at bo alene i en bolig. Han har tidligere flyttet meget mellem venner, der har udlejet et værelse til ham og ellers været hjemløs. Borgeren har efter indflytning i særboligen gennemgået et langt udredningsforløb hos psykiater og har fået diagnosen ADHD. Borgeren har ændret sit kriminalitetsmønster radikalt og har ikke været i fængsel siden indflytningen boligen. Tidligere blev borgeren fængslet årligt. Borgeren har gennemgået øjenoperationer og er nu opstartet tandbehandlingsforløb. Han har ændret misbrugsadfærd fra at have været på amfetamin dagligt til nu kun ca 1 gang månedligt. Borgeren skal fortsat tilknyttes en psykiater med henblik på samtaler og ADHD-medicinering. Når ADHD-medicinen virker ønsker borgeren at komme i beskæftigelse. 3

Case-beskrivelse 3 Borgeren har boet i boligen i 6 måneder. Han har ikke haft egen bolig siden han rejste fra Grønland til DK i 2007. Han har boet på gaden og på herberg. Borgeren har brugt den første tid på at finde sig til rette i særboligen. Borgeren er opstartet en somatisk udredning via egen læge. Borgeren skal endvidere udredes psykiatrisk. Borgeren magtede i starten kun kortvarige besøg. Han har igennem den seneste måned formået at have længerevarende besøg af bostøttemedarbejderen/sin kontaktperson. Borgeren ønsker uddannelse/skole. Der kan dog først tages konkret stilling hertil efter den kommende psykiatriske udredning. Case-beskrivelse 4 Borgeren har boet i boligen med bostøtte i 2,5 år. Han er nu startet i beskæftigelse på eget initiativ. Han har profiteret meget af sin bostøtte og der er stadig kontakt nu på 3 år. Borgeren har været i misbrugsbehandling for alkoholmisbrug flere gange. Han har haft perioder, hvor han har været meget misbrugende. Borgeren er i gang med tandbehandling hos Tandbussen Målsætning 2 - Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger 7 alternative herbergspladser til unge hjemløse De alternative herbergspladser er små kommunale lejligheder, hvor hjemløse mellem 18 og 24 år kan tage ophold midlertidigt med henblik på udredning og støtte. Erfaringerne med de alternative herbergslejligheder er meget positive. Når de unge får en bolig, der minder om deres eget sted/et hjem, åbner de mere op og fortæller om fx misbrugsproblemer og andre udfordringer. De unge har følgelig nemmere ved at bede om hjælp, fordi de oplever, at de i højere grad selv bestemmer, når de sidder i deres egen bolig. Der etableres hermed en mere ligeværdig relation mellem den unge og bostøttemedarbejderen, som er fordrende for den unges udvikling. At de alternative herbergslejligheder er en midlertidig boform giver mulighed for at udrede den unge, inden der fx indstilles til en af de få særlige ungdomsboliger under hjemløseplanen. Det handler ikke om, at unge skal gøre sig fortjent til en særlig ungdomsbolig, men at det midlertidige ophold i hjemlige omgivelser giver mulighed for at lære den unge og den unges behov at kende. I bostøttearbejdet med de unge er der fokus på, at de unge selv skal gøre noget for at finde en bolig, herunder blive opskrevet til bolig. Mange af de unge giver udtryk for, at de meget gerne vil have deres egen permanente bolig. Antal forløb 30 Gennemsnitlig opholdstid Hvor kommer borgerne fra inden indflytning Andel borgere der er kommet videre til særlig ungdomsbolig eller egen bolig Hvor mange borgere er udskrevet til henholdsvis: 300 dage Sofasovere: 35% Uholdbare midlertidige løsninger(som fx ophold hos eks-kæreste): 10% Herberg: 50% Gaden: 5% 50% Herberg: 2 Gaden: 5 Fængsel: 1 Hovedårsagerne til, at nogle borgere har opholdt sig i mere end 4 måneder i de alternative herbergspladser er manglen på billige boliger, som de unge kan betale på en nedsat kontanthjælp, manglende evne hos de unge til at være aktivt boligsøgende grundet andre udfordringer, komplekse problemstillinger, der giver lange udredningsforløb samt det, at det ofte tager lang tid at opbygge en tillidsrelation med de unge. 4

Udskrivninger til herberg eller gaden er sket på baggrund af manglende motivation for eller evne til at samarbejde, manglende huslejebetaling og/eller kaotisk, destruktiv adfærd som fx hærværk i lejligheden. 8 særlige ungdomsboliger med bostøtte De særlige ungdomsboliger er som udgangspunkt almindelige 1-2-værelseslejelejligheder. Det er dog en forudsætning, at borgeren er indstillet på at modtage bostøtte de første 6 måneder(udslusningsperiode). 1 af de særlige ungdomsboliger er kommunal. De resterede kommer fra boligselskaber FfB. De særlige ungdomsboliger er etableret successivt. Der planlægges etableret yderligere to særlige ungdomsboliger. Antal særlige ungdomsboliger 8 Antal borgere der har fastholdt den særlige ungdomsbolig 7 Igangværende bostøtteforløb 3 Gennemsnitlig varighed for igangværende 8 måneder bostøtteforløb Antal afsluttede bostøtteforløb 5 Gennemsnitlig varighed afsluttede forløb Uddybende beskrivelse af de 5 afsluttede bostøtteforløb 15 måneder 2 forløb er afsluttet, da der ikke længere var behov for støtten. De pågældende 2 unge er kommet i uddannelse. 2 forløb er afsluttet pga. af døgnbehandling i psykiatrien eller for misbrug 1 forløb er afsluttet, da borgeren blev sat ud af fogeden. Borgeren betalte ikke sin husleje i to omgange. Dette på trods af, at borgeren efter at være flyttet ind i den særlige ungdomsbolig var kommet i arbejde. Case-beskrivelse: Borgeren er en ung mand, der oprindelig har boet et år på herberget Lindevangen. Herefter fik han mulighed for at flytte ind i en alternativ herbergsplads med bostøtte (midlertidig lejlighed til unge). Her boede han også et års tid. For 2 måneder siden flyttede han ind i en særlig ungdomsbolig med bostøtte. Der har periodevis været en udvikling hos borgeren i forhold til at blive bedre til at huske/overholde aftaler, få mere struktur på dagligdagen, få en bedre forståelse mellem handling og konsekvens, større ordforråd og større selvindsigt. Hans misbrug er faldende. I øjeblikket arbejder borgeren og hans kontaktperson på, at borgeren kan få lov til at afsone en dom med fodlænke. Kriminalforsorgen stiller i denne forbindelse blandt andet krav om, at borgeren har en bolig og er i uddannelse eller beskæftigelse. Borgeren forsøger derfor, med støtte fra sin kontaktperson, at komme i aktivering/uddannelse, således at afsoningen med fodlænke kan blive godkendt af Kriminalforsorgen. Der har været et møde og en god dialog med Kriminalforsorgen i borgerens særlige ungdomsbolig. I forlængelse heraf støtter kontaktpersonen borgeren til at komme i misbrugsbehandling. Målsætning 3 - Kortere opholdstider for borgere på 110-boformer, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte Bofællesskabet Udsigten 4 pladser med bostøtte Bofællesskabet Udsigten har været en succes. Der er tale om en lejlighed, som efter en særaftale, er stillet til rådighed af boligselskabet FfB. De borgere, der bor i Udsigten, har ikke tidligere kunne bo i 5

egen bolig. Der er tilknyttet to bostøttemedarbejdere til Udsigten, der støtter op om borgerne både enkeltvis og i forhold til de sociale kompetencer, der kræves i et bofællesskab. Beboerne kommer typisk fra herberget Lærkehøj. Beboerne inddrages i beslutningsprocessen, hvis der skal flytte en ny beboer ind. I denne forbindelse er det afgørende, at beboerne sammensættes rigtigt. Borgere visiteres hermed til Udsigten, så de matcher den eksisterende beboersammensætning Beboerne har lavet egne husregler, som overholdes. Beboerne har blandt andet besluttet, at der ikke må misbruges på fællesarealerne, og at der ikke må være besøgende fra Lærkehøj. Begge dele overholdes. Bostøttemedarbejderne har fokus på at skabe en positiv kultur på Udsigten og få beboerne til at tage ansvar og lave ting i fællesskab fx mad. Det kan ind i mellem være en udfordring, da beboerne ikke altid har det overskud og de ressourcer, der skal til. Bostøttemedarbejderne følger beboerne løbende igennem en uge og afholder ugentlige husmøder. Beboerne er ældre misbrugere med både fysiske og psykiske men. Det er medarbejdernes erfaring, at beboerne er blevet mindre misbrugende, efter de er flyttet ind i Udsigten. Beboerne bryder sig ikke om at fremstå påvirkede overfor de andre. De ønsker en normalisering. Det at der er nogen omkring dem uden, at der er for mange krav til, hvad de skal deltage i, er afgørende. Endvidere kræver det at bo i et socialt boligbyggeri, at beboerne kan fremstå og fremtræde socialt acceptabelt, og evner at overholde vedtagne ordensregler. Beboerne har selv lagt stor vægt på, at kunne fremstå uden at skille sig ud fra øvrige beboere i ejendommen. De har af samme grund været opmærksomme på deres påklædning og adfærd i bebyggelsen. Antal hjemløse, der har boet i Udsigten 9 (alle mænd) Hvor mange borgere er fraflyttet Udsigten 5 2 afgået ved døden 2 oplevede at boformen ikke var rigtig for dem 1 blev udskrevet grundet voldelig adfærd 6