Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen, har de gjort sig mange, men også vidt forskellige erfaringer med læsning og skrivning både i hjemmet og i dagtilbuddet. Læseundervisningen skal vedligeholde og videreudvikle de læse- og skrivefærdigheder, som det enkelte barn møder med i skolen. Målet er, at barnet i mødet med forskellige genrer og tekstformer udvikler gode læsevaner samt fleksible og varierede læsestrategier, som grundlag for lyst til læsning i alle skolens fag. Forudsætningen for at dette lykkes er, at: eleven gennem en systematisk og løbende evaluering opnår indsigt i egne læsefærdigheder og læsestrategier for her igennem at øge motivationen til at læse lærerne bringer egne erfaringer i spil med forskningsbaseret viden om læsning, som danner baggrund for tilrettelæggelsen af undervisningen der sikres mulighed for videndeling og erfaringsudveksling internt på skolen og med skolens samarbejdspartnere Under nedenstående links kan du / I finde yderligere oplysninger om læseundervisningen og diverse tiltag på Bøgeskovskolen. I er desuden altid velkomne til at henvende jer til dansklærerne, læsevejlederne eller specialvejlederen i tilfælde af tvivlsspørgsmål. Læsning: Indskoling Mellemtrin Udskoling Elever i risiko for læsevanskeligheder Sprogvurdering og evaluering Organisering og ansvarsfordeling Overgange og sammenhænge
Indskoling den indledende læseundervisning i 0. klasse Den første læseundervisning er afgørende for elevernes videre læseudvikling i skolen. Det er derfor vigtigt, at alle elever får en god start, hvor de fra begyndelsen oplever læsning og skrivning som meningsfulde aktiviteter. Sprog og tidlig skrivning og læsning i 0. klasse Det arbejde, der er påbegyndt i dagtilbuddene omkring børnenes sproglige udvikling, fortsætter i børnehaveklassen i form af en fortsat sprogstimulering og sproglig opmærksomhed, læse- og skriveaktiviteter samt direkte undervisning i bogstav og lyd. I denne første fase af elevernes læseudvikling understøtter skrivning læseprocessen. Derfor indgår elevernes skrivning som en væsentlig aktivitet i undervisningen Dette praktiseres gennem følgende aktiviteter: Samtale og fortælling og oplæsning Børnene fortæller for hinanden om oplevelser, ting eller bøger og øver på den måde i at fortælle og forklare noget for andre. Samtidig lærer de at lytte og bruge det, andre har sagt i en videre samtale. Børnene lytter ligeledes til voksnes fortælling og oplæsning. Dette fremmer børnenes engagement, nysgerrighed, undren, meddigtning, og det er med til at udvide deres ordforrråd og begrebsverden og give lyst til bøger. Sproglig opmærksomhed Der arbejdes med lyttelege og lege med rim og remser, som skærper børnenes opmærksomhed over for lyd, lydskelneevne og lydstruktur. Der arbejdes ligeledes med at dele sproget op i mindre enheder, først sætning og ord, dernæst stavelser. Der leges og arbejdes med forlyde og med at sætte en lyd på og tage en lyd væk Alfabetet Børnene introduceres for alfabetet gennem materialet Hop ombord i lyd og ord. Bogstaverne introduceres gennem en historie, hvor det enkelte bogstav bliver knyttet til et dyr og en bevægelse. De får desuden bogstaverne i hænderne og kan lege med dem fysisk. Børnene lærer på denne måde bogstavernes form, navn og lyd.
Børnenes egen læsning Børnene legelæser og øver på denne måde læseretnig, bl.a ved den daglige morgensamling, hvor beskeder og sange læses. Der arbejdes desuden med storebogslæsning og letlæsningsbøger. Legeskrivning og børnestavning Børnene eksperimenterer med sætnings- og orddannelse, og der eksperimenteres desuden med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation. Der arbejdes ud fra den teori, at tidlig skrivning og børnestavning understøtter læseudviklingen. Det arbejde, der foregår med lydene i børnestavning er nemlig med til at åbne vejen til læsning. Indskoling - Den første læseundervisning i 1. 3. klasse Hensigten er, at eleverne gennem den første læseundervisning tilegner sig gode funktionelle læsefærdigheder, som kan danne grundlaget for læsning i alle fag. I den første læseundervisning er det derfor afgørende, at der undervises i såvel afkodningsmetoder som sprogforståelse, samt at der arbejdes videre med forskellige strategier for læsning, som eleverne kan benytte sig af. Herved bliver elevernes læsefærdighed fra begyndelsen funderet i både afkodning og sprogforståelse, og læse- og litteraturundervisning går hånd i hånd. Den første læseundervisning i indskolingen omfatter følgende områder: Fortsat udvikling af samtale og fortælling, herunder sprog og ordforråd samt arbejde med forforståelse Oplæsning, herunder lytteforståelse, samt egen oplæsning af enkle tekster. Børnene lytter hver dag til højtlæsning. Sproglig opmærksomhed, f.eks. rim og remser og bogstav-lydforbindelse Et funktionelt bogstavkendskab. Der arbejdes videre ud fra den påbegyndte indlæring i 0. klasse.
Afkodning og sprogforståelse For at understøtte indlæring af afkodning, anvendes illustrationer med læseugler fra Forlaget AKEA, som demonstrerer forskellige afkodningsstrategier. Arbejde med fleksible læse- og angrebsstrategier. For at sikre individuel udvikling af læsestrategier hos den enkelte elev arbejdes der løbende med holdinddelte læsekurser. Læsning af alderssvarende tekster med brug af enkle strategier for læseforståelsen, herunder bevidsthed om udbyttet af egen læsning. For at understøtte læseforståelsen arbejdes der med aktiviteter til før, under og efter læsningen. Læsning af forskellige genrer indenfor fiktive og ikke fiktive samt digitale tekster. Der arbejdes med læsning af faglige tekster inden for børnenes erfaringsområder. Ligeledes arbejdes der med at søge oplysninger på internettet. Opmærksomhed på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster Udvikling af gode læserutiner med god tid til læsning. For at udvikle gode læserutiner har skolen hver morgen 20 minutters læsebånd, hvor den enkelte elev læser i en bog med et passende niveau. Der arbejdes ligeledes med daglig kommunikation med forældre angående barnets læsning ved hjælp af læsekort og læsekontrakter. Skrivning af enkle tekster. Der arbejdes ud fra den teori, at skrivning af tekster på den enkelte elevs staveniveau (børnestavning) understøtter læseindlæringen. Aktiv brug af computer. Der arbejdes med diverse træningsprogrammer og med skrivning af tekster i programmet Bogbyggeren HVAL.dk. Alle elever introduceres til CD-ord på 2. årgang. Til forsiden
Mellemtrin den fortsatte læseundervisning På mellemtrinnet fokuseres på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, på læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. Fokus flyttes mere og mere fra at lære at læse til at læse for at lære. Undervisningsdifferentiering og holddannelse indgår som en naturlig del af læseundervisningen, da der fortsat vil være elever, der endnu ikke har automatiseret deres læsefærdigheder, samt elever, der har behov for at lyttelæse klassens fælles tekster ved hjælp af elektroniske oplæsningsværktøjer. Det er på mellemtrinnet, at gode læserutiner skal indarbejdes, hvilket kræver tid til læsning i alle boglige fag. Undervisningen på mellemtrinnet skal fremme antallet af funktionelle læsere. Funktionelle læsere er læsere, der er i stand til at læse på linjerne, mellem og bag linjerne, og som anvender forskellige læse /forståelsesstrategier alt efter formålet med læsningen. Dansklæreren på mellemtrinnet tilrettelægger den enkelte elevs læseundervisning og er i samarbejde med elev og forældre ansvarlig for, at elevens læsning udvikler sig fortløbende. Dansklæreren har herudover en særlig forpligtelse til i samarbejde med elevens øvrige faglærere at udvikle elevens læsefærdigheder til det højest mulige niveau. Faglærernes fag har hvert sit sprog. De enkelte fag har en særlig begrebsverden og et særskilt ordforråd samt egne tekstgenrer og sproglige træk, som eleverne skal tilegne sig viden om. Den faglige læsning er derfor i fokus, og der afholdes fagligt læsekursus på hvert klassetrin med deltagelse af læsevejleder, dansklærere og relevante faglærere. Det er således hele lærerteamets ansvar, at der arbejdes med relevante faglige læsestrategier og elevernes faglige læseforståelse. På mellemtrinnet arbejder vi med: At læse alderssvarende skøn-og faglitteratur samt digitale tekster med god forståelse, hvilket forudsætter, at der forsat arbejdes med en udvidelse af ord - og begrebsforrådet samt arbejdes med forforståelse i fagene for at sikre størst mulig udbytte af det læste. At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste og med at tilpasse læsemåde i forhold til læsemål, herunder at være i stand til at fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. At øge opmærksomheden på læselyst, læsemængde og læsehastighed. Eleverne arbejder med forskellige læseteknikker med det mål, at de bliver i stand til at tilpasse læsehastighed, præcision og læseformål til genre og sværhedsgrad.
En fortsat automatisering og effektivisering af afkodningsstrategier herunder undervisning i korrekt anvendelse af forskellige læseteknikker, f.eks. skimning, punktlæsning, nærlæsning, skærmlæsning At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en læsekultur. For at udvikle disse rutiner, er der hver dag afsat 20 minutter af børnenes undervisningstid til LÆSEBÅND, hvor hver elev læser en bog på et passende niveau efter egen lyst og interesse. At oprette læsekontrakter med eleverne for at styrke deres læsemotivation At søge og vælge skøn / faglitteratur på biblioteket og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. Vi deltager desuden i kommunale Netfinder konkurrencer, der træner korrekte søgemetoder samt i Projekt Nilen, som er et kommunalt digitalt læse/skriveprojekt. At søge forklaringer på ord og fagudtryk i såvel trykte som elektroniske ordbøger At læsning og skrivning er tværfaglige kompetencer og dermed et fælles ansvar for alle lærere. Alle elever deltager således i et årligt fagligt læsekursus med deltagelse af dansklærere, faglærere og læsevejleder, hvor der er fokus på den faglige læsning. At det er hele lærerteamets ansvar, at der her arbejdes med relevante faglige læsestrategier og faglig læseforståelse. At bruge computeren til såvel opgaveløsning og videnstilegnelse som i arbejdet med at strukturere og skrive tekster i et varieret sprog. At indføre IT - rygsækken til elever med læsevanskeligheder samt i det hele taget lære elever med læsevanskeligheder at lyttelæse, hvor det måtte være nødvendigt. Til forsiden
Udskoling I udskolingen handler læseundervisningen fortsat om udvikling af forskellige læsestrategier, samt tilpasning af elevernes læsning af teksten og til formålet med læsningen. Dette fokus er vigtigt, idet eleverne møder stadig mere komplekse tekster og en større tekstmængde. Der vil samtidig være brug for at arbejde med elevernes læselyst for at fastholde læseglæden. Læsning indgår fortsat som en del af danskfagets litteraturpædagogik og er samtidig et af de vigtigste redskaber for tilegnelse af viden i alle fag, hvilket betyder, at alle klassens lærere har et ansvar for at skabe et godt læse og læringsmiljø, hvor der arbejdes målrettet med at støtte elevernes udvikling af læsning i fagene. Hensigten med læseundervisningen i udskolingen er at bidrage til, at alle elever kan gøre brug af tekster for at opnå de mål, de sætter sig. At eleverne forlader folkeskolen med funktionelle læsefærdigheder, som sætter dem i stand til at fortsætte med en ungdomsuddannelse og deltage i et demokratisk samfund. Læsning i udskolingen omfatter: Udvikling af nuanceret og sikkert ord - og begrebsforråd samt arbejde med forforståelse i alle fag. Vi snakker med eleverne om indholdet inden vi læser teksten. Vi gennemgår situationen omkring et emne inden vi læser. Hvad ved vi? Hvad tror vi? Sikring og effektivisering af afkodningsstrategier i alle typer tekst. Dette sker ved at vi har læsetests som efterfølgende gennemgåes. Vi arbejder på 7. årgang med et forløb om læsestrategier. Brug af læseforståelsesstrategier. Vi øver højtlæsning af tekster på klassen, da det er en del af den mundtlige danskprøve. Forskellige læseteknikker som f.eks. læsekort, derunder øvelsen 5-5-5. Afpasning af læsemåde til genre, teksttype og formål. Vi snakker med eleverne om formålet med læsningen. Arbejder med elevernes notatteknik. Læseundervisning i fagene. VI arbejder med en god forforståelse. Fælles gennemgang af det læste stof. Eleverne bruger begrebskort og f.eks. tidslinjer.
Opmærksomhed på læselyst, læsemængde og læsehastighed. Der tages individuelle hensyn til eleverne behov for læsemængde, tests og læselyst. Tid til fastholdelse af gode læserutiner. Vha. læsebånd samt tid til læsning i klassen og læsning med makker. Vi læser højt for eleverne. Til forsiden Elever i risiko for læsevanskeligheder: På baggrund af sprogvurdering i starten af 0. klasse og overlevering fra dagtilbud iværksættes en foregribende indsats for elever med risiko for læsevanskeligheder med fokus på bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed.. Efter nytår i 1. klasse tages der initiativ til en foregribende indsats over for elever, der ikke er kommet i gang med læseprocessen. Dette praktiseres ved, at der i et antal dansktimer i hele forårsperioden er holddeling med en ekstra underviser, hvor elever med risiko for læsevanskeligheder undervises særskilt i bogstav-lyd forbindelse. Om nødvendigt fortsætter den foregribende indsats efter behov i 2. klasse. Dette kan praktiseres ved et antal timer med ekstra underviser eller med holddeling på tværs af klasserne ved klassens normale lærere. På 3. årg. undervises elever med risiko for læsevanskeligheder i en periode efter materialet VAKS lyd for lyd. Dette materiale anvender en afkodningsstrategi, som fokuserer på vokalernes lyde. Alle elever i 2. klasse introduceres for CD-ord, som er et digitalt læse og skrivestøtte program. Herefter får de elever, der har særlig behov for at bruge programmet, hjælp til at blive fortrolig med det. Forældre til elever i risiko for læsevanskeligheder delagtiggøres i processen og deltager i et udvidet samarbejde for at afhjælpe vanskelighederne
Fra 4. klasse udleveres IT rygsækken til elever med vedvarende læsevanskeligheder til brug både hjemme og på skolen. Elever med læsevanskeligheder tilmeldes Materialebasen, hvor de får digital adgang til de fleste skolebøger. Faglærerne / læsevejleder underviser i fortsat brug af CD ord, scanner samt aktuel digital tilgang til elevens tekster. Ovenstående undervisning gives i kortere perioder på tværs af klasser Der tilbydes et eller flere ophold i Viborg Kommunes Læsecenter på Houlkærskolen Teamet sætter læsestandpunkt på dagsordenen, så alle faglærere er orienteret om evt. problemer og bliver i stand til i fællesskab at sætte læsemål for den enkelte elev. Til forsiden Sprogvurdering og evaluering: Intern evaluering: Den interne evaluering omfatter løbende evaluering, der bygger på lærerens fortløbende observationer af elevernes læse- og skrivefærdigheder og den enkelte elevs læseudvikling. Indskolingen: Den interne evaluering praktiseres gennem systemet LUS (LæseUdviklingsSkema). Her føres lærerens observationer af den enkelte elevs læseudvikling ind i et læseudviklingsskema, som gør klassens og den enkelte elevs læseudvikling tydelig for læreren og giver et godt fundament for lærerens dialog med såvel elev som forældre. Den interne evaluering omfatter desuden opfølgning på den nationale test i 2, klasse i det omfang lærer og læsevejleder finder det nødvendigt. På 3. årgang foretages testen SL60, en sætningslæseprøve, hvor børnenes læseforståelse testes.
Mellemtrinnet: 4.årgang, efterår frivillig nationale test, dansk, læsning 5.årgang Læs 5 Læsetest fra dansk psykologisk forlag 6.årgang, efterår frivillig nationale test, dansk, læsning Evt. TL1 Udskolingen: 7.årgang, efterår frivillig nationale test, dansk, læsning Evt. TL2 8.årgang, efterår frivillig nationale test, dansk, læsning Evt. TL3 Der er efter behov mulighed for individuelle læsetest på alle årgange Eksterne læseprøver Den eksterne evaluering omfatter nationale test i læsning samt kommunalt bestemte screeninger og prøver. 0. Årgang, september og april sprogvurdering efter udvalgte prøver fra Læseevaluering på begyndertrinnet 1. årgang, marts OS64 2. årgang, forår nationale test, dansk, læsning 2. årgang, forår screening for ordblindhed, DVO 3. årgang, efterår screening for ordblindhed, DVO 4.årgang, forår nationale test, dansk, læsning 6.årgang, forår nationale test, dansk, læsning 8.årgang, forår nationale test, dansk, læsning Til forsiden
Organisering og ansvarsfordeling: Forældrene inddrages i deres børns læseundervisning: Forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser. Forudsætningen for en god læseudvikling skabes derfor primært i hjemmet, og skolen skal underbygge denne vigtige betydning for barnets sprog- og læseudvikling. At blive en god læser kræver forældres opbakning og interesse samt daglig læsning med en voksen. På Bøgeskovskolen sørger dansklæreren for: At forældre i indskolingen informeres om sammenhængen mellem den tale- og skriftsproglige udvikling og om barnets læsning og læseundervisning. At forældre via skole-hjemsamarbejdet informeres grundigt om barnets læseudvikling. At en tidlig indsats til forebyggelse af eventuelle vanskeligheder drøftes efter behov, og forældre informeres om deres rolle i forhold hertil. At forældrene får en viden om, hvordan de bedst støtter deres barns sprog- og læseudvikling At forældre orienteres om at daglig læsning med børnene samt opbakning og interesse gennem hele skoletiden er med til at udvikle gode læsere At forældrene orienteres skriftligt om eget barns læseresultat ud fra de kategorier, der er i de nationale test. At skole og hjem laver aftaler om barnets læsebehov
Dansk- og faglærer Alle lærere har i samarbejde med eleven et fælles ansvar for elevens læseudvikling. I indskolingen har dansklæreren primært ansvaret for læseundervisningen. På mellemtrinnet og i udskolingen er elevens fortsatte læseudvikling et fællesanliggende for alle elevens lærere. Mens dansklæreren således er ansvarlig for at lære eleven at læse og for den danskfaglige læsning, er faglæreren ansvarlig for, at eleverne lærer at læse fagets tekster samt får gode læsevaner i faget. Dansklæreren tilrettelægger den enkelte elevs læseundervisning og er i samarbejde med elev og forældre ansvarlig for, at elevens læsning udvikler sig fortløbende. Dansklæreren har herudover en særlig forpligtelse til i samarbejde med elevens øvrige faglærere at udvikle elevens læsefærdigheder til det højest mulige niveau. Faglærernes fag har hvert sit sprog. De enkelte fag har en særlig begrebsverden og et særskilt ordforråd samt egne tekstgenrer og sproglige træk, som eleverne skal tilegne sig viden om. Fagenes sproglige mangfoldighed stiller stadig større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsestrategier, og derfor skal der arbejdes med at udvikle elevernes bevidsthed herom, således at eleven opnår størst mulig tilegnelse af fagenes indhold og viden. Det er således hele lærerteamets ansvar, at der arbejdes med relevante faglige læsestrategier og elevernes faglige læseforståelse. Dette praktiseres gennem følgende organisering: daglig læsning gøres til et fælles anliggende i teamet på alle årgange dansklæreren opdaterer til stadighed sin viden om børne- og ungdomslitteratur og sin teoretiske viden om læseundervisning. faglæreren opdaterer til stadighed sin viden om fagets sprog og underviser eleverne i den opbygning og begrebsverden, der er særlig karakteristisk for det pågældende fags tekster lærerteamet tilrettelægger forskellige aktiviteter, der opfordrer eleven til fordybelse og fastholdelse af gode læsevaner og læselyst og til medansvar for egen læseudvikling, f.eks læsebånd hver morgen, læsedage, læsekurser såvel dansk- som faglærer tilrettelægger undervisningen, således at den udvikler elevernes bevidsthed indenfor læsestrategier, læsehastighed, læseforståelse og oplæsning.
Bibliotek: Biblioteket er det sted på skolen, der formidler, rådgiver og vejleder, såvel elever som lærere, indenfor aktiviteter, der vedrører kultur, medier og læring. Til Bøgeskovskolens skolebibliotek er tilknyttet to skolebibliotekarer. Lise Ottesen og Mogens Kjær Biblioteket er en del af skolens virksomhed, og spiller derfor en central og aktiv rolle i skolens indsats for at fremme alle elevers læsefærdigheder og læselyst. Bibliotekarerne understøtter kollegernes arbejde med læseudvikling og læseundervisning i klasserne og motiverer i samarbejde med dansk- og faglærere til lystlæsning gennem hele skoleforløbet. Bibliotekarerne orienterer, vejleder og rådgiver desuden lærere om valg af forskellige læremidler, der understøtter læsning i alle skolens fag samt vejleder eleverne i valg af alderssvarende, niveausvarende og interessebaserede materialer målrettet den enkelte elev. Bibliotekarerne sørger for: At sikre en tidssvarende, indholdsrig og varieret samling af læremidler, der understøtter læsning i alle fag At sikre et bredt og varieret udbud af relevant skøn- og faglitteratur, som egner sig til fritidslæsning At organisere videndeling, således at gode ideer, egnede materialer, erfaringer m.m. i forhold til læseindlæring, læseudvikling og læselyst er tilgængelig. At anskaffe pædagogisk litteratur om læsning, så lærerne via biblioteket bliver opmærksomme på de vigtigste nyudgivelser på området At tage initiativ til læseinviterende tiltag som f. eks. Bogæderdag, udstillinger, oplæsningskonkurrencer, fælles kommunal quiz, læsebånd og lignende. At inspirere til udvikling af forskellige læringsrum, der fremmer elevernes glæde ved at lære At støtte og vejlede lærerne i at implementere IT som en naturlig del af elevernes læseudvikling. At tilrettelægge biblioteks- og materialekundskab, således at eleverne med tiden bliver selvhjulpne og udvikler sig til biblioteksbrugere også udenfor skolen
Læsevejleder: Bøgeskovskolen har tilknyttet to læsevejledere. Hedvig Lodahl og Christa Rasmussen Læsevejledernes arbejdsområde er skolens almene læseundervisning. Læsevejlederen fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læselyst og læse- og skrivefærdigheder i hele skoleforløbet. Læsevejlederen vejleder kolleger og skoleledelsen om indhold, metoder, tilrettelæggelse og evaluering af læse- og skriveundervisningen. Læsevejlederen har i samarbejde med skolens lærere fokus på at minimere gruppen af elever i risiko for læsevanskeligheder. Læsevejlederen er central i arbejdet med handleplaner for læsning såvel lokalt som kommunalt. Læsevejlederen følger med i den læse- og skrivefaglige forskning og viden via kurser, faglitteratur, netværk og konferencer. Dette praktiseres gennem følgende organisering: Læsevejlederen er bindeled mellem skolen og undervisningsafdelingen og deltager i det kommunale netværk for læsevejledere Læsevejlederen har i samarbejde med skoleledelsen en central rolle i udarbejdelse, implementering og videreudvikling af skolens handleplan for læsning. Læsevejlederen samler skolens læseresultater og informerer skoleledelsen Læsevejlederen er i samarbejde med skoleledelsen garant for evaluering og videreudvikling af skolens læseindsats Læsevejlederen er tovholder i registreringen af elevernes læseudvikling og arbejdet i forbindelse med læsekonferencer. Der afholdes læsekonferencer på de enkelte årgange en gang om året. Læsevejlederen deltager i udvalgte teammøder og vejleder og rådgiver lærere vedrørende den almene læseundervisning, f. eks faglig læsning. Læsevejlederen udøver generel vejledning til forældre ved deltagelse i udvalgte forældremøder f. eks. 0. klasse og møder for forældre, der har børn med læsevanskeligheder. Læsevejlederen holder sig orienteret om ny viden på det læsepædagogiske område via kurser, faglitteratur, konferencer og netværk og sikrer videndeling på området.
Specialvejleder: Bøgeskovskolens specialvejleder er Gert Pedersen I Viborg Kommune er det målet, at alle skoler har en uddannet specialvejleder. Specialvejlederen har en specialpædagogisk uddannelse og har erfaring med undervisning af elever med særlige behov. Specialvejlederens arbejdsområde er skolens læseundervisning for elever med behov for specialpædagogisk bistand. Specialvejlederen har i samarbejde med skolelederen ansvar for skolens kompetencecenter i forhold til den specialpædagogiske bistand til elever med særlige behov. Kompetencecentrets medlemmer består af repræsentanter for skolens ledelse, psykolog fra PPR, specialvejleder, læsevejleder og AKT medarbejder samt evt. involverede lærere. På kompetencecentermøderne drøftes løbende elever, som fagligt eller socialt har behov for særlig opmærksomhed. På møderne tages beslutning om iværksættelse af undervisning for elever, der er i risiko for læsevanskeligheder. Kompetencecentret arbejder konsultativt samt rådgiver og vejleder lærere. Specialvejlederens opgaver omfatter: Specialvejlederen er bindeled mellem PPR og skolen og etablerer kontakt til psykolog eller læsekonsulent Specialvejlederen er bindeled mellem elev og forældre, skolen og Læsecenter Viborg Specialvejlederen deltager i det kommunale netværk for specialvejledere Specialvejlederen er i samarbejde med skoleledelse og læsevejleder ansvarlig for den indgribende undervisning for elever med behov for specialpædagogisk bistand Specialvejlederen er sparringspartner for kolleger ved udarbejdelse af handleplaner i den inkluderende undervisning Specialvejlederen varetager testning af enkeltelever Specialvejlederen deltager i udslusningsmøder i Læsecenter Viborg og i udvalgte teammøder og vejleder og rådgiver lærere vedrørende undervisning af elever med særlige behov Specialvejlederen har indsigt i IT-kompenserende værktøjer og følger udviklingen på området Specialvejlederen holder sig orienteret om ny viden på det specialpædagogiske område via kurser, faglitteratur, konferencer og netværk og sikrer videndeling på området
PPR PPR indgår i skolens kompetencecenter PPR udreder samt yder konsultativ bistand og rådgiver og vejleder i forhold til elever i risiko for læse- og skrivevanskeligheder PPR anbefaler specialpædagogisk bistand på hjemskole i samarbejde med skole og hjem PPR rådgiver og vejleder om IT som kvalificerende værktøj PPR anbefaler ophold i Læsecenter Viborg i samarbejde med skole og hjem Til forsiden Overgange og sammenhænge Ved overgangen fra dagtilbud til skole videregives relevante oplysninger om de enkelte eleveres sproglige udvikling Det sikres, at elevernes læsestandpunkt overleveres til ny afdeling eller ved lærerskift Det sikres, at dansklæreren/klasselæreren overleverer læsestandpunkt til relevante faglærere i teamet Det sikres, at såvel dansklærerne som faglærerne har kendskab til enkeltelevers behov for hjælpemidler, f.eks. CD-ord og brug af Materialebasen Ved overgangen fra 0. til 1. klasse og ved overgangen fra 6. til 7. klasse er kommende klasselærere med ved læsekonference i maj/juni i 0. og 6. klasse Ved overgangen fra 3. til 4. klasse er læsevejlederen med ved overleveringsmøde. Ved skift af dansklærer i afdelingen holdes et overdragelsesmøde, hvor eleverne gennemgås og læseresultater fra de foregående år gennemgås. Elever med specifikke vanskeligheder diskuteres. Elevplan, klassekonference og testresultater overdrages. Læsevejleder kan inddrages. Ved overgang til ungdomsuddannelse oplyses faglig status og behov for hjælpemidler hos elever med læsevanskeligheder, således at de hurtigt får den nødvendige hjælp på ungdomsuddannelsen. Klasselæreren videregiver de relevante oplysninger til ungdomsvejlederen, som sender oplysningerne videre til elevens ungdomsuddannelsessted. Til forsiden